{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Siberian husky Nikita 2011

645 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Thomas L
Mand | 50 år | Oprettet: 22. apr 2010


Siberian husky Nikita

Fødselsår:
2011
Størrelse:
Hun er 6 1/2 mdr og vejer 16,7kg...højden kommer senere
Temperament
Hun har et rigtig godt temperament, hun er ikke bange for noget, selvom hun er meget ung og så er hun rigtig god sammen med børn.
Tricks
Stævner
Stamtavle
Ja
Køn
Tæve
Beskrivelse
Personligt synes jeg ikke, at der findes en smukkere hund end en siberian husky. Det skyldes nok, at den stadig ligner ulven så meget. Og det er ikke kun på udseende, at huskyen ligner ulven. I en engelsk undersøgelse blev en række racer undersøgt for, hvo r mange af 15 udvalgte ulve-adfærdsmønstre, der stadig fandtes nedarvede. Siberian huskyen toppede listen med 15 ud af 15.

Huskyen tilhører gruppen af træk- og slædehunde. Den har oprindeligt været brugt som trækhund af nomadefolket, chucihierne, i det østlige Sibirien til transport af last og mennesker. Omkring 1908 bragte en pelsavler hundene til Alaska. På det tidspunkt blev der allerede afholdt hundeslædeløb, og de hurtige huskier viste sig snart at være uovervindelige. De vandt både mange løb og amerikanernes hjerter. Det var også et spand af huskier, som reddede byen Nome under en difteri-epidemi, ved at transportere serum over en afstand på mere end 1000 km. Verdens længste slædehundløb, " The Iditarod Trail Sled Dog Race ", er i dag et højdepunkt blandt hundeslædekører fra hele verden.

En siberian husky er en urhund med mange af ulvens egenskaber. Den er meget social og afhængig af sin flok. Den egner sig ikke til at stå i alene i en hundegård, men bør leve i tæt kontakt med familien. Den stærke flokfølelse gør også, at huskyen kan have svært ved at være alene hjemme. Den er oftest glad for fremmed mennesker, men det er ikke unormalt, at den voksne hund er lidt reserveret. Huskyen skal også være venlig mod andre hunde, da aggressivitet mellem hundene i et spand ville ødelægge samarbejdet.

På trods af dens store flokfølelse er en siberian husky ikke en udpræget samarbejds-hund. Den gør kun det, som betaler sig for den. Du kan ikke tvinge den til noget, og den ødelægges af hårde træningsmetoder. Brug masser af motivation i form af små lækre godbidder af kylling, lever og andet. Advanceret lydighed bliver aldrig dens stærke side. Men når det kommer til at trække, lærer huskyen let og er meget samarbejdsvillig. Det er meget svært at lære en husky at gå uden snor. Dens jagtinstinkt er meget intakt, og dens interesse i vildt er stor. Og når den først smutter, tager det lang tid, før den kommer tilbage - hvis overhovedet.

En husky er først og fremmeste en brugshund - en trækhund - selvom den også har masser af gode familiehundekvaliteter. Den har brug for en masse fysisk motion flere gange om ugen, og den bør have mulighed for at arbejde med at trække, da det er meningen med livet for den. Det er da også mit indtryk, at mange husky-ejere bliver interesseret og engageret i denne lidt ukendte hundesport.

Lånt fra hundeskolen trofast.
Kommentér på:
Siberian husky Nikita
Annonce