Aflivning af hund I frustration. {{forumTopicSubject}}
Kære alle.
Jeg ligger i sorg og fortrydelse.
Har i mandags aflivet min hund på dyrelægens anbefaling samt de flestes holdning I familien.
Min lille pige var ikke syg og havde masser af livsglæde.
Det piner mig at tage livet fra hende sådan uden videre og pludseligt.
Det startede sidste år, min mand og jeg flyttede i hus. Naboerne kom så nogen tid efter og sagde vores hund var meget højlydt når vi ikke var hjemme
Nu I år har de været her igen denne gang 3 naboer på under 1 uge og klage over hende.
Hun gør uafbrudt ligeså snart vi forlader huset.
Når vi så er hjemme igen, er hun stille.
Naboerne kom lidt efter at vi havde fået bekræftet at vores ønskede graviditet igennem fertilitet behandling endelig havde sat sig fast og lykkedes.
Jeg blev derfor mega frustreret og presset, satte kamera op for at kunne hold øje med hunden og fulgte råd fra adfærdsbehandler og dyrlæge men uden held. Dertil blev jeg ked og frustreret over at se hende gø I flere timer og aldrig slappe af når vi var væk, dertil kunne jeg se vores 1 årige hund også blevet påvirket af hendes adfærd og jeg blev bange for han ville lære det samme og jeg så aldrig fik fred fra de klagende naboer.
På bare nogle måneder føler jeg alt gik så stærkt fordi jeg ikke kunne være i det og ikke ville udsætte det liv i maven for alt det stress jeg gik med på grund af naboer og min hund.
Jeg træf derfor beslutningen om aflivning da mi hund var 6 år gammel og havde paradentose, samt hendes sind ikke stod til at skulle ud i ny familie.
Jeg står tilbage med et kæmpe had til naboerne samt et svigt til det dyr som betød verden for mig og som var så uskyldig. Jeg føler så meget skyld. Mi lille pige er væk for altid ??
jan 2010
Følger: 3 Følgere: 3 Svar: 344
mar 2009
Følger: 67 Følgere: 135 Hunde: 9 Annoncer: 2 Emner: 161 Svar: 12.820
jun 2007
Følger: 11 Følgere: 25 Hunde: 5 Emner: 107 Svar: 6.464
Jeg ville se det som, at de har hjulpet jer og ikke mindst jeres hund. Havde de ikke sagt noget, så havde jeres hund gået rundt og været topstresset, hver gang i tog fra den. Det er ikke et værdigt liv. Så tak dine naboer i stedet. De har ikke gjort det i ond mening, men som en hjælp til jeres hund og jer.
Når det er sagt, er det jo aldrig sjovt at miste en hund, og man kan fra tid til anden synes at det er møg uretfærdigt. Jeg synes da også, at du skal søge hjælp til at bearbejde sorgen, men det er vigtigt at det ikke går ud over dine hjælpsomme naboer.
apr 2015
Følgere: 2 Svar: 274
Den var ulykkelig når den blev forladt, selvom den havde en ven hos sig.
Sindet var åbenbart heller ikke så stabilt,
hvordan ville det ikke gå med et lille barn.
Selv jeres dyrlæge anbefalede det.
Din hund har det godt hvor den er nu.
Men sorgen ved at miste sin elskede hund, den kender de fleste af os
og er næsten ikke til at komme over.
Jeg synes du skulle følge Det gode råd fra Marlene
(Louise kom med et godt indlæg)
okt 2023
Følgere: 137 Emner: 32 Svar: 4.395
Det gør mig ondt for dig, at du måtte sige farvel til din hund. Det er en hæslig beslutning at måtte tage. Det kan også være en meget kærlig beslutning. Det lyder det til at have været i jeres tilfælde
Når din hund gøede i flere timer over at blive ladt alene hjemme, havde hun det ikke godt - som du også selv skriver. Det er afgjort ubehageligt for såvel dyr som mennesker at være i timers alarmberedskab/anspændte. Du prøvede at gøre noget ved din hunds problem. Desværre lykkedes det ikke. At give naboerne skylden for dette er menneskeligt, men ikke rimeligt. Det er er jo ikke deres skyld, at din ellers glade hund ikke slappede af, når hun var (næsten) alene hjemme. Jeg synes egentlig, du skal være glad for, at de gjorde dig opmærksom på problemet - på, at din hund ikke havde det godt, når du ikke var hjemme.
Skyd ikke budbringeren.
Jeg håber, du finder en plads til sorgen og kan nyde den hund, du stadig har OG det lille bitte barn, du har i maven
jun 2011
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 75 Svar: 5.043
Så du må ikke hade dine naboer... De er mennesker ligesom dig, og som du selv beskriver, så blev du naturligvis også ked af det over at se din hund være så trist, det har de jo nok også været.
Måske skal du, som Marlene skriver, finde en at tale med om det, så du kommer godt videre og bliver klar til dit næste kapitel i livet:)
sep 2025
Følger: 12 Følgere: 2 Emner: 1 Svar: 1
Jeg frygtede svar som "det er din skyld" eller "dårlig opdragelse".
Ja jeg har nok haft noget af skylden fordi hun var min første lille hund. Så jeg var selvfølgelig nervøs for mange ting da hun var lille.
Hendes sind var meget mystisk ja og kan tydeligt se forskel på hende og den 1 årige hund selvom det er samme race.
Det bekræfter mig positivt at I bekræfter mig positivt i min beslutning.
Mange tak ??
okt 2023
Følgere: 137 Emner: 32 Svar: 4.395
Aflivning af hund I frustration.