Har din hund allergi?

Har din hund allergi?

Medlemmer: 245
Forside Forum Medlemmer Annoncer Hunde
4.752 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 34 Svar

Prednisolonbehandling Prednisolonbehandling

Jeg har nu måttet erkende, at Bonnie ikke kan klare sig uden prednisolon - i hvert fald ikke som det ser ud lige pt.

Jeg har med dyrlægen en aftale om, at jeg selv styrer dosis - evt. selv afbryder behandlingen hvis jeg finder det muligt.

Siden midt i november har hun været på 4 mg. medrol hveranden dag. Hun begyndte for 1½ uge siden at klø igen. Derfor satte jeg dosis op til 4 mg pr. dag.
Kløen forsvandt og jeg besluttede mig til igen at sætte hende ned på 4 mg hveranden dag.

Næppe havde jeg tænkt tanken, før jeg observerede, at hun lugtede underligt - en lugt der ofte hænger sammen med hudinfektioner. Da jeg fik hende undersøgt, havde hun to store inficerede plamager under den ene armhule og ved berøring sættes et kløeanfald igang.
Så i stedet for at sætte dosis ned, er jeg nu nødt til at sætte den op til 8 mg pr. dag.

Er det det samme I andre oplever? At i hele tiden må justere? At hunden, trods det at der ingen kløe er, alligevel er ramt af hudinfektioner?
Hvor mange mg. pr. kg. legemesvægt giver I?


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Løsne 10 skruer 800 kr.
  • Vandtilførsel 500 kr.
  • Svejsning af en aluminium stol.En af de “brædder”man sidder på er gået i stykker i svejsningen 500 kr.
  • Stormsikring Pavillon 1.400 kr.
  • Hjælp til elstik 500 kr.
  • Vinduespudsning 600 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Prednisolonbehandling
  • #1   14. jan 2010 Husstøv- og lagermider...af samme årsag råfodres hun.


  • #2   14. jan 2010 Hudinfektioner og allergi hænger jo ofte sammen:-(

    Vores R2 har netop i dag fået en antibiotika-sprøjte for lidt sår under armhulerne.

    Må lige spørge om du bruger sele til/på Bonnie? - min tidligere vovse slog ud af de plastikspænder som sad i nærheden af armhulerne.

    Vi er heldigvis ikke på Prednisolon, da vi i øjeblikket kan styre hans kløanfald med Atarax (Antihistamin) 2 - 3 x dg.


  • #3   14. jan 2010 Ja, desværre ved jeg kun alt for godt at hudinfektioner og allergi hænger sammen.

    Jeg har igennem lang tid forsøgt at vaske mig ud af problemet. 3 ugentlige vaske har kunnet holde infektionerne nede på et minimum sommeren og efteråret over, men til sidst var det ikke nok, samt min ryg kan ikke holde til så ofte at skulle stå bøjet over badekarret og sæbe hende ind. Derfor måtte jeg bide i det sure æble og begynde at give medrol jævnligt. Jeg har det bare elendigt med nu efter så kort tid at være nødt til at sætte dosis op.

    Jeg bruger ikke sele på hende så det er ikke kontaktallergi der er tale om.


  • #4   14. jan 2010 Min dyrlæge mener, at så længe infektionen kun er overfladisk skal den forsøges slåes ned med øget prednisolondosis.
    Konstante antibiotikabehandlinger er heller ikke optimalt og dem har hun desværre fået ret så mange af efterhånden.


  • #5   14. jan 2010 Hvor lang tid har du råfodret i?

    R2 fik kallun i en periode - så duede det ikke længere:-(

    Så prøvede vi hest - og så duede det ikke længere:-(

    Vi skal nu i morgen have aftalt tid til en priktest, for at komme nærmere på hvorfor han bliver ved med at reagere.

    Du har ikke prøvet med antihistaminer??


  • #6   14. jan 2010 Og så var jeg for hurtigt ved tasterne -

    R2 havde lidt sår under armhulerne, men også "buler/myggestik" i pelsen


  • #7   14. jan 2010 Hun fik første tegn på allergi i en alder af 10 måneder. Efter 3-4 måneder med diverse antibiotikakure blev hun testet allergisk overfor husstøvmider og lagermider.

    Derefter startede vi på en hyposensibilisering og hun blev starks symptomfri. Det varede ved i et halvt år.

    Dernæst startede en lang række med hudinfektioner op. Efter 6-7 måneder på konstante antibiotikakure og/eller prednisolonkure begyndte vi at råfodre (marts 08)

    Det havde umiddelbart god effekt. hun blev starks symptomfri - hun havde 3-4 måneder uden symptomer.

    Desværre begyndte hun igen at få hyppige infektioner.

    Efter et par måneder med infektioner valgte vi at få hende steriliseret i juli 2008.
    Igen blev hun symptomfri - dennegang i hele 10 mdr.

    I maj 09 begyndte hun at klø igen. Jeg holdt det nede vha. hyppige vaske, men desværre går den ikke længere.

    Da hun i maj begyndte at klø, tog jeg oksekødet fra hende da det var ret nyt at hun var begyndt at få det. Men efter flere måneder uden okse og uden at hendes symptomer er blevet mindre er jeg igen begyndt at give hende det.

    Bonnies infektion i armhulen viser sig som røde inficerede bumselignende knopper.

    Antihistaminer har jeg aldrig brugt, da min dyrlæge siger det stortset ingen effekt har på hunde.


  • #8   14. jan 2010 oskar er allergisk for det samme som din hund Gitta, og vi har også prøvet alt mulig barf osv.. men nu har vi "givet op", og giver ham dagligt 1/2 5mg prednisilon pille, har prøvet at være nede på en kvart og det duede slet ikke, men så længe vi overholder hans halve pille dagligt kløer han sig ikke og er pæn at se på, han er dog lige pt lidt rød mellem poterne, men det kan ligesåvel være pga salt og sne...
    men jeg vil dog stadig prøve at trappe ham ned/ud af pillerne, for det kan være at han en dag kan klare sig uden daglige piller... har dog aldrig skulle ha ham op over en halv pille dagligt, måske er vi bare heldige, og hans allergi er ikke så slem som andres..


  • #9   14. jan 2010 Det er rigtigt at mange hunde ikke har nogen affekt af antihistaminer kontra katte, som skulle have en rigtig god gavn af dem, men indtil videre, så bruger vi kun dem og med succes.

    Det er da også et kæmpe sejt forløb I har været igennem.

    Jeg ved jeg har skrevet det før - men FANDENS til den allergi:-(


  • #10   14. jan 2010 Min hund Bertil har allergi over for husstøvmider, lagermider og lopper. Vi stikker ham hver 5 uge med hans allergivaccine, derudover får han 1 stk. 5 mg. prednisolon hver dag. Vi har prøvet at trappe ham ned men det er ikke gået så godt :o( Han har indtil for ½ år siden kun fået 1 stk. 5 mg. prednisplon hver 2. dag, men dette er desværre ikke nok længere. Han bliver badet 1 gang om ugen med noget shampo vi har fået ved dyrlægen det hedder malaseb. Lige nu er vi dog ved at forsøge om vi kan nøjes med at bade ham 1 gang hver 14. dag. Det går fint indtil videre.
    Jeg håber på at jeg kan få ham trappet ned i prednisolonen igen så han kan nøjes med 1 hver anden dag, men lige nu kan han desværre ikke undvære den han får hver dag :o(
    Bertil får foder fra dyrlægen hypoallergi, jeg mener der er fra science planet men er lidt i tvivl, og jeg kan ikke lige tjekke det da vi hælder foderet over i en tætsluttende tønde ligeså snart vi kommer hjem :o)
    Derudover får han 1 gang om dagen olie i hans mad det hedder oil of life og er også fra vores dyrlæge. Det lægger en slags beskyttende hinde på huden, og det er godt da prednisolonen gør huden tynderer og mere sart, hvilket jo ikke er så godt når huden i forvejen er let til at blive irreteret pga. allergien.


  • #11   14. jan 2010 Måske jeg skulle prøve med antihistamin...det kan vel købes i håndkøb eller hvad?

    Kan da ikke skade at forsøge...lige nu er jeg en anekse desperat og har af og til lyst til at give op. Men på den anden side kan jeg ikke forsvare at give op, så længe hun kan holdes nogenlunde symptomfri vha. medicin - i hvert fald så længe hun ikke har synlige bivirkninger af medicinen lige nu og her.

    I oktober havde hun så voldsom kløe, at hun måtte helt op på 36 mg medrol pr. dag i en hel uge. Dér blev hun ret påvirket adfærdsmæssigt - blev nærmest apatisk og levede som i en osteklokke. Skal hun op på en dosis, der påvirker hende i den grad, er min indstilling, at det så er bedst for hende at få fred.


  • #12   14. jan 2010 De antihistamin vi bruger er på recept fra dyrlægen og hedder Atarax 25 mg, som R2 får 3 x dg.

  • #13   14. jan 2010 Ok, tror jeg tager en snak med dyrlægen igen omkring antihistamin.

  • #14   14. jan 2010 Ja prøv det - der kan da ikke ske noget ved det.

    Lad os/mig høre hvordan & hvorledes.


  • #15   15. jan 2010 Min hund er allergisk overfor det samme som hende og havde også stort set samme symptomer som hende.

    Min hund er blevet symptomfri ved en kombination af disse ting:
    - barf (fik han også inden han fik allergi)
    - hyposensibilitering
    - tre dobbelt dosis olie (omega 3 - 6 - 9) dagligt - Får din hund fiskeolie ville jeg prøve at skifte over til en baseret på planter istedet - min hund slår voldsomt ud hvis han får lakseolie, men kan godt tåle sild og får det et par gange i ugen samtidig med olien.
    - i perioder får han 4 spsk. æblecidereddike i hans mad
    - hokamix forte dagligt

    Måske gør du allerede alt det her, men kunne jo være der var noget der var værd at afprøve...


  • #16   15. jan 2010 min hund har forresten aldrig fået prednisolon

  • #17   15. jan 2010 Lige pt. får hun et stort tilskud af rød tobisolie dagligt. I en periode på 3-4 mdr. fik hun planteolie og tidligere igen lakseolie. Resultatet er det samme uanset hvilken olie hun får, så umiddelbart tror jeg ikke på, at det er olien, der er problemet.

    Æblecidereddike har jeg også forsøgt mig med, men uanset om jeg hælder det i maden eller i drikkevandet, så nægter hun at indtage det.




  • #18   15. jan 2010 Vaccinen er helt droppet.
    Efter at hun var færdigvaccineret, fortsatte jeg et stykke tid med revaccinationer, men tiden imellem sprøjterne måtte konstant sættes ned i et forsøg på at hjælpe hende - men forgæves. Da jeg var nede på at vaccinere hver anden måned uden effekt, besluttede jeg efter råd fra dyrlægen at stoppe med sprøjterne.



  • #19   15. jan 2010 Rikke C, du skriver, at så længe I overholder hans halve pille dagligt, så klør han sig ikke. Hvor længe har han kunnet klare sig på samme dosis?

    Grunden til, at jeg spørger, er, at jeg har ret så stærk en fornemmelse af, at vi - når vi først er begyndt at fylde vores hunde med det skidt - er nødsaget til med tiden at øge dosis mere og mere for at holde dem symptomfrie. Jeg mangler stadig at høre om hunde, som efter langvarig behandling kan trappes ud eller i det mindste kan holdes på en konstant lav dosis.

    Jeg er SÅ meget i tvivl om, om det er det rigtige, jeg gør for hende.
    Muligvis jeg kan holde hende nogenlunde kløefri ved at give hende prednisolon, men tilgengæld er hun konstant sulten, da prednisolon jo øger appetitten ret så meget. Al den olie jeg er nødt til at tilsætte hendes mad, gør at hun tager på - ergo må jeg skære ned på foderet, hvilket gør hende endnu mere sulten. Føler det er skruen uden ende!!


  • #20   15. jan 2010 gitta jeg har kørt i et år nu med piller, startede med 1 om dagen og er nu nede på en ½ hver anden til 3. dag. i perioder hvor hun får guffet noget hun ikke kan tåle får hun en ½ hver dag.
    jeg håber også at kunne trappe helt ud af dem og det ser heldigvis ud til at jeg kan på sigt.

    lige nu er vi flyttet og der er et latterligt gulvtæppe som hun ødelægger sig på og får brandsår på maven. men kan heldigvis lukke døren derind til i dagligdagen, men når vi sidder der om aften bliver jeg nød til at holde hende fra det smiley

    held og lykke med hende, vi kender vist alle os med allergihunde om hvornår vi skal stoppe det.....


  • #21   15. jan 2010 Gitta
    oskar har fået prednisilon i lidt over et år nu, vi startede med at give ham en pille dagligt (5mg) men kunne allerede efter 2 uger trappe ham ned på en halv pille dagligt! kan kan godt forstå dig! er heller ikke glad for at give ham dem, men jeg vil være sikker på at han i det mindste havde en god og kløefri periode inden evt aflivning, og sådan som det ser ud nu tror jeg faktisk mere og mere på at han kan blive gammel og pillefri, selvfølgelig med visse forholdregler, så som lagermidefri foder, ud med gulvtæpper osv... men så længe at dyrlægen siger god for det og jeg ikke kan se bivirknonger på oskar fortsætter vi og prøver at trappe ham ud engang imellem for det kunne jo være smiley hvis du forstår smiley oskar får acana pacifica, som bliver opbevaret i fryseren og ellers undgår vi bare alt med korn, mel osv, han behøver ingen ekstra olier osv. Men den evige sult er der selvfølgelig, det må vi bare lære at leve med så længe han får prednisilon smiley håber at i en dag finder vidundermidlet som kan gøre hende symptomfri og rask igen!
    Rikke


  • #22   29. jan 2010
    Jeg fandt lige denne artikel som beskriver noget om antihistaminer -

    http://www.hundesitter.dk/forum/subject/182/


  • #23   29. jan 2010 Tak skal du ha´...den artikel kan jeg huske at jeg læste for nogen tid siden. Jeg havde bare glemt alt om den igen.

    Det andet stof "Atopica", som der nævnes i artiklen, ville i vores tilfælde koste 800-900 kr. pr. måned, regnede dyrlægen ud, sidst jeg var hos hende. Hun ville ikke anbefale en sådan behandling, da det langt fra er alle hunde den hjælper.


  • #24   29. jan 2010 Atopica koster kr. pr. pille :-(, så en om dagen kan hurtigt blive en formue.

    Vi vil nok prøve at starte op på Atopica i næste uge - samtidig med antihistaminen, da den ikke 100 % får bugt med kløen mere - men forhåbentligt skal han ikke have en pille hver dag:-)

    Vi vil så også få taget en priktest af ham, så vi 7-9-13 kan finde frem til lige hvad pokker det er han reagerer overfor.


  • #25   29. jan 2010 koster pr. pille kr. 39 skulle der have stået:-)))

  • #26   29. jan 2010 Ja, én om dagen til en lille hund som din. Så tænk på hvor meget en hund på 35 kg. skal have pr. dag. smiley

    Held og lykke...håber pengene er givet godt ud og han inden læge bliver symptomfri!!


  • #27   29. jan 2010 Jo tak og så meget i lige måde:-)

    Husk også at spørge din dyrlæge om Cortavance - spray til at stille kløe med.


  • #28   29. jan 2010 Gitta R -

    ville lige tilføje til mit sidste indlæg smiley jeg er begyndt at give oskar en halv pille (2.5 mg) hver anden dag og har gjort det i lidt over en uge nu.. ved godt at det ikke er lang tid og at man ikke nødvendigvis kan se en forandring endnu.. men han klarer sig fint indtil videre, uden at klø sig! smiley så tror ikke nødvendigvis at man "bliver nød til" at trappe medicinen op nu længere hunden har fået det... bare en lille solskins historie herfra smiley
    håber det holder!!!! 7-9-13....


  • #29   29. jan 2010 Bertil er også siden mit sidste indlæg begyndt at få ½ 5 mg. pille prednisolon om dagen istedet for en hel pille hver dag. Og det har han fået i lidt over en uge og det går rigtig fint. Han klør hverken mere eller mindre end han plejer, så det er bare dejligt :o)
    Og det plejer at vise udslag allerede 1 dag eller 2 efter vi har lavet om på doseringen når vi før har forsøgt at trappe ham ned.


  • #30   29. jan 2010 Rikke og Christine, det lyder rigtig dejligt hvis I kan trappe jeres hunde ud af prednisolonen. Held og lykke med det.

    Jeg er også så småt begyndt at trappe lidt ned. De sidste tre dage har hun fået 1½ pille om dagen mod før 2. Indtil videre klør hun sig ikke, men at hun ikke klør sig nu, opfatter jeg på ingen måde som om, at hun er på vej til at blive medicinfri....det har jeg oplevet lidt for mange op- og efterfølgende nedture til.


  • #31   29. jan 2010 takker smiley

    ved også godt at der kan nå at ske meget endnu.. men alle små ting i den rigtige retning er er jeg bare glad for så længe det står på smiley har dog ikke tænkt mig at sætte ham yderligere ned før om flere måneder, da det er meget hårdt for kroppen at blive trappet for hurtigt ned i sådan en behandling... men nu må vi se smiley

    men held og lykke til dig også! håber det bedste for dig og din smukke hund smiley


  • #32   29. jan 2010 Tak skal du ha´....du må skam heller ikke misforstå mig. Selvfølgelig skal du glæde dig over fremgangen. De dage der går godt, er der jo ingen, der kan tage fra os.

  • #33   29. jan 2010 gjorde jeg skam heller ikke smiley ville bare lige puste et lille håb over til dig smiley

  • #34   3. feb 2010 Jeg har prøvet ganske lidt Medrol. Det havde ingen effekt.
    Prøvede så...hmmm mener det heder Atopica, som slet ikke havde effekt.
    Vi er så i samråd med dyrlægen gået tilbage til Medrol, og Skrubbe er øget til 4 mg. Pt. har hun dårlig periode, men håber inderligt på snarlig bedring. Man bliver så pokkers frustreret når man stort set har prøvet, hvad der er og prøve. Hvis bare de små pus kunne fortælle os hvornår nok er nok!! Jeg personligt har svært ved at finde grænsen, påtrods af jeg bliver skubbet til af familie medlemmer..... Hvis bare ikke det svingede så meget mellem gode og dårlige perioder med det pokkers allergi.


Kommentér på:
Prednisolonbehandling

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce