{{currentPhoto.text}}
<
Labrador retriever Blackie<3 {I Hundehimlen} 1990
965 visninger
|
Oprettet:
Labrador retriever Blackie<3 {I Hundehimlen}
Fødselsår:
1990
Størrelse:
Hun var en meget lille normal størelseshund (:
Temperament
Blackie har ALDRIG været vild . Hun var simpelthen så fredelig og ALTID glad .
Tricks
Hun kunne springe da hun var ung . og ellers bare det normale. Sit, dæk m.m
Stævner
Ingen .
Stamtavle
Ingen .
Køn
Hun-hund . <3
Beskrivelse
Her vil jeg gerne skrive for et minde om min gamle Balckie. Jeg vil lige fortælle en historie om hende.. VIL I IKKE GODT LÆSE DET ?
Blackie var 1 år da jeg kom til verden. Hun har ALTID været der for mig.. Hun var med på de ture min mor gik med mig i barnevogn. Hun var med mig overalt. Blackie var det enste der trøstede mig når jeg følte mig så ked af det ikke at kunne fortælle det til nogen, så var der Blackie. Hun sad ved mig og lagde altid en pote på min hånd og lagde sig i min favn hvis jeg sad ned. Hun logrede ikke, og følte det ikke som en leg. Hun vidste jeg var ked af det. Hun gjorde mig altid glad igen.
Jeg gik også tit lange ture med hende når det var fint vejr. Vi legede nede på de store marker som små. Når jeg lagde mig ned gjorde hun også.. Vi legde soldater der skulle i krig. Jeg havde bundet en lille "Lege-bombe" i hendes haldbånd som skulle være bevis på at hun var med.. Mig og Blackie kunne alt sammen. Om sommeren legede vi i åen og blackie fandt sten på bundet som hun hentede og og som jeg byggede ting af. Om vinteren byggede vi igloer i sneen og jeg lavede dem så store at mig og Balckie begge kunne ligge der inde men Årerne gik og jeg blev størrer . Der var stadig tid til leg men vores glade barndomsdage var forsvundet for altid :'(
Blackie blev også ældre og fik gigt som gjorde at hun ikke kunne så meget. Til sids lå hun bare i sin kurv og sov og gik kun ud når hun skulle tisse. Om natten når jeg var nede på toilet kunne jeg hører hendes hurtige åndedrat på grund af hendes hjerte. Jeg satte mig ned ved siden af hendes kurv og begyndte at græde. Jeg vækkede hende og satte mig op i kurven ved hende. Der blev jeg siddende indtil jeg kunne hører hun åndede rigtigt igen. Så kyssede jeg hende på snuden og sang en sang jeg altid sang for hende. Den sang sang jeg for hende fra jeg var helt lille og indtil hun døde. Jeg lagde mig op i sengen igen.
Der gik flere år og Blackies hjerte begyndte at banke urælmessigt og hun var både blevet næsten blind og døv. Jeg kunne ikke tage tanken om at miste hende en dag. Jeg kikkede på hendes svage bevæglser imens mit hjerte hamrede og tårrerne stak i øjnene. Jeg kunne ikke holde det ud. Endag havde jeg været hos en veninde og sove.. Da jeg kom hjem sagde min far: Brigitte , Blackie og Missemor skal aflives i morgen (Missemor var min kat jeg fik som 4-årgie som betyder lige så meget, hun blev lam i bagkroppen)
Jeg okay, uden og tænke hva det var.Jeg gik udenofr over til min hest.. Jeg satte mig ved boksen og først da jeg hørte min fars ord i hovedet igen forstod jeg at vi kun havde 1 dag tilbage. Kun 1 ? Jeg græd så meget at man skulle tro jeg havde spildt vand på staldgangen.. Senere gravede min mor og far deres grav nede i baghaven. Jeg gik derned om aftenden.. Jeg kikkede derned. Skulle mine 2 bedste følgesvenner ligge der nede? Jeg begyndte at græde igen. :'(
Om morgenden tog jeg tøj på og gik ud af sengen. Nede i stuen lå min kat på et tæppe hun lå på om natten.. Hun kunne ikke gå. Blackie tøffede bare rundt. Hun var 15 år på dette tidspunkt og blev 16 i Oktober hvis hun havde levet der.. Min far lillebror og jeg skulle kører. Vi kunne ikke holde det ud. Der var min mor så sød at tage sig af det.. Jeg sad med min kat ænge og græd. Bag efter tog jeg Blackie med ud i haven. Jeg begyndte at græde. Og som Backie ikke havde gjordt i mange år på grund af hendes gigt, lagde hun sig ned i min favn på jorden. Hun kunne mærke at jeg virkelig havde det skidt denne gang. Jeg begyndte med min rystende stemme at synge for hende. Min og Blackies sang.. :'( <'3
Hun gik med mig ind. Jeg satte mig ind i bilen med min far og lillebror som også var tavse. Det var det sidste glimt jeg så af Blackie.. Hun sad der på teressen og logrede. Vi kikkede hinanden i øjnene og ude af gårdspladsen var vi.. Vi kørte bare en tur.. Så ringede telefonen til min far. Han snakkede med min mor..Jeg hørte kun lige mor sige i telefonen. "Nu er det overstået" Der begyndte jeg virkelig at stortude. Jeg ville ALDRIG se min bedste ven mere,.. ALDRIG ! Jeg tror på jeg vil se hende i himlen om mange år, men det er alt for lang tid. Jeg kom hjem og gik selv ned til graven. Jeg sad og græd og lagde nogle roser på som jeg havde købt for mine sidste penge. Jeg græd og tænkte på at nu lå de der nede i jorden. Kolde, døde, væk og helt borte.. Jeg gik indenfor og måtte leve videre uden de bedste venner som altid har været der..
FARVEL MISSEMOR OG BLACKIE !! <3
Jeg savner jer og må himlen give jer alt i behøver til den dag jeg kommer ... Jeg elsker jer :'(
PS .. Jeg tager ikke imod udfordringer til Blackie ..
Blackie var 1 år da jeg kom til verden. Hun har ALTID været der for mig.. Hun var med på de ture min mor gik med mig i barnevogn. Hun var med mig overalt. Blackie var det enste der trøstede mig når jeg følte mig så ked af det ikke at kunne fortælle det til nogen, så var der Blackie. Hun sad ved mig og lagde altid en pote på min hånd og lagde sig i min favn hvis jeg sad ned. Hun logrede ikke, og følte det ikke som en leg. Hun vidste jeg var ked af det. Hun gjorde mig altid glad igen.
Jeg gik også tit lange ture med hende når det var fint vejr. Vi legede nede på de store marker som små. Når jeg lagde mig ned gjorde hun også.. Vi legde soldater der skulle i krig. Jeg havde bundet en lille "Lege-bombe" i hendes haldbånd som skulle være bevis på at hun var med.. Mig og Blackie kunne alt sammen. Om sommeren legede vi i åen og blackie fandt sten på bundet som hun hentede og og som jeg byggede ting af. Om vinteren byggede vi igloer i sneen og jeg lavede dem så store at mig og Balckie begge kunne ligge der inde men Årerne gik og jeg blev størrer . Der var stadig tid til leg men vores glade barndomsdage var forsvundet for altid :'(
Blackie blev også ældre og fik gigt som gjorde at hun ikke kunne så meget. Til sids lå hun bare i sin kurv og sov og gik kun ud når hun skulle tisse. Om natten når jeg var nede på toilet kunne jeg hører hendes hurtige åndedrat på grund af hendes hjerte. Jeg satte mig ned ved siden af hendes kurv og begyndte at græde. Jeg vækkede hende og satte mig op i kurven ved hende. Der blev jeg siddende indtil jeg kunne hører hun åndede rigtigt igen. Så kyssede jeg hende på snuden og sang en sang jeg altid sang for hende. Den sang sang jeg for hende fra jeg var helt lille og indtil hun døde. Jeg lagde mig op i sengen igen.
Der gik flere år og Blackies hjerte begyndte at banke urælmessigt og hun var både blevet næsten blind og døv. Jeg kunne ikke tage tanken om at miste hende en dag. Jeg kikkede på hendes svage bevæglser imens mit hjerte hamrede og tårrerne stak i øjnene. Jeg kunne ikke holde det ud. Endag havde jeg været hos en veninde og sove.. Da jeg kom hjem sagde min far: Brigitte , Blackie og Missemor skal aflives i morgen (Missemor var min kat jeg fik som 4-årgie som betyder lige så meget, hun blev lam i bagkroppen)
Jeg okay, uden og tænke hva det var.Jeg gik udenofr over til min hest.. Jeg satte mig ved boksen og først da jeg hørte min fars ord i hovedet igen forstod jeg at vi kun havde 1 dag tilbage. Kun 1 ? Jeg græd så meget at man skulle tro jeg havde spildt vand på staldgangen.. Senere gravede min mor og far deres grav nede i baghaven. Jeg gik derned om aftenden.. Jeg kikkede derned. Skulle mine 2 bedste følgesvenner ligge der nede? Jeg begyndte at græde igen. :'(
Om morgenden tog jeg tøj på og gik ud af sengen. Nede i stuen lå min kat på et tæppe hun lå på om natten.. Hun kunne ikke gå. Blackie tøffede bare rundt. Hun var 15 år på dette tidspunkt og blev 16 i Oktober hvis hun havde levet der.. Min far lillebror og jeg skulle kører. Vi kunne ikke holde det ud. Der var min mor så sød at tage sig af det.. Jeg sad med min kat ænge og græd. Bag efter tog jeg Blackie med ud i haven. Jeg begyndte at græde. Og som Backie ikke havde gjordt i mange år på grund af hendes gigt, lagde hun sig ned i min favn på jorden. Hun kunne mærke at jeg virkelig havde det skidt denne gang. Jeg begyndte med min rystende stemme at synge for hende. Min og Blackies sang.. :'( <'3
Hun gik med mig ind. Jeg satte mig ind i bilen med min far og lillebror som også var tavse. Det var det sidste glimt jeg så af Blackie.. Hun sad der på teressen og logrede. Vi kikkede hinanden i øjnene og ude af gårdspladsen var vi.. Vi kørte bare en tur.. Så ringede telefonen til min far. Han snakkede med min mor..Jeg hørte kun lige mor sige i telefonen. "Nu er det overstået" Der begyndte jeg virkelig at stortude. Jeg ville ALDRIG se min bedste ven mere,.. ALDRIG ! Jeg tror på jeg vil se hende i himlen om mange år, men det er alt for lang tid. Jeg kom hjem og gik selv ned til graven. Jeg sad og græd og lagde nogle roser på som jeg havde købt for mine sidste penge. Jeg græd og tænkte på at nu lå de der nede i jorden. Kolde, døde, væk og helt borte.. Jeg gik indenfor og måtte leve videre uden de bedste venner som altid har været der..
FARVEL MISSEMOR OG BLACKIE !! <3
Jeg savner jer og må himlen give jer alt i behøver til den dag jeg kommer ... Jeg elsker jer :'(
PS .. Jeg tager ikke imod udfordringer til Blackie ..
Labrador retriever Blackie<3 {I Hundehimlen}
nov 2008
Følger: 6 Følgere: 5 Hunde: 3
mit tastatur og skrivebord er fyldt med vand det fik godt nok en til at tude det der
hun har haft et rigtig godt liv hos dig og din familie
sep 2007
Følger: 115 Følgere: 112 Hunde: 1 Emner: 23 Svar: 213
eeej hvor er det 2 skønne hunde, 2 høje herfra.
R.I.P. lille ven.
feb 2007
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 4 Emner: 32 Svar: 141
virkelig en rørende historie, som får tårerne frem...... (-,:
Blackie R.I.P.....
feb 2006
Følger: 3 Følgere: 3 Hunde: 2
Undskyld den sene tilbagemelding...! Men tak for din fine bedømmelse..!
mar 2006
Følger: 22 Følgere: 24 Hunde: 3 Emner: 48 Svar: 1.078
Jeg har haft samme oplevelse som dig og ved, hvordan du har det! Nu er det 10 år siden - og når jeg nu tænker tilbage på 'ham' - så er det med glæde! Jeg tænker ikke mere på den oplevelse det var, da min far kørte til dyrlægen med ham for sidste gang. Nu tænker jeg på ham som den bedste ven, han var for mig gennem hele min barndom. Jeg blev mobbet i skolen, og han var den eneste, jeg kunne 'snakke' med om det. Så han betød utrolig meget for mig. Og - som dig - er jeg sikker på at Vucko sidder i himlen og venter på mig (c:
sep 2004
Følger: 57 Følgere: 57 Hunde: 2 Emner: 643 Svar: 3.041
Det fik du mig godt nok til at græde ved at læst din beskrivelse. JEg er ikke et øjeblik itvivl om at Blackie har haft et godt hundeliv hos dig og din familie.
Føler med dig fordi du måtte sige farvel til to af dine bedste venner på én gang. At sige farvel til en er hårdt, at skulle sige farvel til to må være dobbelt så hårdt.
Høj til Blackie
Knus fra os, Nicki og Bolette