{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Siberian husky Fluffi 2014

1.203 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Elisa Mathilde N
Kvinde | 32 år | Oprettet: 12. jul 2012


Siberian husky Fluffi

Fødselsår:
2014
Størrelse:
Temperament
Dominerende, selvsikker adfærd.
Hun har et stort drive og meget drevet af sin selvstændige personlighed.

Kærlig og omsorgsfuld.
Knytter sig meget til sin ejer og elsker børn. Finder sig i alt med børn.

Hun er en husky helt ind til benene.

Omkring andre hunde kan hun dog være agressiv.
Tricks
Sit
Indkald
Højre
Venstre
Op

Vi øver agility og samarbejde i sommerhalvåret, mens vinterhalvåret efter planerne kommer til at bruges på slædeløb.
Stævner
Stamtavle
Mor: Santa Monica de Ciukci *Nica* (importeret fra Mallorca)

Far: Hulduheims Moli *Moli* (importeret fra Island)
Køn
Tæve
Beskrivelse
Fluffis udseende:
Fluffi er af showtypen og har farverne rød/hvid.
Hun har en flot maske og harmonisk bygning.
Venstre øje er krystalblåt mens højre øje er lyst brun med lidt grønligt skær.

Fluffis historie:
Fluffi blev født 10-04-2014 i Brædstrup.
Hendes helsøster Silver fra året før, hjalp meget med hvalpene og var derfor "reservemor".
Fluffi ender ved en familie på Sjælland, hvor hun er de første 1,5 år af sit liv, inden hun kom på internat.
Flere har haft hende på prøve et døgns tid, hvorefter de har opgivet pga. større magtkampe og/eller destruktiv adfærd ifm. Alene hjemme problemer.

Jeg hentede Fluffi på Vestsjællands dyreinternat i starten af juni 2016 og har nu haft hende i godt en måned.

Internatets beskrivelse af Fluffi:

Fluffi er en Sibirien husky tæve.
Hun er født 10-04-2014
Fluffi er IKKE en begynder hund og vi søger derfor nogen med god kendskab til racen eller nogen med erfaring og muglighed for at bruge Fluffis energier rigtigt da hun er en hund med stort drive.
Hun kan ikke så godt med andre hunde dog er hun bedre til hanner end tæver.
Hun har en del at lære endnu, men taget i betragtning af hende unge alder er der gode muligheder for dette.

Fluffi har alene hjemme problemer hun ødelægger ikke, men hyler så en familie på landet ville være det bedste for Fluffi evt med muligheder for en hundegård i dagstimerne.

Min beskrivelse af Fluffi:

Selvstændig tæve, der er vant til at skulle tage styringen over flokken.
Viser sjældent svagheder og er meget beskyttende overfor familien.
Er utroligt glad for børn og elsker deres opmærksomhed.
Kan være mad agressiv men hvis hun bliver mindet om at andre har kontrollen, er der intet problem med at spise ved siden af Miriel, omend endda dele madskål.

Da hun lærte at hun ikke behøvede at have kontrol over flokken (kun var medlem af flokken og der allerede var et klart hierarki) blev hun en helt anden hund.
Er dog hurtig til at kompenserer for manglende struktur og ledelse, hvis det fejler, og har derfor brug for klare retningslinjer.

Er meget madglad og kan bruge timevis på at tigge.
Ligeledes har hun et indre ur, der ringer når det er fodringstid, og hun viger ikke fra ens side eller stopper med at minde en om det, før der er fodret...

Er meget glad for mennesker og en kæmpe skødehund. Elsker at blive båret rundt på, ligge ved ens fødder eller nusset dagen lang. Er dog til tider ikke god til at dele og kan derfor blive jaloux på Miriel fra tid til anden.

Er meget afhængig af vores anden tæve, Miriel, og har en sygelig seperationsangst hertil.
Bliver destruktiv, hvis Miriel ikke er indenfor rækkevidde.

Fluffi mangler socialisering og har derfor en uheldig tilgang til andre hunde, der jævnligt kan ende i kamp.
Hun er meget interesseret i andre hunde og vil gerne lege, men sender de forkerte signaler. Dette gør at hundene misforstår hende og begynder at knurre/angribe. Fluffi reagere på "afvisningen" og lader sig ikke trædes på, hvilket kan fører til slagsmål.
Hun er dog nem at få væk og beroliget igen.
Vores ældste tæve har her været en kæmpe hjælp, da hun har opdraget og rettet på Fluffis adfærd.
Selvom Fluffi er fuldvoksen, så opfører hun sig som en lille hvalp omkring Miriel, der derimod opfører sig som mor til "babyFluffi"..

Fluffis jagtinstinkt er dominerende og hun fungerer derfor ikke fritgående.
Fluffi er selvstændig og ikke en pleaser. Hun skal overbevises om, at den pågældende opgave giver mening, før hun adlyder.

Fluffi er meget snakkende og imødekommer familiemedlemmer med velkomsthylen og slikken.
Hun har også en brummende snakken, når hun er jaloux på Miriel.
Kommer fremmede mænd, står hun selvsikkert og gøende ad dem. Hun gør som en schæfer i dette tilfælde.

Overfor børn er hun godheden selv. Hun lader min søn hive hende i halen og løfte i hende, som et eksempel. Her venter hun blot godmodigt på, at han får besked på at stoppe.
Hun kan ligge og putte med ham i timevis og/eller sidde ved hans side og følge med i hans leg.

Fluffi elsker at arbejde og blive udfordret mentalt. Hun er intelligent og kræver derfor udfordrende opgaver.
Hun elsker at trække men er bange for kørende biler og skal derfor ikke være hunden tættest på kørebanen.
Ligeledes elsker hun at ligge i sofaen, sammen med Miriel, og er derfor ligeså stor familie/skødehund som hun er brugshund.
Kommentér på:
Siberian husky Fluffi
Annonce