Patrick har brækket benet {{forumTopicSubject}}

Torsdag aften hørte vi et skrig fra Patrick, jeg skulle ellers til at lave aftensmad, men Jan spænede ud, og da jeg nåede lågen (kunne ikke se Patrick der) der var jeg godt klar over at den var gal, kunne bare mærke det.

Der var intet at se, men for Biiiiiiiip hvor han skreg, Jan tog ham stille og roligt og bar ham ind, jeg blev så dårlig over at høre mit barn skrige sådan at jeg kastede op.....

Ambulancen kom, og de troede heller ikke det var så slemt som det nu var, men røntgen billedet afslørede det, nej hvor var jeg bange, nervøs og ked af at jeg ikke kunne gøre mere mht de smerte Patrick havde :o(

Igår fik han så gips på benet, det er venstre skinneben, han skulle så i fuld narkose, og igen brød jeg sammen da han fik den sprøjte der skulle få ham til at sove, det var hårdt at se ham være vågen det ene øjeblik og 5 sek efter var han væk................

Ventetiden var ulidelig, 40 min tog det før jeg så ham igen, og for første gang i mit liv var jeg mundlam i så lang tid, men han er ok nu, og klare det super, lige nu køre han rundt på gangene her på næstved sygehus, og hygger sig og charmer sig ind på samtlige sygeplejesker osv ;o)

Og så skal vi heldigvis hjem senere, glæder og meget, også til at komme hjem og få noget ordentligt at spise, jeg har smidt lidt over 1½ kilo juhu en god slankekur ;o)

Nå men skulle bare lige ud med det......

Hilsen den pylrede mor