Hverdag med en BC? {{forumTopicSubject}}

Nu begynder jeg snart at kunne se en ende på studielivet, hvilket også betyder, at vi forhåbentlig kan flytte fra vores lejlighed, hvor vi ikke må have dyr. Derfor er ønsket om en hund så småt ved at dukke op i baghovedet. MEN!

Jeg er i syv sind, om hvad vi dog skal vælge. Jeg er opvokset med samojeder og en dansk spids, og er egentlig også ret sikker på, at vi på et tidspunkt skal have en samo. Men efter at have trænet med mine forældres to samojeder, kan jeg mærke, at jeg skal have noget, med noget mere go i. En der gider det lidt mere, som har noget mere drive og som ikke er så "tung" i indlæringen. En der ikke tænker "glem det", hvis der er gået mindre end to dage siden sidste træning.

Der er jo mange racer, der opfylder det, og vi/jeg er stadig igang med at kigge på forskellige racer. En race, der altid har spøgt lige i baghovedet, er BC'en. Jeg har egentlig altid skudt den væk igen, fordi man altid får at vide, at den kræver SÅ meget - den er jo nærmest umulig at have, for almindelige mennesker. Jeg vil ikke gabe over en for stor mundfuld, og risikere en hund, der er totalt understimuleret. Men efter at have læst mange, mange tråde herinde og forskellige andre steder, er jeg kommet i tvivl, om den mon egentlig ER så urealistisk at have? Det er svært at finde hoved og hale i det hele, folk siger noget forskelligt - og så er der alt det mes linjerne.

SÅ nu vil jeg spørge jer. Jeg ved der sidder mange BC-folk derude, så kom frit frem og hjælp mig!

Hvad mener I, at en BC har brug for af aktivering i løbet af en dag? (Folk skriver mental stimulering - men hvor meget, hvilket omfang?)
Hvad er fordelen/ulemperne ved hhv. show- og hyrdelinjer?
Noget man skal være opmærksom på? Noget der er vigtigt at vide, hvis man overvejer en BC?
ER den så "slem", som den indimellem bliver gjort til?

Hit me! (Ja, selvfølgelig vil jeg kontakte og besøge forskellige opdrættere, hvis den tid kommer)