{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.649 visninger | Oprettet:

samojeden på en 3 plads {{forumTopicSubject}}

i følge en ny undersøgelse som dyrenes beskyttelse har lavet, så er sct. berenthers hunden (staves?) den mest bidske hund. Det er den race der bliver aflivet flest hunde af p.g.a adfærdsproblemer (læst har bidt). Men desværre er samojeden på en 3 plads på listen. Det læste jeg på teksttv på tv2 her til eftermiddag.
Men det kan jeg jo slet ikke få til at passe ind i det billede, jeg har af samojeden. For det som jeg har oplevet, ja så er samojede den mest kærlige familiehund. Selvfølgelig har jeg oplevet at min Vanni har ødelagt noget, men ikke katastrofalt...
Hvordan har i andre det med, at høre at samojeden er på en 3 plads på sådan en kedelig liste (chow chow tager 2 .pladsen vil jeg lige tilføje)


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Removal of mattress and Bed frame - already dismantled. 700 kr.
  • Ophæng af: gardinskinner, 2 x tv, væghængt vasketøjs-kasse 1.500 kr.
  • Opsætning af loftslamper 600 kr.
  • Samling af møbler 1.200 kr.
  • Udendørs lampe re-montering 800 kr.
  • Murer arbejde 3.800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  samojeden på en 3 plads
  • #1   8. aug 2007 Jeg læste det igår aftes ved tekst tv - jeg syntes heller ikke det hænger sammen - for det først er der ikke så mange af dem på danmarks plan og for det andet har jeg aldrig høre , hverken udefra, aviser eller ugeblade at en samojede har overfaldt eller være bidsk, et er at min Frosty er måske lidt vild men ahn er ikke bidsk og knurre eller viser tænder det er det jeg forbinder med at være bidsk- Min frosty er noget af det kærligeste ,men selvfølge hvis man trodser en hund uanset race- går den jo i forsvar position, Jeg ved ikke hvor dyrenest Bekyttelse har det fra det kunne jeg godt tænke mig lide at vide, derimod Rottwailer, dobbermand, Shæfer, små tæppe tissere , pitbull , men ikke en samojede har aldrig hørt om Racen : samojede har overfaldet nogen - jeg ved ikke hvor de har det regnsakb fra...

  • #2   8. aug 2007 Ja jeg også læst alt om hvad der er skrevet mener ikke det har noget på sig og fatter ikke hvor tallene er kommet fra. Mine to Samojeder er de mest kærlige og rolige hunde både overfor menesker og dyr. Og jeg har aldrig hørt om en Samojed der bider .Har netop solgt 8 hvalpe og sagde (i bedste tro )at de aldrig bed hvis de ellers blev behandlet godt bla. ikke hårdt opdraget da det ikke er nødventigt. Og for det ikke er løgn har vi også 2 Chow Chow men det er også en helt anden hundetype den er sku sin egen.

  • #3   8. aug 2007 det kan jo godt være, at man ikke hører så meget om samojederne i medierne, men det kan jo godt være, at folk har svært ved at styre dem. Det er jo en spidshund, og de er jo bare så bedårende som hvalpe, hvilket sikkert godt kan føre til, at forkerte mennesker køber racen(uden at tænke over, hvordan de er).
    Men at de skulle være bidske, ja det kan jeg jo heller ikke få til, at hænge sammen med hverken de oplevelser, jeg har med samojeden eller med beskrivelsen af racen.
    Men igen jeg tror det er fordi folk tit ikke tænker over, at det er en spidshund de køber


  • #4   8. aug 2007 jeg betragter ikke min frosty for bidsk, han er i pupertet og er hormonerne køre stadivæk rund i knolden på ham, er er lang fra bidsk selvom han indimellem snabber i snoren når vi går- det var meget være for bare et år siden, jeg anede ikke hvad jeg gik ind til da jeg fik frosty- først ville jeg jo have en hvid shæfer for det havde jeg tidl da min første hund døde, på dette tidspunk var jeg og eksen sammen oh havde det nogenlunde , jeg ville have haft en tæve samojede- men min længesel efter en ny hund var så stor at jeg måtte bare have en hund- jeg kiggede meget på nettet, min esk ville have en samojede og jeg en hvid shæfer - jeg tænkte ikke så meget på gældende race og hvad det indebar - min eks fik sin vilje , så det blev en bamse hund, men efter at frosty er blevet lidt ældre og hormonerne har fortaget sig, ved jeg han skal nok blive en fin hund- men frosty har aldrig bidt nogen ,måske nabbet i mig så jeg fik blå mærker når vi gik tur, men det ernu mange måneder siden og jeg tror det var leg , altså ikke bide, .... Jeg er ikke så høj , kun 155, - så han kan være svært at styre hvis han ser en kat eller en fugl, men som tiden går bliver han bedre til at gå i snor - Nååå jeg må ude med Frosty- Hygge herfra

  • #5   8. aug 2007 Jeg hørte noget om det i radioen ia dag, men jeg hørte ikke at samojeden er nr. 3.

    Jeg er helt chokket!!!

    Sally er den dejligste hund man kan tænke sig og jeg tror aldrig jeg skal have andet end samojede!!

    Sally har også ødelagt nogle ting, men det har vi "behandlet", så hun får bestemt lov at blive!!


  • #6   9. aug 2007 De fleste hunde og stort set af alle racer lver altid lidt ballade og rod i hjemmet, men bidste har jeg aldrig hørt om før, hver før eller efter jeg fik min første havlpe af samojede - jeg tror det har vendt stadestikken er vendt forkert ofr en samojede skulle være en rolig familie hund, dertil noget af det kærligeste , omsorguld og beskyttende - frosty min hun har da været et bavian som mindre ,men det er ikke bidst- det at være bidst det er at bide og vise tænder overfor andre hvis vedkommede altså ikke har gjort noget, er det unger som bare driller hundene som jeg tit oplever der er møgunger er gør- så forsvare hundene sig, .. Jeg føler nu kan man ikke gå på gaden med sin hund uden folk tror det væreste - det bliver jeg ldit harm over der bliver reklameret med den slags på tekst tv - jeg ved jo hvordan unger er, samt voksne

  • #7   9. aug 2007 Altså for pokker de stavefejl der, bogstaverne er sgu også for små- det mener jeg der er ikke noget at sige til man ikke kan skrive en ordenlig sætning uden fejl

  • #8   9. aug 2007 Vi fik aflivet vores dejlige samojede Taiga for 3 år siden. Den blev agressiv på sine gamle dage og bed min mand flere gange. Den gjorde ikke mig noget, men vi torde ikke have den i huset til slut, så vi besluttede at aflive ham. Måske havde han smærter? I alle fald blev han på sine gamle år mere og mere angst og agressiv. Måske havde han bare en misforstået opfattelse af, at han skulle beskytte mig, for et par gange da min mand kom tæt på mig og ville kysse mig, hoppede Taiga op og bed ham i albuen. Vi havde en "hundepsykolog" ude ved os til at kigge på ham og vi fik nogle råd, men desværre, som sagt: vi turde ikke have ham til slut, vi kunne jo ikke have børn i huset og hvis vi lukkede ham ind i et andet værelse stod han og peb højt og savlede lige indenfor døren. Det var synd for ham. Taiga blev aflivet lille juleaften 2004. Han blev 11 år og 1 måned. Bagefter har vi fået en ny samojede, Zarina, så vi er ikke blevet skræmt af den dårlige oplevelse...

  • #9   9. aug 2007 Det kan også være tegn hvis hunden havde ondt, måske var jeres ældre hund syg uden i viste det

  • #10   9. aug 2007 jeg blev chokket da jeg hørte det i radioen.. jeg har aldrig mødt en samojede der var fjendsk... altid sød, og imødekommende.. virkelig et chok...

  • #11   9. aug 2007 jeg bliver lidt negativ over det, hvor hvor har dyrenest beskyytesle få det fra- ligyldig race og man ikke arbjeder med sin hund eller går tur med en eller opdrager den, bliver den sgu firkantet i hovedet og bliver den bidsk er det mange gange ejernes skyld fordi enten de forstå ikke hunden sprog eller bare er lidt sløse med at magte den, men så for de jo også hvad de beder om... Jeg må skrive til dyrenes bekyttelse for jeg vil hvide hvad de mener

  • #12   9. aug 2007 Jeg har nu sendt en Email til dyrenest beskyttesle- for jeg vil da godt vide som samojede ejer hvor de har det fra og det er irretrende at de satte det på tesktv og forbinde vore hunde som bidske - det bliv erjeg sgu sur over - har aldrig nogen siden hør om en sur samojede som er bidskt, hvis man slår den eller sputter eller sparken som nigen syge personer gør , er det ikke fordi hunden er bidsk- den forsvare jo bare sig selv, en hund og gældende for alle racer passer man ikke sin hund ordenligt som jeg skrev til dem ,med at give den mad , vand , aktivering og gåtur mindst 3 gange dagligt skal en hund jo blive firkantemt og kulret, men det er jo så igen ikke hundens skyld at en menneske ikke gider påtage sig det rigtige ansvar ...

  • #13   9. aug 2007 Jeg har også tænkt på hvor de har det fra. Indberetter dyrlæger det, når de afliver en hund, der har bidt nogen og hvor går evt. grænsen for at de skal/vil indberette det? - Ved ren bid, eller hvis hunden markerer ved at knurre, blotte tænder eller hvad? Det skal jo også ses i forhold til hvor mange individer der er, af hver race i landet og det er jo ikke alle, der chipper og registrerer deres hund. Sådan en statistik giver jo heller ikke et korrekt billede på sandheden hvis det er tilfeldigt hvem, der indberetter og hvornår det gøres. Jeg er selv blevet bidt af en schæfer og troede personlig, de lå langt oppe i statistikken.

  • #14   9. aug 2007 Når jeg læser mit indlæg kan jeg se, at mit spørgsmål til at begynde med burde lyde. Indberetter ALLE dyrlæger det, når de afliver en agressiv hund?

  • #15   9. aug 2007 jeg mener ikke en akrasiv hund er medfødt ., jeg mern stadigvæk hvis en huner bliver aflivet pga adværd, er det sgu da fordi hundeejerne ikke magter er problem ordenligt, det ermåske sygt at sige det har fået lov til audvikle sig, men hvus hunden ikke for hjælp eller man selv kan tackle det, er jeg sikker på det bliver værre, men hvis nogen tirre en hund med vilje som jeg idnimellem omlever- eller igen det med løse hunde - så er der ikke noget at sige til at det er hundene der for skylden- Et er at frosty han kan være meget svært at håndtere han er boom stærk, og ser han en fugle eller katte vil han gerne fange dem og hiver mig af sted, men den seneste måned er det blevet meget bedre da jeg har trænet ham selv ved at hindre ham i at trække- men bidsk er han ikke overfor nogle- men er der nogen som tirre mig eller ham så tror jeg bare det er i selvforsvar

  • #16   9. aug 2007 hej:-)
    Nete i dkk snobbegruppen, har fundet dette:
    Hele undersøgelsen kan læses på: (link fjernet)

    Resumé
    Hovedformålene med undersøgelsen var 1) at undersøge, om andelen af hunde aflivet på danske
    dyreklinikker, som blev aflivet på grund af adfærdsproblemer, har ændret sig væsentligt fra den
    tilsvarende andel fundet af fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen i en undersøgelse publiceret i 1999, samt
    2) at afdække faktorer, som kan have betydning for, om ejeren vælger at lade hunden aflive. Jørgen
    Mikkelsens undersøgelse var baseret på data indsamlet i perioden fra juli 1997 til april 1998.
    Nærværende undersøgelse blev udført som case-kontrol-undersøgelse baseret på 1.236
    spørgeskemaer udfyldt på 42 dyreklinikker/-hospitaler i perioden fra 16-3-2006 til 24-3-2007. Til at
    belyse raceforskelle med hensyn til aflivning af forskellige årsager, anvendtes en kontrolgruppe
    bestående af hunde registreret i Dansk Hunderegister korrigeret for antallet af hunde, som måtte
    forventes døde eller aflivet uden at være frameldt registret.
    Andelen af hunde, hvor adfærdsproblemer var årsag eller medvirkende årsag til aflivningen, var
    22,0 %, mens den tilsvarende andel i Jørgen Mikkelsens undersøgelse fra 1999 var 23,8 %.
    Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Derimod sås en signifikant stigning fra 71,5 % til 78,8
    % i andelen af hunde, hvor medicinske eller fysiske lidelser var årsag eller medvirkende årsag til
    aflivningen, samt et signifikant fald fra 7,4 % til 5,6 % i andelen af hunde, hvor andre forhold end
    sygdom eller adfærd var årsag eller medvirkende årsag. Da der i nogle tilfælde var angivet mere end
    én årsag til aflivning, summerer andelene af hunde aflivet af de forskellige årsager op til mere end
    100 %.
    Ca. 2/3 af de hunde, som blev aflivet på grund af adfærdsproblemer, var hanhunde, og 2/3 blev
    aflivet på grund af aggressionsproblemer, hvilket svarer helt til undersøgelsen fra 1999. Andelen af
    hunde, hvor frygtsomhed eller angst var årsag eller medvirkende årsag til aflivningen, var dog
    signifikant højere i nærværende undersøgelse (3,4 % vs. 2,1 %), mens andelen af hunde, der blev
    aflivet på grund af problemer med at være alene hjemme, var signifikant lavere (2,4 % vs. 3,7 %).
    Desuden sås en signifikant stigning i andelen af hunde aflivet på grund af andre adfærdsproblemer
    end aggression, frygtsomhed/angst eller problemer med at være alene (5,5 % vs. 4,0 %).
    Blandt de hunde, hvor adfærdsproblemer var årsag eller medvirkende årsag til aflivningen, sås i
    nærværende undersøgelse en signifikant større andel af hunde, hvor aggression var kombineret med
    andre adfærdsproblemer (12,6 % vs. 8,1 %).
    Ved sammenligningen af årsager til aflivning inden for de forskellige racer anvendtes en
    kombination af data fra nærværende undersøgelse og data fra Jørgen Mikkelsens undersøgelse fra
    1999. Ved beregning af odds ratio (OR) for aflivning blev racen Labrador retriever anvendt som
    referencegruppe.
    Hos følgende racer var andelen (%) af hunde, hvor aggression var årsag eller medvirkende årsag til
    aflivningen, særlig høj: Sankt bernhardshund (45,0 %; OR = 17,0), Chow chow (41,2 %; OR =
    12,2), Samojedhund (38,9 %; OR = 5,8), gruppen af Pinschere (33,3 %; OR = 5,8) samt Rottweiler
    (31,8 %; OR = 11,2).
    En stor hund kan gøre mere skade, hvis den optræder aggressivt, end en lille hund og har derfor
    større risiko for at blive aflivet, hvis den optræder aggressivt. Men der var også mindre racer, hvor
    6
    andelen af hunde aflivet på grund af aggression var høj – f.eks. Cocker spaniel (26,0 %; OR = 6,4)
    og Dansk/svensk gårdhund (25,5 %; OR = 3,9), som bliver stadigt mere populær.
    Hos visse hunderacer blev en meget stor del af hundene aflivet på grund af bestemte medicinske
    eller fysiske lidelser. For eksempel blev 46,2 % af alle Schnauzere aflivet på grund af neoplasier
    (OR = 3,1), 31,3 % af alle Cavalier king charles spaniels på grund af hjerte-/lungelidelser (OR =
    5,4) og 28,6 % hundene tilhørende racen Newfoundland på grund af problemer med muskler eller
    led (OR = 3,4).
    Andelen af kamphunde og kamphundeblandinger, som blev aflivet på grund af aggression, var i
    nærværende undersøgelse 4,7 gange større andelen andre racehunde og blandinger aflivet af denne
    årsag.
    14,8 % af de hunde, som blev aflivet på grund af adfærdsproblemer, var forsøgt behandlet for disse
    problemer forud for aflivningen. Denne andel var ikke signifikant forskellig fra andelen forsøgt
    behandlet i undersøgelsen fra 1999 (16,3 %). Men blandt de hunde, som var forsøgt behandlet, var
    signifikant flere hunde ordineret lydighedstræning (5,9 % vs. 2,0 %), og signifikant flere hunde
    havde modtaget anden behandling end medikamentel behandling, neutralisering eller
    lydighedstræning (10,4 % vs. 4,9 %). Denne anden behandling omfatter blandt andet
    adfærdsrådgivning af ejeren samt adfærdsterapi.
    Blandt de hunde, som blev aflivet på grund af medicinske eller fysiske lidelser, sås i forhold til
    resultaterne fra undersøgelsen fra 1999 en signifikant større andel af hunde, som blev aflivet på
    grund af problemer med muskler eller led (20,1 % vs. 7,5 %) samt neoplasier (17,5 % vs. 12,8 %)
    og en signifikant mindre andel aflivet med diagnosen alderdomssvækkelse (29,3 % vs. 32,6 %).
    Sammenlignet med tæver (T) sås hos hanhunde (H) signifikant mindre andel aflivet på grund af
    lidelser i genitalapparatet (H/T=0,19), neoplasier (H/T=0,57) og endocrine lidelser (H/T=0,52). Til
    gengæld blev en signifikant større andel af hanhundene aflivet på grund af problemer med muskler
    eller led (H/T=1,22), aggression (H/T=1,74) samt anden adfærd end aggression, frygtsomhed eller
    angst samt separationsproblemer (H/T=1,93).
    Når hunde, hvor neutraliseringsstatus ikke var angivet, blev regnet som intakte, sås i sammenligning
    med undersøgelsen fra 1999 en signifikant stigning fra 12,2 % til 19,0 % i andelen af hanhunde,
    som var kastrerede, samt en signifikant stigning fra 10,3 % til 20,2 % i andelen af tæver, der var
    steriliserede. Stigningen i andelen af neutraliserede hunde er interessant i lyset af, at en
    undersøgelse fra 2006 har vist, at neutralisering, i modstrid med den gængse opfattelse, kan øge
    risikoen for adfærdsproblemer.
    Sammenlignet med kastrerede hanhunde (N) sås hos intakte hanhunde (I) en signifikant lavere
    andel aflivet på grund af aggression (I/N=0,69), frygtsomhed eller angst (I/N=0,49) samt andre
    adfærdsproblemer end aggression, frygtsomhed/angst og separationsproblemer (I/N=0,58). Blandt
    intakte hanhunde sås desuden en signifikant mindre andel aflivet på grund af endocrine lidelser
    (I/N=0,44).
    Sammenlignet med steriliserede tæver (N) sås hos intakte tæver (I) en større andel aflivet på grund
    af lidelser i genitalapparatet (I/N=6,21) samt separationsproblemer (I/N=3,76). Desuden sås en
    tendens til, at en større andel af de intakte tæver blev aflivet på grund af aggression (I/N=1,57;
    7
    p=0,0577). Til gengæld blev en signifikant mindre andel af de intakte tæver aflivet på grund af
    hjerte-/lungelidelser (I/N=0,61) samt problemer med muskler eller led (I/N=0,53).
    Den øgede opmærksomhed på adfærdsproblemer i de senere år har tilsyneladende ikke haft effekt
    på andelen af hunde, som aflives på grund af adfærdsproblemer. Årsagen kan være, at hovedparten
    af de adfærdsproblemer, som fører til aflivning, er aggression. En meget stor del af ejerne af de
    aggressive hunde oplyste til dyrlægen, at de oplevede, at hunden ikke advarede før snappen eller bid
    (28,8 %), at aggressionen ikke kunne forudsiges (34,8 %), og/eller at adfærden forekom
    uprovokeret (34,8 %). Det har formentligt betydet, at ejerne ikke følte sig trygge ved hunden,
    hvilket kan have haft indflydelse på beslutningen om at få hunden aflivet.
    Aggressionsproblemer afviger fra andre adfærdsproblemer – dels ved, at en aggressiv hund er til
    fare for sine omgivelser, dels ved, at hvis aggressionen er uforudsigelig og ikke skyldes medicinske
    eller fysiske lidelser, kan den være vanskelig at behandle. Det er ikke muligt med sikkerhed at sige,
    om behandlingen har hjulpet, før hunden snapper eller bider igen. Dette er et særligt stort problem,
    hvis hunden kan finde på at optræde aggressivt over for børn. Hvis antallet af hunde, som bliver
    aflivet på grund af aggressionsproblemer, skal nedbringes væsentligt, må der derfor gøres en stor
    indsats for at forebygge problemerne.
    Hovedparten af stigningen i andelen af hunde, hvor frygtsomhed eller angst var årsag eller
    medvirkende årsag til aflivningen, set i forhold til undersøgelsen fra 1999, sås blandt de yngste
    hunde. Det tyder på, at der er sket en stigning i andelen af hunde, som ikke er blevet tilstrækkeligt
    socialiseret, hvilket bør give anledning til bekymring.
    Andelen af hunde med kamphundebaggrund blandt de aflivede hunde var lidt højere, end man
    skulle forvente ud fra deres andel af de hunde, som var registreret i Dansk Hunderegister (2,10 %
    vs. 1,69 %), men kamphunde og kamphundeblandinger var ved aflivningen betydeligt yngre end
    andre racer og blandinger, hvilket formentligt delvist skyldes, at hovedparten af kamphundene i
    Danmark er meget unge på grund af den stærkt stigende interesse for visse kamphunderacer. Den
    skæve aldersfordeling betyder, at kamphundenes andel af de aflivede hunde må forventes at stige i
    de kommende år, mens andelen af de aflivede kamphunde, som bliver aflivet på grund aggression,
    må forventes at falde.
    Undersøgelsen viste, at forskelle på den relative hyppighed af aldersrelaterede lidelser og
    problemer, herunder adfærdsproblemer, mellem de enkelte racer, betyder, at der er store forskelle
    mellem racerne på, hvor længe hundene kan forvente at leve. Specielt hos racer, hvor en stor del af
    hundene aflives i en ung alder på grund af adfærdsproblemer, er den forventede levealder lav. For
    eksempel kan mindre end 50 % af hunde tilhørende racen Sankt bernhardshund forvente at nå en
    alder af 5 år.
    Stigningen på 170 % i andelen af hunde, som blev aflivet på grund af problemer med muskler eller
    led, set i forhold til undersøgelsen fra 1999, er så markant, at årsagen bør undersøges nærmere.
    Desuden bør både opdrættere og hundeejere være opmærksomme på, at der hos visse racer
    tilsyneladende er en særlig stor hyppighed af bestemte lidelser eller problemer.
    Blandt de aflivede hunde var andelen af hunde, som udelukkende blev aflivet på grund af andre
    årsager end sygdom eller aggression, meget lav. Derfor var genplacering som alternativ til aflivning
    8
    kun relevant for relativt få hunde. Den udbredte antagelse, at mange hunde aflives af
    bekvemmelighedsårsager, kunne ikke bekræftes.
    Der var relativt store forskelle mellem landsdelene med hensyn til fordelingen af årsager til
    aflivning. For eksempel sås den laveste andel af hunde aflivet på grund af aggression på Bornholm
    (10,4 %) samt i København, Frederiksberg og omegn (12,4 %), mens den højeste andel sås i et
    område bestående af Sønderjylland og dele af Syd- og Vestjylland (23,7 %).
    De fundne forskelle mellem landsdelene med hensyn til fordelingen af årsager til aflivning kan
    afspejle geografiske forskelle med hensyn til hundenes rolle i familien samt racefordelingen blandt
    hundene. I forbindelse med en forebyggende indsats med henblik på at nedbringe antallet af hunde,
    der aflives på grund af adfærdsproblemer, bør følgende forhold derfor undersøges nærmere: 1) folks
    bevægegrunde for at anskaffe sig hund, 2) hvilke forventninger forskellige hundeejere har til
    hunden og dens plads i familien, 3) hvilke overvejelser ejerne gjorde sig, da de valgte en hund af
    lige netop den race, samt 4) hvorledes det er muligt at nå forskellige målgrupper.

    det giver måske lidt større forståelse


  • #17   9. aug 2007 og så endnu et indlæg for førnævnte gruppe:



    Skrevet: 09-08-2007 20:13:39

    Fra http://www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/2000


    Journalister og statistik er en farlig cocktail. Det viser de seneste dages overskrifter om bidske hunde.

    Dyrenes Beskyttelse har offentiggjort en ny rapport om aflivningsårsager, og den har nogle mediefolk læst, som "fanden læser biblen".

    Rapporten beskæftiger sig med, hvilke hunde som især er i fare for at blive aflivet pga. adfærdsproblemer - herunder pga. aggressivitet. Desværre har mange af journalisterne i skyndingen sat lighedstegn mellem adfærdsproblemer og aggressivitet. Og pludselig står der "bidsk" i stedet for "adfærdsproblem".

    DKK vil gerne gøre opmærksom på, at adfærdsproblemer også omfatter helt andre problemer end aggressivitet. F.eks. bliver en del hunde aflivet, fordi de ikke kan være alene hjemme, eller fordi de gør, graver haven op, kræver opmærksomhed el. lign.

    DKK vil i HUNDEN i løbet af efteråret bringe en grundig gennemgang af rapporten. I mellemtiden vil vi opfordre til, at man ikke reagerer på grundlag af "en halv vind", men i stedet evt. læser rapporten, somkan ses på dette link: (link fjernet)

    Og så skal man også huske, at adfærdsproblemer ofte stammer fra den kendsgerning, at folk anskaffer sig hunderacer, som stiller større krav til aktivering og beskæftigelse, end deres ejere rent faktisk kan honorere. Anbefal derfor alle, som står over for at anskaffe hund, at se DKK*s DVD "Skal du have hund?" på dette link: http://www.dansk-kennel-klub.dk/999



  • #18   10. aug 2007 Tak, Gitte, det gav lidt mere forståelse (selv om det var lidt hårdt at komme igennem indlægget med alle de oplysninger og det sprog!) Virkeligheden viste sig at være lidt mere kompliceret end en journalist på TV2 nyheder kunne udtrykke i 6 linier på et nyhedsindslag på deres nyhedsoversigt!!!!

  • #19   10. aug 2007 Det var noget af en tør smøre at komme igennem og desværre er det kun noget som vi herinde læser der er flere af vores venner som har set /hørt om at vores hunde pludselig er kommet på en liste over biske hunde ingen forstår det og vi kan da også kun ryste på hovedet af det. Tænker på om måske det at flere dyrlæger nægter at aflive unge hunde hvis de ikke er biske så måske nogen mener det er nemmere at sige at de er bange for deres hund så er samvitigheden iorden .

  • #20   10. aug 2007 Jeg syntes hellere det er de mennesker som ikke magter en hund og de ved det på et tidligt statide, lad hunde komme på et inernat hvor de bliver solgt, jeg har haft hund før og ved sådan nogenlunde hvordan man skal tackle en hund, men en hund er jo ikke bare en hund, den har sine faser i lievet og puperetet som kan været meget svært at komme igennem hvis man ikke er en stærk person , man skal tackle mange svære situationer i hundens lange live, kræver opdragelse for unden det, bliver der det der adfærdsproblem, men også hvis et par går fra hinanden kan hunden også ændre sig det gjore frosty, men er ved at være sig selv igen og det har været hårdt ,men ikke hårdt nok til at jeg ikke kunne magte det... Mange mennesker kan ikke hundesprog ogi tilfælde dømmer hundene også selv om det kun er leg for dem, en hund kan kø og knurre og pjæffe og det behøver ikke altid være fordi at hunden er sur- det kan også bare skyldes almindelig leg som ikke alle mennesker forstår

  • #21   19. aug 2007 Ja for hvis folk gør det, er det sgu da fordi de ikke selv har overblik eller magter situationen, enkelte måske mange hundeejer mangler tolmodig efter min mening og jeg syntes hvis man afliver en hund pga adfærdproblemer syntes jeg man skal lære at forstå det er ens egen skyld hvis hunden er som den er, er den i en fase - eksempelt pupertet må man være tolmodig og konesekvendt, men man opgiver da ikke og afliver sin hund fordi man ikke kan magte situationen- det erlige før man skal bede folk om at have kørekort til en hund - ellers bliver det båede synd for ejer og hunden ..

Kommentér på:
samojeden på en 3 plads

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce