{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
550 visninger | Oprettet:

Teenager-selvmordsforsøg (erfaring)!!! {{forumTopicSubject}}

Hvis nu i har et barn som kender en som har forsøgt selvmord, hvor det ikke lykkes fordi den unge fortryder, hvordan vil i så hjælpe jeres barn videre?????

Hvilke tegn og signaler vil i se efter for at opdage at jeres barn har det dårligt over det som er sket med deres ven????

Hvad skal man se efter og være opmærksom på???

Hjælp mig her eller over PB!!!

Har brug for lidt hjælp og vejledning!!!!


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af gardiner 500 kr.
  • Connect washing machine and dryer to circuit 550 kr.
  • Installering af tørretumbler med lidt for kort ledning 500 kr.
  • Lukket for vand og fjernelse af radiatorer 2.000 kr.
  • Vaskemaskine pumper ikke vand ud 1.350 kr.
  • Samle 2 gaderobeskab. 2 dørs. 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Teenager-selvmordsforsøg (erfaring)!!!
  • #1   8. maj 2009 tror mange unge oplever skyld når deres venner kommer derud hvor de mener sevlmord er en udvej


    tror det er vigtigt at holde øje med sine børn når de oplever selvmordsforsøg tæt på -- både fordi det faktisk er dokumenteret at selvmords forsøg 'smitter' men også fordi det er vigtigt at hjælpe dem igennem den krise de kan opleve når en af deres venner tager så tung en beslutning. deter vigtigt at lære dem at de ikke er ansvarlige for andre handlinger og ikke er voksne til at kunne påtage sig ansvaret som behandlere for deres venner. så de har ikke fejlet


  • #2   8. maj 2009 ville indlægge personen på røde papirer...

  • #3   8. maj 2009 Leduce V : hvad mener du om røde papirer????

    Har brug for råd omkring en som har oplevet at en god ven har forsøgt selvmord!!!!


  • #4   8. maj 2009 Hmm Jeg havde i min helt unge år en klassekammerat hvis storebror som vi også kendte godt, gassede sig selv, han overlevede desværre ikke, et par år senere er der en som vi gik til spejder med han var dog ca. 3 år yngre end jeg, han skød sig selv i hovedet i en lade, hans storebror en meget god ven af min fandt ham....

    Det er meget frygteligt og vi boede i en lille by, så det var helt vildt og det var meget tæt på da det jo var nogle alle kendte... Men det bedste er at snakke om det og hvis ikke han hun vil snakke med dig så søg hjælp, for det er enormt svært at stå med alene og nu lyder det til at det er en ven tæt på der har forsøgt, så måske det var et råb om hjælp, søg hjælp på skolen de har en psykolog tilknyttet og det er måske en som kan gå ind i selve klassen, hvis der er fleres om har brug for råd og hjælp, man kan jo godt skjule at man ved noget specifikt ved at snakke med hele klassen. Ellers kunne men jo snakke med vedkommendes forældre om det... og måske snakke med dit eget barn som har oplevet en ven forsøgt selvmord, om at snakke med sin ven og måske samme søge en psykolog eller lærer... det er altid nemmere hvis man ikke er alene og hvis dit barn oplever at hjælpe sin ven videre kan dit barn måske yde egen terapi??? bare lidt erfaring hvad der hjalp os videre...


  • #5   8. maj 2009 det er meget vigtigt at den unge som har oplevet at vennen har forsøgt selvmord kommer til at tale om det enten med forældre, anden famile eller evt en læge, de har rent fak´tisk brug for at tale om det i flere dage måske og jo mere de taler des bedre, sagde lægen til mig da min datter oplevede det.
    det er også vigtigt at man taler med den unge om at det ikke er han,s hendes skyld at det er sket, og at man ikke skal være bange for at være sammen med den der har gjort det, det de ikke ville dø men at det var et råb om hjælp.


  • #6   8. maj 2009 Vær' opmærksom ved alt ændret adfærd hos den pårørende unge og vurder derefter for derefter at tage aktion herpå.

    Husk altid at du kun hjælpe en som gerne vil hjælpes.

    Hør' den unge pårørende om personen har lyst til at få det det talt ud med en psykolog og få det bearbejdet via kognitiv behandling.

    Det er ekstremt svært at opdage symptomer til en ung person der vil begå selvmord, da det oftest er en meget impulsiv beslutning som tages indenfor ganske kort tid.

    ''Kilde : sund.ku.dk/SUND-nyheder/selvmord

    Selvmord er en impulsic handling
    "En række studier viser, at langt de fleste selvmordsforsøg blandt unge er impulsive. En ny skotsk undersøgelse af selvmordsforsøg blandt teenagere konkluderer, at halvdelen kun overvejede handlingen i under en time, yderligere 15 procent i mindre end et døgn og kun 20 procent i mere end en uge. Der er altså ikke tale om velplanlagte selvmordsforsøg, men om desperate, impulsive handlinger, hvor de unge oftest griber det, der nu står tilgængeligt i medicinskabet.. Derfor er det muligt at sikre, at de fleste af disse handlinger bliver mindre farlige end de er nu, ved at indføre pakningsbegrænsninger."



  • #7   8. maj 2009 Der er også mange der vælger den udvej som selvmord fordi de ikke kan bære af fortælle omgivelserne om deres "historie" da de er bange for mors og fars reaktion.

    Det er vigtigt at fortælle de unge at der er INTET der er for stort til at snakke om. Sammen kan vi komme igennem det. Jeg skal nok gøre hvad jeg kan. Det kan i tilfælde betyde skift skole, flytte fra byen...osv


  • #8   8. maj 2009 En i familien er 13 år. i hendes klasse er der en der tror hun er gravid, en der har prøvet at begå selmord, en der skær sig i armene, en har bulimi.
    Og så tænker man, hvad sker der lige for de børn.


  • #9   8. maj 2009 Jeg ville være åben og tale om det.... hvad der kunne have forårsaget, at det unge menneske, kom i en situation, som kun ville kunne "løses" af et selvmordsforsøg....
    Tale om åbent, at selvmord ikke hjælper.... tværtimod...
    tale om hvorfor det unge mennesker ikke henvender sig til sine forældre og betror sig til dem...
    ikke at have fordomme mod det unge menneske og dets holdninger og følelser til livet... - og ikke have pegefinderen oppe.....
    det kan være meget svært for et ungt menneske, at åbne op og fortælle om de indre følelser, da der foregår så meget, rent følelsmæssigt....
    Jeg håber, at I finder ud af det..... smiler


  • #10   8. maj 2009 Jeg er meget enig med pyldremutter her - barnet/den unge skal vide, at de ikke er ansvarlige for hændelsen og IKKE må bære ansvaret for, hvad der er sket og sker i fremtiden. Jeg ville tale med den unge om det og opfordre til at være en god ven og støtte, men samtidig være med til at trække grænser, for en ung skal IKKE være psykolog for en anden ung. Her skal der voksne og profesionelle på banen. Og man kan ruste sit barn til at opfordre den unge i krise til at søge hjælp. Lære sit barn at trække sine grænser for, hvad de kan og vil bære på deres skuldre.

    Denne måde har jeg handlet på, da min datters veninde blev voldtaget og min søns veninde betroede ham, at hun var cutter. Jeg har også søgt råd hos en ven, der er psykolog og som har bekræftet mig i, at dette er den "rigtige" fremgangsmåde. Og så skal man selvfølgelig være åben overfor de signaler, der kommer fra de unge - og være i stand til at tale om alt - uden tabuer og fordømmmelse.


  • #11   8. maj 2009 Max dosis er 8 om dagen for panodil, pinex og pamol... Tror mig jeg har nemlig kørt på max dose i lang tid pga. en trafikulykke...

  • #12   8. maj 2009 Har du overvejet at kunne være et råb om hjælp, Julie

  • #13   10. maj 2009 Julie: nu sidder jeg og tænker måske hele hendes opførsel virker for som et råb om hjælp??

  • #14   11. maj 2009 Har læst det men der er stadig nogle alarmer der lyser hos mig, måske hun ikke vil tage sit liv men derfor kunne der jo godt være andre ting...

  • #15   11. maj 2009 Jeg har ikke læst de øvrige svar, så måske jeg gentager.

    Det jeg synes er svært at håndtere ved selvmord er følelsen af, at man kunne have gjort noget.
    Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man tager ansvaret fra barnet, lader det forstå, at selvmord og selvmordsforsøg har grund i komplekse ting, som man som ven slet ikke kan være involveret i i et omfang, så man kan gøre noget ved det.

    Jeg synes ikke, man skal undervise unge i tegn på dårlig trivsel og forestående selvmordsforsøg.
    Derimod synes jeg, man skal understøtte når de udviser empati - forståelse for andres situation.
    Den slags kan ikke presses frem, det kommer over tid.

    Og så synes jeg, man skal understøtte unges åbenhed og understøtte at fjerne tabuer.
    At der ikke er noget, der ikke er ok at tale om - at fjerne berøringsangst også når det drejer sig om folk, vi holder af.

    Og så skal en ung, der har oplevet dette selvfølgelig støttes i at håndtere livets forgængelighed og den angst som dette medfører, når man er så ung.


Kommentér på:
Teenager-selvmordsforsøg (erfaring)!!!

Annonce