Øv :'( Øv :'(

Syntes at det virker lidt som om at verden er lidt imod mig lige i øjeblikket ...
D. 11. februar, måtte vi aflive vores elskede boxer. Da han var blevet meget syg, i løbet af meget kort tid, og vi følte ikke at han skulle rives igennem mere, efter mange dyrlæge besøg forskellige steder og diverse undersøgelser, så vi valgte at gøre det bedste for ham. Men selvom det er det bedste for ham, så gør det jo stadigvæk ubeskriveligt ondt og han er meget savnet.
Vi besluttede os så for, at vi ikke kunne undvære at have dyr, men vi følte os ikke parate til at få én ny hund, vi valgte i stedet af få to katte, da jeg altid har haft én stor kærlighed til katte, og har altid haft katte, inden jeg fandt sammen med min kæreste, som jo så havde den lille guldklump Mario.
Nu viser det sig så, at jeg efter at have fået astma og er blevet meget overfølsom overfor mange ting, efter arbejde i et dårligt arbejdsmiljø, at jeg er allergisk overfor katte så de to små dejlige kattekillinger, der render rundt omkring benene på os, skal vi have fundet et nyt godt hjem til ... Og det gør så afsindigt ondt! Havde ikke forestillet mig at jeg nogensinde skulle udvikle allergi overfor et dyr Og som skrevet i starten af emnet, så føles det lidt som om at verden er lidt imod mig (os) lige nu.
Og selvom jeg jo på ingen måde kunne vide at jeg var allergisk overfor katte, så har jeg så ekstremt dårlig samvittighed overfor de to små, og det bliver ikke sjovt at skulle finde nyt hjem til dem, og prøve at forsikre sig selv om at de får ét dejligt liv det nye sted...

Jeg blev lige nød til at komme af med det. (Det hjælper jo en gang imellem at komme ud med det).