{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.028 visninger | Oprettet:

Hvordan tager man livet ...... {{forumTopicSubject}}

.... af sin bedste ven?

Tiden er desværre ved at nå dertil hvor jeg må tage afsked med min elskede gamle pige Zenith. Hun har fulgt mig trofast i tykt og tyndt gennem mere end 14 år, men tiden er nu ved at være inde hvor hun skal forenes med de andre af familiens hunde, der er gået til de evige grønne marker.

Hun er begyndt at skrante lidt. Taber sig, sover døgnet rundt når hun ikke spiser, har på en dårlig dag ikke luft nok til at hun kan gø, og kan næsten ikke længere komme op i hendes elskede sofa uden en hjælpende hånd.
Vi har passet på hinanden gennem så mange år og jeg er nødt til at give hende en værdig afsked.

Jeg har snakket det igennem med min dyrlæge der har fulgt Zenith gennem årene, samt kæreste, familie og de nærmeste af Zeniths venner. Alle er enige om at tiden er kommet.
Vi har endnu ikke sat dato på – det er hårdt at spille bøddel, så jeg har endnu ikke mandet mig op til at bestille dyrlægens sidste besøg. Hvordan gør man? Hvordan kan jeg tage mig selv så meget i nakken at jeg kan tage mig sammen til at ringe og få taget livet at det der i så mange år har været mit eneste faste holdepunkt. Jeg føler jo at jeg svigter hende ved at aflive hende og ikke være der for hende som jeg har svoret jeg ville…

Hjælp mig en eller anden… Fortæl mig at jeg gør det rigtige og at jeg overlever uden min smukke pige..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan tager man livet ......
  • #1   7. maj 2007 jeg syntes at det lyder som den rigtige beslutning, og meget snart.lad dyrlægen komme hjem til jer og regn så med den store tudetur,det er meget hårdt at tage afsked, jeg føler med dig.


  • #2   7. maj 2007 Ved ikk hvordan man gør det, men vil sige det kan blive hårdt. men håber at du kommer til at klare det. held og lykke og bare tænk på hvad der er bedst for hende .

  • #3   7. maj 2007 Jeg har på fornemmelsen at min gamle hund Muf sidder i sin himmel og ser lidt skævt ned til mig fordi jeg vist nok lod tiden gå lidt for længe før jeg fik ringet til dyrlægen. Tænker tit på det og fortryder stadig.........Undskyld Muf!
    Hilsen Lise.


  • #4   7. maj 2007 Det lyder fuldstændig som med Freia... vi fik hende aflivet sidst i marts.

    Du kan gøre det, fordi det er det bedste for hunden. Du kan gøre det, fordi, du har taget et ansvar for at hunden ikke lider. Du kan gøre det, fordi du elsker den så højt. Du kan gøre det, fordi det ville være umenneskeligt ikke at ende det, mens det stadig er godt.

    Det er dejligt at vide, at den har haft 15 gode år, og dejligt at vide, at man sagde slut i god tid, inden det blev for slemt.

    Vi aflivede Freia, da vi elskede hende for højt til at se hende lide af kræft... Hun hviler nu fredfyldt i mine forældres have.


  • #5   7. maj 2007 du svigter hende ikke, du har taget den rigtige beslutning, og du ved hun får det meget bedre på den anden side.
    tænk på alle de gode ting i har oplevet sammen og sig så på gensyn til hende. der kommer forhåbentlig til at gå mange år, men hun vil vente på dig


  • #6   7. maj 2007 Jeg synes på ingen måde at du svigter hende ved at give hende fred. Hun har levet et langt og godt liv hos dig. Mener at det vil være hende mest værdigt at give hende fred. Du har lovet hende at du vil tage dig af hende. Det betyder også at du skal være der i denne situation hvor det gør allermest ondt.
    Men som du skriver, alle inkl. dig selv ved at det er det rigtige at gøre.
    Kan absolut godt forstå at det gør ondt, og at det er en meget svær beslutning.


  • #7   7. maj 2007 Fru B

    Du GØR det rigtige, og du HAR været der for Zenith altid.

    Du HAR givet hende mange gode år på trods af den elendige start hun fik. Jeg kan ikke forestille mig hun kunne ha' haft en bedre ven i tykt og tyndt end dig.

    Og tro mig....uanset hvor hårdt det er, så kommer du igennem det og kan tænke på alle de gode minder.

    Giv hende et kys på snuden fra mig.


  • #8   7. maj 2007 kære fru b. det du bør gøre er at sige til dig selv og som du selv siger har du lovet at være der for hende, det er jo netop det du er ved at tage den beslutning, for du har svoret hun skal have det godt og nu er tiden så kommet til at hun skal sove for evigt du gør jo netop det rigtige og passer på hende selv om det er sørgeligt er det bedre end at hun skal lide, så syntes jeg du har levet op til det du har lovet hende.
    føler med dig for jeg har selv en gammel boxer hvis liv også går på hæld og jeg ved der ikke går lang tid før jeg skal tage samme beslutning.

    held og lykke jeg håber du tager det ved godt mod og husk du gør hende en sidste tjeneste

    knuser fra Bettina


  • #9   7. maj 2007 Tak alle

  • #10   7. maj 2007 Puh...kan huske præcist den følelse der! Heldigvis bestilte min mor tid hos dyrlægen for mig da jeg skulle aflive min bedste ven! Det var en kat ved navn Buster og jeg havde fået ham da jeg var 5 år gammel. Da han var blevet 13½ år gammel blev jeg nødt til at sige farvel. Hans lever, nyrer og tarme fungerede ikke mere og han havde ikke ret mange tænder tilbage. Men det var svært for han var stadig frisk og spiste - brød helt sammen da dyrlægen sagde han var død af sult hvis ikke jeg havde givet ham fred smiley
    Savner ham stadig, kan tude hvis jeg hører Nanna med Buster da det altid var "vores sang" og ja...det er hårdt, men er det bedste man kan gøre når ikke de har det godt...


  • #11   7. maj 2007 og ja...som min dyrlæge sagde "hvis ikke man græder når man giver sit elskede kæledyr, så har man nok ikke holdt ordentligt af det"

  • #12   7. maj 2007 Pu ha MT - tuder snot i stænger... og hun er her endda stadig ;-(

  • #13   7. maj 2007 Du har da hjulpet hende, du har givet hende et super godt hjem med mennesker der elskede og forgude hende masser af kærlighed og nu er hun blevet gammel.

    Og tror man er nød til at se sådan på det at det ikke ville være i hende værdigt at blive holdt i live indtil hun helt rammer bunden, syntes man skylder hende at komme sikkert herfra mens legen er god. Og man husker hende som den hund hun er/var

    og bare det at du opretter sådan en tråd gør man ved at det her er en hund du virkelig elsker og kun vil det bedste.
    og det beundre jeg, tager hatten af for dig.....


  • #14   7. maj 2007 Måtte selv sige farvel til mine 2 gamle heste august sidste år, og sikke da en hård beslutning at tage. Men man skal huske på, at man har været lederen for dem i så mange år, og de har altid stolet på ens beslutninger og været der for en. Så synes jeg også man skal være en god ven for dem, og beslutte hvornår man skal afslutte deres liv på værdig vis. Vi var desværre for sent ude med den ene af hestene, og hun blev meget dårlig den sidste morgen jeg havde hende. Jeg fortryder nu, at jeg ikke tog beslutningen før, så hun ikke havde behøvet at lide de sidste timer af hendes liv. Så du svigter bestemt ikke din hund, tværtimod. Det er vigtigt, synes jeg, at sige farvel til dem imens de stadig har deres værdighed tilbage. Så er man den bedste ven.

  • #15   7. maj 2007 hov..der manglede da et "fred" efter giver...

    Kan dælme godt forstå du græder for det er slet ikke nemt! men husk på hun venter på dig på regnbuebroen


  • #16   7. maj 2007 http://www.indigo.org/rainbowbridge_ver2.html


    kan slet ikke formulere mig lige nu så håber du forstår det jeg ville skrive mht dyrlægen...


  • #17   7. maj 2007 Jeg måtte sidste år aflive min tæve på kun to år. Jeg fik dyrlægen til at komme hjem til mig. Hun fik en beroligende mens jeg gav hende hendes bedste guffer. Hun faldt stille og roligt i søvn uden at ane hvad der foregik, og fik så bagefter den endelige sprøjte. Skal jeg nogen sinde igen have en hund aflivet, så bliver det her hos mig hvor hunden er tryg og afslappet. selv om det var meget hårdt så havde jeg en vis følelse af lettelse bagefter. Jeg vidste beslutningen var rigtig og det var overstået på så fredfyldt en måde. Min Tascha døde med hendes bedste venner (hunde og mennesker) omkring hende. Når man er kommet så langt gør man hunden en tjeneste, og er ikke bøddel.

  • #18   7. maj 2007 Åååh... i er sg så søde allesammen...

  • #19   7. maj 2007 Mange varme tanker til dig og Zenith her fra.....kan godt forstå det er svært og gør ondt...

  • #20   7. maj 2007 Tiden er inde til at sige farvel og give hende den værdige afsked hun fortjener... Du skal være derfor hende og tage beslutningen så hun kommer her fra med værdighed...

  • #21   7. maj 2007 Det er aldrig let.....var igennem turen med vores familiehund for 1 1/2 år siden.
    Noget af det flotteste man kan gøre for sin hund er altså at give den en værdig død.
    Jeg trak den for længe ud med vores gamle hund, han kunne på en dårlig dag heller ik slæbe sig afsted.
    Han faldt en dag og brækkede benet, skyldfølelsen var enorm, men jeg vælger at tro at der var en anden der tog beslutningen for os.


  • #22   7. maj 2007 Hej fru B.

    Jeg ved også hvor smerteligt det er, det er næsten som at miste sit barn, har prøvet begge dele.

    Hun var din 1. hund, og du har givet hende et lang lykkeligt og værdigt hundeliv*SS*

    hvis jeg en dag, enenu en gang må gå den tunge og Helvedes lange gang til dyrlægen for at tage afsked, ja så vil jeg også vælge at dyrlægen kom hjem til os.

    Men som alle vist er enige om, ingen skal lide og du gør det eneste rigtige, og du gør det af kærlighed og respekt for din hund.*SS*

    Men det GØR ondt og i lang tid..
    Men snak om hende så meget som muligt. Tavshed er det værste.. ihvertfald for mig*SS*

    Med dybe medfølende tanker

    maluka




  • #23   7. maj 2007 Jeg voksede op med vores hund, og vi fulgtes ad i tykt og tyndt, og jeg valgte at han skulle sove ind i mine arme, og det hjalp mig utrolig meget at vide at han vidste jeg var der for ham til det sidste.

  • #24   7. maj 2007 Dyrlægen kommer hjem til mig... Eller rettere.. til det sted jeg nu vælger det skal være. Det bliver min gamle dyrlæge fra Bornholm, men jeg bor jo ikke derovre længere, så formentlig bliver det gjort hos mine forældre hvor jeg kan få lov til at være i fred og ro med hende.

    Jeg vil ikke have det gjort hos dyrlægen. Hun har aldrig kunne fordrage de steder, så det bliver gjort fredeligt et sted hun kan li at være..


  • #25   7. maj 2007 Og Dronning Zenith er træt nu, så vi går til ro for idag..

    Tusinde tak for alle jeres søde og varmende ord. Selv om det bliver pokkers hårdt er det en lille trøst at alle mener jeg gør det rigtige.. men jo - det bliver hårdt. Ikke mindst for Baily som skal vænne sig til at være alene.

    Godnat alle...


  • #26   7. maj 2007 Puha jeg får helt tårer i øjnene.. Det er rigtig hårdt at skulle sige farvel men jeg har det lidt sådan her at heller hunden har det så godt som muligt til slut end at den går og har det dårligt og det slutter på en dårlig måde.. Jeg kan ikke sige andet end at du har gjort alt for hende og det er det sidste du skal gøre for hende.

  • #28   7. maj 2007 Man skal huske at det gælder ikke om kvantitet, men kvalitet. Vi kunne tydeligt se på vores tidligere hunde når de ikke gad mere, de kiggede helt specielt på en.

    Et godt råd; Få dyrlægen til at kom hjem til jer. Vi fik en dyrlæge hjem til os, gav Flirty som hun hed, en berogligende sprøjte, og derefter den aflivende.
    Hun døde i armene på min mor, og var klart det bedste for hende, og hun blev en times tid senere begravet i vores sommerhus.

    Forstår godt din situation og det er meget trist, men det er det eneste rigtige.


Kommentér på:
Hvordan tager man livet ......

Annonce