Digt om moderskabet.. {{forumTopicSubject}}

Jeg har fundet det her digt, men undre mig over hvad mødige fjed betyder ? i andet vers... Synes ellers den er så sød og ganske rigtig..



En lykke jeg aldrig har vidst kunne findes,
en lykke ufattelig, ordløs og rig,
Sprang ud af mit hjerte den nat, da jeg hørte,
så fjerne de første små, klynkende skrig.

Da glemte jeg smerte, veer og tårer,
forsvundet var måneders mødige fjed.
Al uro og længsel og angst i mit hjerte,
forvandles til en usigelig fred.

Et under er hændt mig, en kostelig gave,
er sendt mig fra gud og lagt i min favn.
Et spædt lille væsen med bundløse øjne,
har stukket dybt i mig et ubevidst savn.

Ja, dette er underet, ingen kan fatte,
en levende gave, et barn, der er mit.
Jeg bøjer mig ned over puden og smiler,
og mærker selv smilet, bevæget og blidt.

Jeg bøjer mig ned over puden og smiler,
åh, barnløse kvinder, det under jeg jer.
Kun den der har kysset sit barn når det sover,
kan sige : Nu ved jeg hvad rigtig kærlighed er !