{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.072 visninger | Oprettet:

Linette A
Linette A
Tilmeldt:
15. nov 2023
Emner: 1 Svar: 1

træning af vores hund Kato {{forumTopicSubject}}

Hej smiley
Vi har vores skønne hvalp Kato som er lige knap 7 måneder. han er en blanding af schæfer og sibirisk husky...

jeg skriver dette opslag, da jeg søger råd til hvad jeg kan gøre.
vi står desværre i den situation at vores hund napper og er generelt meget vild når han opsøger kontakt til vores 4 årig søn, og det er desværre endt ud i at vores synd bliver ked af det. Umiddelbart ligner det at han gør det for at få hans opmærksomhed og fordi han gerne vil lege.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  træning af vores hund Kato
  • #1   15. nov 2023 Hold søn og hund adskilt, når i ikke kan være 100% over dem/hunden.
    - et børnegitter kan være en hjælp

    Er det sådan "ud af det blå" eller relateret til specifikke situationer, f.eks. når sønnen løber, når hundens leg eskalerer e.l.?

    Med forbehold for ikke at kende hunden eller have set adfærden, så ville hunden herhjemme blive stoppet i opløbet og få klar besked på, at det er no go - hvis man bider og vælter børn, kan man ikke være med til at lege. Normalt vil man godt kunne spotte, at det er ved at ske og stoppe det inden.

    Og eventuelt kan man kigge på, om der skal anden eller mere aktivering af hunden til - hvad laver i med den i det daglige?

    Det er jo ikke usædvanligt for en ung hund af de racer at være super klar på leg, også voldsom leg, når noget/nogen bevæger sig, men det skal selvfølgelig stoppes, når den "nogen" er 4 år gammel og ikke har bedt om at deltage.


  • #2   15. nov 2023 Går I ikke til træning? For i så fald, skal I afsted. Hellere i dag end i morgen.

    Du har en blanding af en vogtende hyrde og en hund der er lavet til at løbe et marathon med en slæde, og så har den en alder hvor den er totalt rundt på gulvet af hormoner og ballade. Der skal træning til, rigtig, rigtig meget træning!! I skal lære at samarbejde, hunden skal lære “nej” på en konstruktiv måde og vigtigst af alt, skal den være velstimuleret.

    Men uanset hvor meget I træner og hvor velstimuleret hunden er, vil det være svært at vænne den af med at vælte barnet. Det er (for hunden) en skide sjov leg, hvor den får masser af opmærksomhed, og tingen den vælter sige sjove lyde. Så I må nok indstille jer på at barn og hund må skilles ad i kortere perioder den næste tid. Både barn og hund har ulvetime, og det må de så have hver for sig, så det ikke ender i uhensigtsmæssig adfærd.


  • #3   15. nov 2023 Start til træning og adskil barn og hund

    Det er en virkelig alvorlig situation hvor et barn kan komme til skade i det hjem hvor det skulle være trygt så I er nødt til at sætte handling på med det samme

    Betal en rådgiver hvis det er nødvendigt

    Hvad laver I med hunden i løbet af en almindelig dag? Har I ikke et børnegitter oppe?

    En smule forberedelse så havde dette været undgået. Jeg lyder måske lidt hård men jeg arbejder også sammen med en med ar i ansigtet fordi hun blev bidt som barn så jeg er nok lidt farvet


  • #4   16. nov 2023 Det er ret forventeligt med den adfærd, når man køber en hund af den blanding. Hyrde og slædehund bør aldrig nogensinde blandes. Deres instinkter harmonerer ikke.
    Schæferhunde arbejder gerne med munden. Slædehunde er højenergiske - tænk på hvad de er avlet til. Får hunden opfyldt sit behov for at arbejde godt nok? Det er som regel der problemet ligger, når der opstår adfærdsproblemer.
    Få hjælp til at få kigget hverdagen grundigt efter i sømmene, og indtil da skal hund og barn holdes adskilt.
    Det er desværre en kendt fact blandt adfærdsbehandlere at 8 ud af 10 hjem ikke kan honorere en brugshunds reelle behov for indhold i hverdagen. En blanding som jeres har et massivt behov for at blive brugt korrekt. Og hvad korrekt er, skal en professionel vurdere, for det er en rigtigt svær blanding.


  • Linette A
    Linette A Tilmeldt:
    nov 2023

    Emner: 1 Svar: 1
    #5   16. nov 2023 Jeg ville rigtig gerne gå til træning med ham, men de tidspunkter som træningen ligger på her i området passer ikke så godt i vores hverdag, da jeg i hverdagene er alene med vores 2 børn.. smiley

    Jeg går flere ture med ham, men har hørt de kun må gå i 5 minutter gange de måneder de er, så han må jo “kun” gå 35 minutter, er dette rigtig eller må han godt gå 1-2 timers ture på omkring 6-7 km?

    Også træner vi og leger i haven, f.eks spreder jeg hans mad ude på græsset så han skal “snuse” efter det, også kaster jeg bold/andet legetøj


  • #6   16. nov 2023 Har du mulighed for at få passet dine børn de gange du skal afsted til træning?
    Ellers kunne du få en træner hjem til dig smiley



  • #7   16. nov 2023 Du kan ikke gå sådan en hund træt. Og nej, 6-7 km jævnligt er for meget for en hund, som ikke er udvokset. Men 2-3 ture af et par km længde, hvor den får lov at rende frit og spurte af, kan tage toppen.

    Som Pernille skriver, så må du købe en træner hjem til dig, når det passer. Dels skal I have styr på basal lydighed og opdragelse, og så skal du vejledes i øvelser, der kan stimulere hunden hjerne.

    Om et halvt års tid kan du begynde at sætte lidt mere længde på turene, og når den er helt udvokset, vil det nok være en god ide at tilrettelægge sådan, at hunden kan få afløb for sit behov for at løbe langt.

    Jeg ved ikke nok om huskier til at sige hvordan de bliver, når de er understimulerede, ud over at jeg ved de stikker af, splitter alt ad og hyler. En understimuleret schæfer vil oftest vise sig i tiltagende aggressiv og udadreagerende adfærd, både over for mennesker og andre hunde, ligesom den også vil splitte alt ad.

    Og så ER hunde bare irriterende i den alder og frem til de er 2-3 år. Der er en grund til at 90% af alle hunde på internater er under 3 år. De er super belastende, og hvis man ikke har lagt energi i opdragelse og træning, så kan de nemt blive så irriterende (eller farlige) at man ikke orker bo sammen med dem.


  • #8   16. nov 2023 Må jeg lige have lov til at spørge om, hvorfor du lige har valgt den blanding når du end ikke har tid til at gå til træning ??
    Ikke engang jeg som erfaren hundeejer/træner ville vælge sådan en blanding, da jeg ikke ville kunne tilfredsstille dens behov.
    Afsted til træning med hunden. Man kan godt tage sine børn med til træningen, det har man altid kunnet de steder jeg har trænet. Der har været ganske spæde børn med, lige til den alder, hvor de ikke gad det mere.


  • #10   16. nov 2023 En udstillingsdame jeg hang ud med for tusind år siden, havde en sacco-vogn (mener jeg det hed).

    En letvægtsfætter, som en hund snildt kunne trække med en voksen i. Jeg prøvede med min schæferhund og han elskede det. Det var bare at spænde ham for og så afsted.

    Jeg siger ikke at det er nok - men imo har alle hunde ret til at gi FULD gas og hvis du fik dig sådan en, så kunne det da tage "det værste"..

    Mit råd mht træning er at gå i PH .. der er alt, alt for mange steder, hvor de tilbyder ro ro RO !! i træningen, og helt overser at kun de absolut færreste hunde bliver stimuleret nok af "samarbejdsøvelser og snuseopgaver".

    Tror PH ligger bedre til sådan en blanding du har - arbejd MED ham, ikke imod smiley


  • #11   16. nov 2023 Man skal nok ikke lade en 7 måneder gammel hund trække en vogn med et voksent menneske smiley

    Men enig i resten smiley


  • #12   16. nov 2023 # 11
    Næ, men hunden bliver forhåbentlig ældre......


  • #13   16. nov 2023 Anni, det løser bare ikke lige noget det næste års tid…. Og hvis TS nu tror at det er en god ide lige nu og her, så går hunden i stykker.

  • #14   16. nov 2023 I min verden kan man sagtens gå 6 km med sin 7 måneders hund hverdag, lad den få lov til at strække benene og løbe uden snor også...

    35 min. motion er alt for lidt for sådan en race, min Ridgeback ville eksplodere!

    Når han bliver lidt ældre, omkring 1 år, kan du træne ham op til trækarbejde i rette udstyr, det kan være canicross, kickbike, bikejoring eller for vogn.



  • #15   17. nov 2023 Det er simpelthen den bedste sætning jeg har læst længe: arbejd med ikke imod. Det er præcist formuleret og kan overføres på alle racer og mix

  • #16   17. nov 2023 Jeg er helt med Mathilde.
    Selvfølgelig kan en hund i den alder gå nogle ordentlige ture, og at 35 minutter er alt for lidt.
    Hvis ikke de kunne, så ville alle mine hunde have været ødelagt, for ikke en eneste af mine har levet efter den i mine øjne tåbelig regl.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.320
    #17   17. nov 2023 Få barnet med til at aktivere hunden. Noget som er sjov for dem begge. At holde dem fra hinanden er ikke holdbart. Hvor længe skulle det stå på.

    De skal lærer hvordan de kan have glæde af hinanden.


Kommentér på:
træning af vores hund Kato

Annonce