{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.218 visninger | Oprettet:

Hvornår er meget - for meget? {{forumTopicSubject}}

Hej

Vi har været til årligt sundhedstjek og dyrlægen hintede at vi måske løb lidt meget og måske var lidt for aktive.

Jeg har rigtig gode muligheder for at skåne dem og efterlade den ene på skift hos manden. Så efterladt hund skal ikke engang være alene hjemme og jeg kan også efterlade dem begge, så de har hinanden.
Jeg har bare en meget lille interesse i det, men måske er jeg forblændet og kan ikke se, vi burde restituere mere?
Jeg er bare af den overbevisning de hellere vil i skoven og løbe med mig - og at det er det bedste for dem, fremfor at nusse med manden i sofaen og se Netflix

Ziva har dårlige B / gode C hofter men vi tjekker et par gange om året for smerter.

Hun er røntgen fotograferet, dyrlægen tjekker hende årligt og laver ledmanipulation at hele bagpartiet for at tjekke for knuder / smerter / spændinger, der vil opstå, hvis hun løber skævt og en dag begynder og kompensere. Særligt fokus på hofterne og tjekker hvor meget hun kan manipulere lårbensknoglerne i hendes bækken.
Vi går årligt til kiropraktor og bliver tjekket - ekstra besøg hvis jeg begynder at blive i tvivl, om der er symptomer på noget.
Begge hunde vil gøre alt i deres magt for at skjule smerter og ønsker som de er avlet til, at fortsætte med at arbejde.

Vi løber som udgangspunkt 3-5 gange om ugen.
I forbindelse med vores tjans som tovholder for den lokale løbeklub, kan vi godt komme til at løbe tre dage i træk, men så er den ene en rolig tur for at pleje relationen til egen klubs medlemmer.

90% er blødt underlag som primært er skovbund, men også sand som sænker mit tempo markant eller alternativt grusstier.
Der er mange pauser undervejs ved åløb og bække - turene er planlagt efter hundenes præmisser.

Begge hunde er normalt vægtige 22.2 og 22.8 igår hos dyrlægen
Begge hunde er trænet langsomt og forsigtigt op - de har styrken, lysten og energien
Begge hunde løber jævnligt bakker, vand og sand for at forøge deres styrke
Begge hunde løber i godt udstyr, udviklet til løb og med elastik for aflastning.
Begge hunde er trænet til vi løber for sjov, snoren er spændt men den er sjældent med et særligt træk (undtagelse ved møde med vildt, men så er det korte strækninger og ikke et udgangspunkt for turen).
Begge hunde er labrador retriever, og de er købt af aktive jagtlinjer, med ønske om at købe stærke hunde avlet til et aktivt liv
Abby fyldte 3 i februar og Ziva 5 i tirsdags


Lyder et gennemsnit fra de sidste tolv måneder på en måned 120 km løb, 150 km gang + vil gætte på 50-90 km gang med manden ? Så er en smule ekstra ved friløb, som mit ur jo ikke registrerer og friløb i haven. Det er en mulighed, men ikke særlig brugt. De sover bare mest derude.

Det lyder slet ikke vildt i mine øjne. Som i overhovedet ikke, men jeg er åben for at høre andres syn på det.

Det er nu besluttet at min 60 km vandretur rundt om Silkeborgs søerne er uden hundene.

Denne uge er lidt dårligt planlagt, men ikke ualmindelig og et godt udgangspunkt for om det tænkes, at de burde hvile mere.

Mandag: 15 km løb i skov. Vi nyder den sidste feriedag i en ellers aktiv påskeferie på Randers camping. (+3-5 km samlet gang i øvrige tisseture)

Tirsdag og onsdag er hviledage. Begge dage går vi rolige ture - samlet aktiviteter lander på 15 km i sløv gang.

Torsdag: stille 5 km i skov og friløb på fælled - hundene kan forventes at have lagt et par ekstra km på mens de legede i rønnebækken (+3-5 km samlet gang i øvrige tisseture)

Fredag: hviledag, vi gik samlet 7 km i sløvt tempo og havedøren stod åben det meste af dagen + de sløve skridt de går i haven, men den er stor, så det bliver måske til noget alligevel. (+3-5 km samlet gang i øvrige tisseture)

Lørdag 15 km i skoven, vi har en ny løber med og holder ekstra mange pauser.
Vi tager direkte til løbeklubbens 1 års fødselsdag. Det fejres med to timer med forhindringsbaner, der løbes igennem nogle gange samt nogle runder med demonstration af hvordan trækudstyr virker. I de to timer er virkelig meget tid også gået med at snakke og drikke sodavand/kaffe (+3-5 km samlet gang i øvrige tisseture)

Søndag: jeg er tilmeldt 9 km løb i skoven, men planlægger at løbe tur/retur så turen bliver 15 km.
Der er mulighed for at tage bilen, jeg overvejer det, men jeg foretrækker egentlig for miljøet, pengepung og sundheds skyld at lade den stå
Mandag: 5 km løb i skoven, har besluttet at vi tager bilen tur/retur og det er en rolig tur af hensyn til den ene deltager.

Tirsdag er helt sikkert en hviledag.

Jeg vil helt sikkert ikke aflyse mandag, for det er en deltager jeg har savnet, og vil gerne have hende og hunden i gang igen.

Ville i aflyse løbet i morgen?
Ville i tage en hund søndag og den anden mandag?

Hvornår er meget løb for meget?

Stemningsbillede fra fødselsdagen i formiddags smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår er meget - for meget?
  • #1   23. apr 2022 Jeg ville ikke ændre en smule;) hellere et godt aktivt liv en et inaktivt liv;)
    For mig lyder det ærligtalt ikke af for meget, det skal en hund dæleme kunne holde til:)


  • #2   23. apr 2022 Yeah jeg ved godt Ziva er aflivet sandsynligvis inden hun fylder 10 år. Hun har en stærk krop, men jeg er bevidst om hun er slider på hofterne og mindre motion kunne gøre det.
    Jeg tænker bare, at hun hellere vil have adgang til samtlige ture end to år mere i kurven på mit kontor.
    Tænk hvis jeg skåner hende og hun får kræft som 7 årig og det alligevel går galt.



  • CM
    CM Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 6 Emner: 30 Svar: 748
    #3   23. apr 2022 Hvis din dyrlæge kan ledmanipulation kender vedkommende sikkert også krops/knogle/led belastningen ved løb og havde kunne givet dig et konkret svar (?)

    Umiddelbart tænker jeg, at der er utrolig meget løb og meget lidt mentalt aktivering i jeres program ud fra hvad du skriver.

    Tager jeg udgangspunkt i hvad jeg tænker og ikke hvad jeg har af hunde, så ville hundene efter min mening kun skulle løbe 3 gange fast om ugen + evt. 1 løb i weekenden. Putte mere mentalt aktivering ind i dagligdagen og give dem min. 2 dage fri i træk for løb min. en gang om ugen. Så der var en helheds balance med fysisk og psykisk aktivitet, samt god mulighed for at restituere.

    Du putter rigtig meget kropsbelastning/kondition ind i hundene og måske er de glade, måske de har opbygget en kondition, der gør at de føler behov for det for, at kunne slappe af, men det er ikke ens betydet med at det er sundt i længden.

    Egentlig handler det vel også om, hvor længe du vil have, at de skal holde og hvor mange skavanker de skal have i alderdommen........

    Der er ingen løftet pegefinger herfra, kun input smiley





  • #4   23. apr 2022 Jeg kan ikke kommentere på niveauet, men jeg er lidt nysgerrig på, om dyrlægen ikke begrundede sin udtalelse.
    Jeg synes jo, at sådan en udtalelse eller hint burde følges af en begrundelse. Ellers er det jo svært at vide, hvor seriøst, det skal tages.


  • #5   23. apr 2022 Jeg tror det er svært at give et konkret svar på. Hun var meget konkret med, at hun ikke ville udtale at det endeligt var for meget. Hun ville blot spørge om jeg overvejede, om det var for meget. Om jeg overvejede at skrue lidt ned.
    Det var en løs venskabelig samtale mens vi alligevel tjekkede poter, lyste i øre og øjne samt gennemgik tænderne.

    CM
    Først og fremmest, flot formuleret og meget positiv kritik / gode overvejelser. Lige hvad jeg msngler.

    Man skal ikke undervurdere det mentale i at løbe i en klub og forholde sig til de andre hunde og dyrene vi passerer.
    Du har til gengæld ret i, at generel 'ægte' mental træning er godt nok sjældent hos os.
    Helt ærligt, jeg gider ikke. smiley Det er placeret et sted mellem lysten til at rengøre toilettet og ordne vasketøjet.

    Jeg havde begge hunde med til fødselsdag primært med det mål at træne ro på post, men igen det er nok også mest for min skyld.

    Mine hobbies er planlagt efter at de kan koordineres. Jeg elsker hunde smiley racen er valgt efter, at de kan deltage på mine vandreture, mine shelterture og mine løbeture.
    Jeg retter ind på et kompromis for deres skyld. Før Ziva løb jeg kun asfalt, efter Ziva er jeg kun på trail-løb.
    For Zivas skyld gik vi kun på fri jagt og buffet.

    Derfor kan jeg også nemt skåne dem, for tingene sker primært for min skyld, men jeg vil ikke skåne dem hvis det virker formålsløst og ikke tjener noget formål, der er bedre end en lækker tur i skoven og nyde det gode vejr og de lækre dufte. smiley

    De vil gerne med af lyst, ikke af et decideret behov.
    De sover fint i en hel uge med korte tisseture. Måske bliver de lidt mere nusse glade når de ikke har løbet i en uge, eller også har Bumle trænet dem i, at de altid bliver nusset hvis de anmoder om det smiley


  • #7   23. apr 2022 Du gør da lidt i mental træning? Altså mad i græs og eller kong gælder vel smiley

  • #8   23. apr 2022 Jeg synes det lyder som et helt perfekt hundeliv for 2 aktive, slanke og sunde hunde. Og jeg ville ikke ændre på noget som helst!

    Jeg var med min veninde til dyrlæge med sin gamle hund. Han har virkelig dårlige hofter, og har efterhånden ret slem spondylose. Han smertedækkes og behandles med massage og “kiropraktor” jævnligt. Han går gerne 12-15 km om dagen. Dyrlægen (som BTW er en af de få herhjemme, der laver pennhip, og som siges at være ret skrap til det med led) sagde til min veninde, at hunden må gå det han kan og vil, så længe han ikke har ondt bagefter. For motion giver muskler, og muskler kompenserer for dårlige led.

    Det lyder ikke til at dine har smerter efter jeres løbeture, eller i øvrigt på nogen måde viser tegn på overbelastning.

    Så længe I holder dovnedage af og til, og så længe hundene er glade og uden smerter, ville jeg fortsætte. Det lyder som sagt som det perfekte liv for dine tøser smiley


  • #9   23. apr 2022 Jeg er med Bodil og ville hellere ikke ændre på noget.
    Meget muligt at hundene bliver "slidt" lidt mere, men i mine øjne hellere et kortere liv hvor man har det sjovt end et langt liv i kedsomhed af angst for at komme galt afsted eller dø
    Skulle man sammenligne med en vild hund/ulv i naturen, så løber de jo også mange kilometer hver dag.
    Det undrer mig lidt, at der er nogen der mener det er for meget for hundene.
    Jeg vil da bestemt mene, at en sund og rask hund burde kunne holde til mere løbning end et menneske.


  • #10   23. apr 2022 Hippie tak smiley
    Men styrketræning vil også altid nedbryde kroppen, og vil altid kræve restitution.
    Vi løber gerne ture, der er hårde og går stærkt - de vil nedbryde muskler.
    For os at løbe 15 km, er ikke nogen synderlig bedrift og det er ikke noget, der nedbryder muskler, for det er den sædvanlige belastning.
    At løbe 5 mandag, er kun en social hygge tur i klubbens regi, for at alle medlemmer ved at de er velkommen og vi kan løbe på alle niveauer.
    Så muskelmæssigt er det hvad man er vant til.
    Jeg vil tro, at jeg kan mærke det mere i kroppen hvis jeg gik 15 km 4 dage i træk end hvis jeg løb dem, fordi det er andre muskler og jeg sjældent bruger dem.
    Men det er selvfølgelig med en højere risiko for de fleste mennesker at løbe 5 gange om ugen end hvis jeg kun løb 3.

    Bumle: sandt. Alt mad skal findes på 1000 m grund x 3 gange om dagen og der er ofte frossen kong. smiley
    Mest fordi det er mental træning, jeg ikke aktivt skal deltage i smiley
    Jeg ville jo ønske jeg gad gå spor, det er sådan en fed IQ sport, men puha hvor min motivation og lyst til det ligger et lavt sted.

    Anne: jeg er meget overbevist om, at der aldrig er smerter. Jeg gør i hvert fald mit ypperste for det. Det var også kiropraktoren, der fik os til at lave nogle af løbeturene i sandet, fordi det skulle være så utroligt sundt for deres muskler og led, særligt Zivas hofter skulle kunne holdes stærke så vi 7-8-13 ikke udvikler hoftedysplasi.
    Vi har altid minimum to dage om ugen, der kun lige præcis består i læse dagens avis, hente en liter mælk i Rema og sikre jeg når dagens 10.000 skridt. Maj bliver lige en undtagelse pga konkurrence, men som udgangspunkt har vi også altid 4-5 hviledage den første uge i hver måned. Sidder i regnskab, så har somregel nogle meget lange dage på kontoret og hundene er det nemmeste tid at spare en masse timer i døgnet hvis vi ikke skal til en masse træning.

    Anni vilde hunde/ulve løber langt. De har bare fordelen at det er i deres eget tempo.
    Det sker jeg løber i cirkler i hundeskoven, men det er godt nok sjældent. Jeg løber altid forbi, men gider kun igennem hvis jeg kan få den for mig selv.
    Til gengæld får de jo så også løbet stærkere - mine er jo meget sjældent oppe i et reelt løbetempo. De fleste ture er i trav. Vi skal op over 11-12 km/t før de sådan rigtigt løber og i det tempo kan jeg ikke snakke smiley så ryger en stor del af hyggen


  • #11   23. apr 2022 Vi har nu tilmeldt os i morgen og vi tager løbeskoene til og fra træningen smiley

    Så har jeg overvejet at skrue ned og besluttet at det gør vi ikke før noget ændrer sig

    Stemningsbillede fra stranden, Faxe Ladeplads


    profilbillede
  • #14   23. apr 2022 Yeah det kunne jeg, men det er nok et faktum at jeg ikke helt føler, at jeg har lysten til at foretage omprioriteringer i min fritid, så der kunne frigøres tid til øvrige aktiviteter.
    For har ingen lyst til at skære ned på mit løb.

    Vi vandrede for nogle år tilbage, men mine vandremakkere blev gravide begge to, den ene hele tre gange. Har forsøgt at finde nye, men uden held.

    Svømning tager Ziva og jeg til sommer, Abby har i en eller anden grad vandskræk - eller i hvert fald en eller anden fobi imod våd pels.
    Vi arbejder på det, men der går nu lidt endnu inden hun vil med ud og svømme.


  • #15   25. apr 2022 Jeg synes ikke det er for meget. Jeg ville ønske, mine tøser gad løbe uden selskab af andre, for så ville de komme med på alle mine løbeture (4 x om ugen). Ellers går vi mellem 5 og 9 km hver morgen (det kommer an på, om jeg arbejder hjemme eller skal ind fysisk på job). De er i haven med min far i et par timer (alt efter vejr). Og så får de en lille gåtur om eftermiddagen (minimum 2.5 km, da det er "runden").

    Jeg så dem jo løbe i går og jeg kunne ikke se, at der var noget, der kunne hinte om, at de ikke gad eller orkede smiley

    Så fortsæt du bare smiley

    Og hvor er det træls, at vi har de der 45 minutters biltur mellem os, for ellers ville vi rigtig gerne vandre med jer (også løbe for den sags skyld)


  • #16   25. apr 2022 Jeg synes det lyder som et perfekt hundeliv, og jeg kan slet ikke se hvorfor du skulle ændre noget som helst i det ?

    Jeg har det iøvrigt ligesom dig - jeg VED, at det er supergodt at lave gymnastik med hundene - det der på puder og kasser osv. Og jeg gør det også, men formentlig ikke nær nok. Jeg vil træne, jeg vil gå spor, jeg vil på stranden, jeg vil i skoven .. så .. ja, det er det vi gør smiley

    Iøvrigt - så kan jeg STÆRKT anbefale Niels fra M touch, hvis du lige vil have hundene tjekket igennem. Han kan en ting og to i den retning.

    Men fortsæt dog dine aktiviteter - alt andet lige, så har vi (jeg ihvertfald) hundene for min skyld, ikke deres. Så havde jeg jo ikke købt dem fra starten af.
    At jeg sørger for at give dem det bedste liv, er noget andet - men .. ja, jeg ændrer ikke livsstil eller frihedsaktiviteter for deres skyld, blot drosler jeg ned i takt med at de bliver ældre, og selv vælger fra smiley


  • #17   25. apr 2022 Altså så længe hundene ikke ser ud til at lide overlast så har jeg svært ved at se hvorfor man skulle ændre noget. Jeg kender hunde der har løbet mindst lige så meget som dine og er blevet gamle i fin stil smiley Min far løb også virkelig meget; 8-10-15 km næsten hver dag fra han var ca 30 og til han døde som 56 årig. Han var i super form og løb stærkt. Han havde nærmest altid en fox-terrier med. Hundene elskede det og der skete ikke andet end at de var i fin form. Hunde kan holde til MINDST lige så meget fysisk aktivitet end mennesker smiley . Der er bare mange - inkl. nogle dyrlæger - der gerne vil pakke dem lidt ind i vat.

  • #18   25. apr 2022 Jeanette: yeah du må flytte tættere på smiley hundene vil helt sikkert elske det og samme glæde for vand. Det kunne give nogle lækre ture på stranden. smiley husk ekstra tørre sokker

    De er nemlig super glade for at komme med og de tager også gerne turene alene, hvilket gør det nemt at bruge løbeskoene til transport.

    Så giver det nogle dejlige trætte hunde smiley vi løb en rolig 5 km i morges - prøv lige og se hvor smuk Herlufsholm er med rimfrost på plænen og skoven springer ud nu smiley


    profilbillede
  • #21   25. apr 2022 Mette
    Fantastisk historie smiley
    Ja nogle vil gerne pakke dem lidt ekstra ind, som om det vigtigste er for gamle man overhovedet kan få dem til at blive.
    Det er også en svær balancegang i mellem at ramme lige den rigtige mængde træning, der vedligeholder og styrker, men ikke slider.
    For det er jo også synd at tage afsted uden dem - og faktisk forholdsvis besværligt. Det er noget med at tage afsted i almindelig tøj og så først skifte til løbetøj på et wc undervejs - Abby kender nemlig godt tøjet og har helt sikkert fået hende indlært, at hun altid skal med. smiley

    Martine:
    Jeg gør i hvert fald mit bedste for et perfekt liv for os alle tre.

    Det er særligt svært når solen skinner, at vælge styrketræning til fremfor en tur i skoven og se den blomstre og blive lysegrøn. Mit eget fitnesscenter abonnement efterlader også et overraskende stort hul i min fremmøde historik.

    Ja når de bliver ældre giver det mening at se stille og roligt bliver sorteret fra på de længste ture, men de skulle gerne have nogle år endnu med 100%

    Han er skrevet bag øret, til hvis Louise en dag skifter karriere eller ikke har tid. Tak for det gode tip

    Stemningsbillede af skovbunden i morges, Herlufsholm


    profilbillede
Kommentér på:
Hvornår er meget - for meget?

Annonce