{{currentPhoto.text}}
<
Amerikansk staffordshire terrier Monster 2005
1.018 visninger
|
Oprettet:
Amerikansk staffordshire terrier Monster
Fødselsår:
2005
Størrelse:
52 cm
Temperament
Behagesyg med stort B! Meget mild og glad hund. Energisk og opmærksom. Nogle gange dybt afhængig, andre gange meget egenrådig. Slikker afskyeligt meget på alt og alle :)
Tricks
Gå ned fra sengen - gå ned fra sofaen - ud af babyliften ;o)
Sit - dæk - stå - aportering - sporarbejde - halse
Sit - dæk - stå - aportering - sporarbejde - halse
Stævner
Ingen! Hvis nogen kender et sted, man må træne en hund som Monster, hører jeg meget gerne!!
Stamtavle
Nej - naboens "prøve-kuld"
Køn
Han, efterhånden med stort H
Beskrivelse
Naboens tæve fik hvalpe i sommeren 2005, og jeg var mildest talt ikke begejstret! Et kuld på 8 hvalpe, som i tide og utide stak af - og de blev jo større og større - sådan nogle kamphunde :)
Èn af dem - vores Monster - blev ved at hoppe igennem hækken for at lege med Xaro (vizsla-blanding). Det gik an tænkte jeg, for Xaro elskede når han kom forbi, og han var jo stadig så lille :) Det blev oftere og oftere, hen mod flere gange dagligt, og til sidst gad naboen ikke hendte ham mere. Han fik lov at overnatte hos Xaro, og de sov trygt side om side.
Vi var ikke i tvivl, og det var naboen heldigvis heller ikke! Monster havde selv valgt sit nye hjem og sin nye storebror. De er absolut uadskillige, de gør alting sammen, og ligger altid sammen/ovenpå hinanden foran brændeovnen.
Monster forguder sin far! Han nyder sin mors selskab, men der hersker ingen tvivl i hans sind, når hans far træder ind ad døren! Dog er vi ikke sikre på, at det fortsætter sådan! Vores lille Oliver på 7 mdr. er nemlig mindst ligeså elsket!! Han lader sig prikke i øjne og ører, og slikker bare kærligt retur. Vores lille knægt får sig en sand kammerat, det er der ingen tvivl om :)
Monster er dovenskaben selv - indtil det stikker ham! Man finder ham oftes liggende i sofaen eller pibende på gulvet, fordi han ikke synes, han kan komme derop! Han har deslige haft store vanskeligheder ved at forstå, at mor og far godt ville have sengen for sig selv! HVER ENESTE nat når han troede vi sov, har han forsøgt at kravle forsigtigt op, men er smidt ned igen!! Det virker dog som om, at han har affundet sig med situationen nu :)
En rigtig dejlig hund, som skal opleves! Han afliver alle myter om at alle kamphunde er dræberhunde...
__________________________________________________
__________________________________________________
KÆRE HUNDEVEN
LÆS, GRÆD OG LOV MIG AT ELSKE DIN HUND:
En hunds farvel...
Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger, og fik dig til at le.
Du kaldte mig dit barn. Og på trods af gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder, blev jeg din bedste ven.
Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?". Men så lod du dig formilde og kløede mig på maven. Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig. Fordi du havde frygtelig travlt. Men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker. Og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre.
Vi gik lange ture og løb i parken. Kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du). Jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.
Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere, og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig. Trøstede dig i kærestesorg og skuffelser. Skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft. Tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.
Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem. Prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.
Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt. Og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget. Og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur.
Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".
Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben.
De stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne. Jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker. Og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.
Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig. Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde.
Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med.
Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?" De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden. I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm Š eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede. Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum.
Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.
Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler.
Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.
Èn af dem - vores Monster - blev ved at hoppe igennem hækken for at lege med Xaro (vizsla-blanding). Det gik an tænkte jeg, for Xaro elskede når han kom forbi, og han var jo stadig så lille :) Det blev oftere og oftere, hen mod flere gange dagligt, og til sidst gad naboen ikke hendte ham mere. Han fik lov at overnatte hos Xaro, og de sov trygt side om side.
Vi var ikke i tvivl, og det var naboen heldigvis heller ikke! Monster havde selv valgt sit nye hjem og sin nye storebror. De er absolut uadskillige, de gør alting sammen, og ligger altid sammen/ovenpå hinanden foran brændeovnen.
Monster forguder sin far! Han nyder sin mors selskab, men der hersker ingen tvivl i hans sind, når hans far træder ind ad døren! Dog er vi ikke sikre på, at det fortsætter sådan! Vores lille Oliver på 7 mdr. er nemlig mindst ligeså elsket!! Han lader sig prikke i øjne og ører, og slikker bare kærligt retur. Vores lille knægt får sig en sand kammerat, det er der ingen tvivl om :)
Monster er dovenskaben selv - indtil det stikker ham! Man finder ham oftes liggende i sofaen eller pibende på gulvet, fordi han ikke synes, han kan komme derop! Han har deslige haft store vanskeligheder ved at forstå, at mor og far godt ville have sengen for sig selv! HVER ENESTE nat når han troede vi sov, har han forsøgt at kravle forsigtigt op, men er smidt ned igen!! Det virker dog som om, at han har affundet sig med situationen nu :)
En rigtig dejlig hund, som skal opleves! Han afliver alle myter om at alle kamphunde er dræberhunde...
__________________________________________________
__________________________________________________
KÆRE HUNDEVEN
LÆS, GRÆD OG LOV MIG AT ELSKE DIN HUND:
En hunds farvel...
Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger, og fik dig til at le.
Du kaldte mig dit barn. Og på trods af gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder, blev jeg din bedste ven.
Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?". Men så lod du dig formilde og kløede mig på maven. Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig. Fordi du havde frygtelig travlt. Men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker. Og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre.
Vi gik lange ture og løb i parken. Kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du). Jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.
Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere, og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig. Trøstede dig i kærestesorg og skuffelser. Skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft. Tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.
Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem. Prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.
Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt. Og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget. Og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur.
Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".
Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben.
De stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne. Jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker. Og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.
Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig. Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde.
Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med.
Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?" De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden. I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm Š eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede. Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum.
Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.
Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler.
Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.
Amerikansk staffordshire terrier Monster
feb 2011
Følger: 6 Følgere: 8 Hunde: 2
apr 2007
Følger: 101 Følgere: 100 Hunde: 3 Emner: 846 Svar: 3.538
Hejsa..
Ja, vi har jo allerede været forbi med en bedømmelse, men vi ville lige kigge forbi og ønske jer en rigtig god sommer :o) Håber i vil kigge forbi Aiya med en bedømmelse..
/Mia og Aiya
jan 2008
Følger: 22 Følgere: 21 Hunde: 1 Emner: 251 Svar: 1.568
nårh hvor er han bare dejlig... han får høj herfra... kig gerne forbi min lucky
feb 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 3 Svar: 45
Har lige været forbi dine udfordringer.
kig ind :o)
feb 2008
Følger: 1 Hunde: 1 Svar: 4
tak for den høje og en høj til jer også
feb 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1
sød hun vil du stemme på mig i din udfordring så har stemt på dig:D
jul 2006
Følger: 73 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 142
til det lækre monster
han er godt nok dejlig
jan 2007
Følger: 52 Følgere: 53 Hunde: 5 Emner: 90 Svar: 1.355
lige en høj fra os til en rigtig lækker dreng
maj 2007
Følger: 27 Følgere: 27 Emner: 83 Svar: 1.163
...godt nok det flotteste monster, som jeg har set, smiler...sikken dejlig dreng og smuk farve :o)
dec 2006
Følger: 13 Følgere: 13 Hunde: 3 Svar: 42
monster er da vist en værre kælepotte.
ser dejlig kærlig ud.
høj fra os, kik forbi og se os,
vuf fra , tøsen, chikko, mombasa,.... jonna.
dec 2007
Følger: 9 Følgere: 7 Hunde: 2 Emner: 68 Svar: 428
sikken en flot hund du er,
rigtig dejlige farver.
og velkommen til her på hg. håber du og din ejer C",) får nogenm dejlige timer her.
høj er sendt til dig
potedask
jan 2008
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 1 Emner: 23 Svar: 105
Fra Bella og mig...
Det er nogle rigtig dejlige hunde du har...sød historie:o)
apr 2007
Følger: 7 Følgere: 6 Hunde: 1 Svar: 1
Til en super flot dreng...Mange gode billeder..Høj herfra,..:o)
sep 2007
Følger: 115 Følgere: 112 Hunde: 1 Emner: 23 Svar: 213
skøn hund, en høj her fra.
feb 2007
Følger: 20 Følgere: 19 Hunde: 1 Emner: 92 Svar: 382
Hvor er han bare flot.
I får selvfølgelig en høj fra os c",)
jun 2007
Følger: 7 Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 118 Svar: 434
vekommen til dig og din dejlige hund : D