{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af gardiner 500 kr.
  • Connect washing machine and dryer to circuit 550 kr.
  • Installering af tørretumbler med lidt for kort ledning 500 kr.
  • Lukket for vand og fjernelse af radiatorer 2.000 kr.
  • Vaskemaskine pumper ikke vand ud 1.350 kr.
  • Samle 2 gaderobeskab. 2 dørs. 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Velkommen :)
  • #1   30. jan 2010 Jamen, så vil jeg da sige hej.

    Min ene hund Ulf død den 8. januar i år, han blev 11 år. Men hold op hvor jeg savner ham.
    Det er lidt som om der mangler en del af mig selv, bassedrengen over i kassen mangler, der er meget stille selvom Kalle er her


  • #2   30. jan 2010 Kender det alt for godt.. Man mangler en del af sig selv, og venter hele tiden på de kommer.. Og den tomhed er ubeskrivelig.. smiley
    Men heldigvis, hvis man skal se positivt på det, betyder det at vi hver dag mindes dem. Selvom det er hårdt smiley


  • #3   30. jan 2010
    Jeg mangler stadig Rollo, selvom det er 5 mdr. siden jeg gav ham fred.

    Jeg har fået ny hund, og han er selvfølgelig stik modsat alt hvad Rollo har stået for i sine næsten 14 år. Det gør det endnu svære. Men Walder skal nok komme efter det ( Håber jeg )

    Rollo står stadig i vores stue. Mine niecer skal over og hilse på ham, hver gang de kommer. MEN han skal i jorden når det bliver forår. Vi skal bare have flyttet en busk først, så han kommer i jorden på sit yndlings sted.

    God ide med denne gruppe.


  • #4   30. jan 2010 Jeg har oss Chili til at stå i stuen.. Ville ha puttet hende i jorden, men som om jeg føler at jeg slipper hende hvis jeg gør det, og har ikke lyst til at slippe hende..
    Puh når vi taler om dem, kan jeg mærke tårene oresse på, og tror slet ikke at man kommer sig over tabet.. Vi lære at leve med det, men glemmer dem aldrig.
    Kigger tit på billederne af Chili, men når jeg så kommer til at tænke på at jeg aldrig ser hende igen, virker det hele så uoverskueligt.


  • #5   30. jan 2010

    Kan kun være enig.


  • #6   31. jan 2010 Hej alle sammen.

    Først vil jeg sige at denne her gruppe kom som et kald for mig, min elskede cavalier Molly skal her fra i morgen mandag, og hele min verden bryder sammen lige nu, jeg elsker den lille pige så højt at mit hjerte er gået helt i stykker..... og samtidig er jeg mor til 2 drenge på 10 og 13 år som er lige så kede af det, dem skal jeg trøste og være der for men det er så svært, for jeg græder hele tiden.

    Knus fra Lotte


  • #7   31. jan 2010 Føler virkelig med dig, Lotte. Det er en rigtig svær tid du går i møde.
    Men du må tage dagene som de kommer. Kan ikke sige at det blir nemmere, men kan sige at du vænder dig til tabet.. Og vi støtter hinanden herinde, så skriv endelig. Vi har alle stået i dit sted..
    Og ved at Chili nok skal ta rigtig godt i mod hende deroppe smiley
    Mange knus herfra


  • #8   31. jan 2010 Hvor er i søde tusin tak det har jeg virkelig brug for lige nu.

  • #9   2. feb 2010 * GOFD *
    Hold da op.. Sidder her med kuldegysninger og tårer i øjene.. Så skrækkelig en oplevelse I har været igennem smiley
    Ved slet ikke hvad jeg skal sige.
    Tak fordi du delte din oplevelse med os.
    Er rigtig ked af det på jeres vegne smiley
    Mange tanker herfra..


  • #10   3. feb 2010 Føler med jer alle sammen. Det er noget så hårdt, at miste sin elskede hund..

    Vores historie:

    Vi mistede Hemingway d. 29/10-09. Han var en sund og rask hvalp på lige knap 8 måneder på daværende tidspunkt...

    Han kunne godt finde på, at være en vandal når han var alene, hvis han havde for meget plads, og derfor blev han til dagligt lukket i køkkenet når vi tog afsted.
    Når det var gjort, blev en lille slå, altid slået for døren, for ellers kunne han selv åbne døren og komme ud.

    Dagen forløb normalt. Jeg skulle først møde kl 10, så vi fik sovet lidt længere, og gav ham nogle ekstra godbider inden jeg tog afsted. Jeg fik så fri igen kl 2.
    Jeg valgte så, at vente på min kæreste fik fri også, så vi kunne følges hjem (hvilket jeg er lykkelig for den dag i dag)

    Vi mødtes ved bussen og tog hjem som en hver anden dag. Da vi kom hjem tog vi et smut ud og handle noget pålæg, inden vi tog helt hjem.

    Da vi så kommer ind er det første vi kan se, at døren til køkkenet var brudt op. Vi tænker ''åh nej'' og forventede, at dreje hovedet og se vores sofa flået i stykker, eller andet være ødelagt. Istedet drejer vi hovedet, og én meter til højre for døren ligger vores højt elskede hvalp på gulvet og er livløs med en pose viklet stramt om hovedet..

    Min kæreste fniser først kort, eftersom han først tror hunden bare er igang med endnu et af sine skøre påfund, men jeg giver mig til at græde med det samme, for jeg fangede med det samme hvad der var sket.
    Vi sætter os begge ved hans side og græder i hvad der føles som flere timer, mens vi stryger ham over pelsen, rør hans poter og nusser hans ører.


    ... Kort efter jeg var taget afsted (vi ved det var sket tidligt på dagen, eftersom han var i fuld rigor mortis, da vi kom hjem) var han brudt ud af køkkenet og træet hvor slåen havde siddet var brækket en smule af.. Han var derefter gået ud i stuen, havde fundet en pose i vindueskarmen, som han havde hevet ned for at kunne lege med den. Midt under legen har den fået sat sig uhjælpeligt fast omkring hovedet, lige foran ørerne, og han blev kvalt..

    Det er så svært at acceptere, at en så ung og frisk hundehvalp skulle dø så tidligt


    Og en bøn til andre hundeejere - hav aldrig plastikposer hvor hunden kan komme i nærheden af dem..


  • #11   4. feb 2010 Danielle - Hvil i fred Hemingway< 3
    Puh ha.. Sidder her med en kold rislen ned af ryggen. Hvor er det forfærdeligt.
    Jeg føler så meget med jer. Sikke en grim oplevelse smiley


  • #12   4. feb 2010 GOFD og Danielle.

    Sidder her med tårene løbende ned af kinderne. Selvom det er 5 mdr siden jeg gav min næsten 14 årig guldklump fred, så rammer det hårdt at læse om andres triste hundehistorier.

    Min historie er trods alt lykkelig i forhold til Jeres.

    Rollo havde, siden han var 4 år, haft HD i venstre hofte samt diskusprolabs symptomer i rygsøjlen. Dyrlægen sagde jeg skulle regne med at han max ville blive 8 år.
    Han begyndte at svømme, hvilke hjalp ham. Igennem svømmehallen kom jeg i kontakt til en fantastisk Hundekiropraktor, Hende besøgte vi, da Rollo var 7-8 år. De første gange var jeg mere dårlig end hunden.
    Men Kiropraktorens magiske hænder gjorde at Rollo faktisk havde et super liv indtil han var 13½ år gammel. Vi besøgte hende hver 2. mdr. Dyrt men hvad gør det, når hunden får det godt.
    Han svømmede hver uge, medmindre ryggen drillede. Han elskede at svømme rundt og fange bolde og andet legetøj.
    13½ år - Rollo begyndte at tabe bagbenene, når han gik. Dyrlægen gav ham noget medicin, hvilke hjalp i et par måneder. 13 år og 10 mdr virkede medicinen ikke mere, heller ikke større dosis. Et nyt præperat blev afprøvet, da Rollo stadig var livsglad og livsnyder. MEN heller ikke denne medicin virkede.
    14 dage før hans 14 års fødselsdag kom dyrlægen på besøg og gav ham fred.

    Vi lod ham ligge i stuen en times tid, før jeg kørte ham til Adas dyrekrematorium. Fik sagt farvel til ham. De ringede til mig, da jeg kunne hente ham igen - i en urne.
    I øjeblikket står han stadig i stuen. Vi har ikke haft travlt med at få ham gravet ned, men det skal han her til foråret.
    Mine niecer hilser på ham hver gang de kommer. Fortæller ham en historie eller to.

    Midt i September flyttede Walder ind i vores hus. Skøn hund, men han er ikke Rollo.




Kommentér på:
Velkommen :)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce