NyChihuahua

NyChihuahua

Medlemmer: 430
Forside Forum Medlemmer Annoncer Hunde
698 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 7 Svar

socialisering ift andre mennesker socialisering ift andre mennesker

Jeg må lige høre jer om hvorledes man ska forholde sig til socialisering ift andre mennesker med en chi. Jeg har en lille chi på 4 måneder, og da vi valgte hende hos opdrætter var hun den første hvalp der kom os i møde og på ingen måde virkede menneskesky. Den første tid vi havde hende lå hun også tit hos venner og familie både ude og hjemme.
Vi har gået meget op i socialiseringen og har stort set haft hende med overalt, haft gæster derhjemme, haft hende til hundetræning osv. På et tidspunkt fokuserede vi meget på at hun skulle socialiseres ift andre hunde således at hun ikke var utryg ved dem. Det har hjulpet en helt del og nu leger hun med flere hvalpe/hunde i området. Men nu er hun så blevet sky overfor andre mennesker og jeg forstår virkelig ikke hvorfor. Forstår godt at hun er lille hund i en MEGET stor verden, men alligevel undre det mig at hun pludselig går i panik over at folk hun har mødt op til flere gange gerne vil hilse på hende og evt nusse hende.
Hun stikker af hver gang, og det er faktisk kun mig og min kæreste der må komme i nærheden af hende. Hun er alligevel nysgerrig og går gerne hen og snuser til folk og ka alt efter hvem det er også godt lege lidt.
Nu er hun jo kun 4 måneder og dette ka selvfølgelig godt ændre sig, tænker bare om der er noget jeg ka gøre for at vise hende at andre altså ikke vil hende noget ondt når de forsigtigt prøver at nusse hende bag ørene?? Er det normal hvalpeadfærd for en chi? har aldrig haft hund før, så er lidt på bar bund...


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afhentning af betonaffald 2.500 kr.
  • Opgravning af rødder fra buksbom busk 1.000 kr.
  • Fjerne ukrudt 500 kr.
  • Rengøring af lille sommerhus 400 kr.
  • Rengøring af køleskab og 3 fryse skuffer 700 kr.
  • Udskift S16 kraftstik 1.800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  socialisering ift andre mennesker
  • #1   12. jul 2010 Nu har I jo kun maft hende i max 8 uger kan jeg regne ud - Og lyder til hun har oplevet maaaange ting allerede nu?
    Rigtig mange chihuahuas er ikke såå sociale, de elsker deres ejere og få hunde de har tillid til. Men med rette socialisering kan man godt ændre dette : )
    Jeg ville tage det lidt mere med ro så hun ikke bliver overstimuleret - Hun er trods alt kun en lille bitte hvalp - Lad hende komme til mennesker i hendes tempo..
    Be nye folk om at sætte sig på jorden med ryggen til hende, lad dem sidde med noget lækkert i hånden og sige ''Mmmm''.. Når hun så finder interesse for det nye menneske, skal I give hende en masse ros og ikke tage hende op. Bare lade hende snuse og kigge, mens i stille roser og roser.. Hun skal have en masse sussecoplevelser i hendes tempo. Så forbedre I hendes selvtillid, og hun ser at fremmede folk ikke er så farlige : )
    Men det er godt hun trives blandt fremmede hunde, sørg for at holde det ved lige - men igen, positive oplevelser. : )
    - Kan se I er fra Stor KBH, måske I vil med til nogle træfs i ny og næ?
    Har sendt dig en invitation til 2 grupper herinde, som holder træfs her i KBH (kun for små hunde) : )


  • #3   13. jul 2010 Hvad mener du med ''fy'' Nete?
    - Og hedder altså Ann-Sophie.


  • #5   13. jul 2010 Ja det er det helt sikkert, men der ér jo bare rigtig mange chihuahuas som ikke bryder sig frygteligt meget om fremmede mennesker!
    Det ser jeg da hver eneste gang jeg er til træf - Så man må sige at der er rigtig mange opdrættere som gør deres job mangelfuldt? Hmm.. Ej men, generelt hedder det sig jo at en chihuahua elsker sine ejere og er en selskabshund og ''ene hund'' - så jeg finder det ganske normalt at ikke alle chihuahuas springer i armene på fremmede. Meget ligger jo også i deres sind - I et kuld med fx 3 hvalpe, kan 2 af dem jo godt være stille mens den sidste er super social og fremme i skoene.
    Derfor man også vurdere hvilken hvalp der vil være bedst til fx udstilling, ved at se på sindet.
    - Men klart at meget af præningen foregår ved opdrætter, men nu kan TS jo ikke ændre på opdrætters arbejde - men skal der imod finde en løsning på deres nuværende problem : )
    ...Sikke en lang smørre, sorry!


  • #7   13. jul 2010 Ja jeg er elendig til at forklare mig kort! *GG*
    Men jeg er helt enig i at det lyder til at de laver for meget med hunden, hvilket kan give bagslag.


  • #8   14. jul 2010 Felia og Molly har leget en del - hun er en meget glad vaps smiley og suuuuper lækker (det så en anden sag) smiley Men hun er nu rigtig god til at modtage godbidder osv, af mig, ekspelvis smiley
    Meen, jeg tænker bare det også kommer med alderen, der var da ikke mange der fik lov til at røre Fie og gør det stadig ikke hvis hun føler sig det mindste usikker på personen, altså - når vi er i hjemmet.. Hun er blevet mere åben jo ældre hun er blevet.. Felia er altså også en smule rerserveret i den forstand at folk kan ikke bare løfte hånden over hende og aee hende - hun skal lige se an først og gå et par omgange om det nye menneske før noget er godkendt, og hun render da væk hvis folk prøver at løfte.. Så tror da det er normal nok, adfærd - når de ikke kender verden bedre i den lille alder ? smiley


  • #9   15. jul 2010 Christina: Du spørger om der er noget du kan gøre for at vise hende at folk ikke vil hende ondt.

    Jeg ville bede folk om at tage kontakt på en anden måde i en periode. Eller måske rettere: vente med at pille og dikke dikke til hun selv kommer til dem. Og måske endda der også lade dem holde nallerne væk, men bare sidde på hug, ikke frontalt, og kigge lidt væk, og bare lade hende snuse. Ikke begynde at lade hænderne vandre rundt på hunden.
    Altså folk skal med deres kropssprog vise at de er ufarlige.

    Sideløbende kunne du og din kæreste, som er de eneste hun føler sig helt tryg ved, træne overskridelse af grænser i det små. F.eks. stå foroverbøjet, kun i det små, selvfølgelig ikke træne så meget at hun bliver bange for jer også.

    Jeg synes det kunne lyde som om hun har fået overskredet sine grænser, har du en fornemmelse af det?

    Det kan være meget lidt der skal til. F.eks. at folk løfter uden forudgående signal ("Vil du op?"), eller piller for meget/på en grænseoverskridende måde.


    Der skal ofte ikke så meget til før en lille hund føler at tingene bliver grænseoverskridende. Jeg er enig med Ann Sophie i at vi i racen tit ser hunde som ikke vader ind i folk med træsko på. Og det kan efter min mening have med en masse andet at gøre, end opdrætters arbejde.
    Jeg tror det bl.a. kan have noget at gøre med at vi alle nemt får behandlet de små hunde respektløst.
    Det har naturligvis også noget at gøre med den enkelte hvalps sind, men det gælder jo for alle racer.


    Jeg tror at når hun ellers har været tillidsfuld tidligere, så skal det nok komme igen. Men se på hendes kropssprog, om hun virker trykket, og gør hun det, så skal folk stoppe med det de har gang i.

    Trykket kropssprog er hvis hun dæmper overdrevent. F.eks. ørerne fladt tilbage, slikker sig om munden, øjnene små og ser væk, kroppens vægt på bagparten (ser ud som om hun vil frem, men bagparten holder hende tilbage= på vej til flugt)


  • #10   15. jul 2010 Tak for alle jeres input:)
    Først vil jeg lige påpege at jeg nok har fået det til at lyde som om at vi har hivet og flået i hende mht socialiseringen. Selvfølgelig har vi taget det i et stille og roligt tempo, det var mere for at fortælle at vi har været opmærksomme på socialisering og altså ikke har "isoleret" hende fra omvedenen. Grunden til jeg undre mig over hendes reserverethed, er nok fordi hun har udviklet sig så meget på så mange andre områder og i det hele taget virker som en hvalp med masser af gå på mod.
    Men som stina også påpeger så tager hun gerne imod godbidder, snuser til folk og leger også gerne med dem. Hun kan til tider afhængig af person og situation godt lade sig nusse, men hun virker alligevel ikke helt afslappet med det.
    Tror nok også det er fordi jeg kommer til at sammenligne hende med hendes legekammerater på samme alder som er af anden race. De kommer jo bare logrende hen til alt og alle uden forbehold. Men det giver selvfølgelig mere mening hvis det ligger til racen, så jeg ska nok bare væbne mig med noget mere tålmodighed.
    Med hensyn til at få overskredet grænser ka det godt være børnene her i gården har taget del i det. Der var et tilfælde hvor de løb efter hende og klappede hende bagi på trods af at jeg skældte dem ud og klart sagde fra overfor dem. Men ellers syns jeg da at venner og familie er gode til at respektere hendes grænser og selv lade hende komme til sig.


Kommentér på:
socialisering ift andre mennesker

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce