Hvordan siger man det på en pæn måde? {{forumTopicSubject}}

Har denne kollega, hun er en rigtig sød og hjælpsom kollega. Når det så er sagt, så er hun typen der ikke taler om så meget andet end hendes datter. Uden overdrivelse, så kan hun få drejet enhver samtale om på hendes datter. Og må sige, at nu her jeg simpelthen fået nok, jeg er bange for at hvis jeg ikke snart for fortalt hende det på en pæn måde, så ser jeg rødt en dag. Normalt er jeg ret overbærende, men i går kom dråben der fik bærret til at flyde over.
Som nogen herinde ved så har min far fået konstateret prostata kræft i sidste uge og er ved at få undersøgt om det har spredt sig. Det fylder rigtig meget i mit hovede pt og sidste uge var et helvede at komme igennem for mig. Min kollegas datter skal ind og ha fjernet polypper og mandler i næste måned.
I går sidder vi og snakker i frokost pausen og vi kommer ind på sidste uge hvor jeg siger; ja, den var lidt hård, at komme igennem. Hun siger; Ja, alt det sygdom, Gerda (Fiktiv navn) havde også et par feberture. Mig: Hmmm... Efter noget tid spørger hun hvordan det går med min far. Og jeg fortæller, at han heldigvis ikke har så ondt men, at jeg var ked af at min mor ser så træt ud. Fordi hun er så bekymret over min far. Hende; Ja, hun sover nok ikke så godt om natten. Det er i hvert fald hårdt, det kan jeg sagtens sætte mig ind i når Gerda er syg og vågen heeeele natten. Så er ens dag bare ødelagt... ECT om Gerda.

Må indrømme at jeg tabte kæben da hun også fik drejet min fars kræft sygdom om på hendes datter. Jeg blev virkelig ked af det, og overvejede et kort sekund, at spørge hende om hun overhovedet var interesseret i at høre/snakke om andre end hendes datter.

Er det mig den gal med?? Jeg har ikke selv børn, men kender ikke nogen med børn der taler SÅ meget om dem som hende. Hun er jo som sagt en rigtig sød og rar kollega, så vil gerne forklare hende på en pæn måde om hun kan skrue bare en anelse ned for datter-fortællingerne. Hvordan?