{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
891 visninger | Oprettet:

Influenza og Malinois {{forumTopicSubject}}

Sidste mandag røg jeg gevaldigt på .øven og lå bare i sengen og sov, vågnede og drak lidt vand og sov videre .. sådan gik torsdag med, først fredag fik jeg bevæget mig ned i stuen og i sofaen i siddende stilling.

NØJ, det var en hård omgang !!!

Jeg har jo en ung mallehan og hold da op, han har overrasket mig !!!
Min kæreste har naturligvis taget ham med ud, men det har jo bare været til lidt løbetur med en bold og på ingen måde noget, der blot minder om min hunds normale hverdag - men alligevel har han bare været SÅ fin !!!

Han har ligget i sengen hos mig og slappet af og sovet fra morgen til aften .. slappet af og været stille og rolig.
Hans normale voldsomme og pågående måde at "behandle" mig på, var på ingen måde at finde på ham i de dage.

Idag har jeg så været på Feddet med ham for første gang i en uge - han har givet den max gas og drønede rundt og rundt som en tosse - dejligt.

Da vi kom hjem, smed jeg mig på sofaen - jeg er IKKE helt rask endnu - og tænkte at NU var hunden da endelig brugt godt.

Men igen - han var sit sædvanlige "irriterende jeg" - har hoppet op og landet på maven af mig, vadet rundt på mig, bidt mig, trukket mig i trøjen .. etc etc ... mao, været Czhaplin !

Det eneste jeg kan finde frem til er, at han har taget hensyn til sin syge ejer - jeg var svag, jeg var ukampdygtig, fair nok, jeg var fredet.

Nu er jeg (næsten) klar igen og så opfører han sig igen som han altid gør.

Har I andre oplevet det ?
Jeg er på sådan en sær måde stolt af min hund - at han i så mange dage har kunnet lægge låg på sin sædvanlige "pisse-møg-irriterende-drillende-og-uopdragne-måde-at-være-på-indendørs" og bare skruet helt ned for kedlerne og taget hensyn.

Jeg må indrømme, at det er kommet noget bagpå mig



Kommentarer på:  Influenza og Malinois
  • #1   12. feb Helt normalt. Mine hunde følger mig også når jeg har det skidt.
    Da jeg fik forstuvet min ankel sidste år, havde jeg en til at komme for at gå en tur med hundene, men den gamle skulle bare ingen steder! Han ville ligge ved siden af mig, og hverken godbidder eller udsigten til tur kunne rokke ham af stedet.


  • #2   12. feb Jep...

    Går jeg i dørken, så gør vovserne det også...


  • #3   12. feb Jeps kender det. Jeg kom hjem fra Thailand D 31 januar med en alvorlig madforgiftning. Fella var det blideste, blev ved min side, puffede blidt til min kind, hvis jeg havde ligget helt stille for længe. Hun ville hverken ud og tisse eller andet, der krævede at hun skulle efterlade mig.
    Da jeg begyndte at blive rask igen blev fella en pestilens igen
    (Billedet er fra sygeperioden)


  • #4   12. feb Mine hunde har heldigvis altid været gode til at tilpasse sig. Så i stille perioder indordner de sig og er aldrig noget problem. Men man får jo vild dårlig samvittighed
    Jeg er stort set aldrig syg og har max været underdrejet 24 timer.
    Buster sover gerne tæt 24 timer i træk.
    Archie vader lidt rundt og sukker dybt og det lyser ud af ham at han keder sig

    Nu har jeg så heller ikke maller
    Men ret fedt at han bare tilpasser sig når han kan se du er rigtig dårlig. Og at han passer på dig.
    God bedring.


  • #5   12. feb Min mors forrige schæfer, Sally, var ekstrem!

    Min mor sms'ede mig og spurgte om ikke jeg ville handle og så lufte hunden, for hun havde ikke været ude meget meget længe ( hun havde smidt sig med hekseskud og lungebetændelse )

    Jeg kunne ikke få hunden ud!!

    I shit you not, jeg stod med fødderne på begge sider af døren og TRAK!!!!!

    Jeg måtte få en ned som kunne hjælpe med at bære hunden ud....


  • #6   12. feb Jeg er stort set aldrig syg og har max været underdrejet 24 timer.

    Blærerøv

    Hahaha

    Jeg tror at grunden til at det kommer så meget bagpå mig - når jeg kan se, at det er helt normalt hos jeres andres hunde også - er at han er så storslem når jeg har det fantastisk.
    Mine andre maller har ikke været en brøkdel i nærheden af at være så pestillensagtige og p... frække som ham her - han er virkelig en udfordring og også den eneste, som jeg ikke har haft inde om natten i min seng ...
    Så måske derfor at forskellen er så stor for mig ???

    Men det er jo i grunden ikke en dyt anderledes, end de der fortæller om hunde, der trækker i snoren når de går tur, UNDTAGEN når lille Ida får snoren i hånden.

    Hunde er sq så fantastiske


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 4 Emner: 21 Svar: 2.258
    #7   12. feb Nope! Figo har ingen empati!! Han bliver uudholdelig dramaqueen når jeg er syg.

    Han vaaaader rundt om min seng og sukker dybt. Hjælper det ikke så må man jo vade rundt i fjæset på en...

    En enkelt gang var jeg ramt af en forstuvet fod og når naboerne kom og tog ham var han sådan helt "see you later kedelig-Else!!" (og her snakker vi en hund med middelsvær separationsangst).

    Der blev engang sagt om Prinsesse Benedikte at hun ikke er god til syge mennesker. Figo er denne families Benedikte.


  • #8   12. feb #7



    Tjab gik også gladelig med kæresten - tror på ingen måde han passede på mig - tror måske bare han gav "kedelig-Else" helle


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 4 Emner: 21 Svar: 2.258
    #9   12. feb Det værste Figo gjorde var at han smed hele sit korpus ovenpå min forstuvede fod.... flere gange! Og hver gang hylede jeg som en stukket gris, hvorefter jeg fik "årh jarh slap dog af!"-øjne af kræet

  • #10   12. feb #9



    Han lyder dæleme sjov


  • #11   12. feb Min oplevelse er måske ikke helt det samme som din, Martine, men minder stadig lidt om det ift til at skelne mellem styrke og svaghed. Da vi havde Homer, og ungerne var små, så agerede han meget forskelligt i måden at lege på. Eller fx, hvis jeg gav ham en luns råt kød, så forsvandt min arm helt til albuen, hvorimod han kunne liste en mad ud af hænderne på børnene, uden at de opdagede det - og ja, de var/er nok lidt tungnemme (fra morens side)

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 4 Emner: 21 Svar: 2.258
    #12   12. feb Han er skideskæg - især når man ikke er syg

    Han er en pisse nysgerrig egocentreret dramaqueen - og jeg elsker ham for det!


  • #13   12. feb Ja ja moren skal have skylden Søren



  • #14   12. feb Da Coco var omkring 10mdr rev jeg mit korsbånd over, og min lille umulige unghund blev en gammel voksen hund på stedet.
    De første uger hvor jeg slet ik kunne gå, måtte folk bære hende ud på en plet græs, gå 5-10m frem og tilbage, når hun havde tisset ville hun op, hun sked en gang om dagen, så hun hurtigst muligt kunne komme op til mig. Min underbo havde hende med ude med hendes hund mange gange, og hver gang endte det med, at hun måtte bære hende rundt... Hun fik faktisk ikke en ordentlig gåtur i flere uger...

    Da jeg begyndte at kunne gå lidt med krykker, gik hun ligeså fint ved min side (igen, 10mdr gammel unghund der altså ikke havde lært ikke at trække endnu..!) Var hun løs, gik hun aldrig ret lang, holdt meget øje med mig, kom prompte der blev kaldt, etc.

    Efterhånden som jeg blev bedre, gik hun tilbage til at være en unghund, men det var dog tydeligt, at hun var blevet lidt mere voksen i mellemtiden:)

    Nu om dage, hvis jeg ligger syg, ligger hun trofast ved min side i sengen (eller i rummet ved siden af ) Men hun tager nu ikke så drastiske hensyn
    Dog skal det jo også siges, at jeg ikke har været SÅ dårlig siden jo:)


  • #15   12. feb Fedt han har reageret sådan mine er aldrig sådan insisterende irriterrende. Og derudover er jeg aldrig syg. Jeg kan ikke huske at have haft feber som voksen. Og har vist aldrig været så dårlig så jeg var sengeliggende mere end en dags tid...

  • #16   12. feb AG og Linda -

    Del lige noget immunforsvar !!!

    Da jeg kørte kurer var jeg ALDRIG syg - siden jeg begyndte på den lukkede, sker det oftere, at jeg må ligge ned et par dage ...


  • #17   12. feb Nix beholder det selv- synes en almindelig forkølelse er rigelig irriterrende.

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 1.986
    #18   12. feb Åh, ja

    Min kære gamle Gustav var en bulderbasse, som ikke gik af vejen for at hoppe på mig, nikke skaller og give mig en blodtud, men når jeg var syg, forvandlede han sig til et bovlamt kræ, der bare ville putte

    Med tiden blev han så "fintfølende", at han lagde sig på mig, så jeg ikke kunne komme ud af sengen, når jeg havde feber

    Ingle og Basso tog ikke ved lære; jeg har bare at lette bagdelen og aktivere dem, hvis jeg ikke vil bruges som hoppepude


  • #19   12. feb De kan bare mærke det på en eller anden måde. Bum gider aldrig sådan rigtig at putte mere end et par minutter. Hvis man er syg og ligger på sofaen ligger han dog gladeligt ved en hele dagen.

  • #20   13. feb Perle er også ualmindelig god til at være 'sympatisyg'; hun kan sagtens tilbringe et par dage på langs under dynen, hvor man kun lige lukker hende ud i haven for at lufte sig, Meeeen hvis man for vist hende at man faktisk godt kan gå en tur med hende, sååååeeee er man vel ikke sådan rigtig syg i hendes øjne = så kan man jo også godt træne osv.......
    Clinton er jævnt irriterrende når man er syg: han er IKKE god til at der ikke sker noget og at man ikke skal lave noget. Han reagere lidt som Idas Figo og bliver virkelig en pestilens.
    Jeg er normalt ikke særlig tit syg, men har været noget stresset i vinter og DET kan mærkes på immunforsvaret. Normalt bliver jeg ikke syg fordi kollegaerne har forkølede børn. Men i denne vinter har jeg måttet rundt 3 gange med en ordentlig forkølelse - æv æv æv. Mine eneste sygedage plejer at være når jeg har mine perioder med kraftig hovedpine - noget jeg har lidt af siden jeg var lille barn. I en periode på 10 år var det reel migræne jeg havde ret ofte. Det er heldigvis blevet bedre med alderen og især hormonspiralen havde en dramatisk virkning (i positiv retning ) på antallet af migræne og hovedpinesygedage.


  • #21   13. feb det er fantastisk hvad de kan fornemme. Jeg er gravid og uheldigvis ikke ret god til det. Jeg har problemer med bækkenet og for højt blodtryk, så det hedder ro. Icon er vant til at arbejde på fårene hvor han giver den gas. Men nu, han er så sød og rolig, affinder sig fint med noget mindre arbejde. jeg kan heldigvis stå forholdsvis stille og lade ham få hyrdet lidt, men kan ikke holde til at lade ham være på nær så meget som han er vant til.

    Næste move er at manden skal lære at hyrde med ham så er spændt på om vi kan nøjes med en hyrdehund efter det her


  • #22   13. feb Yep! Jeg har været syg i snart 7 måneder (Hip hurra for endometriose), og mine hunde er også enormt tilgivende. Selv Bella.
    Lidt understimulerede er de da (Hvilket jo er helt forventeligt!), men slet ikke så meget, som jeg forventede. Jeg gør selvfølgelig hvad jeg kan, når jeg har gode dage, men særligt på de dårlige dage er de gode til bare at sove og putte med mig.

    Så det kan de uden tvivl!
    Jeg er selv ved at være på fode igen, så vi er så småt i gang med at "indhente"


  • #23   13. feb Stemmer I med AG og Linda.
    ANER ikke, hvordan mine hunde ville reagere, hvis jeg måtte gå i seng og blive liggende i 24 timer eller mere


  • #24   13. feb Håber du snart er fit for fight igen - for både din og Czhaplins skyld

    Jeg røg på røven for halvandet år siden, og lå i skoven med et overrevet ledbånd. Bella lagde sig ved min side, og flyttede sig ikke før der kom hjælp. Dorit var bedøvende ligeglad

    Nu har jeg ikke været syg-syg imens jeg har boet alene (et år), men havde dog lige et par dage med knap så meget mobilitet, fordi jeg var opereret i en tå. Pigerne var søde nok, omend Bella var en smule irriterende og rastløs. Dorit syntes bare det var fedt at vi skulle putte så meget på sofaen

    Generelt er Bella ret god til det med at passe på mig hvis jeg har det skidt. Dorit forstår ikke noget, men er også typen der ret beset hellere vil ligge i ske end gå tur

    Omvendt er Dorit rigtig god til at lege med sig selv, og kan virkelig gå helt amok bare med et stykke legetøj. Bella skal interageres med, uanset hvad hun skal foretage sig.


  • #25   13. feb Seje hunde vi allesammen har

    Jeg sidder og overvejer at køre en tur til Jylland til noget træning i aften - jeg synes faktisk vi trænger


  • #26   13. feb En dag kan Tilly klare på langs.. Derefter er hun bare sit írriterende glade jeg igen.
    Hun vækker mig jævnligt om natten fordi nu skal vi altså lege, så jeg får stoppet sokker op i hovedet hvis jeg er heldig
    Når vi så kommer ud så er det biden i ærmerne, for KOM NU.. TRÆN MED MIG.. Kast min bold, GØR NU NOGET..!!!!
    Alt imens hun hopper op og ned af mig, og gerne skubber mig i ryggen også..

    De andre klarer snildt om vi så ligger en uge på langs og ser netflix..
    Tilly er også en pain nu her mens hun er sat lidt i ro, pga den skadede tå.. men nu taper jeg skidtet, og så ser vi på hvordan det går med en øget aktivering. Ken mener jo ikke hun er øm, så det er vel bare at sikre tåen ikke skrider mere ud..

    Jeg vil nemlig gerne have min nattesøvn igen


  • #27   13. feb #25
    Husk nu at der skal fremvises raskmeldingserklæring ved ankomst til fastlandet.
    Vi jyder skulle jo nødig udsættes for smitterisiko

    Hvor træner du i Jylland?


  • #28   13. feb Åh ja for pokker - godt du mindede mig om det

    Jeg træner enten i Horsens eller i Them - lidt forskelligt


  • #29   13. feb Nu er Viktoria jo ved at være en ældre dame (snart 11 år), men hun har altid været rigtig god til at tilpasse sig - det har hun så også været nødt til, desværre. Sådan er det at bo sammen med et menneske der er kronisk syg.
    Og heldigvis bor vi oftest med have - det letter en del på samvittigheden når jeg er ude af stand til at gå tur med hende.

    God bedring Martine!


  • #30   13. feb Det var sgu da noget af en tur for at træne hvor tit gør du det?

  • #31   13. feb #30

    Det er sådan lidt med forskel


  • #32   14. feb For nogle år siden, fik jeg influenza, for første gang i mit voksenliv En hel uge forsvandt i en mega feber døs, jeg fattede intet af hvad der foregik omkring mig. Sov hele tiden, og var kun vågen i kortere perioder, hvor jeg tændte op i brændeovnen og lukkede hundene i haven, samt sørgede for mad og vand til dyrene. Jeg bor jo alene, så de fik ingen aktivering af nogen form i over 1 uge Ikke en eneste gang vækkede de mig, eller var forstyrrende på nogen måde. De var rolige, legede ikke, men lå bare og puttede med mig på sofaen, hvor jeg var gået omkuld. Hunde er bare helt vildt fantastiske og omstillingsvillige

    God bedring Martine


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 1.986
    #33   14. feb Jeg gjorde vist Ingle og Basso uret; jeg ligger herhjemme med feber og ondt i halsen, og selvom drengene måtte nøjes med en temmeligt kort eftermiddagstur, ligger de pænt og putter

  • #34   14. feb God bedring til dig Eva.

    Dejligt at de 2 banditter kan opføre sig som englebørn


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 1.986
    #35   14. feb Tak, Ann-marie

    De har opført sig eksemplarisk i dag. Hvor Ingle normalt hopper på mig, hvis ikke aftensmaden bliver serveret "til tiden", lå han i dag og sov Jeg blev for øvrigt vækket længe efter spisetid af Basso, der slikkede mig forsigtigt på hånden


  • #36   15. feb Hvor er de bare kære de 2 Husk at forkæle Ingle og Basso, når du er frisk igen. Det fortjener de i den grad

Kommentér på:
Influenza og Malinois