Måske et råd til over/forkert spisning {{forumTopicSubject}}

ERKEND at du har et problem.. Det er første skridt på vejen mod helbredelse for æde-dæmonen....

Når det så er sagt.... Stil dig foran et spejl, se sig selv dyyybt i øjnene, og spørg dig selv om følgende..:

1.Har jeg virkelig VIRKELIG brug for det her mad?

2.Hvordan vil jeg have det med mig selv, hvis jeg giver los og æder løs?

3.Hvordan vil jeg have det med mig selv, hvis jeg står imod og IKKE æder løs??

4.Hvordan vil det være at se manden/veninden/børnene/andre i øjnene når du skjuler noget så åndsvagt som at spise et stk brød med nutella (et eksempel..)

Jeg ved at JEG føler mig som en komplet idiot, når jeg skjuler sådanne stupide ting... Der er virkelig gået et eller andet helt galt oppe i knolden på mig...., og det MÅ handle om noget andet end mad... Det MÅ være den der lykkefølelse man får når man spiser..

Men hvis man derimod formår at sige fra een gang, ja så er det meget nemmere anden gang. Og til sidst så er det (forhåbentig) ikke et problem længere..