{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
609 visninger | Oprettet:

Konkurrencehund og baby {{forumTopicSubject}}

Jeg er nysgerrig på, hvornår jer med konkurrencehunde var tilbage på banerne og klar til at stille til konkurrence igen, efter I har fået barn ?

Jeg selv dyrker LP og træner i øjeblikket på at stille eliteklasse, og samtidig har jeg termin med en lille søn til jul. Jeg har selvfølgelig gjort mig en del overvejelser omkring hvornår jeg planlægger at være tilbage i hundesporten for fuld udblæs igen, men vil gerne høre jer der har praktisk erfaring udi baby og seriøs hundesport.



Kommentarer på:  Konkurrencehund og baby
  • #1   13. nov Jeg har ikke selv børn, men har da set nogle stykker komme tilbage.

    Nogle er lynhurtige, indenfor uger. Årstid har noget at sige og i høj grad hvor meget hjælp der er mulighed for at få blandt træningskammeraterne.

    Netværk er helt centralt.

    Desværre har jeg ofte set at barselen er blevet så lang at det slutter helt med træning.



  • #2   13. nov Jeg har brug meget af min søns første år på trænings- og konkurrencebanerne fra han var omkring 5 måneder og til DcH Dm i september (han er født i juli). Dog "kun" i C-klasse dvs ingen spor eller eftersøgninger
    Det var nemt da han var lille, fordi han sov under træning og det meste af tiden mens jeg var inde til konkurrence. Nu hvor han er en del mere mobil kan jeg ikke længere uden nogen til at tage ham da han ikke sover ret meget længere og ikke gider sidde og kigge i barnevognen.


  • Anni
    Anni Online Tilmeldt:
    maj 2009

    Følger: 4 Følgere: 6 Emner: 83 Svar: 3.285
    #3   13. nov Det kommer nok helt an på, hvem man er og hvilken klub man træner i.
    Jeg har været medlemmer af to klubber, hvor der altid var et par barnevogne og hvor der altid var børn i alle aldre.
    Når mor trænede hund, så var det os andre, som så efter børnene.
    I disse to klubber var mødrene hurtig tilbage, vi havde endda en ung sej mor som fik sin IPO 1to tre uger efter fødselen.


  • #4   13. nov jeg Holdt vist et par ugers pause- havde fået kejsersnit.
    Tænker man er tvunget til lidt længere pause hvis man løber agility.


  • #5   13. nov Mange af mine gode venner indenfor sporten har været tilbage i løbet af en måneds tid. Jeg regner selv med at være tilbage i det tidlige forår. Men det er jo altid svært hvad man kan forvente når det er første barn

  • #6   13. nov Vi har stadig ikke returneret på stævnepladsen, hvilket ærger mig helt vildt! Vi har dog gået til træning i den største del af min søns liv (han er 9 måneder nu), pt. er der pause og jeg venter på at finde et hold der er tættere på. Må indrømme at 40 minutter hver vej ikke duer lige nu.

    Jeg ønsker at starte stævner igen primo 2018, og har god støtte fra min mand så mon ikke det lykkes


  • #7   13. nov Jeg var ude og køre med hundene seks uger efter første kejsersnit. Det gav en fibersprængning
    Efter næste kejsersnit ventede jeg lige lidt længere

    Da Arthur var lille dyrkede jeg ikke rally på konkurrenceniveau endnu. Da Marie kom til, var min passion ved at vågne for alvor. Jeg har været aktiv på træningsbanen under begge barsler, såvel som aktiv i skoven på kickbike.

    Det helt centrale er hvilken slags barn man får og hvilken hjælp man har til barnet. Mine børn er ret følsomme og kan ikke bare slæbes med til alt for meget, så det er en meget fin balance mellem ude og hjemme. Der skal være overskud til hele flokken.


  • #8   13. nov Jeg vil tro det kommer an på fødslen.. Med en god fødsel kommer man hurtigt på benene.. men fx kejsersnit kan godt tage måneder før man har lyst til at skulle løbe rundt på en bane

  • #9   13. nov Stort tillykke Labsen

    Jeg kan ikke gå konkurrencer med min hund men vi træner hver dag. De første 3 mdr var sværest. Kejsersnit plus jeg blev syg, så det var ikke pga baby men mig. Jeg kender folk, der har kunnet starte med det samme.

    Min erfaring er, at man skal tage sig selv i nakken og komme afsted og ud og gøre det, for ellers ser jeg en risiko for at man ikke kommer igen. Prioriter det. Gør det til dit frirum og efterlad baby hos far.



  • #10   13. nov "Desværre har jeg ofte set at barselen er blevet så lang"

    - Og her måtte jeg lige tænke lidt over, hvad en bar-sele mon er for en sele - og hvorfor folk hiver så meget i den, at den bliver lang


  • #11   13. nov Det er fordi der trækkes hårdt i den, når de lidt store mænd går under bordet, Isabelle



  • #12   14. nov Jeg var afsted cirka 4 uger efter uden problemer Havde bare baby med!

  • #13   14. nov Jeg har ikke selv børn men flere af mine træningskammerater har fået børn i den tid jeg har kendt dem. Nogle er tilbage i løbet af 14 dage for andre tager det lidt længere tid. Når de kommer er barnevognen med og enten er den anden forælder også med til at passe bebs eller også træder træningskammeraterne til og 'dikke-dikker' mens mor er på med vovse. Og det er ikke kun til træning på pladsen. Det er også på spormarkerne eller eftersøgning i skoven og til konkurrencer. Nogle af ungerne nærmer sig konfirmationsalderen og kommer stadig med i klubben

  • #14   14. nov Bliver børnene så selv interesserede i træning mon? Nogle der har erfaret det? Eller løber de skrigende væk, når de kan ?

    Zara er utrolig meget deltagende. Hun er fem mdr og hun skraldgriner, når jeg roser Aslan. Hendes yndlingsord er SUUUUUUUUUUUUUUUPER


  • #15   14. nov Der er mange ting som spiller ind. Hvor hurtigt man heler/kommer sig, kejsersnit eller alm. Fødsel- kompliceret eller efter bogen. Hvilken baby man får, hvor meget far -eller andre-er villig til at hjælpe. Transporttid, hvilken hundesport, hvilket niveau osv.

  • #16   14. nov 15 begge mine siger indtil videre, at når de bliver store vil de selv have en hund så vi alle tre kan tage til træning sammen. Det kan selvfølgelig ændre sig, de er kun 4 og 6 år. Men indtil videre er interessen stor.
    (Her den lille med farmors hundehvalp)


  • #17   14. nov Jeg kan se på de hundefolk der nu har voksne børn, som har været med som små, at det er ekstremt få, der arver forældrenes passion

  • #18   14. nov Jeg har en der tager afstand fra alt der involverer slik på fingre og godbidder, og en anden der deltager i alt vedrørende hundene. De er meget forskellige
    Marie hjælper med at samle op i haven ind i mellem. Når skovlen driller, bruger hun bare fingrene Hun er så engageret i det hele, så jeg irettesætter ikke alt for meget, for at holde glæden i hende. Renser og desinficerer bare


  • #19   14. nov Vores opdrætters søn på omkring 5 år, har ikke den fjerneste interesse i hverken sine egne eller andres hunde.

    Han er indimellem med på udstillinger eller når de trækker med hundene, men han bruger mere tid på legepladsen eller bare løbe rundt og lege. Faren er dog altid med, hvis drengen er med, men hundevennerne hjælper gerne med at se efter ham, når mor er på. Når de og min far træner træk sammen, er det ofte min mor der passer ham. Så her er det klart et fællesprojekt at have ham med


  • #20   14. nov Med fare for at bringe tråden endnu mere af sporet, så tror jeg, at det vigtigste, jeg som hundeejer kan give videre til mine børn, er respekten for andre levende væsner. Og med lidt held får ungerne også en knivspids empati med i handlen

  • #21   14. nov @14: Min oplevelse er at det er meget forskelligt om ungerne arver forældrenes interesse for hundene. Nogen gør andre gør ikke Mine forældre var begge roerere. Min søster og jeg blev sat i en robåd, da vi var gamle nok. MIn søster blev også kaproer. Jeg blev ikke Tilgengæld arvede jeg mine forældres interesse for hunde.
    Min søster er siden blevet 'hestepige' og hendes lille knægt på 5 har naturligvis sin egen lille shetter. Han går op i det med liv og sjæl og elsker at tilbringe tid på eller omkring lille Romio


  • #22   14. nov Tak for de gode input

    Det er altid spændende at høre lidt om hvorvidt ens planer er nogenlunde i overensstemmelse med virkeligheden.

    Jeg skal som sagt føde til jul og jeg regner med at være med når udendørssæsonen for konkurrencer i LP starter i marts/april.
    Alt afhænger jo selvfølgelig af hvilken baby der kommer ud og om alting går efter planen


  • #23   14. nov Spændende tråd, sad faktisk netop og overvejede det samme!
    Føder jo nok slut februar/start marts, og havde umiddelbart planer om at være med til årets hund kvalifikationerne i midt maj og midt juni... Dvs ca. 2½ - 3½ måneder efter.. Så ca samme forhåbninger som dig

    Vi må håbe at vi får meget eksemplariske børn, med stort sovehjerte


  • #24   15. nov Min bedste råd er følgende: hav ingen forventninger og forestillinger, så går det bedst.

    Børn er meget forskellige og nogle er meget komplicerede. Selv helt almindelige spædbørn kan hyle mange nye forældre ud af den, fordi verden bliver vendt op og ned. Ved at holde forventningerne nede, bliver man ikke skuffet eller frustreret og kan tage en dag ad gangen.


Kommentér på:
Konkurrencehund og baby