{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
901 visninger | Oprettet:

Det gør så undt. {{forumTopicSubject}}

Nu er det en måned siden min elskede Molly blev aflivet, og jeg er stadig bare så ked af det, og her til morgen væltede alle minderne bare op igen, jeg ville give alt for bare at få 5 minutter men Molly igen, jeg savner hendes dejlige kys og hendes bløde pels, og de øjne hun altid sendte mig. ÅÅÅÅÅ Molly jeg savner dig og mit hjerte gør så undt, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal kunne leve uden dig.
Jeg glæder mig så meget til den dag jeg kommer op til dig, og jeg ved du venter på din mor, vi to høre sammen altid.
Kys fra din mor.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Det gør så undt.
  • #1   28. feb 2010 jeg har det på samme måde med freja... det er os en måned siden jeg måtte sige farvel... hun er mit et og alt!!! intet er det samme uden hende... ville gøre alt for at få hende igen...

  • #2   1. mar 2010 åhh stakkels dig lotte, det er frygtelig at komme over kender det selv, vores første hund mozart blev aflivet for 6 år siden pga, sygdom han blev kun 3,5år gammel desværre, men savner ham stadig hver dag så forstår dig så godt....

  • #3   1. mar 2010 Jeg er så glad for jeg har jer at snakke med, ellers ved jeg ikke hvad jeg havde gjord for jeg har bare brug for at snakke om Molly og jeres dejlige døde hunde og det forstår mine venner desvær ikke.

  • #4   1. mar 2010 nej det lyder bestemt ikke som om dine venner forstår dig,man skal tit selv prøve først at miste en hund eller andet dyr før nogle forstår en desværre, men jeg lytter hellere end gerne til dig søde blir helt ked af det på dine vegne føler virkelig med dig.

  • #5   2. mar 2010 Nej desvær har jeg flere veninder der bare synes mine hunde er søde men det er jo bare en hund kan nan tydelig se på dem...... Det er ikke bare en hund de er vores børn vi har selv købt dem og elsket dem fra første gang så ja det gør bare så undt i hjertet, og hvor er jeg glad for denne her gruppe kom til mig lige som jeg havde aller mest brug for det.

    Jeg snakkede med en rigtigt god hunde veninde jeg har hun elsker hunde lige så højt som os, hun fortale jeg havde ringet til hende dagen efter molly blev aflivet og tænk jeg kan slet ikke huste jeg har snakket med hende det må være chok, og jeg kan stadig ikke huske den samtale hun sage jeg græd rigtigt meget der det ikke underlige jeg ikke kan huske den samtale.


  • #6   2. mar 2010 joan, ja du har ret, det bare så sørgeligt at dem man regner med når man er i sorg så ikke er der for en, så blir man så skuffet og føler sig helt alene. ja det en go gruppe at være i netop fordi vi forstår hinanden,lotte, når man er i chock kan man ikke huske alt hvad man siger eller gør,men en dag kan du måske pludselig huske det, dejligt at høre du trods alt har en go veninde der vil lytte til dig,brug hende endelig det vil hun sikkert osse gerne have du gør.

  • #7   3. mar 2010 Ja hun vil meget gerne lytte til mig og det er dejlig, det er guld vær at have hende og denne her gruppe for det er virkeligt svært lige nu.

  • #8   3. mar 2010 dejligt at høre lotte.

  • #9   4. mar 2010
    Uha - jeg kan sagtens følge dig, fuld forståelse herfra.

    Nu er det et halvt år siden jeg mistede Marco, og jeg kan stadig tude over savnet af ham - som bl.a. i går, hvor jeg var ved at lave mad og kiggede ud af af vinduet for at kigge efter manden, som var lige på trapperne. Pludselig kunne jeg høre Marcos henrykte bjæf for mig, som når han fik øje på hans far ude på vejen - Marco havde jo sin faste plads vinduet når jeg var i køkkenet. Lige så snart han hørte jeg var i gang derude, kom han susende og gav mig et lille dask på benet "løft mig nu op på min plads, mor".

    Der er også meget få i min familie/omgangskreds, der forstår hvordan jeg har det, slet ikke nu efter et halvt år. "Det var jo bare en hund" - nej, Marco var min lille efternøler, min lille baby.

    Jeg har også haft den tanke, at jeg glæder mig til at skulle være sammen med ham igen, for det kan ikke være anderledes, vi skal da være sammen igen. Men samtidig føles det lidt skræmmende at tænke sådan, gør det ikke?

    Og til Jer der bakkede mig op i at Marcos urne selvfølgelig skulle være inde i stuen, ligemeget hvad andre synes og tænker: Marco står nu på en hylde over sofaen, som han plejede at putte på....




  • #10   4. mar 2010 Susanne C først vil jeg sige jer er stolt og glad over du har fået din lille urne med din elskede Marco ind i stuen så du kan nyde ham når du er i stuen og flot du tænker lige som os at vi selv bestemmer hvor vores elskede skal stå det skal venner og familie ikke bestemme.

    Jeg kender godt det du skriver med at du kunne høre Marco, sådan har jeg det også med Molly, jeg aflivede jo Molly pga hun ikke kunne trække vejret normalt så hun sage mange høje lyde da hun levede, men en måned efter kan jeg stadig nogen gange høre hende og jeg bliver faktisk lidt bange.

    Jo vi skal ikke tænke på i snart skal afsted over til vores elskede hunde, men når man er rigtigt ked af det og hjertet gør undt glemmer man lige de andre hunde og familien et kort øje blik, og så kommer de tunge tanker men jeg er helt sikker på vores hunde venter på os den dag det bliver vores tur.

    Endnu en gang tusind tak for den bedste gruppe her på hunde galleri her tør jeg snakke lige fra hjertet.

    Knus fra Lotte og min himmel hund Molly.


Kommentér på:
Det gør så undt.

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce