{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.004 visninger | Oprettet:

At finde "sin" disciplin {{forumTopicSubject}}

Jeg må indrømme, at jeg er en smule misundelig på alle jer, der har fundet én disciplin/hundesport, som er den store passion, og som I træner målrettet på.

Er der nogen af jer, der har lyst til at fortælle, hvordan I blev så sikre på, at det var lige DEN sport, I skulle dyrke? Og har I aldrig efterfølgende været i tvivl og lavet "svinkeærinder" til andre sportsgrene?


Kommentarer på:  At finde "sin" disciplin
  • #1   30. nov 2022 Jeg har prøvet lidt forskelligt. DKK LP i mange mange år, AG i 10 år. I 2006 havnede jeg i DcH programmet og var ikke i tvivl om at det var her jeg hørte til. Jeg elsker det program. Det er fedt hundearbejde og jeg elsker den sociale dimension, hvor man er en del af en klub. Jeg træner også rally nu fordi det passede bedre til en af mine hunde. Det er sjovt og det også i min DcH klub, men det kommer aldrig til at betyde det samme for mig som selve DcH programmet. En af mine bedste venner mødte jeg da vi gik på introhold sammen i klubben. Hun kom fra PH og jeg kom fra DKK. Vi træner stadig sammen, vi blev trænere sammen og sidder i bestyrelsen sammen smiley

  • #2   30. nov 2022 Jeg har trænet DCH, PH og IPO.
    Ud af de tre discipliner synes jeg bedst om PH, da man der også træner ude i naturen, og jeg synes at en dag blandt andet i skoven er mere hyggeligt end på en veltrimmet træningsplads, eller veltrimmet mark.
    Jeg har altid været fascineret af hundens næse og da min sidste Malle gik på pension gik vi bare lidt spor for at beskæftige hunden.
    Da hun døde og jeg fik ny hund - Taliban, en lille Dværg Pinscher valgte jeg også spor som beskæftigelse til hende.

    Min veninde gik sweiss med hendes lab og jeg hoppede med på sweiss.
    Det var nu ikke meningen at jeg ville til prøver med Taliban, men det viste sig, at hun var en super sporhund og jeg lod mig overtale til at melde hende til nogle prøver.
    Det gik super, Taliban gik til en første præmie

    Sweiss passer lige til mig,jeg elsker det.
    En dag i skoven med hunde, venner, termokaffe, mad og kager er så hyggeligt.
    Og det gode ved sweiss er, at man ikke behøver at gå sporet samme dag.
    Man kan evt. lægge det når man har gået tur med hunden, og gå det flere dage efter at det er lagt.
    Nogle genbruger endda et gået spor og går det igen efter nogle dage.
    Også til prøverne er der god stemning, og det foregår på hundens præmisser.
    Man må rose hunden, man må holde pause og evt give hunden noget vand.
    Mister hunden sporet er det ikke slut så får man hjælp af sporlæggeren, men det trækker selvfølgelig med.
    Sweiss passer lige til mig, og jeg er ret ked af at jeg er blevet sådan et sølle skravl at jeg ikke er i stand til det mere, for hvor ville jeg elske at være med til både træningen og prøverne,
    Havde jeg vidst hvor hyggeligt det er, så var jeg startet med sweiss for mange år siden.
    Kunne jeg stadig træne hund, så ville det være sweiss og ikke andet.


    profilbillede
  • #3   30. nov 2022 Jeg har været omkring dch program, LP, nosework og hyrdning.
    Og det har da været sjovt og interessant.
    Men jeg er total solgt til agility og rally som andet valg.
    Elsker det samspil og tempo som agilityen kræver smiley
    Man bliver aldrig rigtig færdig med at træne agility. Der er altid nogle nye skills at forbedre og spændende banedesigns at træne. smiley Og hundene elsker det!
    Rallyen bruger jeg til at holde hundene fit og for det tætte samarbejde. Især nordisk rally udfordre mig til at fokusere på præcision. smiley


  • #4   30. nov 2022 Jeg skal gå DcH program med Ellie (hvor jeg i øvrigt synes at vi har langt flere dage "i skoven", end vi pt har i PH). Mest fordi det er der jeg føler mig hjemme, og ved hvor jeg skal satse, for at vi kommer godt igennem. Jeg VIL have en elitehund!

    Men hun skal også kåres i PH, hvis ellers planen holder. Heldigvis er der ikke såååå stor forskel på de to programmer, så det kan godt lade sig gøre, tror jeg. Hun kommer dog næppe til at være aktiv konkurrencehund i DcH i den periode, hvor vi skal træne hen imod kåring i PH.

    Og så har DcH deres nordiske, hvor et af programmerne minder ret meget om PH, altså med både spor, eftersøgning og bidearbejde. Så det er en backup smiley

    Jeg har prøvet rally, og selvom Dorit elsker det, så kan jeg simpelthen ikke se det fede i det smiley Jeg har aldrig prøvet AG eller HTM, men sidstnævnte kan jeg på alle måder udelukke smiley Det er slet, slet ikke mig! AG ville teknisk set være en mulighed, hvis ikke jeg var klodset og tilmed højre-venstre-blind smiley

    Jeg er som Mette bare grundlæggende glad for DcH-programmet. Jeg synes det er et fedt program, hvor der lægges en del vægt på hundens selvstændige arbejde. Og i forhold til netop dét, er jeg vildt glad for at være havnet i PH, som på mange måder har en anden tilgang til, hvad der er "svært" for en hund. I DcH hedder det sig, at det sværeste er eftersøgning, spor og feltsøg, og det giver næsten altid bøvl med rundering på den døde genstand. I PH er den døde sådan en lidt ligegyldig ting, og eftersøgningen er noget der bare lige leges ind. Spor og lydighed fylder ikke så meget i PH, men bidearbejdet og gerningsstedssøg er der energien lægges. Så jeg synes at jeg lærer virkelig meget i PH, som jeg kan tage med over i DcH.

    Om jeg bliver hængende i Dch eller smutter videre til PH eller skydd, ved jeg ikke. Men lige nu er jeg vild med at være hvor jeg er smiley


  • #5   30. nov 2022 Da jeg trænende PH mødtes vi hver fredag i skoven, og vi skiftedes til at være spolægger og figurant.
    En af de første gange det var min tur, startede jeg frisk ud. smiley
    Jeg gik og jeg fandt nogle gode steder til de døde genstande. smiley
    Da jeg var færdig anede jeg ikke hvor jeg var og hvordan jeg fandt tilbage til p-pladsen. Jeg var faret vild. smiley
    Jeg prøvede at finde tilbage, og jeg gik og gik uden at finde tilbage.
    Det endte med at jeg måtte ringe til en af de andre om at sende en hund ud for at finde mig smiley
    Den hørte jeg godt nok meget for i meget lang tid


  • #6   30. nov 2022 Anni- jeg kan godt forstå, at du hørte for det i lang tid, for ender er virkeligt sjovt!!

  • #7   30. nov 2022 Jeg dyrker jo Canicross og K9 Biathlon med mine små og det har vi gjort siden det første K9 Biathlon løb i Danmark i 2018.
    Jeg havde ikke hørt om det før, men det lød sjovt at skulle gennemføre forhindringer sammen med sin hund. Det blev til nogle flere løb af den slags, når der var arrangeret noget.

    Siden kom Canicross til og da der blev opstartet lokalklub i nærheden tilmeldte jeg mig.

    Både hunde og jeg trives med Canicross, men det er klart Cujo der har den største fest med K9 Biathlon, så det er primært ham der bliver brugt til det.
    Vi dyrker begge discipliner på hyggekonkurrenceniveau i hele landet.

    Det er heldigvis to former for hundesport der er i kraftig vækst og i september havde jeg en stand med opvisning og workshops i begge dele på Store Hestedag. Og vi gør det om igen til næste år.

    Tidligere var jeg meget til lydighed og har også dyrket agility med familiens tidligere hunde, men nu nyder jeg den aktive hundesport og især når jeg kan se, hvor meget hundene også gør det.


  • #8   30. nov 2022 Den fedeste hundesport som Sam og jeg har gået til, er klart agility, det er simpelthen så sjovt, desværre måtte vi stoppe i år, grundet en begyndende diskusprolaps i Sam's ryg det er jeg så ked af, for vi havde det så sjovt til agility smiley

    Jeg har overvejet at starte til hoopers igen med ham, men det var bare ikke lige så fedt som agility'en.

    Rally har vi gået til i 3 år, og konkurreret, men det har vi lagt på hylden, det var bare ikke os.

    Vi går til nosework, Sam elsker at bruge næsen, er skide god til at finde både lavendel og eukalyptus, det jeg synes er sjovt ved nosework, er de forskellige miljøer vi altid tager ud og træner i, og skal finde 'blinde søg, så det aldrig er ens, samt selvstændigheden ved at overlade alt til hunden, vi har aldrig konkurreret i nosework, selvom han er klar, jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg aldrig har meldt til prøve endnu smiley

    Vi har også gået til schweiss, samt vundet en 1 præmie til hans første schweiss prøve, men jeg får ikke selv trænet schweiss, hvis jeg ikke har en prøve at kunne træne frem til, simpelthen forbi jeg synes det er for tidskrævende at lægge spor.

    Jeg har selv trænet personeftersøgning med Sam, det er han virkelig vild med, så jeg kunne godt tænke mig at starte på et trænings hold med ham i det nye år. smiley

    Sam's absolut yndlings sport er Lure coursing, simuleret hare jagt, det går vi kun til få gange om året, da Sam kun løber på indhegnet områder.


  • #9   30. nov 2022 Allerede da jeg købte Umi vidste jeg, at jeg ville løbe agility med hende. Jeg havde egentlig ikke sat mine ben på en agilitybane før, men det var bare virkelig fedt at se på.

    Og sådan blev det jo så agility - jeg ved ikke, hvordan jeg blev sikker på at det lige præcis var DEN sport jeg skulle dyrke målrettet, frem for alle andre, men lige pludselig var jeg altså bare suget ind....
    Agility er mega fedt og der er så, så mange ting at nørde på. Hver gang jeg har tænkt "arh.. skulle man finde noget man kunne lave derhjemme i stuen" - så kommer jeg altid tilbage til at det ikke er nær så spændende som agility, fartfyldt osv. DcH-programmet kunne vi måske lave i de mindre klasser, men jeg har ikke bil/kørekort eller mulighed for at komme til spormarker osv, og LP siger mig simpelthen ikke noget.

    Agility er den perfekte kombination af udfordring, fart og glæde, både hund og handler er virkelig på, men du behøves heller ikke have en fodboldbane i baghaven eller køre ud på herrens mark for at træne smiley Jeg ELSKER at jeg også virkelig er fysisk på, og det er som at dyrke en sport i sig selv.

    Nogle gange kan jeg dog godt undre mig over hvorfor det lige præcis var agility jeg valgte, for jeg har hammerdårlig koordination og afstandsbedømmelse, men der er jo åbenbart et eller andet selvdestruktivt i mig. I weekenden blev jeg i hvert fald færdiguddannet agilityinstruktør, så jeg hænger nok på den lidt endnu smiley


  • #10   30. nov 2022 Jeg købte en schæferhvalp, den skulle jo trænes og det foregik i en schæferhundeklub - og dengang, der trænede man BHP sådanne steder. Spor, lydighed, forsvar.
    Så det startede jeg med og .. ja, der gik vel lige omkring 10 minutter, så var jeg solgt smiley
    - det var i 89, og jeg har hængt ved lige siden.
    Jeg havde en kort detour til PH og en endnu kortere til DCH, men det er slet ikke mig nogle af stederne.

    IGP passer mig formidabelt, fordi det er så p.... SVÆRT !!!!!

    Ja, programmet er ikke ret interessant, hvis man bare skal bestå - men vil man have points, også i udlandet, hvor der bliver dømt noget anderledes, så er det næsten umuligt at få topresultater.
    De dygtige - altså de RIGTIGT dygtige - er jo næsten uopnåelige og jeg bliver aldrig træt af at forsøge at hale ind på dem.

    Men at sporten er for nedadgående forstår jeg så til gengæld også godt.
    Det er svært - det er enormt tidskrævende - du bliver haglet igennem hver gang du viser dig på en konkurrencebane - det er altid en lortehund du har - du er altid en røvelendig hundefører - det er aldrig den rigtige der vinder - dem, der er rigtigt rigtigt dygtige er dem, der står på sidelinien .. smiley

    Men den samhørighed når det bare går op i en højere enhed - den ekstreme, nærmest ærbødige stolthed jeg føler for min hund når han har gjort det formidabelt - den daglige træning om at få det liiiige en my mere korrekt - de utallige timers diskussion med min kæreste om "skulle man prøve på den måde" - "hvad nu hvis vi gjorde sådan" ..

    IGP er ikke en sport - det er en livsstil - og selv efter over 30 år er jeg ikke i nærheden af at være træt af det smiley



  • #11   1. dec 2022 Jeg startede med til agility og Hoopers med Aslan for 2 år siden. Han synes det var fedt, det første år. Jeg havde tænkt i flere år på en hvalp, men skrev mig aktivt på venteliste et halvt år efter vi startede til træning.
    Året efter gad Aslan ikke træne smiley Så jeg løb med min træners hund, mens jeg ventede på at der kom en hvalp til mig. Skæbnen ville at jeg skulle vente længe på en hvalp, men så kom Luna. Hende har jeg trænet agility og Hoopers med i den forstand hun må, siden hun var 4 måneder. Hun ELSKER det og der er så meget fart og glæde over hende på banen. Så ingen tvivl om at Luna og jeg er endt rette sted. Jeg bliver i SÅ godt humør af hendes glæde og så stolt, når ting lykkedes for os smiley


  • #12   1. dec 2022 Hov - jeg har da også prøvet nosework med Clinton. Jeg lærte det på et kursus med en der tolder. Men jeg har efterfølgende ikke rigtigt kunne finde andre kurser hvor man arbejdede med drift på samme måde. Jeg synes altså ikke at det er særlig interessant at lave godbidssøg. Og når jeg ser videoer fra træning og konkurrencer ser det bare så jævnt kedeligt ud. Slet ikke som tolderens hund og det vi trænede på det kursus.
    Jeg dyrkede schweiss med en af mine for længst hedengangne irske terriers. Jeg er enig med Anni. Det ER altså bare fedt. Det er noget jeg gerne ville igen. Men som mit liv er lige nu passer det bare ikke ind. Det er nu engang fedest hvis man har adgang til skov at træne i. Det vil kræve lange køreture hver gang jeg ville skulle træne. Jeg har et stykke privat skov jeg må bruge ved Vordingborg, men det er ganske enkelt for langt at køre flere gange om ugen. Det gibber altid lidt i mig når jeg læser om schweissprøver og schweisskurser i Terriernyt.
    Med Penny er jeg for ganske nyligt begyndt at kører lidt kick-bike. Jeg kommer nok aldrig til konkurrencer i det men det er dælme sjovt. Penny kan lide at trække og jeg får strammet baller og lår op smiley


  • #13   1. dec 2022 Jeg prøvede også noseworke med Gaddafi, men det fangede mig ikke. Jeg synes lige som Mette, at det er jævnt kedeligt, Synes endda, at mange med vilje gør deres hunde kedeligte. med

  • #14   1. dec 2022 Jeg har det på samme måde Karina smiley nogen gange synes jeg det afhænger meget af den undervisning jeg får. Har jeg lige fundet en inspirerende instruktør, så er det ofte hendes/hans sport jeg arbejder med i den periode. Så kommer der en ferie eller sygdom eller andet i vejen, og så ryger jeg helt ud af træningsmønsteret.

  • #15   1. dec 2022 Spændende tråd smiley Jeg må hjem og slå de forskellige forkortelser op så vi kan blive inspireret. Især nu hvor korsbåndsskade ikke rimer rigtigt på agility …

  • #16   1. dec 2022 #15, jeg tror du skal koncentrere dig om at kigge på rally, hoopers og nosework. Alle er nogle, som burde kunne klares med et opereret korsbånd smiley Og er du til spor, er schweiss måske en mulighed (hvis nogen kan byde ind med om det er fysisk krævende - om der er hop osv. undervejs).

    DcH er lydighedsprogrammet i Danmarks Civile Hundeførerforening
    PH er Politihundeforeningens program
    IGP er det det hed IPO før i tiden - FCI’s internationale brugshundeprogram
    LP er DKK’s (og FCI’s) lydighedsprogram
    Lure coursing er spurt efter en “hare”
    Schweiss er spor for jagthunde (blod, knoglestumper), men alle hunde kan deltage


  • #17   1. dec 2022 Jeg træner ikke selv IGP, men nøøøj hvor er det en fed sport. Jeg kommer gerne og kigger på træningen. Både hundene og førerne er formidable. Måske næste hund bliver en malle så vi kan prøve kræfter af med det. Der går drømmende oftest meget hen af, men det skal lige vente 5 år til livet kører på lidt glattere skinner.

    Selv synes jeg PH og DcH programmet er så sjovt. Denne gang har jeg ikke lige den ultimative lydighedshund (en KM'er), så vi træner bare lidt "for sjov" men jeg vil alligevel gerne nå A-klassen med ham i længden, så vi træner semi-seriøst men inden for racens rammer - det skal give mening for os begge. Vi bliver holdt lidt udenfor i vores PH klub da han ikke er den traditionelle PH hund, selvom han faktisk klarer de forskellige dele rigtig rigtig fint især forsvarsarbejdet. Men PH folket er lidt "gatekeepers" når man ikke kommer med en schæfer eller en malle, så nu hygger vi os bare på konkurrence holdet i DcH hvor alle er velkommen og holder os lidt fra de dygtige men lidt snobbede PH folk. Og i DcH klubben kan jeg også se IGP folket træne, så det er jo en bonus.

    Jeg synes Rally er fantastisk for dem der kan, men det funger min tålmodighed ikke til, og agility er for meget "på på på" for at jeg selv kan (eller gider at) følge med.

    DcH klubben jeg er i lige nu er skiiiide hyggeligt og vores træner er bare såå fed og kan bare noget ekstra med de hunde - jeg tror klub og dem man træner med gør så meget for ens egen lyst og motivation til en bestemt sport.

    Scweiss er også fantastisk, der er bare noget fedt ved at se hunde arbejde i "naturlige rammer", og så synes jeg også jagttræning, og især selve jagten, er bare helt fantastisk at overvåge (og forhåbenligt om et års tid være med i).


  • #18   1. dec 2022 Julia, det er sjovt at du oplever PH som snobbede. I “min” PH er der vist lige dele schæfere og labber smiley Det er den mest hyggelige klub, og jeg elsker vores træning der. Mest er jeg vild med deres totalt ukomplicerede tilgang til indlæring. Som jo nok hænger sammen med, at de fleste hunde i PH trods alt er lavet til at arbejde, hvor DcH er mere for alle, særligt i de lave klasser.


  • #19   1. dec 2022 Århus Ph klub er også så hyggeligt Anne! Der kom jeg med min gamle. Og der var alle labberne også mere end velkommen på programmet (det er de ikke i "min" nye). Der var engang en bernesenne og det var en fest at se smiley Boede jeg stadig i jylland var det der jeg gik lige nu. Men denne nye klub er også hyggelig så længe jeg ikke prøver for meget at snakke om at træne "seriøst", så får jeg et sideblik og et, "tjo….men det er jo ikke sikkert han kan" - og det ved jeg også godt, men det er sjovt at prøve, hvis man følte sig velkommen i stedet for i vejen smiley smiley

  • #20   2. dec 2022 Klubben betyder virkelig meget for hvilket indtryk man får af en sportsgren. Jeg blev medlem i en kreds i schæferhundeklubben i vinters fordi jeg havde en naiv forestilling om at min Irske Terrier og jeg ville kunne bestå en færdselsprøve så vi kunne komme ud og gå IFH spor smiley Færdselsprøven kommer vi vist aldrig til at bestå så IFH spor er droppet igen smiley Vi blev rigtig godt modtaget trods den 'anderledes' hund smiley
    @14 og 15: Vedr. schweiss så vil man godt kunne dyrke det med en korsbåndsopereret hund. Jo, den skal nogle gange over eller under stammer, gennem krat, over stendiger osv. Men det er mest kravlen og klatren og ikke så meget spring.


  • #21   2. dec 2022 Tak Anne for gode råd - og super vejledning smiley
    Han blev ikke opereret for det er ikke sprunget helt (heldigvis) Men nu tør jeg ikke lade ham springe og er lidt i tvivl om hvor længe han skal være i ro og om Agility bliver en godt valg på sigt


  • #22   2. dec 2022 Mest er jeg vild med deres totalt ukomplicerede tilgang til indlæring.

    "Ukomplicerede" - Hvordan mener du?


  • #23   2. dec 2022 "Ukomplicerede" - Hvordan mener du?

    Jeg er jo vant til DcH, hvor tingene til tider ophøjes til at være MEGET svære, sådan på grænsen til umulige. Og i PH er de mere sådan "bare tag det i hundens tempo og udnyt dens naturlige evner, så kommer det". Og det har de sådan set ret i smiley


  • #24   2. dec 2022 #24

    Aha på den måde - tak for svar smiley



  • #25   2. dec 2022 Jeg har trænet "min" diciplin siden 1996. Jeg tog et par års pause for at se om jeg kunne finde et andet ståsted men fandt ikke noget der gav mig det samme.
    Jeg laver rigtig mange ting med mine hunde, men det der tænder en ild hos mig er Redningshunde træningen.


    profilbillede
  • #26   2. dec 2022 25:
    Det ser virkelig også fedt ud!
    Det er ikke det samme som mantrailing(person eftersøgning), eller hvad? smiley
    Jeg gætter i skal finde 'savnet' personer, men i træner det i anderledes omgivelser, end person eftersøgning? smiley
    Og hvor går du til det henne?
    Det er sådan noget Sam vil elske at lave smiley


  • #27   2. dec 2022 Mantrailing er spor.
    Vi rundere og hundene uddannes til at finde mennesker i både ruin, bygninger, skov osv dertil kan der også vælges sporet som diciplin. Vi konkurrere efter IRO's program ( https://www.iro-dogs.org/en/)


  • #28   2. dec 2022 Mathilde, jeg tror ikke det er oplagt til en hund, der er fysisk begrænset. De skal klatre, kravle, gå på ujævnt underlag osv., så det bliver nok lige kompliceret nok med en dårlig ryg smiley

  • #29   2. dec 2022 Årh ja hvis hunden er udfordret fysisk er det ikke sporten for jer. Funky har problemer med ryggen efter et voldsomt overfald fra en stor hund og hun kommer ikke rigtig i ruinen mere. Det er for hårdt.

    Men måske mantrailing kunne være en god sport eller spordelen af IPO programmet. Der skal du bestå en færdselsprøve for at "åbne" til prøven.
    Alt efter hvordan racen går spor. En spaniel vil f. Eks ikke kunne gøre sig gældende på et IPO spor.. De zigzagger hen over sporet og at pille det helt ud vil være utopi. De vil komme fra A til B men ikke så yndefuldt som andre racer. Fuldt 4 hjulstræk og turboen slået til ser ikke ligefrem smukt ud, tilgengæld har de en fest smiley


  • #30   2. dec 2022 Tak for svar, ja desværre har Sam en begyndende diskusprolaps i ryggen smiley
    Så jeg skal tænke på hvad han udsættes for.


  • #31   2. dec 2022 Mathilde, hvorfor ikke lade Sam gå lidt sweiss når nu han godt kan lide det, samt at det nok er det mest skånsom e for hans ryg.

  • #32   2. dec 2022 En spaniel vil f. Eks ikke kunne gøre sig gældende på et IPO spor.

    Hmm … der var nu en spaniel med til VM i spor, så måske har det også noget med kunnen at gøre smiley


  • #33   2. dec 2022 Martine :Jo jo men at et eksempel virker er jo ikke lig med det llgger lige til højre benet for dem. Selvfølgelig kan man nå det med det rette individ, kontinuerlig træning osv men at racen decideret egner sig til det synes jeg er noget andet. Der er mange andre ting de er bedre til.
    Man vil jo ofte kunne finde mønsterbrydere hvis man leder. smiley
    Hvilken spaniel race var det? Og hvordan placerede den? Og var det ipo's sporprøver?

    Og det er jo ikke fordi jeg siger de ikke kan - jeg siger det kræver mægtig meget diciplin at gøre det, og andre racer egner sig bedre til det.


  • #34   2. dec 2022 Zarah -

    Jeg forholder mig som bare til det du skriver :

    "En spaniel vil f. Eks ikke kunne gøre sig gældende på et IPO spor.. De zigzagger hen over sporet og at pille det helt ud vil være utopi. De vil komme fra A til B men ikke så yndefuldt som andre racer. Fuldt 4 hjulstræk og turboen slået til ser ikke ligefrem smukt ud, tilgengæld har de en fest"

    - og det er ikke korrekt.

    Jeg har ikke udtalt mig om, hvorvidt de er egnede, om den hund var mønsterbryder, eller om man "selvfølgelig kan nå det med rette individ, kontinuerlig træning" ...

    Jeg forholder mig, som sagt, bare til hvad du skriver.


  • #35   2. dec 2022 Zarah, det svarer lidt til det, at der til netop afholdt vm i Canicross var deltagelse af beagle og golden retriever - de havde en fest, men havde reelt ikke noget at komme efter ift de eurohounds og greysters der er avlet til formålet.

Kommentér på:
At finde "sin" disciplin

Annonce