Frede´s historie {{forumTopicSubject}}

Her Fredes historie

Frede var en såkaldt "formel 1" hund.Der var meget knald på ham.Han var ca 50 cm over skulderne og han vejede 29-30 kg ,så han var ikke særlig stor i størrelse,men hvad han ikke havde i str. havde han i personlighed.

Han var en rigtig "bisse". Han fandt sig ikke i noget fra de hunde som var større end ham,ikke fordi han var en slagsbror,det var han ikke,men han satte sig i respekt over for sine hundevenner, som han havde mange af.

Da Frede var 12 uger startede vi på et hvalpehold i Hvidovre schæferklub(det var det eneste sted vi kunne komme ind på det tidspunkt),og der var der nogle STORE schæferhvalpe.MEN MEN Frede han var da lige glad,han var ikke bange for dem.Det gik rigtig godt og Frede var rigtig dygtig til at gå spor og løbe i tunnelen (og ikke bange).

Da Frede blev større gik vi på begynderhold på Balders hundeskole,og her gik det også nogenlunde,Frede var klassens frække dreng.Han ville hellere løbe og lege end høre efter !

Frede var rigtig dygtig til at finde ting og guffere som vi havde gemt i huset eller haven.Han gav ikke op før alt var fundet.
Frede kunne hente sin bold,tæppe,knude,bamse og ben når vi gav ham besked på det-det var han rigtig god til !

I sommeren 2004 begyndte Frede at halte på sit højre bagben og når han skulle hoppe hylede han(meget hjerteskærende),så vi gik til dyrlægen hvor han blev røngtenfotogaferet.De havde Frede hele dagen på dyrehospitalet,og da vi kom og hentede ham kunne vi godt se på dyrlægen at det ikke var så godt.Digagnosen var spondylose (gigt) i korsledet og hoftedysplasi, HULK;HULK,vi blev meget ked af det og blev enige om at se tiden an.Vi fik medicin som vi kunne give Frede efter behov.Så var det ellers slut med at tage lange løbeture,hoppe efter bold osv.

Poul & jeg blev enige om, at han ikke skulle have stærk medicin og den dag hvor han ikke kunne løbe og svømme mere uden bagefter at have ondt, ja så var det vores pligt som hans ejere at få ham aflivet.

Det er selvføglig en meget hård beslutning at tage, men vi elskede(læs elsker) Frede meget højt og det var vores ansvar !

Fra Maj 2005 begyndte det at gå ned ad bakke meget hurtigt,og vi prøvede at holde Frede i ro (meget svært for Frede, når han nu gerne ville det hele)og gav han natur medicin.Men det blev værre alligevel.

Den 4-7-2005 tog vi til dyrlægen og fik Frede aflivet,HOLD KÆFT det var hårdt.Vi var enige om at vi ikke skulle tude der inde så Frede ikke kunne mærke på os at der var noget galt-og det gjorde vi heller ikke.

Jeg holdt hans hovede og talte til ham hele tiden "dygtig hund ,nu skal du sove godt."Det gik meget hurtigt og var meget stille og roligt.Frede mærkede ikke noget og han var ikke bange,det var jo det vigtigste.

Bagefter kyssede vi ham og så tudede vi !!!
Vi tog ham med til Adas kæledyrs krematorie og afleverede ham der.Vi fik en rigtig god snak med hende som står for stedet,og hun fortalte hvad der skulle ske med Frede osv.Han skulle enebrændes.
Fem timer efter hentede vi så Frede igen (i en Urne) og det var en god afslutning for os.Og nu står han oppe på en hylde og jeg taler med han hver dag.

Jeg tudede hele aftenen og natten .Kunne bare ikke stoppe,selvom jeg viste at det var det bedste vi kunne gøre for Frede ;0((((

Det har været/er en hård omgang at komme igenem.Vi SAVNER Frede hele tiden og taler meget om ham hverdag.

Men som en klog mand engang har sagt :når man køber en hund får man mange glæder og en stor sorg når man skal af med den igen !

Dette var Fredes historie i korte træk.

-HAN ER SAVNET.