årh, det gør ondt at se Tasso.. {{forumTopicSubject}}

Tasso blev i sine første 3 måneder af sit liv trænet af min far i en klub nær århus.. (Ikke fordi det betyder noget)
Men det betyder jo at selv om at Tasso bliver 6 år om en månede, har han stadig et godt bånd til min far.
Jeg har så overtaget træningen fuldstændig, for snart 5 år siden.
Grunden er at min far er alkoholiker og har været det i ca 4 år.. Dette er utrolig hårdt for specielt mig (16 år) fordi han hele tiden er efter mig. og han skælder hele tiden min hårdtarbejdende mor ud ( og der kommer jeg også til at skændes med ham, fordi jeg beskytter hende)
Men udover mig og min mor går dette også ud over Tasso. han vil så gerne snakke med min far, og når han så er lykkelig over at min far er hjemme fra arbejde, råber min far og skælder ham ud, og så bliver jeg self sur på min far, fordi Tasso slukøret må gå hen i sin kurv..
Synes det er meget synd for tasso, som i 4 år har glædet sig til at se sin far og som hver gang bliver skuffet.
Han har altid været mors hund, og de sidste par år har han også knyttet sig meget til mig (det er mig han kommer til på ture, og hjemme)
Men hvad skal jeg evt gøre for at Tasso ikke bliver så trist hver gang? Det er virkelig hjerteskærende at se ..


Det nytter ikke at snakke med min far..
mest et lille klynke indlæg på en tirsdag aften..