{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Rottweiler Rocky *HIMMELHUND* [ Himmelhund] 2004

791 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Maiken P
Kvinde | 52 år | Oprettet: 9. nov 2011


Rottweiler Rocky *HIMMELHUND*

Fødselsår:
2004
Størrelse:
STOR - Rocky var en meget stor Rottweiler.
Det var i hvert fald, hvad vi fik af vide, når vi mødte andre der havde eller havde haft en "rotte".
Han vejede omkring 55 kilo (mener jeg)
Temperament
Rolig, GLAD, rigtig legesyg, elskede børn og han havde ind imellem mere krudt i røven, end hans mor kunne overkomme....
Tricks
Hmm.... jo, altså de sædvanlige med sit og dæk, bliv, søge, gi pote, og så lavede vi tit "kontakt" øvelsen som han var rigtig god til!!

Vi kunne også lægge en godbid på poten, som han først tog, når vi sagde "værgo".
Stævner
Ingen
Stamtavle
nej - men ægte Rottweiler.

Kender ikke forældrene, da vi hentede ham hos et par oppe i Fredrikshavn, fordi de ikke kunne have ham mere.
De havde købt ham fra en afler i Nordjylland
Køn
JA - han var den lækreste hanhund
Beskrivelse
Rocky blev desværre ikke mere end 5 år gammel.... :-(
Vi havde Rocky hos os i 4 år.
Det var 4 rigtig gode år, som vi aldrig vil glemme. Han var en gave, og selv om han nogle gange var en værre bandit, så fortrød vi aldrig vores beslutning.
Han havde en meget STOR personlighed, og alle faldt for ham med det samme!

Vi mener jo selv han var helt unik og speciel.
Men det mener alle hundeejere vel??
Han gjorde de sjoveste ting, og hans krops/ansigtsudtryk var utrolig levende - han kunne på ingen måder gemme sine følelser!! :oD
Jeg har aldrig set det før (tror jeg), men han kunne smile så meget, at mundvigen nåede op til hans ører!!! Det så sååååå sødt ud - og det var jo også noget af det alle dem der mødte ham faldt for :oD
Han brugte også det "lede" Rottweiler trick - se totalt sørgelig ud, og de der prikker over øjnene.....den er SÅ led. Og meget effektiv, når man skal charmere sig ind hos andre - især hvis han ville have noget af gæsternes mad!!

Han blev totalt forkælet - og måske for meget, for han vejede liiiii i overkanten. Jeg prøvede ind imellem at skære lidt ned, men det varede ikke længe før jeg fik den dårlige vane med godbidder osv....

Han gik til træning en overgang - men det fangede absolut ikke hans interesse!! Han kunne da godt lave øvelserne, men så heller ikke mere end det.
Nej han ville hellere lege!!
Det hænger nok også sammen med, at han var en totalt "lalleglad" hund!! Han var ikke den kvikkeste hund i hundeskoven - og ja, jeg ved godt man ikke må sige det, men Rocky var dum..... virkelig dum.
Selv vores gæster, familie osv. var enige i, at han var såen lidt "smådum".... skarp ville dem der kendte ham nok ikke ligefrem sige var en af hans karaktertræk XD
Enormt charmerende - og det gjorde ham bare mere elskelig.

Han havde vores (tidligere) nabos hund Cille som legekammerat. Hun flyttede desværre det sidste år han levede, men kom heldigvis tit på besøg og blev passet her.
De legede rigtig godt sammen, og hun kunne sagtens sætte den lømmel på plads - faktisk var det for det meste ham der lå nederst!! Hæ hæ...

Men det sidste år vi havde ham, forandrede han sig rigtig meget......
Han begyndte at gø riiiigtig meget, snerrede osv. hvis jeg satte ham på plads, han lyttede ikke mig (men dog stadig manden), og vi oplevede nogle episoder hvor han var begyndt at knurre af børn....
Han havde ellers altid ladet børn gøre hvad som helst, og min niece kunne endda trække ham rundt i halsbåndet en hel weekend, uden han sagde en lyd!!
Selv dem der kom her flere gange om ugen, havde faktisk også bemærket, at han havde ændret sig MEGET..... og ikke til det bedre desværre....

Han havde i det sidste 1-2 år han levede haft små rysteture med hovedet - ikke noget ala epilepsi, for han kunne gå, spise osv. Han rystede bare på hovedet i nogle minutter, og blev utryg og søgte os.... men det var meget hurtigt overstået.
Snakkede med dyrlægen om det, og jeg skulle opservere ham, og så krive ned hvornår det skete, hvor tit, hvordan han reagerede osv - men desværre nåede jeg ikke at gøre det, for imellemtiden døde han..... *piv*

Han faldt om ude på græsplænen en dejlig lørdag eftermiddag, efter han havde leget med min mand.
Min mand vender sig om, og hører med det samme nogle hyl fra Rocky, han aldrig havde hørt før, og så ham spjætte underligt med hele kroppen.
Det varede få sekunder, så var han død.

Da jeg kom ud, måtte jeg jo konstatere han var død - og at han havde tisset (det sker som regel kun ved hjerneskade) og den ene pupil var udvidet.
Der var ingen tegn på allergi eller at han var blevet kvalt.
Vi fandt ud af, at han var død af en massiv hjerneblødning, og vi forstod nu bedre, hvorfor han havde ændret sig SÅ meget det sidste år - ½ år....

Vi savner ham da stadig - og han ligger lige så fint i en urne ude i haven.

Vi vil aldrig glemme ham!
Han var vores første hund, meget speciel for os, og alle der kendte ham, savner ham også ind imellem.
Han kom ind i manges hjerter - og er blevet i de fleste.

Håber han sidder deroppe i Himlen og kigger ned på mig, og smiler.... for jeg tænker tit på ham.

Jeg har en sang, som jeg nogle gange hører, fordi den mindre mig om ham - det er Eric Claptons Tears in Heaven.
Lægger teksten herind senere.....

Håber i vil godkende ham, selv om han ikke er mere....
Kommentér på:
Rottweiler Rocky *HIMMELHUND*
Annonce