{{currentPhoto.text}}
<
Golden retriever Simba [ Himmelhund] 2005
1.132 visninger
|
Oprettet:
Golden retriever Simba
Fødselsår:
2005
Størrelse:
Nok omkring de 50-60 cm. Meget normal.
Temperament
Perfekt! Simba var virkelig den bedste hund man kunne ønske sig, ærligt!
I haven fræsede han afsted, og elskede virkelig at lege med alt der kunne leges med. Engang hoppede han op på vores store trampolin uden tilløb, vi har stadig beviserne på det. :-) Indenfor kunne man gøre alt ved ham, uden han sagde det mindste. Om aften lagde han tit midt ude på gulvet, og nød det, mens der blev lavet mad. Når vi var ude ved min bedstefar og hans hund, blev der altid løbet for fulde drøn og svømmet i deres sø. Det elskede han virkelig! Han elskede også virkelig at køre, ligemeget om det var i bil eller i en traktor, så var det bare det bedste...
I haven fræsede han afsted, og elskede virkelig at lege med alt der kunne leges med. Engang hoppede han op på vores store trampolin uden tilløb, vi har stadig beviserne på det. :-) Indenfor kunne man gøre alt ved ham, uden han sagde det mindste. Om aften lagde han tit midt ude på gulvet, og nød det, mens der blev lavet mad. Når vi var ude ved min bedstefar og hans hund, blev der altid løbet for fulde drøn og svømmet i deres sø. Det elskede han virkelig! Han elskede også virkelig at køre, ligemeget om det var i bil eller i en traktor, så var det bare det bedste...
Tricks
Alt det grundlæggende, og så selvfølgelig også det hvor vi lagde en godbid på hans næse, og så når vi sagde "værsgo", fik han godbidden til at hoppe op i luften, og så greb han den med hans mund.
Stævner
Nej.
Stamtavle
Nej.
Køn
Var den flotteste han hund.
Beskrivelse
Hej alle og velkommen til Simbas profil. Jeg håber virkelig I vil give jer tid til at læse min beskrivelse, det vil betyde rigtig meget!
Vi købte Simba da han var tre måneder i år 2005. Vi havde taget en papkasse med han kunne være i. Jeg ved ærlig talt ikke hvad vi havde tænkt, for han var jo selvfølgelig alt, alt for står til papkassen. Da vi ankom skulle vi vælge mellem Simba og hans broder. Vi besluttede os hurtigt for at det skulle være Simba, da han blev og ville snakke med os hele tiden, hvorimod den anden søde hund fandt andre ting mere spændende. På vej hjem sov han hele turen på bagsædet, men hovedet i mit skød og enden på min søsters.
Den dag vil jeg aldrig nogensinde glemme, for det var der jeg mødte den aller bedste ven nogensinde!
I sommerferien 2008 var jeg ude med min nabo, da jeg hørte en bil der bremsede hårdt, men min veninde og jeg tænkte ikke videre over det. Få minutter senere råbte min mor ordret "Anne, skynd dig at komme. Det Simba!". Jeg kan huske at der fløj et sus gennem min mave og jeg løb hen til min mor, som sad og ved Simba, som lå ned. Simba trak vejret meget hurtigt, og jeg begyndte at græde. Min nabo sagde at hun hellere måtte tage hjem, og det gjorde hun så. Få minutter senere kom min far hjem, og vi ringede til dyrlægen, som så sagde at vi skulle komme med ham straks.
Næste dag skulle jeg pakke, fordi jeg skulle ned til min mormor og morfar på mini-ferie, sagde min mor at dyrlægen beholdte Simba lidt endnu. Hver aften nede hos min mormor og morfar snakkede jeg med mor, for at høre hvordan det gik med Simba. En aften fortalte hun at han skulle have en "farlig" operation, men at dyrlægen havde sagt at han var en stærk hund, så han kunne sagtens klare det.
Dagen efter han blev opereret ringede min mor og sagde at operationen gik så godt, at vi kunne komme og hente ham hjem igen. Jeg kan huske lige så tydeligt at jeg hoppede og sprang i min mormor og morfars stue, fordi jeg var så glad. Senere kom mor for at hente mig, fordi jeg så gerne ville med ned og hente Simba, og der vi kom derhen lignede han fuldkommen sig selv. Han var så glad for at se os, og trak i snoren for at komme ud til bilen. Hvor var vi alle glade der! Men da vi kom hjem, og Simba hoppede ud af bilen, gik han direkte ud i sin hundegård (det gjorde han hver gang, han vidste han havde gjort noget forkert) det var meget mærkeligt at se, og vi prøvede at få ham med indenfor i huset, men han nægtede. Min mor sagde han nok bare ville være alene, og kørte mig så ned til min mormor og morfar igen.
Næste dag ringede mor og fortalte mig at Simba var kommet hen til dyrlægen igen, og den her gang var der intet at gøre. Min ene søster var allerede henne ved dyrlægen for at sige farvel. Der jeg havde sagt farvel til min mor i telefonen, stod jeg bare helt stum. Min mormor kom hen og spurgte hvad min mor havde sagt, og så begyndte jeg bare at tudbrøle.
Næste dag kom jeg hjem, hvor vi skulle begrave min Simba. Der jeg steg ud af bilen, kunne jeg bare se ham ligge der, hel stille og kold. Det var meget mærkeligt, for Simba plejede aldrig at være stille. Så omfavnede jeg ham, og begyndte at græde. Hver nat i, jeg ved ikke hvor lang tid, græd jeg mig selv i søvn.
Savner dig hver dag min ven. Selvom det er hele fem år siden, husker jeg dig som var du der i går.
- begrund forresten gerne hvorfor lav eller middel gives, tak :-)
Vi købte Simba da han var tre måneder i år 2005. Vi havde taget en papkasse med han kunne være i. Jeg ved ærlig talt ikke hvad vi havde tænkt, for han var jo selvfølgelig alt, alt for står til papkassen. Da vi ankom skulle vi vælge mellem Simba og hans broder. Vi besluttede os hurtigt for at det skulle være Simba, da han blev og ville snakke med os hele tiden, hvorimod den anden søde hund fandt andre ting mere spændende. På vej hjem sov han hele turen på bagsædet, men hovedet i mit skød og enden på min søsters.
Den dag vil jeg aldrig nogensinde glemme, for det var der jeg mødte den aller bedste ven nogensinde!
I sommerferien 2008 var jeg ude med min nabo, da jeg hørte en bil der bremsede hårdt, men min veninde og jeg tænkte ikke videre over det. Få minutter senere råbte min mor ordret "Anne, skynd dig at komme. Det Simba!". Jeg kan huske at der fløj et sus gennem min mave og jeg løb hen til min mor, som sad og ved Simba, som lå ned. Simba trak vejret meget hurtigt, og jeg begyndte at græde. Min nabo sagde at hun hellere måtte tage hjem, og det gjorde hun så. Få minutter senere kom min far hjem, og vi ringede til dyrlægen, som så sagde at vi skulle komme med ham straks.
Næste dag skulle jeg pakke, fordi jeg skulle ned til min mormor og morfar på mini-ferie, sagde min mor at dyrlægen beholdte Simba lidt endnu. Hver aften nede hos min mormor og morfar snakkede jeg med mor, for at høre hvordan det gik med Simba. En aften fortalte hun at han skulle have en "farlig" operation, men at dyrlægen havde sagt at han var en stærk hund, så han kunne sagtens klare det.
Dagen efter han blev opereret ringede min mor og sagde at operationen gik så godt, at vi kunne komme og hente ham hjem igen. Jeg kan huske lige så tydeligt at jeg hoppede og sprang i min mormor og morfars stue, fordi jeg var så glad. Senere kom mor for at hente mig, fordi jeg så gerne ville med ned og hente Simba, og der vi kom derhen lignede han fuldkommen sig selv. Han var så glad for at se os, og trak i snoren for at komme ud til bilen. Hvor var vi alle glade der! Men da vi kom hjem, og Simba hoppede ud af bilen, gik han direkte ud i sin hundegård (det gjorde han hver gang, han vidste han havde gjort noget forkert) det var meget mærkeligt at se, og vi prøvede at få ham med indenfor i huset, men han nægtede. Min mor sagde han nok bare ville være alene, og kørte mig så ned til min mormor og morfar igen.
Næste dag ringede mor og fortalte mig at Simba var kommet hen til dyrlægen igen, og den her gang var der intet at gøre. Min ene søster var allerede henne ved dyrlægen for at sige farvel. Der jeg havde sagt farvel til min mor i telefonen, stod jeg bare helt stum. Min mormor kom hen og spurgte hvad min mor havde sagt, og så begyndte jeg bare at tudbrøle.
Næste dag kom jeg hjem, hvor vi skulle begrave min Simba. Der jeg steg ud af bilen, kunne jeg bare se ham ligge der, hel stille og kold. Det var meget mærkeligt, for Simba plejede aldrig at være stille. Så omfavnede jeg ham, og begyndte at græde. Hver nat i, jeg ved ikke hvor lang tid, græd jeg mig selv i søvn.
Savner dig hver dag min ven. Selvom det er hele fem år siden, husker jeg dig som var du der i går.
- begrund forresten gerne hvorfor lav eller middel gives, tak :-)
Golden retriever Simba
apr 2013
Følgere: 1 Hunde: 1
aug 2008
Følger: 26 Følgere: 32 Hunde: 3 Emner: 21 Svar: 1.074
Det var en meget sørgelig historie, jeg kan godt forstå at savnet er stort efter sådan en dejlig hund.
apr 2013
Følgere: 1 Hunde: 1
dec 2010
Følger: 87 Følgere: 66 Hunde: 4 Emner: 1 Svar: 911
apr 2013
Følgere: 1 Hunde: 1
dec 2012
Følger: 8 Følgere: 1 Hunde: 3
Ekstra høj herfra
jun 2009
Følger: 1 Følgere: 36 Hunde: 1 Svar: 4.323
apr 2013
Følger: 1 Hunde: 1
apr 2013
Følgere: 1 Hunde: 1
apr 2013
Følgere: 1 Hunde: 1
apr 2013
Følger: 14 Følgere: 12 Hunde: 2 Svar: 2
<----