{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
968 visninger | Oprettet:

Usikker i snor {{forumTopicSubject}}

Hej HG!

Jeg har et irriterende problem med min hanhund på 3½ år, og jeg håber at I har nogle gode idéer til hvordan vi kan træne os ud af det.

Problemet er, at han er meget usikker når han møder andre hunde i snor. Hans reaktioner svinger - nogle gange gør han lidt, og reagerer så på kontakt og holder kontakten mens vi passerer den fremmede hund. Andre gange glor han utrolig meget når vi passerer en anden hund (og vender sig typisk om for at kigge en milliard gange når hunden er passeret). Og andre gange igen gør han aggressivt og springer frem i snoren som om han vil æde den anden hund. Jeg er meget i tvivl om hvordan jeg skal reagere i de forskellige situationer - og når han nærmest laver udfald bliver jeg bare så pinligt berørt og ked af det smiley men jeg ved godt at jeg skal tage mig sammen og begynde at træne! Men hvordan?

Når han møder andre hunde hvor de begge er uden snor, og der er god plads, er der aldrig problemer. Så der er ikke tale om fx kønsaggression eller generel frygt for andre hunde - det er kun med snor på, der er problemer. Men eftersom dette er 95% af tiden, er det alligevel temmelig irriterende! På udstillinger hvor der er en milliard fremmede hunde har jeg heller aldrig oplevet problemer. Af en eller anden grund er det meget værre, hvis der kun er en enkelt hund i nærheden, som han kan overfokusere på.

Jeg er pinligt bevidst om at det er min egen skyld, at jeg ikke har trænet at passere andre hunde i snor, samt socialiseret bedre da kræet var lille. Jeg har lært ham at hilse på alle han møder, og har slet ikke indset vigtigheden i at kunne passere andre hunde uden at hilse! Dette er der dog desværre ikke noget at gøre ved længere, og jeg håber at I har nogle konstruktive råd som kan hjælpe os fremadrettet i stedet.

Så: hvordan skal jeg håndtere dette problem? Jeg har som sagt trænet kontakt, og det fungerer når der ikke er andre hunde, eller når den anden hund af en eller anden grund er "ligegyldig" for ham (sjældent, men sker). Men jeg kommer altså som oftest til kort med kontakt når der er en anden hund. Hvad skal jeg gøre når han "glor", og hvad skal jeg gøre når han laver udfald? Og hvordan skal jeg træne forebyggende? Og tror I, at han med den rette træning kan lære at passere andre hunde i snor i ro og mag, eller vil det altid være et problem?

På forhånd tak for hjælpen smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af Philips Hue Simirue panel på soveværelse (lampe) 590 kr.
  • Nedrivning 1.000 kr.
  • rengøring 100m2 900 kr.
  • Min ene stikkontakt virker ikke 600 kr.
  • Elektriker 1.200 kr.
  • Tilslutning af opvaskemaskine 510 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Usikker i snor
  • #2   16. feb 2016 Jeg har arbejdet med to metoder- sitte ham af, så snart vi ser en anden hund og så ellers fuld fokus på mig og godbid og kort snor, mig imellem ham og anden hund og så går vi bare. Når vi er nået forbi ryger der en godbid af.
    Efterhånden har han lært, at han slet ikke behøver forholde sig til den fremmede hund, for vi skal aldrig hilse på den, så nu går vi bare forbi uden en masse ballade. Med mindre det selvfølgelig er en lækker tæve- så er der masser af ballade


  • #3   16. feb 2016 Tusind tak, begge to smiley Det er meget brugbart!

    Er der nogen der har erfaring med bogen "Click to calm" af Emma Parsons?

    http://www.dogwise.com/ItemDetails.cfm?ID=dtb825


Kommentér på:
Usikker i snor

Annonce