En rørende historie {{forumTopicSubject}}

Læste det her i Vi med hund, og det er bare så godt..

Regnbuebroen.

Her på denne side af himlen findes et sted kaldet Regnburbroen. Når en hund, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser den til regnburbroen. Dér på grønne enge og bakker kan vore elskede hunde løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for, at vore elskede hunde er glade og har det godt.
Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De, som var skadede eller lemlæstede, bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi mindes dem.
Dyrene er galde og tilfredse på nær én enkelt ting; alle hundene savner deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage på jorden.
Men den dag kommer, hvor en af hundene med ét stopper op og ser mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder hunden at løbe bort fra gruppen. Den næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som benene kan bære.
Den har nemlig set DIG, og når du og din elskede hund endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De varme hundeslik nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen din elskede hund, og du ser endnu engang ind i din hunds trofaste øjne. Alt for længe var det blik borte fra dit hjerte.
Derpå krydser i regnburbroen sammen for at gå ind i himlen.