{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Yakutian Laika DKJV19 DKV19 DKKV19 HRJCH SPLITJW19 El Flaum Zahir 2018

2.260 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

MelanieH
Kvinde | 29 år | Oprettet: 20. mar 2009


Yakutian Laika DKJV19 DKV19 DKKV19 HRJCH SPLITJW19 El Flaum Zahir

Fødselsår:
2018
Størrelse:
Lige deromkring ;) Han skulle gerne vokse til omkring 56-59 cm i mankehøjde..

Status som 1 årig - 57,5 cm og 24,5 kg
Temperament
Opdrætter skriver at han er meget nysgerrig, glad og aktiv - præcis som en hvalp skal være! På videoer ser jeg selv det samme - og nu glæder jeg mig bare helt vildt til at møde ham!

- Han ER nysgerrig, glad og aktiv! Meget modig, og alligevel ret blød..
Tricks
Ikke så mange tricks endnu, ud over at være en fræk hvalp..
Bjergged-tricket er det han er bedst til.. og så at lege Tigerdyret!

Zahir er en meget naturlig træk-hund og efter han blev et år begyndte jeg ligeså stille at træne løb med ham - indtil skinnebensbetændelse satte en brat stopper for mit eget løb :(
Det var ren held i uheld for jeg indså at det er lang federe at cykle med ham og det gør jeg så nu!
Derudover træner vi Nosework, hvilket er meget passende for herren og han elsker det!
Stævner
IDS Eurasia, Moskva 23 februar 2019
Særdeles Lovende - Bedste Hvalp i Racen <3

IDS RKF CUp, Moskva 24 februar 2019
Særdeles Lovende - 3/4 i hvalpeklassen

K9 Biathlon hos Lilleskov slots hundedage 2019 - nr 18 på 3km med 22min

NDS Split, Kroatien 25. Juli 2019
Excellent, Bedste Han, BIR Junior, BIR, 3. Bedst i gruppen for ikke-fci godkendte racer

IDS Split, Kroatien 26. Juli 2019
Excellent, Bedste Han, BIR Junior, BIR, Split Junior Winner 2019

NDS Split, Kroatien 27. Juli 2019
Excellent, Bedste Han, BIR Junior, BIR, 3. Bedst i gruppen for ikke-fci godkendte racer, Kroatisk Junior Champion

NDS Split, Kroatien 28. Juli 2019
Excellent, Bedste Han, BIR Junior, BIR, 2. Bedst i gruppen for ikke-fci godkendte racer
Stamtavle
RFK Stamtavle

Far: RUCH RUJCH El Flaum Tailer
Mor: El Flaum Chaynesh
Køn
Han!
Beskrivelse
Zahir er en årelang drøm der nu endelig går i opfyldelse.. Jeg så racen for første gang tilbage i 2012/13 og jeg var smask forelsket med det samme. Jeg brugte mange timer på at læse om racen og researche opdrættere, men ret hurtigt fandt jeg den opdrætter hvor jeg gerne ville have en hvalp fra.. Anna på El Flaum kennel både udstiller og kører med sine hunde, og hun går samtidig rigtig meget op i temperament og at hundene skal kunne fungere med hinanden! Hun helbredsundersøger sine hunde før avl og gør generelt et kæmpe arbejde for racen - jeg var slet ikke i tvivl om at det var her jeg skulle have hvalp fra!!

Zahir er lidt af et lykketræf - jeg har fulgt hans far siden 2014, og hans mor er efter én af mine favorithanner, begge forældre er prøvet foran vogn og Tailer er en fast del af Annas spand til løb. Så selvom det ikke var meningen at jeg skulle have en hvalp hjem før de var godkendt, så måtte jeg simpelthen slå til da Anna sendte billeder af ham!

Racen er ikke godkendt i FCI - endnu! Vi har fået at vide, at racen skal godkendes til foråret 2019, med stor ros for det arbejde og den historie der ligger bag denne ældgamle race.

Jeg glæder mig ustyrligt meget til at byde Zahir velkommen til Danmark om små 37 timer! Han er 17 uger gammel og er dermed vokset en del siden billederne blev taget - og da jeg kun har fået videoer af ham i mellemtiden, så må I nøjes med de billeder indtil jeg har ham i mine arme :)

Zahir er den første af racen i Danmark

Zahir kom "dumpende" ind ad døren knap 24 timer før forventet ankomst så jeg slap for at sidde på nåle en hel dag til forelæsning <3 Han er faldet utroligt godt til, har mødt hele flokken og har både været med på udstilling og i 'vores' private hundeskov.. Han er SKØN og FRÆK! <3

10.December 2018 - Zahir har nu været min i 12 dage, og hold nu op hvor indfrier han bare alle mine ønsker....! Han er usædvanligt fræk og næsvis, helt vildt 'sej' og meget modig - men samtidigt en blød og lækker personlighed der bare vil kæle kæle kæle.. Han er en klister-hund der vil være med i ALT og det er da bare skønt! Han har en kæmpe byttedrift og viser tydeligt tegn på racens urgamle instinkter for jagt - racen er anvendt til jagt på bjørn og ulv, så de skal være ret modige og standhaftige hvad det angår, og det er han bestemt! Zahir har allerede fået sine første kælenavne hvilket er 'den russiske raket' eller bare 'raketten' - dette bunder i at han har et stort behov og lyst til at løbe og skyder afsted som en rumraket.
Dagen idag er ganske speciel fordi fra dags dato kan racen registreres i DKKs X-register! Fra 01.01.2020 kan racen udstilles i Danmark også, men allerede idag kan han tilmeldes til diverse konkurrencer på lige fod med andre DKK-hunde :D

30 Aug 2019
Zahir, raketten, burger, russerfyr, russerdyr, raketfyren, ?????(chuvak), båthornet, båtdyret, klisterminister, russeren - kært barn har mange navne og kær dét er han i hvertfald!
Zahir er vadet ind i hele familiens hjerter med store russiske træsko på, og ikke et minut for tidligt.. Selvom planen var at vente, så har jeg ikke fortrudt at han blev min! Selv med hans ustyrlige 'båtten'(han gør på russisk, det er der ingen tvivl om) og hans til tider underlige påfund, så er jeg bare helt sikker på at han er det helt perfekte match.. Jeg joker ofte med, at for sådan en 'katalogbrud' at være, så passer han bare lige ind hos mig og hos hele flokken. Selvom mine forældre nok var skeptiske i starten, så har de efterhånden overgivet sig til den russiske charme og jeg hører ofte sætninger som "hvornår kommer drengene på besøg igen?", "der er så stille uden Båthornet, kommer han i weekenden?" og "vi savner ham faktisk" <3 Der er ingen tvivl om, at hvis ikke aktivitetsniveauet var så højt, så havde de allerede selv hentet én hjem :)
Kommentér på:
Yakutian Laika DKJV19 DKV19 DKKV19 HRJCH SPLITJW19 El Flaum Zahir
Annonce