{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Cavalier king charles spaniel Team Hansen's New Creation (Kenzo) 2019

1.253 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Malene, Kenzo & den smukkeste engel
Kvinde | 25 år | Oprettet: 13. aug 2014


Cavalier king charles spaniel Team Hansen's New Creation (Kenzo)

Fødselsår:
2019
Størrelse:
9,8 kg. ren kærlighed.
Temperament
Rolig, kærlig, legesyg, modig. <3
Det er bare få af de kvaliteter som Kenzo besidder.

Han er en lille modig fyr som hviler godt i sig selv.
Han har tit fart på, og han elsker at lege, han er især vild med sin bold. Men det er nu lige så skønt at ligge og putte, han elsker nærhed, og han vil helst være sammen med mig hele tiden.

Men han er samtidig en rigtig nysgerrig fyr der glad og spændt møder verden. Han er vant til at komme med i stalden, og han syntes at hestene er nogle meget mærkelige store hunde, men han er allerede blevet helt tryg ved min egen hest.

Han elsker børn og vil rigtig gerne snakke med dem, han er lidt mere ''reserveret'' når det gælder voksne. Der vil han gerne lige have lov til at se folk an, og lige have lov til at snuse til dem inden de begynder at kæle ham. Han er ikke en hund der kaster sig i armene på hvem som helst. Men når de først er blevet ''godkendt'' er Kenzo lige så glad og legesyg overfor dem.

Han sover i min seng og han elsker at ligge helt tæt ind til min hals eller grave sig helt ned i mit hår. Hvis han rigtig mangler nærhed smider han sig direkte oven på mit ansigt, så er det bare synd for mig at jeg ikke kan få luft, for han vil altså være lige dér.

Han er en meget bestemt lille herre der bliver noget så tøsefornærmet når han ikke får sin vilje. Tingene skal helst gå efter hans hoved, ellers skal han nok brokke sig.
Han bliver noget så utilfreds når jeg laver noget med min hest, selvom en af mine forældre passer på ham. Så er det bare ikke godt nok, for det SKAL være mig der har ham, ellers piver han af ren utilfredshed, for når jeg ikke er i nærheden ELSKER han mine forældre og opfører sig som han plejer.
Han er bare min hund.
Tricks
* Indkald
* Gå på plads
* Sit
* Dæk
* Kys
* Giv pote
* High five
* Vinke
* Kravle
* Drej (venstre rundt)
* Rundt (højre rundt)
* Kegle (dutter på det jeg peger på)
* Håndtarget (dutter snuden på hånden)
* Hagetarget (lægger hagen i min hånd)
* Rulle rundt
* Bang (spiller død, ligger sig om på ryggen med benene i vejret)
* Bukke (playbow)
Stævner
Ingen.
Stamtavle
DKK stamtavle

Født D. 28/02 2019

Far: Thyholm's Wilson

Farfar: Liane's Viking Dream

Farmor: Thyholm's Pretty Miss Pixie

Mor: Moonlight des Sarmentins

Morfar: Wizzard vom Erlenbacher-Hemmerich

Mormor: Holly Hunter Des Ptimour
Køn
Hanhund.
Beskrivelse
Team Hansen's New Creation, i daglig tale Kenzo.
Kenzo blev min d. 30 april 2019, da han var 9 uger gammel.

Kenzo er min drømmehund, han er alt det jeg ønskede og mere til.
Han er den skønneste lille fyr der møder verden med oprejst pande og som altid er klar på eventyr.

Han er så kærlig og uddeler gerne hvalpemøs i stor stil.
Han kan aldrig komme tæt nok på mig, hvis det stod til ham var han i mine arme døgnet rundt. Han syntes heller ikke at jeg skal lave noget med mine andre dyr, for hvorfor skulle jeg dog ønske det når han er lige dér?

Han er meget lærenem og finder hurtigt ud af hvad det er man vil have ham til. Han elsker at træne og har 100% fokus på mig, det tog ham kun et par gange at finde ud af kommandoen sit, det kan altid finpudses, men han fangede hurtigt idéen.
Indkald har vi også snart styr på, det syntes han faktisk er utrolig sjovt. For udover at han får godbidder, så elsker han bare at være hos mig, så det er vist også lidt motivation i sig selv.

Den lille fyr har allerede prøvet et par ting.
Han har været med i skoven, det var et kæmpe hit! Han elskede at sidde og kigge på ænderne, og han syntes det var hyggeligt da vi mødte en anden hund og nogle ryttere. Når Kenzo ser noget spændende sætter han sig lige på måsen, for så skal han bare sidde og kigge.

Han har været med i Maxizoo hvor han fik lov til at vælge lidt nyt legetøj, og så hilste han på en anden hund. Det var et stort hit og Kenzo var rolig hele tiden og nød bare opmærksomheden når der kom mennesker hen for at hilse på ham.

Han har også været med i parken og han har prøvet at der kom gæster hjem til os. Han tager det hele med ophøjet ro og opfører sig som om han aldrig har lavet andet.
Kommentér på:
Cavalier king charles spaniel Team Hansen's New Creation (Kenzo)
Annonce