568 visninger
|
Oprettet:
Tilmeldt:
13. jun 2004 Følger: 23 Følgere: 23 Hunde: 5 Emner: 90 Svar: 635
Dina, min øjesten. {{forumTopicSubject}}
Så kom dagen.
Dina er her desværre ikke mere, kræften tog hende.
Ved bænken i dyrlægens baghave har hun i dag fået fred.
Ann
okt 2005
Følger: 36 Følgere: 36 Hunde: 2 Emner: 4 Svar: 74
Det er jeg ked af at høre, men hun har det sikkert rigtig godt der hvor hun er nu.....
jun 2004
Følger: 23 Følgere: 23 Hunde: 5 Emner: 90 Svar: 635
Ann
jun 2004
Følger: 23 Følgere: 23 Hunde: 5 Emner: 90 Svar: 635
Ja, du så hende jo her på hendes sidste dage, men nu gik det ikke mere. Det skulle også være værdigt for hende og hun skulle ikke være her og lide for min skyld. Nu vil jeg gå i seng og sove, men vil nok savne hendes varme krop mod mine ben og hendes snorken, hehe. Sær fornemmelse, lidt palle alene i sengen. Hm, det kan være Mickey kan lokkes til at komme over i min side.
Knus Ann
jun 2004
Følger: 23 Følgere: 23 Hunde: 5 Emner: 90 Svar: 635
Tak for hilsenen og de varme tanker.Jeg måtte lige pive lidt over dit indlæg på hendes side. Det er stadig lidt mærkeligt at komme hjem og hun ikke kommer og modtager en ved døren med den lille halestump vippende af glæde. Jeg kan så glæde mig over at jeg kan se noget af Dina's arbejdsglæde i min lille ny. Jeg har lige været til træning i aften med hende, det hjælper lidt at lave noget med hende.
Knus Ann
apr 2006
Følger: 9 Følgere: 9 Emner: 5 Svar: 20
Det er altid meget smerteligt at skulle tage afsked afsked med en trofast ven.
Jeg kom af med min gamle doberblanding på 10 år og 8 måneder den dag hvor mine børns sommerferie startede. Det var simpelthen hen så ufatteligt hårdt, han havde fulgt mig trofast i så mange år, og det at skulle være med til at afgøre at han skulle dø det kunne jeg ikke, jeg sagde også til dyrlægen at det måtte hun afgøre det var jeg følelsesmæsigt ikke i stand til, han var totalt klar i hovedet men hans krop kunne ikke mere. Han stod også trofast ved min side da han fik den første spøjte og jeg måtte sige til ham at han skulle lægge sig til sidst da han var sej som altid, og ikke ville give sig, så lagde jeg mig ved siden af ham og græd som pisket, selvom jeg godt ved det er bedst at vente til han er død, men jeg kunne ikke lade være. Han ville selvfølgelig gerne rejse sig og være der for mig som han altid var men til sidst kunne han kun bevæge øjnene så lå han der og kiggede på mig endtil hans blik blev stift, og han sov, så fik han døds sprøjten, jeg lå ved ham 10 min efter han var død og kældte med ham så lagde min mand ham i en sæk sammen med dyrlægen og bar ham væk, nøj jeg var ked af det, det er en smerte kun hundeelsker kender, og stadigvæk i dag kan jeg ikke ikke snakke om ham uden at jeg bliver dybt rørt, han var mig en meget trofast ven og vi har oplevet mange ting sammen, det er hårdt og tiden sammen med en hund går meget hurtigt syntes jeg. Jeg var også rigtig glad for at jeg havde Heros at komme hjem til, det hjælper lidt på det.
Mange hilsner Marlene
okt 2005
Følger: 13 Følgere: 13 Hunde: 3 Emner: 3 Svar: 39
Hvilken en stor sorg, føler med dig... Der er ting her i livet der ikke helt kan beskrives med ord og dette er en af dem.
Mange hilsner Josie
Dina, min øjesten.
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside