De pinlige øjeblikke {{forumTopicSubject}}
Ja og her tænker jeg ikke på hunden. Men hvor vi har gjort noget der var pinlig.
Jeg havde for en del år siden købt en gps` er ved Elgiganten. Ligemeget hvad jeg gjorde viste den det samme billede. Mig ud til Elgiganten og klage. Den Flinke ekspedient, rev klistermærket af med billedet.
Jeg var ude i jysk for at købe en ny dyne. Ekspedienten, sagde at de havde nogle gode dyner, med moskus på tilbud. Jeg tænkte straks på moskus okser og udbrød, jeg skal ikke have en dyne med pels i. Den stakkels ekspedient, havde svær ved, at finde en grimasse der kunne passe. Min bedre halvdel, fik hvisket til mig. Det er en moskusand. Jeg fik dynen med hjem og elsker den stadig.
Jeg var på værksted med bilen, havde taget hundene med, for mente at jeg kendte vejen. Det tog os næsten 3 timer, at komme hjem. Jeg blev mere og mere tissetrængende. Søgte forgæves efter et sted, hvor jeg kunne tisse. Men ligemeget hvor, var der enten for mange mennesker eller det var umuligt, at finde et sted. Det endte med, at jeg tissede i bukserne. Heldigvis, var jeg tæt på at være hjemme. Men så møder jeg en mand, der syntes, at mine hunde skal han da lige snakke med. Det gør det ikke bedre, at det er Michael Falck. Der er ude, at løbe. # hvad fanden gør han også i min by, på det tidspunkt og sted# Jeg håber den dag i dag, at han ikke opdagede noget.
I går skulle jeg fra Odense til Holstebro. Jeg kører pludselig ind i Aarhus. Det er ikke lige den direkte vej. GPS` ren fra tidligere har jeg ikke mere. iPhonen, er næsten tør for strøm. Jeg har selvfølgelig glemt opladeren på Fyn. Gode råd er dyre. Jeg går næsten i panik. Men tænker, så du spørger, da bare om vej. Det gør jeg og får også hjælp. Jeg skal køre tilbage og køre mod Ålborg. Det gær jeg, selvom jeg syntes det må være mere rigtig, at kære mod Koldning. Da jeg holder i Ålborg. Kender jeg heldigvis vejen hjem. Men jeg må sige, det var en lang tur.
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 68 Hunde: 2 Emner: 194 Svar: 16.729
Jo jo. Jeg går så 6 skridt til højre hvor den automatiske dør lydløst åbner for mig ....
Kæft det var pinligt, at gå forbi alle de kunder, der gloede på mig ... godt jeg ikke bor i nærheden. De har kunnet se hele optrinnet, med Skye der har hele hovedet ude af vinduet og mit fumleri.
Bagefter tog Skye og jeg i Hundeskoven. Da vi forlod skoven snublede jeg, og faldt helt faldt på jorden. Hagen var nede at blive dyppet i skovbunden, og mine solbriller hang halvt af mit ene øre, og Skye sprang ekstatisk rundt og "grinede".
Så kom jeg hjem og ville vaske skov af hele kroppen ... så er der lukket for vandet ... så vådservietbad, men alligevel havde jeg ikke fået fjernet hele skoven, da hjemmesygeplejersken påpegede rester af skov her og der, da hun kom til aften.
Jeg laver vildt mange pinlige ting pga. manglende filter, men plejer ikke at optræde med fysisk komik også.
mar 2009
Følger: 70 Følgere: 119 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 147 Svar: 12.662
Jeg tror det mest pinlige jeg har lavet, er at gå ud af biblioteket uden at bippe bøgerne ud (låne dem) og dermed sætte alarmen i gang, men det kan jo også være pinligt nok, når det er ens egen arbejdsplads
Jeg elsker jeres historier
feb 2013
Følger: 9 Følgere: 22 Hunde: 3 Emner: 78 Svar: 7.138
Min hedengangne Perle og jeg var en tur på stranden en dejlig forårsdag. Vi mødte hendes rigtig gode rottweiler-veninde på stranden. Hvis ejer åbenbart også havde fået den gode ide at afslutte ugen med at kører en tur fra Lelllinge til Køge Marina og lade hunden strække ud. Vi slog følge og hundene legede. Så dukkede en lab op og ejer spurgte om den måtte deltage i løjerne. De tre hunde legde og hyggede sig. Næsten tilbage ved Marina'en fik Perle en ubændig lyst til at ræse ud i noget rådden tang. De to andre fulgte efter. Og så var der ellers dømt 'fest'. De plaskede og pjaskede og rullede rundt. De var helt ekstatiske alle tre. Vi forsøgte at kalde dem ind og hver gang de var næsten inde så blev Perle totalt fjantet og lokkede de to andre med ud.
Det blev selvfølgelig nok ikke bedre af at jeg ikke kunne lade være med at grine af min totalt tåbeligt åndsvagt lykkeligt udseende Dober, der var så megafræk.
De vi endelig fik dem kaldt ind og sat i snor var stanken ubeskrivelig. Det var så her at ejeren af labben afslørede at hun var op autocamperferie og havde ret dårlige muligheder for at få vasket hunden - UPS. Jeg følte mig lidt skyldig fordi jeg ikke havde kaldt den sorte perle ind inden hun gik helt i party-mode ude i det klamme tang.
... det plejde så heller ikke at lugte helt så fælt.
jan 2009
Følger: 26 Følgere: 151 Hunde: 2 Emner: 8 Svar: 513
Jeg har sikkert gjort mange sjove ting, men den mest aktuelle er fra i onsdags. Min bil skulle til service, og jeg havde booket at jeg ville aflevere den kl 8.
Da jeg kommer ned til mekanikeren er der ret mørkt, og jeg tænker at de ikke er mødt ind endnu. Sætter mig bare og venter lidt, før jeg går hen og kigger ind af døren. Jeps, der var mørkt! Ca 8:20 kommer ejeren af værkstedet, og jeg går ud og siger hej, og at min bil skal til service. Han kigger bare på mig og siger: "Ja? Hvorfor er du ikke bare gået ind? Jimmy har været her siden kl 7.."
jan 2010
Følger: 3 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 23 Svar: 392
Og nu vi er ved jobbet... Nogengange så hænger vaner man har på arbejdet måske en kende for godt fast?
Det fandt jeg ud af her i foregårs da jeg lige stikker hovedet ind hos kollegaerne, i Roskilde for at se, hvordan der nu ser ud hos dem.
På vejen ud, kommer der et ægtepar ind, og jeg når ikke at jeg hverken er i den rigtige butik eller, at jeg ikke er iført "uniformen" før ordene "goddag, og velkommen til" med et kæmpe smil ryger ud af mig, det var lidt pinligt
sep 2017
Følgere: 499 Emner: 189 Svar: 9.818
Men mine bedste øjeblikke, er når jeg får sagt noget, som bare ikke kan bortforklares. Som fx på arbejde for nogle uger siden, hvor en kollega stod og sagde “se Anne, jeg ved godt at du ikke kan lide babyer, men ham her er da sød, ikke”, og jeg sådan smilede og gik videre. Og da jeg bragte det op noget tid efter, forklarede jeg det med “hende grønlænderen med babyen”. Som viste sig at være philippiner. Og som i øvrigt viste sig at være pågældende kollegas svigerdatter, hvilket jo så betyder, at babyen er kollegaens barnebarn
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Annoncer: 1 Emner: 200 Svar: 13.245
maj 2010
Følger: 7 Følgere: 7 Emner: 24 Svar: 304
Nu er det ikke første gang, at jeg er kørt forkert. Jeg er landet mange sjove steder. Men går jeg med hundene I naturen, er der ingen problemer med, at finde vej.
jun 2011
Følger: 16 Følgere: 101 Hunde: 1 Emner: 15 Svar: 538
Vi var mig, Joakim, hans mindste lillebror og hans far der skulle flytte den her sofa. Jeg var der mest for at fortælle hvor sofaen skulle stå
Så Joakim og hans far står med hænderne fulde af sofa på dørtrinnet til vores opgang, hvor de bliver enige om at de lige skal have et tæppe over, for ikke at lave ridser på den nye sofa og væggene i opgangen som selvfølgelig er meget smal, og sofaen kunne nærmest ikke skilles ad...
Og som ny svigerdatter i den her familie der gerne vil give et skide godt indtryk og glæden over at kunne hjælpe med et eller andet, udbryder jeg at jeg henter tæppet nede i bilen.
... Nu er det sådan, at jeg har stivgjorte fodled, så jeg kan ikke rigtig løbe, eller "rette op" når balancen den svigter.. og det er også sådan, at min balance, den er lort
Så da jeg har taget et par hurtige skridt ned af den her "indkørsel" mod vejen, der giver balancen op, hvilket betyder jeg sætter farten op.. og da balancen ér svigtet, er det uundgåelige resultat at jeg falder så lang jeg er, og får nogle flotte hudafskrabninger af at lande på de her fliser....
Og Joakim og min svigerfar der bare står med hænderne fulde af sofa, og ikke rigtig kan gøre noget andet end akavet at spørge "kom du til skade?", imens at Joakims lillebror helt roligt kom gående med det der tæppe jeg så gerne ville skynde mig at hente..
Vi skal giftes næste år, og jeg håber fandme ikke min svigerfar nævner hvor klodset jeg er, for det var godt nok akavet og pinligt
feb 2013
Følger: 9 Følgere: 22 Hunde: 3 Emner: 78 Svar: 7.138
Perle har væltet mig flere gange: De to mest 'mindeværdige' var begge gange hvor kræet satte afsted med stor kraft efter en kat. Hændelse 1 var en tidlig morgen - a la 5.30 - i regnvådt græs. VI gik på en lille 'snigersti' mellem en mark og nogle rækkehuse. Pludselig gik Perle fra 'totalt afslappet' til 'misile launched'. Det var jeg ikke liiiiige helt forberedt på. Så jeg landede fladt udstrakt på maven. Jeg havde regntøj på så Perle trak mig faktisk afsted hen over jorden et lille stykke. Jeg bandede og svovlede og grinede samtidigt. Og så var det jeg hørte en dame bryde totalt sammen af grin inde bag sin hæk. Hun var endda så flink at kigge ud over hækken og spørge om jeg var OK, mens hun hulkede af grin. Jeg lå bare sådan lidt dumt på jorden og holdt fast i min hund, der imellemtiden havde glemt katten og nu hoppede rundt oven på mig fordi den vist også synes det så vældig festligt ud
Anden gang var ligeledes af afslappet tur der pludselig blev til en 'actiontur'. Finken pludseligt røg afsted efter en kat i 10 m flexiline jeg prøvede at holde balancen et par skridt inden jeg indså at det ikke gik og forsøgte febrilsk at komme til at lande i græsrabatten istedet for på asfalten. Det lykkedes ikke helt og jeg havnede delvist i en busk og delvist på asfalten. Jeg havde nogle virkelig flotte og langtidsholdbare hudafskrabninger på knæene, rifter i ansigtet fra mødet med busken og de løbetights jeg havde på stod ikke til at redde
For mange mange år siden havde jeg to Irske Terriers jeg løb agility med. For konditionens skyld cyklede jeg jøvnligt med dem. Det fungrede upåklageligt. De løb så fint ved siden af hindanden, stoppede når de skulle, drejede til hhv højre og venstre på signal. Og så var der bare den der dag, hvor de ikke gjorde. Vi gjorde klar som vi plejede og uden for lågen (hvor det gik temmelig meget ned af bakke) sagde jeg 'kom så hundene' - ganske som jeg plejede. Så tog fanden ved dem. De trak helt åndsvagt afsted og jeg kunne bare ikke stoppe dem selvom jeg bremsede osv. Vi nærmede og landevejen med en jævnt god fart. Jeg nåede at tænke alle mulige skrækscenarier igennem. Ganske få meter før landevejen tog de begge farten af og stoppede så fint ganske som de havde lært og som de plejede. Forpustede og med noget der bare SÅ meget lignede et par vældig smørede grin i hele fjæset. Og jeg fik højt udbrudt 'Var det noget i havde aftalt?' En forbipasserende fodgænger så ud som om han troede jeg ikke var helt velforvaret.
En anden gang var jeg på den sidste løbetur inden DHL stafet. Jeg løb afsted på en grusvej og trådte i en sten, der rullede. Jeg faldt så lang jeg var og slog et par temmelig store huller i begge knæ. Det blødte virkelig meget og gjorde bare nuller-naller så jeg måtte lige sidde lidt og sunde mig inden jeg kunne komme op. Så der sad jeg med min hund og blodet løbende ned af benene,da en af bønderne kom trillende forbi i sin pick-up truck. Han kørte bare langtsomt forbi mens hans gloede. Ikke noget med lige at spørge om jeg var OK
jun 2017
Følger: 43 Følgere: 257 Hunde: 2 Emner: 66 Svar: 3.018
Det er ikke en byttehandel, men han er så lykkelig og får tit ekstra overskud til mere husligt.
Ulempen ved denne indrømmelse er af min søde mand har arrangeret surprice 30 års, så han står rød i hovedet ved siden af forældre og svigerforældre...
Eller da vi til jagttræning lukker Ziva ud og mens hun lige kan tisse finder jeg vest og apporter frem.
Kan ikke finde hende, da jeg er klar med alt udstyret og pifter.
Lykkeligt kommer Ziva løbende med gårdens flotte hane, som hun så dygtigt har brækket nakken på og nu kommer stolt apporterende med.
jun 2017
Følger: 43 Følgere: 257 Hunde: 2 Emner: 66 Svar: 3.018
De pinlige øjeblikke