23.711 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 19 Svar

hvorfor siger man *jeg kondolerer* hvorfor siger man *jeg kondolerer*

jeg har været til begravelse idag. det var en meget meget smuk begravels. men da jeg ankommer står sønnen ved indgangen og tager imod folk da jeg kommer fordi rækker han hånden frem og vil hilse - jeg blev lige lidt forvirret - for hvad siger man ud over - jeg kondolerer... man kan jo ikke sige -- tillykke..


men ved nogen af jer hvorfor man siger - jeg kondolerer når man hilser på folk hvis næse er døde..


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Brændekløvning 4.000 kr.
  • Hjælp til installation af LG smart tv og tv-streamer 800 kr.
  • Diverse opgaver 4.060 kr.
  • Anthony Bok spisebord 1.275 kr.
  • Handyman 1.000 kr.
  • Reparation af Weber gasgrill 1.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  hvorfor siger man *jeg kondolerer*
  • #1   18. feb 2011 Surt at have en død næse... ;o)

  • #2   18. feb 2011 det er åbenbart latin og betyder gøre ondt.

    men er der virkelig ikke noget mere tidssvarende at sige -- en hilsen der ikke ligger så fremmet i munden


  • #3   18. feb 2011 hæ - der skulle stå næste

  • #4   18. feb 2011 http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kondolere
    Ved ikke om dette kan bruges.
    Trist med den næse.


  • #5   18. feb 2011 Man udtrykker sin medfølelse over den andens tab. Og dette kan man så gøre med et enkelt ord i form af kondolere.

    Jeg har altid følt at det var lidt et tomt ord men hvad andet kan man næsten sige som kort og oprigtigt udtrykker ens medfølelse?


  • #6   18. feb 2011 sanne -- ja det er også lidt sådan jeg har det. ordet er for fremmet for mig. og jeg syntes det er sådan lidt upersonligt.

  • #7   18. feb 2011 Jeg er helt enig. Men begravelser generelt har sådan noget tomt og højtideligt over sig så på en eller anden måde er ordet alligevel passende.

    I hvert fald i mangel af bedre :o)


  • #8   18. feb 2011 Vi snakkede om det samme på mit arbejde for et par uger siden har en kollega hvis mor døde. Der var ikke rigtigt nogle af os der kunne får os selv til at sige den sætning, men vi ville hellere sige det gør mig ondt og i den dur.
    Men hvis man siger sætningen på engelsk, synes jeg den giver lidt mere mening


  • #9   18. feb 2011 Da min kollega mistede sin datter sagde jeg at det gjorde mig ondt og at jeg var klar til at lytte når som helst hun fik brug for det.

    Det viste sig at være præcis hvad hun havde brug for.

    Andre kollegaer vidste ikke hvad de skulle sige så de sagde ingenting og undgik at kigge hende i øjnene og det blev hun meget ked af ...

    Måske det vigtigste er at man bare viser at han føler med vedkommende uanset hvad man siger?


  • #10   18. feb 2011 Åh for pokke.......... Jeg ved aldrig helt hvad jeg skal sige til folk når deres nærmeste lige er døde ( og det er ret underligt da jeg jo selv har stået i den situation ). Plejer vist at sige noget med at jeg er ked af det på deres vejende og at jeg føler med dem. Siger også altid at, hvis de har brug for at tale om det ( om det så er en million gange ), så er jeg klar til at lytte.
    Da min datter døde, stod jeg ikke klar ude foran kapellet. Ja, faktisk undlod jeg at tale med nogen den dag Joann skulle begraves. Jeg holdt mig for mig selv ( sammen med min søn) og undlod at kigge på nogen.
    Det er så typisk mig når jeg er ked af det.: " Hold jer på afstand- jeg klarer det selv"


  • #11   18. feb 2011 Personligt hader jeg det ord, jeg vil sku hellere have folk siger det gør mig ondt eller lign.

  • #12   18. feb 2011 jeg plejer at sige, 'ingen ord er rigtige lige nu' - og så alt efter hvor tæt på det er, 'men vi er der for jer'

  • #13   18. feb 2011 Jeg synes altid det bliver akavet, ligemeget hvad!
    Hvis det er nogen jeg er meget nære med, så giver jeg ofte bare et stort kram - og det samme når man går..
    Er det "bare" en bekendt, så giver jeg hånd og siger...ja det ved jeg ikke, tror bare jeg siger kondolerer..


  • #14   18. feb 2011 Skal måske lige nævne, at de gange jeg selv har stået og modtaget folk til bisættelser, der har jeg faktisk sat mest pris på et kram, ikke rigtig på ordene. Jeg hører dem alligeve likke rigtigt.

  • #15   18. feb 2011 Man kan sige "det gør mig ondt"..

    Når jeg har været til begravelse, har jeg også svært ved at finde på..

    Plejer helst at snakke med folk bagefter, så kan man sige noget reelt..

    Til min venindes begravelse sidste år, sagde jeg f.eks til hendes søster bagefter at "det var rigtig flot - du gjorde det godt".. for det var svært for hende, men hun var god..

    Og broderen gav jeg bare et laaaaangt kram.. Det var ikke nødvendigt at sige noget..

    Moderen fik jeg en god snak med.

    Men jeg synes ikke nødvnedigvis man skal sige så meget, et blik siger meget ofte..
    Derfor tror jeg det er en god og nem løsning blot at kondolere.. Så viser man sin omtanke, uden at man nødvendigvis behøver krænge sit indre ud..


  • #16   18. feb 2011 I øvrigt husker jeg absolut INTET af hvad folk sagde til mig, da vi begravede min bedstemor for knap 4 år siden..

    Mine tanker var et helt andet sted.


  • #17   18. feb 2011 det var også bare lidt ondssvagt. da jeg hilste på resten af familien vidste jeg også godt hvad jeg skulle sige - men lige da vi ankom blev jeg lige sådan helt mundlam -- jeg har fulgt familien tæt - da jeg var hjælper for deres mor - så jeg kom tæt på den afdøde og familien.

    men med det samme jeg sagde det - der følte jeg bare at den sætning slet ikke lå i min mund - havde meget mere lyst til at sige sikke noget pis - eller det er bare slet ikke retfærdigt.. --


  • #18   18. feb 2011 jeg plejer ikke altid at sige noget... kigger dem i øjene lidt længer end man normalt vil, imens vi giver hånd og med et oprigtig blik og er det nogen tæt på mig, så få det et inderligt kram. Nogle gange siger det mere en ord.

    men jeg tror ikke der er nogen facitliste på det


  • #19   19. feb 2011 Hundemutter
    Jeg har faktisk engang sagt "sikke noget lort" til en pårørende til en begravelse (min fætter, da hans bror døde), men det kræver selvfølgelig, at det passer i sammenhængen. Jeg synes, "det gør mig ondt" dækker nogenlunde det samme som "jeg kondolerer". Det falder mig nemmere at sige det og jeg synes fint, det kan bruges i de situationer, hvor man af den ene eller anden grund ikke kan sigegøre så meget andet.

    Ellers synes jeg tit, det er nok at se på hinanden eller kramme, men det kræver nok, man er nogenlunde tæt både med den afdøde og de pårørende


Kommentér på:
hvorfor siger man *jeg kondolerer*

Annonce