{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.589 visninger | Oprettet:

DanskKennelKlub Introducerer Kørekort {{forumTopicSubject}}

Kørekort til hund (fra 6 mdr.)

Et tilbud til alle hunde over 6 mdr.
Målsætning: Ved hjælp af moderne træningsmetoder og relevante aktiviteter at få en glad og dygtig hund, som er velfungerende i forhold til omgivelserne og i familiens dagligdag. Kørekortet kan erhverves på efter hinanden følgende niveauer: bronze, sølv og guld. I kørekortet indgår såvel praktiske som teoretiske elementer.

Aktiviteterne omfatter bl.a.:

Miljøtræning – forskellige ekskursioner til bl.a. by, skov og evt. virksomheder.

Dagligdags forstyrrelser – hunden lærer at forholde sig roligt i forskellige dagligdags situationer, hvor den uden tilvænning ville være blevet forskrækket.

Socialt samvær – fornuftig omgang med fremmede hunde og mennesker.

Indkald og håndteringsøvelser – ejeren får ideer til daglig træning som flokfører.

Gå i line – hunden lærer at følge sin ejer i løs line, også når den møder hunde og mennesker.

Søgeudvikling – hundens interesse for at bruge næsen til at søge udvikles på en sjov og spændende måde.

Øvelser i samarbejde – her gives forslag til en masse sjove "hunde-tricks," som giver hunden sund aktivering i dagligdagen. Et sjovt alternativ til almindelige lydighedsøvelser.

Teoriundervisning – der sikrer nødvendigt kendskab til egen hund, hundeloven m.v.

http://www.dansk-kennel-klub.dk/817

BRONZE
1. SAMLE OP EFTER HUNDEN OG KONTROL AF ID
Hver fører medbringer en eller anden form for "Hm-Hm-pose" (og skal selvfølgelig benytte den om nødvendigt). Hunden skal bære navneskilt, være lovmæssigt forsikret og tilmeldt Dansk Hunderegister. Fører skal være medlem af DKK. Hunden skal forholde sig roligt mens ID kontrolleres af bedømmer.

2. HALSBÅND OG LINE
Det er vigtigt, at halsbånd og line passer til hunden, og at føreren er i stand til at sætte det korrekt på hunden.
Vær opmærksom på, at hunden ikke kan trække sig ud af halsbåndet. Der må kun anvendes halsbånd (uden pigge) eller fast sele.

3. FØLGER I LØS LINE
Hunden følger fører i slap line. Fører må ikke rykke i linen. Fører skal vise, at hunden kan følge fører på både højre og venstre side. Der lægges vægt på at fører forstår at motivere hunden, og at der er god kontakt mellem hund og fører. (Bemærk at der ikke er tale om "konkurrence-lydighed").

4. VENTER VED F.EKS. DØR/HAVELÅGE
Hunden - der er i line - skal vente, mens dør/havelåge bliver åbnet. Det sikres, at der er fri bane, fører og hund går igennem. Hunden venter derefter roligt, mens dør/havelåge bliver lukket.

5. OMGANG BLANDT MENNESKER OG HUNDE
Hunden følger fører i slap line rundt blandt en gruppe af mennesker. Fører standser op i gruppen og samtaler med en person i ca. 1 minut. Imens skal hunden forholde sig roligt i sid, stå eller dæk (stillingen er valgfri og må skiftes, men hunden skal forblive rolig ved førers side). Hunden må vise interesse, men skal være til at kontrollere.

6. FORBLIVE PÅ STEDET I LINE
Hunden kommanderes i enten sit, stå eller dæk. Linen lægges ved hunden. Føreren går ca. 3 meter fra hunden, der skal forholde sig i ro i 1 minut (et enkelt stillingskift kan accepteres). Herefter går føreren retur til hunden.

7. DAGLIG SOIGNERING
Hunden skal roligt acceptere, at fører børster og berører den, over hele kroppen, i forbindelse med den daglige soignering (2-3 minutters soignering).

8. UNDERSØGES AF EN FREMMED
Hunden skal roligt acceptere at en venlig fremmed foretager en lettere undersøgelse af hundens pels, mund, øjne, ører, poter o.s.v.

9. INDKALD
Linen tages af hunden og fører skal kunne kalde hunden til sig fra 5 - 10 meters afstand. Hunden skal blot komme direkte hen til fører - ikke nødvendigvis indtage nogen position. Hunden kan evt. holdes af en hjælper mens fører går væk.

10. ANSVAR OG PLIGT SOM HUNDEEJER
Fører stilles 6 relevante spørgsmål om hundeejerens ansvar og pligter i dagligdagen, hvoraf min. 3 skal besvares korrekt.

SØLV
1. LEGE MED HUNDEN
Fører skal lege med sin hund på en rolig og kontrolleret måde. Hunden skal vise glæde herved og fører skal kunne stoppe hunden. Der kan evt. benyttes legegenstande som hunden er glad for. Legen må ikke bære præg af en apporteringsøvelse.

2. SPADSERETUR PÅ FORTOV m.v.
Hund skal følge fører i slap line - også når fører eksempelvis drejer til siden og vender om. Der standses ved fortovskant, hvor hunden roligt skal afvente til fører tillader, at de krydser vejen til det modsatte fortov. På turen skal hunden roligt acceptere forstyrrelser fra f.eks. - cyklister, mennesker, andre hunde, kondiløbere, kørestole, barnevogne, opslåede paraplyer o.s.v.

3. INDKALD
Linen tages af hunden. Fører går ca. 10 meter fra hunden og kalder den til sig. Hunden skal komme direkte hen til fører og der afsluttes med at hunden forholder sig roligt tæt ved fører. Når hunden er helt i ro sættes linen på igen. Hunden kan holdes af en hjælper, mens fører går væk.

4. FORBLIVE PÅ STEDET I LINE
Hunden kommanderes i dæk position. Linen lægges ved hunden. Føreren går ca. 5 meter fra hunden, der skal forblive på stedet i samme position i 2 minutter. Herefter går fører retur til hunden.

5. IND OG UD AF BIL
Hund og fører går med slap line hen til bilen. Hunden afventer roligt, at bildøren bliver åbnet. Først når tilladelse bliver givet, må hunden hoppe ind i bilen. Bildøren lukkes. Hunden skal forholde sig roligt indtil døren igen åbnes. Hunden skal ligeledes roligt afvente at få tilladelse til at forlade bilen igen. Vær opmærksom på, om hunden kan tåle at springe ind/ud af bilen, eller om hunden evt. skal løftes.

6. FØLGE FØRER VÆK FRA FORSTYRRELSER
Hund og fører går med slap line ind i en gruppe af mennesker med hunde der alle føres i line. Fører tager linen af sin hund, går/løber væk fra gruppen og kalder på hunden. Hunden skal straks komme ved kaldet. Ca. 15 meter borte fra gruppen stopper fører og hund. Linen påsættes igen mens hunden forholder sig roligt.

7. HILSE KONTROLLERET PÅ MENNESKER
En venlig fremmed person hilser først på fører og derefter på hunden. Hunden må ikke hoppe op ad den fremmede. Fører skal kunne bremse hund med stemmen, hvis den viser tegn på at ville hoppe op.

8. IKKE TIGGE
Fører tager mad frem og spiser, mens hund er tæt ved i slap line. Dette skal hunden acceptere. Hunden må ikke udvise anmassende tigge-adfærd eller stjæle af maden.

9. UNDERSØGES AF EN FREMMED
Hunden holdes af fører og skal forholde sig roligt, mens en venlig fremmed undersøger hundens mund, øjne, ører, poter o.s.v. grundigt. Hunden skal acceptere henholdsvis at sidde, stå og ligge, mens "undersøgelsen" finder sted.

10. ANSVAR OG PLIGT SOM HUNDEEJER
Fører stilles 8 relevante spørgsmål om hundeejerens ansvar og pligter. Min. 6 skal besvares korrekt.

GULD
1. SPADSERETUR PÅ FORTOV mv. I VARIERET TEMPO
Hunden følger fører i løs line - også når fører skifter retning og tempo. Der standses ved fortovskant, hvor hunden roligt skal afvente førers tilladelse, før hund og fører går over gaden til det modsatte fortov. På turen skal hunden roligt acceptere kraftige forstyrrelser fra f.eks. andre hunde, cyklister, børn og/eller voksne, kørestole, barnevogne, kondiløbere osv.

2. BLIVE HOLDT AF EN FREMMED
Hunden holdes af en fremmed, mens føreren går ud af syne i en kort periode (ca. 1 min). Hunden skal forholde sig roligt imens.

3. INDKALD UDEN LINE
Fører går ca. 10 meter væk fra hunden og kalder hunden til sig (hunden kan evt. holdes af en hjælper, mens føreren går væk). Der afsluttes med at hunden følger fører i rimelig nærhed (uden line) over en afstand på ca. 10 meter.

4. KONTROLLERET FRIT FØLGE
Hunden, der ikke er i line, men er under kontrol, skal følge sin fører i rimelig nærhed over en afstand på ca. 25 meter. Der skiftes retning minimum 2 gange undervejs ligesom de passerer en anden fører med en hund i line.

5. FORBLIVE PÅ STEDET UDEN LINE
Hunden dækkes af og fører går ca. 10 meter fra hund, der skal forholde sig i ro i 2 minutter. Undervejs væk fra hunden, går fører ud af syne et kort øjeblik.

6. SENDE HUNDEN I "SENG"
Fører medbringer hundens kurv, tæppe eller lignende, som placeres ca. 5 meter fra hund og fører. Fører sender så hunden frem til tæppet, hvor hunden glad skal lægge sig og forblive i ro. Fører går derefter retur til hunden.

7. STOPPE HUNDEN
Hunden bevæger sig frit omkring fører uden line. I en afstand af ca. 10 meter fra fører stoppes hunden i enten sit, stå eller dæk. Fører går derefter til hunden og roser den.

8. EFTERLADE HUNDEN
Hunden bindes af i en ca. 2 m. lang line, og fører går ud af syne i ca. 3 minutter. Hunden skal roligt afvente at fører kommer retur (hunden må ikke hyle, gø eller lignende).

9. OMGÆNGELIGHED VED MAD
Et tyggeben eller lignende (noget spiseligt, hunden gerne vil have) lægges indenfor hundens rækkevidde. Hunden afventer roligt og efter ca. 3-5 sekunder får den tilladelse til at tage det. Hunden skal ligeledes acceptere at benet på et tidspunkt roligt bliver taget fra den af fører. Fører skal kunne kontrollere hunden alene ved brug af kropssprog og stemme.

10. ANSVAR OG PLIGT SOM HUNDEEJER
Fører stilles 10 relevante spørgsmål om hundeejerens ansvar og pligter. Min. 8 skal besvares korrekt.



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  DanskKennelKlub Introducerer Kørekort
  • #1   8. maj 2009 Jeg synes det lyder som et smadder godt tilbud. Jeg vil bruge det der er i mulighederne for at lære hunden at hilse pænt på folk. Min labber vælter altid alt og alle han kommer i nærheden af - det er jo ikke alle der bryder sig om 38 kg. flyvende hund 8)

  • #2   8. maj 2009 Ja, synes også de har taget de mest basale ting med på listen.

    Og i mine øjne bør det være tilgængeligt for alle - det er en super måde at styrke kontakt mellem ejer og hund, og ejer for sig bedre forståelse på hundens signaler.

    Og så bidrager socialisering meget i dette-som er super vigtigt.
    Det viser en masse undersøgelser jo, at det er meget vigtigt for at hunden udvikler sig på en god måde.


  • #3   8. maj 2009 Mopsejer: din hund behøver ikke have dkk tavle. Du skal bare være medlem af dkk..

    Ja jeg ville så f¨å et problem med det der, da jeg har en hund der altid lægger sig ned når hun der en fremmed hund. Hun er IKKE til at gå til at gå forbi smiley jo i en trænings situation, men ikke på gaden..

    Jeg synes det er et godt initiativ...! dog kan jeg ikke lide den med bilen.


  • #4   8. maj 2009 Jeg frygtede også først kort, at nogen ikke kunne få muligheden - men som jeg forstår det, kan alle komme og få det.

    -der er dog stadig den marginal af de hunde der ikke er registrerede smiley


  • #5   8. maj 2009 forestiller jeg mig i hvert fald.. sådan er det jo ved dkks øvrige træning.

    Ja nu var det bare fordi vi har en tre dørs og hunden bag i. Så hun må slet ikke hoppe ind selv. Men jo, det er vel hvordan man drejer den.. smiley


  • #6   8. maj 2009 Tror ikke man skal se dette som en prøve man skal op til med det samme -
    Det kommer til at foregå ligesom med meget andet træning, hvor man 8-10 gange møder op og træner, får råd og vejledning, og så til sidst kan man vælge om man vil gå op til en afsluttende prøve for det trin, så man, hvis man lyster kan rykke op på det næste, (her def. som sølv)

    Og alle hundetrænere er som regel til at snakke med, for alle har sine holdninger.

    Mht. det med at lade en fremmed holde, tror jeg mere det bygger på, at hunden ikke bliver agressiv eller ekstremt bange.

    Hvis man ønsker en hund der på ingen måde må lystrer andre end sin ejermand-så er vi jo næsten henne i decideret vagt og aktiv vagt træning.


  • #7   8. maj 2009 Årh jeg har ikke læst den til GULD, vi når ikke så langt alligevel, så den sprang jeg lige over smiley

  • #8   8. maj 2009 Uha ja... Den frygt har jeg også et eller andet sted.

    smiley

    Men jeg tror, eller jeg er næsten overbevist om, at Freja ville stritte lidt imod hvis en komplet fremmed prøvede at føre hende væk i snor.

    Men der er nok alligevel en stor forskel på, at det formodentligt er træneren der holder hunden.
    Da, hunden har mødt/set træneren før, i positive forbindelser nemlig træning.
    Og, så skal vedkommende stå og holde hunden, ikke gå væk med den.

    Så lige det vil ikke gå ind, og ændre hundens holdning på det punkt.

    Mht. det emne - tror jeg det man skal være mest opmærksom på, mht. om hunden går med fremmede -
    hvorvidt hunden er madglad/fikseret, nogle hunde følger nærmest efter vildt fremmede hvis disse har mad eller godbidder i lommen - der ville jeg gøre en indsats, og desværre så nok takke nej til godbidder fra fremmede.
    Den anden ting er, hvis man har en meget 'lallet' hund, nogen vil påstå de måske har en mindre fejl, som gør dem hyper og meget sociale, så de ikke rigtig knytter sig til et menneske, men nærmere til alle der virker lidt livlige og sådan...

    Hvis ikke man har en hund a la noget af det - og ikke skal bruge den i speciffikt brug eller vagt - så tror jeg ikke man skal frygte disse øvelser smiley


  • #9   8. maj 2009 Nina - jo det kan jeg sådan set godt følge dig i, men som jeg skriver, tror jeg ikke øvelsen går ud på, at hunden skal lære at lystrer enhver, men nærmere at den skal kunne håndtere hvis en anden end dig holder snoren -

    kan godt forstå de sætter denne øvelse på - for som sagt, der kan komme en episode hvor et barn kommer til at tage snoren, og der kan man så ikke være helt sikker på, hvordan hunden vil reagere på det, når den aldrig har været udsat for det før.

    Det er jo en helt anden ting, end det at en fremmede skulle føre hunden væk.

    Det er en øvelse, der minder meget om den, at ejer skal kunne give håndtryk/knus til en anden person, og hunden skal forholde sig i ro imens.
    Altså den må ikke hoppe op, gø eller forsvare.

    Det er ihvertfald basisøvelser mht. at socialiserer en hund - at den har prøvet at omgåes andre mennesker f.eks. i forskellige situationer, så den ikke pludselig en dag reagerer på en meget uhensigtsmæssig måde.

    Ihvertfald - igen understreger jeg - hvis man vil have en social hund/familie hund.


  • #10   8. maj 2009 HAHAAA - så der blev lavet kærlige kontakter over hækken - ej hvor godt *g*

    Men jo, i har da en ekstra fordel der, selvom allergi jo ikk er sjovt, men her er den så, ret nyttig smiley


  • #11   8. maj 2009 Åååååhr - tror da ellers godt det lille myr elskede det. hehe - der er et eller andet med leverpostej, det er nok den jeg frygter mest, tror frejsen kan have en lille smule svært ved at modstå det...

  • #12   8. maj 2009 Skægt, sådan er det også med min Freja...

    Hun styrer også tørfodder helt selv, men hun er helt ekset med menneskemad og kunne nok spise til hun revnede - det lidt mystisk det der smiley


  • #13   9. maj 2009 lyder som en rigtig go ide men jeg er bestemt ikke tilhænger af dkk så ville ha det skidt med at skulle være medlem... jah jeg vil gerne betale for at skulle møde op men jeg vil sgu ikke være medlem... ku da håbe andre klubber eller lign kom med samme tilbud...

    og så syns jeg egentlig det bare minder om almindelig hunde træning


  • #14   9. maj 2009 er der nogle som ved hvad det koster?? har ikke kunnet finde det noget sted og nu ville jeg spørge herinde før jeg skriver til dem.

  • #15   9. maj 2009 Jeg håber også andre klubber vil lave denne kategori, på den måde kan man selv vælge hvor og hos hvem man vil meldes ind hos... smiley

  • #16   9. maj 2009 Med ide, tro jeg det er chippen f.eks.og hvis den er øremærket ja, eller at træner ser papirer.

  • #17   9. maj 2009 Tina - mener det er ID i halsbåndet smiley

  • #18   10. maj 2009 jeg kan egentlig ikke se noget galt i at en hund skal ku håndteres af andre... altså med det mener jeg at det er da en go ting hvis hunden uheldigvis er kommet væk hjemme fra og folk skal hjælpe den...

  • #19   10. maj 2009 Jeg spørger lige igen... er der nogle som kender prisen på kørekortet??

  • #20   11. maj 2009 Øv at det er DKK for vi bliver ALDRIG, medlem af DKK for jeg vil ikke betale til nogen som køre så meget heatz på min hund.

    Og jeg vil ikke støtte en organisation som mener at vibeke knudsen og hende den anden er eksperter i muskelhunde....'

    Men ville meget gerne deltage i et sådan kursus, men for mig lyder det lidt som et hvalpe kursus med lidt undervisning i racer...? Men hvad gør folk med en rundkørsel? det er ikke nemt at bestemme hvilken race man skal opdrage efter???


  • #21   11. maj 2009 Lisbeth

    Nej desværre - men mon ikke man kunne få en mail om det?

    Lisbeth H - jeg er meget enig med dig, nogle steder orker jeg heller ikke.

    Man skal vælge sine kampe med omhu smiley DKK er enrelativ stor og kendt forening - jeg er også MEGET uenig i deres holdninger på disse racer - men jeg har efterhånden konstaret inde i mig selv, at det er tydeligt, at de ikke har nok viden om det, ENDNU, man kan forhåbenligt håbe, at de i fremtiden vil blive påvirket og få en bedre viden på området - for det de kører med nu, er meget af det direkte forkert.


  • #22   11. maj 2009 HVAD KOSTER DET AT DELTAGE??
    det er da utroligt at man skal spørge 3 gange og så skrive med stort!!!

    Men okay til syneladende ingen som vil være seriøse omkring det rigtig gode tilbud som DKK tilbyder.

    TAK FOR HJÆLPEN!!!


  • #23   11. maj 2009 Rettelse:det første Lisbeth skulle have heddet Helle J smiley

  • #24   11. maj 2009 OK tak LineT:-)

    M T: Jeg reagerer sådan fordi jeg har spurgt 2 gange tidligere i tråden, uden overhovedet at få svar og fordi jeg allerede har skrevet at jeg ville høre herinde først inden jeg kontakter DKK. Så jeg synes det er helt legalt.


  • #25   11. maj 2009 Helle J

    slap dog af man og undersøg det selv... der er jo tydeligvis ingen der ved det...

    mgm


  • #26   12. maj 2009 Måske fordi vi ikke aner det..

    Men det her er da ikke noget nyt tiltag? har det ikke været der længe. Så vidt jeg har forstået er det så ikke en del af deres normale træningsprogram?


  • #27   12. maj 2009 Det er relativt nyt - dette DKK harv fremlagt - er ikke selv sikker på, om der er blevet oprettet skemalægning for det endnu, eller om folk pt. er igang med holdskrivning -

    men jeg synes da det er en god idé hvis nogen, der vil vide mere, kontakter dem og spørger - og så er man jo meget velkommen til at dele det med resten af gruppen her -

    vi må lige huske, at der jo ikke er nogen her der bliver personlig angrebet verbalt eller noget, så vil lige bruge chancen til at minde folk om at holde en pæn tone smiley

    kh
    admin


  • #28   12. maj 2009 jeg syns også bare det minder om en almindelig træning... vi gjorde da mange af de samme ting... det der med kendskab til racen det har jeg så altid selv erfaret

Kommentér på:
DanskKennelKlub Introducerer Kørekort

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce