At svare på stående fod {{forumTopicSubject}}

En spøjs samtale jeg havde i dag da Watson og jeg var på vej til kastellet

Lille pige: Unskyld, må jeg spørge dig om noget?
Mig: Jo da
LP: Hvad hedder sådan en hund?
M: Det er en Shetland Sheepdog
LP: hvor har du købt den? I en butik?
M: Nej nej, jeg var hos en dame i norsjæ.. (afbrydes)
LP: har de flere?
M: LOL... Ja, eller.. nej.. jeg mener.. man køber ikke hunde ligesom ting i en butik. Jeg ringede til en klub
LP: Har du deres telefon nummer?
M: Øh-bøh..øh.. næ.. men de har en hjemmeside, hvor folk ringer ind når de har hvalpe, og så kommer de på en liste som man kan gå ind og se på nettet .
LP: Hvad hedder det?
M: Dansk Kennel Klub, eller DKK... Skal i ha hund derhjemme da?
LP: Ja, og jeg vil gerne ha' sådan én (peger på Watson som nu begynder at pive fordi han keder sig).
M: er det noget du har snakket med dine forældre om?
LP: Jaaaaa, hvad var det nu den klub hed?
M: Dansk Kennel Klub
LP: og de har flere af dem?
M: (griner) Ja, det skulle jeg mene. Held og lykke med det, jeg er desværre nød til at gå videre før hunden eksploderer.
LP: Tak. Hej hej!


Det her er ikke 100% korrekt gengivet fordi jeg husker som en dør, men essensen er den samme. Det gik meget på hvilken butik jeg havde købt min hund, og om de havde flere.. Hun var ikke så gammel (mit gæt er 10 år), så det tog jeg nu med et smil.