Fiona døde ung, årsag misrøgt {{forumTopicSubject}}

Vi opdagede lille Fiona nytårsaften, da jeg søgt en lille hund for en dame. Vi faldt for hende, der stod hun var en papilon på knapt 4 måneder og var døv. Der blev sagt at hun blev solgt billigt (2.000 kr. uden papiere) fordi hun ikke kunne bruges til avl. Vi hentede hende den 27. januar og var chokerede over hvor lille og skrøbelig hun var. Vi fandt hurtigt ud af at døv var hun ikke. Til gengæld bar hun tydeligt præg af at være misrøgtet. Hun vejede under 1½ kg. Vi fik dog hendes sundhedspapier sendt fra hendes vacination og her stod hun var for tynd og skulle fedes op, men ingen ting om at hun var døv. Hun var meget bange for hænder og så var hårene på hendes "knæ" slidt af og vi tror vi ved hvorfor. Når hun skulle spise gik hun forsigtigt over tog en hundemad, spurtede ind under sengen og spiste den, tilbage igen. Vi tror hun har levet en del tid under en seng eller sofa. Hun boede sammen med rottweilere, en terrie og en kat på omkring 15 kg. Hun var også blevet bidt på brystet af en af rottweilerne. Og så var der noget mystisk hun var barberet på maven. Men hun blev tryg hos os og sad tit oppe på sofaryggen og gøede af bilerne når de kørte forbi. Og den dag hun bed Else i fingeren, kaldte vi hende en lille dobberman. Vi kom til at elskede hende, ikke mindst Else og Bølle.

Jeg skal også lige huske at sige at hun har haft sådan en slags hoste, fra den første dag. Først troede dyrlægen det var kennelhoste, men da hun høre hende, mente hun det måske kun være en løs gane. Hun hostede hver dag i de to måneder vi fik lov til at behandle hende.

Så skete det værste mareridt man kan tænke sig. Else vågnede tirsdag morgen lidt i 4.30 ved at Fiona hoppede over hende og ned på gulvet, hun var urolig. Else tog hende op igen og blev hurtig vågen. For Fionas hoved gik fra side til side og fråden stod ud af munden på hende. De ringede til mig og jeg styrtede over til dem og ringede til dyrlægen. Hun kom med det samme og sagde der var to muligheder, epilepsi eller en hjerneblødning. Men det så ud som en slags epileptisk anfald, så hun fik Stesolid, men det hjalp ikke lige med det samme. Dyrlægen sagde vi skulle se tiden an et par timer, hvis det ikke blev bedre, skulle hun indlægges. Det blev ikke bedre så hun blev indlagt. Og nu så det ud til hun var blevet blind. Hun fik noget der kunne lette trykket i hjernen. Hun blev natten over hos dyrlægen, og så i går eftermiddags tog Else på sygebesøg. Dyrlægen havde forgæves prøvet at få hende til at spise og drikke, men da Else kom, fik hun med det samme mad og vand i hende. Derfor syntes dyrlægen vi skulle tag hende hjem i det trygge omgivelser og så komme med hende her til morges så hun kunne få en sprøjte mere og det skulle hun også have fredag, men sådan gik det ikke.

Først så det ud som om det var lidt bedring, hun så lidt nærværende ud, kyssede Bølle, logrede lidt med halen og spiste og drak lidt. Vi var glade. så lagde hun sig til at sove, men fik så 4 anfald i træk, så faldt hun i søvn igen. Omkring klokken 20 i går aftes fik hun krampe, tissede og få var hun død. Vi var helt i chok, men jeg var også gal.

Vores dyrlæge mener nogen måske har sparket hende, og at grunden til hun blev solgt og ikke kunne bruges til avl var at hun havde haft anfald før. Nu har vi begravet lille Fiona, hun fik så kort et liv, blev ikke engang ½ år. Jeg er bare så vred, og ved ikke helt hvad jeg gør lige nu overfor dem vi købte hende hos. Men jeg håber ikke de får lov til at have avl, når det er sådan de behandler deres hunde.
Mange hilsner fra en dybt rystet og meget vred
Alice