2.769 visninger
|
Oprettet:
Tilmeldt:
15. maj 2006 Følger: 48 Følgere: 46 Hunde: 2 Emner: 282 Svar: 1.015
Whippet - hvordan med andre hunde og hvor lydig? {{forumTopicSubject}}
Hey whippetfolk
Jeg er interesseret i whippets og vil gerne høre hvad jeres erfaring er, med whippets.
Hvordan er de med fremmede hunde, både i byen og når der kommer fremmede hunde i deres hjem?
Hvor lydig er din whippet? Hvor stabil er den i indkald og hvad kan den ellers?
okt 2010
Følger: 27 Følgere: 48 Hunde: 11 Emner: 79 Svar: 8.156
Jeg er vokset op med bl.a. 2 whippets som vi arvede fra en gammel tante, der kom på plejehjem og har gennem de sidste 20 år jævnligt passet hunde hos Alfas opdrætter.
Min erfaring er, at de fleste whippets tager mødet med fremmede hunde pænt, så længe det drejer sig om at hilse og "være rolige sammen".
Min tæve Alfa er en undtagelse, hun kan ikke med andre kønsmodne tæver.
Hendes far er ren amerikaner og nogle af de amerikanske linier er mere "terrieragtige"
Der er ikke mange andre hunde, mine whipper synes er sjove at lege med, de gider ikke hunde, der er for voldsomme og anmasende i deres legemønster.
Yndlingslegekammeraterne er af racerne pointer, kleiner münsterlænder og rhodesian ridgeback, samt gravhunde dem er de vant til
herhjemme
Begge har et indkald som er tæt på 100% sikkert.
Jeg bruger fløjte, og når jeg fløjter forventer jeg, at de vender på en tallerken og kommer med det samme uden svinkeærinder.
Jeg tror det kan lade sig gøre med de fleste whippets, hvis metoden er rigtig
Mine whipper er familiehunde og så går jeg lidt på udstilling, jeg træner ikke tricks og lignende.
De kan gå pænt i snor, gå på plads og komme på fløjte.
Ligeledes kan de stå og trave på kommando (til udstillingsbrug)
Når de er fri kan jeg dirigere dem til højre og venstre.
Det er de ting jeg har brug for i det daglige, så mere har de ikke lært.
Jeg træner dog lidt spor (schweiss) med begge og det elsker de.
maj 2006
Følger: 48 Følgere: 46 Hunde: 2 Emner: 282 Svar: 1.015
jul 2007
Følger: 9 Følgere: 8 Hunde: 1 Emner: 35 Svar: 432
Jeg træner også schweiss og synes det er en super sport til mynderne og whippets er gode til det.
okt 2010
Følger: 27 Følgere: 48 Hunde: 11 Emner: 79 Svar: 8.156
Fløjten i sig selv giver ikke et sikkert indkald, men brugen og træningen med den kan, selv hvis der kommer harer, katte, rådyr og lignende på tværs.
Fidusen ligger i at starte tidligt med hvalpen, og så er det uhyre vigtigt de første 7-8 måneder af hundens liv, aldrig nogen sinde at sætte fløjten for munden, med mindre man er 99,9% sikker på, at hunden kommer.
Jeg bruger trækkeleg med kanin eller hareskind som belønning, hver eneste gang, jeg har kaldt hjem med fløjte også til den voksne whippet.
Det er den ultimative belønning for mine og bruges kun ved indkald.
Grunden til, at fløjten i starten kun må bruges, når man ved hunden med sikkerhed vil komme, er at den skal "snydes", det skal ind på rygmarven, at det er umuligt, ikke at komme, når fløjten lyder.
Man kan så efterhånden som hunden bliver mere sikker øge sværhedsgraden, og den ultimative test er den dag, der springer en hare for snuden af hunden, det er altid lidt spændende om træningen er lykkedes og hunden vender i den situation
Jeg er så heldig, at have et stort privatejet skov/naturområde med stor vildttæthed, hvor jeg må slippe hundene, og selv om jeg aldrig endnu har oplevet at whipperne springer efter vildt der, har de alligevel mundkurv på bare for alle tilfældes skyld.
maj 2004
Følger: 14 Følgere: 13 Hunde: 1 Emner: 104 Svar: 1.162
Jeg kan ikke huske navnet på hende, men der er en dansker der havde pudler i mange år, som vandt den ene lydigheds konkurrence efter den anden, der fik whippets. Hun trænede 2 whippets op til lydighedschampions med udmærkelse.
Jeg har trænet med Thea hver dag siden hun var helt lille og hun kan nu så mange kommandoer, både talte kommenadoer og håndtegn at jeg ikke har styr på hvor mange det egentlig er.
Jeg har boet på landet med hende i flere år, lige ud til marker og der er vi mange gange stødt på harer, fasaner og andet vildt. Thea løber kun sjældent efter dem og jeg har altid kunne stoppe hende, selvom hun først var sat igang.
Det skal så siges at Thea aldrig har løbet på bane og aldrig er trænet med skind el lign for at dæmpe hendes jagtinstinkt og det tror jeg har gjort meget.
Hun har også altid boet sammen med andre dyr, såsom kanin, chinchilla, kat og fugle og hun har aldrig så meget som snappet efter dem, selvom de har kravlet rundt på hende.
Whippet - hvordan med andre hunde og hvor lydig?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside