Shetland sheepdog Mille [ Himmelhund] 2005

2.766 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 64 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Play video

Shetland sheepdog Mille

Fødselsår:
2005
Størrelse:
ca. 40 cm tror jeg? Har ikke målt hende :-)
Temperament
Mille har et meget mildt temperament, hun ville aldrig gøre nogen fortræd. Indtil nu har vi ikke mødt nogen hunde hun ikke har kunnet lide, og det siger jo meget i sig selv:-).
Tricks
gi pote
sit
dæk
plads
"kram"
Stævner
Nej desværre
Stamtavle
Nej.

Milles mor havde tavle, men da hendes far var 2 cm for høj, var det ikke muligt...
Køn
Ja det er hun! ... Findes faktisk ikke kønnere! :p
Beskrivelse
Mille er familiens skønne lille vovse på 5 år :D

For 3 år siden var vi så heldige, at vi fik min far overtalt til, at Mille skulle have nogle hvalpe.Så vi fandt den smukkeste sheltie hanhund i byen - Ifo (som han hedder) er sort, med hvide poter og bryst, og lidt brunt i hovedet, han har en kæmpe dejlig og lækker pels. Han har stamtavle og er fra Sverige... så vidt jeg husker, men dette er jo lige meget.
Mille fik et rimeligt stort kul på 7 hvalpe + plus en dødfødt. Hun fik 2 grå som var de største, den ene af dem var den dødfødte, 3 sorte som havde en sådan "mellem" størrelse, og 3 gule som var de mindste. Det var nogle rigtig dejlige hvalpe - og selvfølgelig smukke! :p.
Efter hvalpene havde fået øjne, øre og begyndte at gå, gik der ikke lang tid før Keiser (den store grå) lærte at hoppe ud af fødekassen, dette gjorde han dog mest, når vi skulle have aftensmad, hehe så kom han lige en smut forbi ligesom om "hva'e skal jeg ikke lige have en bid med?" ... på hans søde og charmerende måde!
Keiser blev bedre og bedre til at hoppe op af den her fødekasse, og de andre lærte det meget kort tid efter, og så var huset fuld af hvalpe - bare for at overdrive, ikk?
Vi fik lavet et lille hundehus og en indhegning ude på græsset, og så kom hvalpene der ud om dagen - det var lige noget der passede dem! :D
Også her lærte Keiser hurtigt at bryde ud - så han fik navnet "udbryder kongen" han hoppede op på hegnet så det lagde sig ned, og så kravlede han ellers bare, indtil han var ude. Og hvad gør man så!?.. jo man gør det at man hegner HELE haven ind, og så må den her skide hvalp (bemærk venligst den kærlige ironi!) altså klare sig selv :p
Indimellem havde vi så disse hvalpe ude i haven, det var noget de kunne lide, men Mille derimod var ikke frygtelig glad for det, hver gang de så hende, tonsede de efter hende og gav sig til at hænge i hendes patter.
Nogle hvalpe fandt vores havedam, de lærte at svømme! :p Det var blandt andet Frida og Coco - mener jeg? - to af de gule (men vi holdte jo øje med dem, så de blev hurtigt "fisket" op!).
Ikke ret langtid efter at Mille havde fået disse kønne og dejlige hvalpe, blev hun kort sagt grim! Hendes pels lignede jeg ved ikke hvad, og hun var tynd. Hun lignede faktisk noget der var blevet mishandlet.
Efter nogle måneder til et halvt år var hun dejlig igen (:


Mille og jeg har al den tid hun har været i familien - det vil sige siden hvalp - arbejdet på at opbygge et godt samarbejde og masser af tillid. Den dag idag lystrer hun mig praktisk talt over alt! Hvilket bare er skønt! Hvis hun på et tidspunkt bliver "utryk", ved ikke lige hvad hun skal gøre eller sådan noget lignende, så kigger hun lige op på mig, ligesom om hun venter på, at jeg fortæller hende det. Det er virkelig en skøn følelse, at vide at ens hund har så meget tillid til en!
Mille og jeg både cykler, laver agility, lydigheds træning, hjerne aktiverings ting og andre sjove eller underlige ting, alt dette foregår dog uden træner og har faktisk altid gjort det... dog er forhåbningerne at vi snart kan starte til agility :D

Mille er en skøn dame, hun forstår et nej selvom det ikke bliver sagt hårdt, et mildt nej er nok! Hun er utrolig følsom, og derfor hader jeg virkelig, hvis Mille gør noget hun ikke må, og min far opdager det, da han virkelig kan være hård!
Det med at Mille er så følsom, er også grunden til en dårlig start på agility. Mille skal have en mild tone, og må ikke presses særlig meget. Så mange af vores øvelser kiksede, og Mille ville ikke være med.
Så efter nogle forsøg holdte vi pause og jeg begyndte at tænke og træne andre ting med Mille, jeg fandt hurtigt ud af hvor problemet lå... jeg var for hård ved Mille! Dette resulterede også i et tillidssvigt, som gjorde ondt!
Men den dag i dag er dette rettet op, og Mille og jeg er det bedste team i verden! :D Hvis jeg selv skal sige det! :p

Lad mig sige det kort, jeg elsker min hund, og hun er fantastisk, hun er dygtig og lydig og jeg elsker at prale med hende! XD - Hvilket nok ses i denne beskrivelse! :p
Men i må ski lige bære over med mig ikk? :D


d. 31/12 - 2010 / d. 1/1 - 2011 NYTÅR

Pyha det var tæt på lille Mille stak af igår!
Min morbror, hans piger og min morfar kom lige om forbi og ville sige godt nytår.
Da de tog hjem, skød min morbror en eller anden raket af, som gav et ordentlig "brag". Hvad vi ikke havde opdaget var, at lille Mille var smuttet med ud. HELDIGVIS stod mor og kiggede ud af havedøren, hun så noget rende rundt ude i haven.. det var Mille. Da "braget" kom, blev Mille hundered og løb ud på marken. Så mor skyndtes sig ud til fordøren, men min morbror havde heldigvis set Mille, så han fik hende fanget, og bar hende hen til mor.
Hold da op hvor var Mille red resten af aftenen! Har aldrig set hende så bange før. Hvis jeg satte mig ned til hende, kravlede hun nærmest op på mig. Da jeg satte mig i "fars stol" kravlede hun op på skødet af mig, jeg satte et tæppe i stolen, og gav hende så lov til at lægge der. Hun pustede og var da godt nok lige det stik modsatte af tryg, hun kravlede om bag mig, så hun lå mellem stolens ryglæn og mig, der følte hun sig sikkert tryg.
Og så ringede min morbror da også lige om og hørte, hvordan det gik med lillehunden i dag d:

20/4-11 gåtur

Så blev det onsdag igen igen, og som sædvanlig skulle jeg jo ned og lufte Frida, vejret var strålende, så hvorfor ikke tage turen derned på gåben og så tage min egen lillehund med. Turen tog vi ned igennem skoven og det gik fint, og Mille hyggede sig selvfølgelig, dog havde hun det lidt varmt, men det var hun altså ikke den eneste, der havde! Da vi kom ned til Frida, var Mille allerede blevet en smule træt, men hun tog turen rundt i skoven og langs stranden med Frida fint, der var ingenting. Men da vi så skulle gå hjem igen efter at have afleveret Frida, var den helt gal :p Lillehunden var blevet træt, og det føltes som om vi ikke kom nogen vejne, hehe. Tilsidst ringede mutter og hørte hvor langt vi var, på det tidspunkt var vi næsten oppe ved Stoubyskiltet, men huha hvor gik det langsomt, så mutter kom og hentede os.
Da vi var kommet hjem efter at have været på Hyrup kro og spise og ude ved nogle venner og aflevere en kok, var Mille, efter at have hvilet sig, livet op igen, hehe. Men jeg tror da hun nød turen selvom, den efter hendes mening nok var en smule lang? (:



Fredag d. 31.07.15 måtte Mille forlade Jorden. Det kom som et chok for hele familien, idet vi alle havde regnet med, at vi skulle have Mille blandt os mange år endnu.
Mille havde opført sig underligt i ca. en uges tid. Hun ville ingenting.
Hun lå fladt på maven hele dagen, kom ikke ud og sagde hej, når man kom hjem, ville ikke snakke, skulle overtales til at komme med ud og gå tur, og hendes mave var meget hård.
Vi ringede til dyrlægen, hvor vi snakkede om, at hun kunne have hård mave. Derfor begyndte hun at få A38 i sit opblødte tørfodder. Men det hjalp ikke.
Torsdag aften brækkede hun alt sin mad op, kort efter at have spist det.
Vi tog til dyrlæge med Mille fredag for uanset, hvad vi gjorde, blev hendes tilstand kun være.
Mille fik scannet sin mave, og det så ikke godt ud. Man kunne se store sorte klumper i hendes livmoder, som var betændelse. Vi fik at vide, at vi kunne vælge at få hende på penicillin, men eftersom betændelsen tilsyneladende var lukket inde, var sandsynligheden for at dette ikke ville have nogen effekt, og at Milles livmoder ville springe, stor. Derfor var valget mellem en 6-7000 kr operation eller aflivning.
Vi valgte selvfølgelig operationen!

Vi afleverede Mille, og min dyrlæge sagde, at han ville operere Mille hurtigst muligt. Vi kunne hente Mille igen lørdag morgen.
Ca. en halv time efter vi var kørt, ringede dyrlægen.
Han fortalte, at nu havde han åbnet Mille op, og det så skidt ud. Det viste sig at udover betændelse i livmoderen, så havde Mille også en stor kræftsvulst på leveren og blødninger i bughulen.
Der var ikke noget at gøre.

Det var en sorgens dag for hele familien, og Mille er meget meget savnet af os alle sammen.

Ha' det godt til vi ses igen smukke hund.
Kommentér på:
Shetland sheepdog Mille
Annonce