{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Boxer Nanna 2008

1.935 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Susanne S
| 0 år | Oprettet: 4. aug 2008


Boxer Nanna

Fødselsår:
2008
Størrelse:
Tæve på (31.08.10) 28.2 kg
Temperament
MEGET glad hund, aktiv, legesyg med et dejligt temperament, men også en bestemt ung dame. Godt hoved og lærenem.
Tricks
Nanna kan high five, give pote, sit, dæk, blive siddende og blive liggende og gø på komando. Indkald er ikke længere en by i Rusland... men vi arbejder stadig på aport/afleverer.
Stævner
ingen, men Klubmester i Boxergruppe Næstved anno 2009
Stamtavle
ingen og det betyder heller ikke det store for os.
Køn
Tæve - født 12/2 2008
Beskrivelse
Tigerstribet tæve med hvide aftegn i hoved, på hals og ben og har som hun er vokset fået et kæmpe underbid, så hun er virkelig noget for sig selv når hun sidder med hugtænderne fremme :0) - vi plejer at sige at hun er så grim, at man ikke kan andet end elske hende.
Nanna har kældenavnet Betty Nansen og hvorfor vi lige fandt på det må guderne vide. Men nogen gange passer Betty bare bedre til hende...
Nanna er en rigtig kælepot, kan hun komme op og sidde på skødet eller ligge sammen med os i sofaen, så er det det bedste. Men Nanna er efterhånden ved at være en stor pige - har lige rundet sin første fødselsdag og hun viser nu meget personlighed. Hun er en bestemt dame og alligevel god som dagen er langt. Er en glad hund som gerne hilser med kys (læs: slik med tungen) og kram (læs: hopper op og hilser) som vi arbejder på hun ikke skal. Hun elsker at mødes med andre hunde. Vi oplever ofte at hun kører de andre hunde trætte så de ikke kan mere, men Nanna kan altid.
Nanna er jo ikke alene herhjemme, hun har 2 missebrødre og hun er bestemt ikke deres kop te, selvom hun virkelig forsøger at være en god søs. Nanna går til træning i boxergruppe Næstved hvor alle hendes venner er, hun ved ikke noget bedre end at komme ned og lege med de andre, selvom hun blir kanøflet af nogle af de ældre tæver og det der med selve træningen, ja vi forsøger at blive ligeså dygtige som de andre, men Rom blev jo ikke bygget på én dag.
Nanna har vist sig at være allergisk overfor husstøvmider, lagermider, en græssort som jeg ikke kan huske navnet på og svampesporer, så vi forsøger så godt vi kan at finde frem til den behandling der passer bedst. Skulle nogen kende til lignende problemstilling, hører vi gerne fra jer.

30.03.09:
Tiden går stærkt og nu hvor Nanna er blevet 1 år kan vi begynde at mærke hun hviler mere i sig selv. Hun er blevet super lydig, hvor hun førhen kun hørte det hun ville høre... Hun er dog stadig en bestemt dame ;0) Claus og jeg begynder at kunne forstå hvorfor man kalder boxeren for en god familiehund for Nanna går mere og mere i den retning.
Idag skal vi en tur på Landbohøjskolen for at få tjekket den mislyd som blev opdaget i hendes hjerte da vi første gang var til dyrlæge. Vi kan godt se hun bliver hurtigere træt nu end før, specielt når hun render og leger. Håber sådan at det ikke har den store betydning for hende for vi vil ikke af med hende...
Det går fremad til træning, som før sagt, hun er blevet SÅ dygtig og træningen er ved at blive en rar ting, både for os og for Nanna. (læs, før var hun en ballademager som ik syns træning var specielt spændende) Det går faktisk så godt at hun leger godt med alle i flokken fra boxergruppe Næstved. Der var ellers et par tæver som bare ikke kunne tåle synet af Nanna før, men det er uden prolemer nu. Og det at hoppe op af folk når vi får besøg, går også meget bedre og indkald er hun blevet god til, så vi håber at vi går sommeren i møde med en hund som bliver mere og mere voksen.

29.04.09:
Landbohøjskolen er vel overstået med et løfte om hendes mislyd altid vil være hos hende når hun er forpustet, men som dog ikke vil have betydning for hende. Havde hun haft stamtalve og vi skulle have avlet på hende, var hendes hjerte blevet godkendt, så vi er glade og tilfredse.
Ellers er Nanna igen, begyndt at være alene hjemme, efter en periode hvor jeg har været hjemme med hende dagen lang og det tager hun fint. Dog kan hun stadig være utæt hvis hun er for lang tid alene hjemme. (lang tid i vores hverdag er 6-7 timer) Men det med at ødelægge tingene er heldigvis stoppet og det er vi SUPER glade for.
Nanna har også fået en ny legekammerat. En kollega til Claus har fået en golden dreng som Nanna elsker at køre træt. Han hedder Arnold. Nanna´s ynglingslegetøj ligenu er en af fars aflagte håndbolde som hun kan få en hel dag til at gå med...

09.06.09:
Endelig har vi fundet noget Nanna er super til - nemlig sporarbejde. Hun er hel pjattet med det og nyder at bruge næsen. Ud over det, så har vi lært hende at gø på komando, så nu endnu en hundekunst kan føjes til listen :0)
Ellers så går tiden bare derud af og vi nyder sommeren, eller mangel på samme - ligenu regner det!
Og så er man blevet 100% renlig, Nanna har i en meget lang periode, ja faktisk siden sidst jeg skrev ikke lagt visitkort indenfor mens hun er alene. Måske har det hjulpet på hende at hendes hverdag er blevet mere rutine?? Det er i hvert fald SKØNT ikke at komme hjem og skulle tørre op som noget af det første.

25.10.09 Så er det blevet efterår og koldt udenfor, men det går så godt til hundetræning nu. Til gengæld, så må jeg tage mine ord omkring 100% renlig i mig igen. Vi har desværre fået en hund som ikke er renlig når vi efterlader hende.... Men det sjove (hvis man ellers kan kalde det det?) så er der ikke gevinst hver gang, kun en gang i mellem. Og det er ikke fordi vi ikke lufter hende, tværimod så går vi altid med hende ud, men når vi så kommer retur igen, så kan der ligge en klat og en tår til os. DET ER SÅ OPSLIDDENDE og vi aner ikke vores levende råd. SÅ vi ender nok med en adfærdsterapeut.
Ellers er man allerede i sin 3 løbetid og hun klarer det stadig så flot - faktisk helt rart med en rolig hund til en forandring :0)

29.11.09 Så lidt opdatering her inden jul. Idag har Nanna og far været til sidste træning inden julen og det gik bare så godt. Jeg ærger mig over jeg ikke var med fordi Nanna blev Klubmester i en række forskellige disipliner. Vores bund uartige Nanna er blevet en lydig og stor pige boxer og vi er så stolte - lidt selvglad må man gerne være :0). Ellers kan vi se at vi skal til at træne nytårslyde. Hun er blevet utrolig vagtsom overfor de mindste lyde og vi har jo været turen igennem med vores gamle hund, så vi kender turen. Nanna er begyndt på noget andet foder og det ser lovende ud. Hun trives på det og eneste minus er hun er blevet en tyk dame, har taget godt 3 kg. på, men dem skal vi nok få bugt med. Omkring alene hjemme problemerne har vi valgt at putte hende i bur og det går faktisk godt. Men hun er heller aldrig alene i mere en 4 maks 5 timer. Blir det længere tid, har vi nogen til at komme og lave et pitt stop.

16.02.10: Så rundende vores Nanna mor i fredags (12/2) 2 år og puh ha hvor tiden går. Vi fejrede selvfølgelig dagen med fastelavnsboller og hun fik en ny baby (en and med lyd i) og fik flag på kurven og balloner som vi har fundet ud af hun bare er vild med. Måske er tiden inde til boxer nr. 2? Vi er ikke helt enige og jeg er nu også mest bekymret for Nanna ikke vil finde det som god idé at en anden kommer og skal dele pladsen i vores hjerter med hende. Så jeg hører gerne fra andre som har anskaffet boxer nr. 2.

08.05.10: Nanna har måtte sige farvel til sin ene bror, missemanden Cornelius. Han sidder og passer på os på en sky i himlen sammen med vores gamle hund Kenzo. Og så er der bestilt tid til sterilisation d.22.07.10. Udover det er vi begyndt at fodre hende med BARF, det er faktisk en succes og vi forventer at kunne trappe allergivaccinerne ned til et mininum eller helt væk. Også dejligt at hunde høm høm´erne ikke længere er interessante at spise ;0).

08.12.10: lang tid siden jeg har opdateret herinde, men det er nu ikke fordi der er sket så meget - andet end mave/tarm problemer med frk. Nanna. Synes det har været en lang sensommer og efterår med div. undersøgelser og behandlinger og søgen efter diagnose. Muligvis har hun IDB eller bare kronisk mave/tarmbetændelse. Vi har været nødt til at stoppe på BARF - øv! og gå over på tørkost for hunde med mave problemer og hun får prednesolon som hun sikkert aldrig kommer ud af. Men hun er in bedring og det er det vigtigste. Der er jo kun Elvis og Nanna tilbage i huset og de 2 er absolut perle venner nu, det var som om vores ældre herre Cornelius skabte striden. Vi overvejer stadig hund nr. 2 og har en i kikkerten, vi skal nok bare have det sidste skub.
Kommentér på:
Boxer Nanna
Annonce