{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Rottweiler Chica [ Himmelhund] 2007

1.050 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Frk. Dyr
Kvinde | 30 år | Oprettet: 21. sep 2008


Rottweiler Chica

Fødselsår:
2007
Størrelse:
Perfekte 45kg, en dejlig stor pige. :)
Temperament
Fantastisk! Selvfølgelig vagtsom og beskyttende, som det ligger til racen, men ikke for meget af det gode. Rolig når det passer situationen, og legesyg resten af tiden. Meget kærlig og social, meget opmærksom på dem omkring hende. Perfekt til en familie som os.
Tricks
Sit
Dæk
Vente med at tage mad/godbid, til hun får lov
Rulle rundt
Give pote
Søge
Vente med at komme, til man kalder
Komme når der bliver kaldt

Mange flere.
Stævner
-
Stamtavle
DKK.
Mor Zenta, far Thor.
Køn
En meget smuk og typisk tæve. Meget feminint udtryk.
Beskrivelse
Chicas liv var alt for kort... Hun er født Juni 2007, og blev aflivet d. 27/4 - 2010. Det hele startede med en let humpen på det ene forben, som dyrlægen mente var en overanstrengelse eller en forstrækning, og hun skulle bare holdes i ro - ingen ture til smukke Chica. Der gik mange måneder med det, og det blev ikke spor bedre. Hun tabte muskelmasse, og blev mindre og mindre at se på... Hun blev taget til dyrlægen igen og igen, men det tog lang tid, før de fandt ud af, at hun havde kræft i skulderen... Hun blev aflivet med det samme, da der ikke var noget at gøre, og hun ikke skulle lide et sekund mere... De sidste måneder var så hårde for os alle sammen; hendes smukke men bedrøvede ansigt, med en hale der altid logrede stille og roligt alligevel... Vi så hende gå fra stærk og stor til lille og uden muskler...

Chica var min storebrors hund, men hun endte med at betyde SÅ meget for mig... Min storebror og hans kæreste, boede hjemme i Odense ved min fars kone, hvor min far og jeg var hver weekend. Jeg er født og opvokset i København, og kendte derfor ingen i Odense... Min far og mine søskende som boede i Odense, var ikke ret tit hjemme, og jeg var derfor efterladt alene i et hus uden at kende nogen indenfor en radius af i hvert fald 100km. Men der var én, som altid var der hos mig - en der meget gerne ville lege, gå tur og sove i min seng. Hun var der ALTID, det store dyr... Jeg husker hendes store hoved i mit skød, hendes store, godtroende øjne der ser dybt ind i mine... Hendes dejlige gemyt og fantastiske sans for, hvordan jeg havde det. Hvis jeg var ked af det, var hun den første der kravlede op i sengen til mig, og placerede hovedet i mit skød.
Hun syntes at tro, at hendes opgave i livet var at gøre os glade og holde os trygge. Hun fungerede med alle - hunde, katte og mennesker. Hun var meget intelligent, utroligt godmodig og altid klar til leg. Hun havde en helt speciel selvtillid og et helt særligt sind... Alt ved hende passede så godt på mig, og jeg drømmer om min helt egen Rottweiler en dag... En, som også er min på papiret...

Dagen inden du blev sendt over regnbuebroen lå du i kurven på gulvet, fordi du var for svag til at kravle op i sengen. Dit store hoved lå slapt ud over kanten på kurven, og jeg vidste at det var ved at være slut. Jeg lå på en madres ved din side, med hånden om din store pote... Jeg fik næsten ingen søvn den nat.

Chica, du har en helt særlig plads i mit hjerte, og du vil ALDRIG blive glemt. Jeg værdsætter hvert et sekund af de 2½ år vi tilbragte sammen. Jeg elsker dig overalt på jorden.
You gave me the serenity to accept the things I couldn't change,
the courage to change the things I could,
and the wisdom to know the difference.
Kommentér på:
Rottweiler Chica
Annonce