2.589 visninger
|
Oprettet:
måsk spørger jeg dumt... {{forumTopicSubject}}
Ja, jeg spørger sikkert dumt, men skit pyt.
Jeg er jo blevet medlem i denne gruppe, men jeg er så dum, at jeg ikke
engang hved hvad barf er? er der nogle der ville være søde at forklare mig det??
// Mathilde
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 243 Svar: 15.312
B.A.R.F. er en forkortelse af ordene Bone And Raw Food (Ben Og Råt Kød) eller Biologically Appropiate Raw Food (Biologisk Afpasset Rå Føde)-
Disse begreber opstod i starten af 1990’erne, og foregangsmændene indenfor denne måde at fodre på er de australske dyrlæger Ian Billinghurst og Richard Pitcairn. Filosofien bag BARF metoden er ganske enkelt at fodre sin hund, så kosten efterligner, hvad en vild hund spiser i naturen.
Selvom din hund ikke ligner sine vilde forfædre udenpå, er dens fordøjelse og den måde, hvorpå den udnytter foderet til opretholdelse af livsvigtige funktioner, til vækst og reproduktion den samme som rævens, ulvens og andre vilde slægtninge.
Hundens fordøjelsessystem er fuldstændig lig med ulvens eller den vilde hund uanset hvilken race og størrelse din hund er. Hunden er en carnivore, dvs. kødæder. Ligesom ulven skal hunden derfor spise råt kød, som den primære ernæringskilde. Ude i naturen vil hunden også spise bær, frugt og grønt, hvis muligheden er der, så derfor er det også vigtigt at inkludere frugt og grønt i kosten.
Da hundens tarmsystem er forholdsvist kort, kan hunden bedre optage frugt og grønt, hvis cellevæggene er blevet findelt. Ude i naturen spiser de indholdet i byttedyrets mave, som mest består af græs, bær og lign. I maven bliver det nemlig delvist forarbejdet, og dermed nemmere for ulven/hunden at optage.
Det vigtigste er, at alt skal gives råt - især benene. De fleste stejler over brugen af kyllinger, for vi er alle blevet indoktrineret med aldrig at give kyllingeben til hunde. Dette er for så vidt rigtigt, da man mest har brugt kogt eller stegt kylling og ben herfra må aldrig bruges ! De splintrer. Dette gælder alle former for ben. Hvalpene fik kyllingevinger fra de var to uger gamle , først til at lege med og siden til at spise. Senere blev de så introduceret til grønsagsblandingen. Alle former for kød kan bruges, selv svinekød .Og husk at give indmad og fisk en gang om ugen.
Du kan læse mere om historien bag BARF på Dr. Ian Billinghursts hjemmeside http://www.barfworld.com/html/dr_billinghurst/meet.shtml eller i hans bøger om BARF http://www.saxo.com/dk/author/ian-billinghurst.aspx
Er BARF noget nyt?
Mange tror, at BARF er et nyt og smart koncept, men i virkeligheden er der jo bare tale om hundens naturlige og oprindelige foder, som blot er ved at vinde indpas igen efter en lang periode med tørfoder og dåsemad. Dette skyldes især, at mange hunde døjer med allergi, dårlig mave, pelsproblemer, undervægt, overvægt osv. på grund af netop tørfoder og dåsemad.
Hvad skal hunden have at spise?
Hovedingredienserne i en BARF foderplan er som sagt ben og rå kød, og det giver faktisk et væld af muligheder: oksekød, okseben, svinekød, kalkunkød, kyllingekød, lammekød, kaninkød, indmad, fiskekød, æg osv. Alt foder gives råt og som det er. Det vil sige, at hvis hunden eksempelvis skal have optøet kylling fra fryseren, så får hunden rå kylling med kød, knogler og indmad.
Er det ikke farligt at give hunden rå kød?
I disse tider må vi mennesker i høj grad være på vagt overfor salmonella og andre bakterier i rå kød, men der er ingen grund til bekymring, når det kommer til vores firbenede hundevenner. Hundens mave er slet ikke indrettet som menneskets, og hundens mavesyre har en helt anden og lavere PH værdi, som gør hunden i stand til at spise alverdens bakterier uden at tage skade. Tænk på at hunde kan spise både ådsler og afføring uden problemer; noget som et menneske ville blive særdeles syg af.
Er det ikke farligt at give hunden ben/knogler?
De fleste har hørt advarsler om, at en hund aldrig må få ben/knogler i kødet. Det er også sandt, at det er farligt at give hunden ben/knogler, men absolut kun hvis benene/knoglerne har været opvarmet, som det f.eks. er tilfældet i madrester fra aftensmaden. Når benene/knoglerne har været opvarmet, kan de splintre i hundens mund eller mave, men dette sker ikke i rå kød med ben/knogler. Rå ben/knogler splintrer aldrig, da de er blødere og mere elastiske. Alle rovdyr spiser rå ben/knogler uden problemer; også hunden som jo er et 100% rovdyr.
Kan BARF ikke give anledning til fejlernæring?
BARF giver sjældent anledning til fejlernæring, medmindre du giver hunden det samme igen og igen. Variation er det vigtigste, og du bør derfor skifte mellem flest mulige forskellige slags kødtyper. Desuden anbefales det at give hunden en ugentlig bendag hvor den får serveret et stort ben; eksempelvis et okseben fra slagteren. Derudover kan du evt. vælge at supplere med vitamintilskud, mineraltilskud, lakseolie og lignende. Dog bør du aldrig supplere med tørfoder, dåsemad, madrester og lignende, da hele idéen med BARF derved går tabt.
Dette kommer dog alligevel an på din hund. For jeg giver Kia madrester og hjemmelavet mad indimellem og i det hele taget afpasser jeg hendes råfordring og kost til at passe ind i vores liv :o)
Hvor meget skal hunden have at spise?
Når du fodrer efter BARF metoden har du ikke længere en fodringsguide på pakken, men fortvivl ikke, for det er faktisk ret simpelt. Som udgangspunkt skal den voksne hund have ca. 2% af sin kropsvægt i fodervægt om dagen:
Hundens vægt / ca. foder pr. dag
5 kg / 100 g.
10 kg. / 200 g.
15 kg. / 300 g.
20 kg. / 400 g.
25 kg. / 500 g.
30 kg. / 600 g.
35 kg. / 700 g.
40 kg. / 800 g.
45 kg. / 900 g.
50 kg. / 1000 g.
Det vigtigste er, at du bruger øjnene og din sunde fornuft. Hvis hunden er for tynd så sæt portionsstørrelserne lidt op, og hvis hunden er for tyk så sæt portionsstørrelserne lidt ned.
Er det ikke dyrt at fodre efter BARF metoden?
Hvis du normalt fodrer hunden med discount tørfoder og/eller madrester, så vil det helt klart være en del dyrere at skifte til BARF. Hvis du derimod fodrer med de dyre fodermærker, så vil BARF som regel være enten billigere eller nogenlunde det samme prismæssigt. Du kan gøre BARF billigere for dig selv ved at købe det i storkøb og opbevare det i fryseren.
Er det ikke besværligt at fodre efter BARF metoden?
Det er faktisk ret simpelt at fodre med BARF. BARF kan opbevares i portionsstørrelser i fryseren, og så tages der blot en pakke op hver dag, som efter optøning kan gives den efterfølgende dag. Ingen tilberedning; blot optøning.
Giver BARF ikke et værre svineri?
Tanken om en halvædt, rå kylling på stuegulvet er vel ikke den mest ophidsende i verden, men heldigvis behøver BARF metoden ikke at give anledning til et værre svineri. I de fleste tilfælde kan hunden blot få serveret maden i sin skål. Det drejer sig især om mindre kødstykker, som hunden ikke vil ligge og gnave i: kalkunlever, svinekoteletter, hønseæg osv. Større stykker kød som hunden gerne vil ligge og gnave i: en hel kylling, en hel kanin, et griseben osv. kan serveres udenfor eller i et rum hvor gulvet er let at vaske af.
Man kan også lære hunden at spise på en plastikdug eller lign. Kia spiser udenfor eller i sit bur. Hun bestemmer selv :o) Hun må dog ikke medbringe hendes mad i møblerne BVADR !! Er en gang vågnet op til en daggammel skovdue hvor der var blod i hele sengen ADR ADR ADR :o)
Hvad kan jeg forvente af BARF?
En gladere, sundere og flottere hund; dét er det typiske resultat af fodring med BARF. Derudover oplever mange at allergier, pelsproblemer, tandproblemer, maveproblemer osv. forsvinder som dug for solen. Dog må du forvente en forværring af evt. problemer de første par uger, mens hundens system renser ud.
Kia er også blevet mere harmonisk. Der er ligesom balance i hendes energiniveau hvor hun før var hyper til hun faldt udmattet om er hun nu mere harmonisk :o)
Hvordan kommer jeg i gang med BARF til min hund?
Du kan faktisk gå i gang med BARF metoden, så snart du har købt rå kød og ben til din hund. Det anbefales ikke at give hunden en overgangsperiode med både BARF og tørfoder/dåsemad/madrester, dog anbefales det at faste hunden i 24 timer før det første BARF måltid.
__________________________________________________________
BARF HUNDEMAD (skrevet af Marie Unold Kipler www.kiplers.dk)
Princippet i BARF er at alt skal være råt, og at en del af det skal være grønt.
Det svinger meget, hvor meget grønt folk kører med, og man skal nok nærmere se på sin hund fremfor at følge skemaer og kurver.
BARF handler meget om at se på sin hund, og også på hvad der kommer ud af den anden ende, for kun den vej igennem kan man guide sig til
om den får det den skal bruge.
Når man tænker kød er det en god idé at tænke i byttedyr og vælge typer som i princippet kunne være fanget af hunden selv.
Så sikrer man at kalk og phosfor forholdet passer ifht hundens behov.
Altså: Kylling, kanin, and, lam og andre små dyr er mest logiske i
en hunds kost.
Man kan fodre med svin, men det er hårdt for maven, for nogle hunde, så brug det i begrænset mængde.
Okseben er typisk hyggeben de er store og ikke lige sådan at gøre kål på,
men de giver tidsfordriv til mange timer og stor fornøjelse for både hund og ejer.
De kan tilgengæld være hårde for tænderne, og derfor skal man ikke give sådanne ben for tit.
Vi vil jo gerne have at vore hunde har en flot blank pels, derfor er fisk gode i kosten. Især de fede fisk er IN hvis man spørger vore hunde. Sild og laks er let tilgængeligt. Gerne hoveder og haler når vi taler laks.
De spiser det hele hundene, og øjnene er de rene vitaminbomber.
Førhen fodrede vi med 2 måltider om dagen, men nu er vi gået over til ét. Det må være op til den enkelte at vælge hvad der passer ind i ens eget og hundens liv.
Angivelserne i procent er udelukkende vejledende, man skal hele tiden huske at se på sin hund.
Man giver op til 10 % af hundens vægt til den er omkring ½ år.
Dernæst op til 5 % indtil den er omkring 18 mdr.
Voksne hunde som har et normalt aktivitetsniveau skal have 2 % af deres egen vægt.
Hunde som virkelig bruges 3 %.(meget få hunde falder ind under her)
Er ens hund blevet lidt for rund holder man de 2 % af den ønskede vægt,
og giver 50% som kød/ben og 50% som grøntmix.
Ellers hedder det 60-80 % kødfuldeben og resten grønt.
Såfremt man fodrer med grønt!
eks1: hund på 25 kg. Skal have 500g om dagen. 300g om morgenen som er de kødfulde ben og om aftenen 100g grøntmix og 100g andet.
Er det er stor hund skal man dele aftensmåltidet op så det er 1/3 andet og 2/3 grønt. For ellers får de for meget indmad på én gang hvis det er det
der serveres den dag. Og det giver dårlig mave.
Har man en meget sulten hund kan man bare supplere op med det grønne
Det giver en større mæthedsfornemmelse uden at det feder.
eks2: hund på 25 kg. Skal have 500g om dagen fordelt på ét måltid. Feks kødfuldeben, fisk, indmad, kallun.
Af grønt brugte jeg en base som var en pose frossen grønt (typisk gulerødder, broccoli, ærter og blomkål)Til den tilsatte jeg en dåse flåede tomater, og forskelligt friskt grønt:
spinat, squash, mere broccoli, flere gulerødder, blegselleri, agurk, æble, fersken etc.
Det var sjældent at jeg tilsatte mere end 3 slags frugt og grønt til den frosne pose. Men havde jeg andet røg det med. Frugten søder, og mange hunde har en sød tand. Og så er der mange vitaminer i frugt.
Når jeg skriver det i datid, er det fordi vi har valgt ikke at bruge det grønne mere.
Står man med en allergihund siger alle erfaringer mig, at det grønne er en stor hjælp i at booste hundens immunforsvar. Men da ikke alle hunde er allergihunde, kan hunde der ikke er syge, sagtens leve og endda leve mere end godt, på en kost som ikke indeholder grønt.
Jeg ser ingen grund til at bruge grøntpulver, da det alligevel er tvivlsomt hvad 3 slags grønt kan gøre for en allergihund.
Baggrunden for det grønne var at ulvene spiser maveindholdet på de store byttedyr. Men der er ingen forskning der understøtter dette. Det konkluderes på baggrund af at der ikke er noget tilbage når man finder et sådan killsite, hvor ulven har nedlagt og spist sit bytte. Men en begrundelse for de manglende rester skal nok nærmere findes i viden omkring ådselsædere.
Folk som har lavet forsøg med hele store byttedyr, melder også tilbage at hundene ikke spiser maveindholdet, men kun mavevæggen.
Så medmindre man har en hund der er meget glad for det grønne, eller ligefrem er allergihund. Er der ingen grund til at grønsager skal udgøre en del af hundens kost. Og dermed ej heller grøntpulver.
- Brug hellere pengene på et godt kødben!
Får ens hund dårlig mave er det som altid. Er det slemt, så fast hunden.
Giv skåne kost: kogt kylling eller kogt hvid fisk. Er det bare lidt dårlig mave er hytteost og most banan rigtig godt. Ikke alle hunde tror på at banan er hundemad, og så lad være med at tvinge det i hunden.
Jeg er ikke særlig religiøs når det kommer til at det skal være efter BARF principperne. Førhen da vi fodrede 2 gange om dagen gav vi også rester fra middagsmaden såsom pastarester, kartofler og ris. Hunde ER altædende, og det er nok det vigtigste at huske på. At de ikke får en stor ernæringsmæssig værdi ud af disse rester, bør ikke nødvendigvis afholde en fra at give dem.
Hele rå æg med skal gives med jævne mellemrum. Enten i skålen eller udenfor. Nogle hunde kan få tynd mave af de rå æg, så prøv jer frem.
Såfremt hunden ikke spiser skallen skal I nøjes med at give blommen, da der i hviden er et stog som hæmmer optagelsen af B-vitamin.
Råfodrer man en hvalp er det godt at variere kosten en del, hvalpens vitamindepoter er ikke så store, og derfor skal maden varieres over kortere tid, eller man skal give lidt tilskud. Evt. i form af en longovital vitamintablet.
- Vi bruger ikke selv nogle former for tilskud.
Hvalpe skal have lever jævnligt.
Sidst vi havde en hvalp som startede op på det rå, fik den de første par uger 3 måltider om dagen. Om morgenen fik han kyllingeryg, vinger og indmad skåret ud. Eller hakket kanin m. ben og grøntmix. Til frokost torskerogn og hytteost eller A38. Til aften grøntmix og indmad eller andet.
Men det var da vi stadig brugte grønt. Idag ville det se sådan ud:
Kylling, kanin, and, lam, fisk, hest, gris, ko i passende størrelser og indmad samt kallun 2 af ugens dage.
Når man starter op, bruger man ikke andet end kylling den første uge.
En base af grønt tilsat: lever, tun, hakket kød eller hjerte, hvis man bruger grønt. Og et lille natmåltid bestående at hytteret kan være godt, hvis hunden er "lidt sart".
Det er sådan jeg har startet mine egne og alle dem jeg har hjulpet op.
Men der er mange andre måder at gøre det på også.
Frys altid svin og fisk inden brug. Der kan være parasitter, især orme i fiskene. Nogle siger det ikke er nødvendigt. Jeg siger better safe than sorry!
Og sushi restauranterne skal faktisk også fryse fisken i 24 timer inden den må serveres rå.
Giv aldrig tilberedt mad sammen med benene. Mavesyren bliver da for høj til at den kan nedbryde benene, og så kan det give problemer hvis det når tarmene. Det er hvad man siger. Jeg har dog selv gjort det, men aldrig oplevet nogle problemer.
Det er ikke unormalt at en hund kaster benstumper op hvis den ikke kan fordøje dem. Er det noget den lige har spist er det sikkert fordi den har forslugt sig, vend ryggen til, og lad den spise det igen.
Er det fra om morgenen, altså flere timer gammelt, så tørrer jeg det op.
De vil gerne selv spise det igen, men der står jeg af!
Husk på det er bedre for hunden at den kaster noget op den umiddelbart
ikke kan fordøje fremfor at benene laver ravage i tarmene.
Din hund drikker mindre når du råfodrer, fordi der er vand i alt hvad den spiser, forskellen er størst hvis du fodrer med grønt. Der kommer også mindre ud i den anden ende, og det er mere fast.
Er det meget lyst, har din hund fået for mange ben. Er det løst har din hund fået for mange grønsager eller indmad. Du vil opleve at den sover mere efter et benmåltid. Det er fordi den skal fordøje sin mad på en anderledes måde end den er vant til.
Giver man sin hund en alsidig kost, behøver man ikke bekymre sig om den
nu får det den har brug for. Det er ikke meget sværere end at sikre sig at ens børn får det de har brug for. Og jeg tør næsten garantere at inden der er gået en måned, spiser hunden mere alsidigt end man selv gør.
Dr. Ian Billinghurst har skrevet mange bøger om BARF, og Tom Lonsdale har skrevet bøger om Raw feeding. Jill Melström har skrevet bogen functional food. Jeg har mange af dem, men vil ikke anbefale nogen fremfor andre da det handler om hvilken fodringsmetode man vælger. Jeg er selv blevet meget mere afslappet i min måde at fodre på. Man lærer nemlig hen ad vejen.
__________________________________________________________
MAN ER MEGET VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE MARIE KIPLER HVIS MAN HAR LYST TIL DETTE OG BEHOV HERFOR. KONTAKTOPLYSNINGER FINDER MAN PÅ www.kiplers.dk (tror også hun nu er medlem herinde :o))
AF HJEMMESIDER OMKRING BARF/RÅFORDRING KAN JEG UDOVER www.kiplers.dk ANBEFALE: http://www.hundeeksperten.dk/ som Karina Christensen står for.
Det var hende der i sin tid hjalp mig i gang. Jeg mødte hende på www.hundegalleri.dk i den daværende BARF/råfordringsgruppe og jeg var desperat for at hjælpe min lille vapper der led så frygteligt pga. sin allergi og som var holdt op med at spise da hun jo blev syg af sin tørkost (hun kan ikke tåle lagermider som er i alle former for tørkost med korn i)
Den tyske hjemmeside jeg har fortalt om i flere tråde hvor jeg havde købt for 800 kr. bl.a. kaninører, hjortelunger, strudsetarm etc. er her: http://www.zooplus.de/shop/hunde/hundesnacks/vom_wild/kausnacks_elch/11318 man kan også vælge at bruge den engelske. På begge sider er der mange penge at spare i forhold til herhjemme :o)
Hvis man ønsker at købe guffere og lækre lammeben etc. til sin hund i DK og ønsker god service kan man købe ind hos: (link fjernet)
Man kan komme i kontakt med forhandlere for DBC (Dansk BARF Center) her: (link fjernet) man skal bare huske på at der er en form for religiøsitet hos DBC og de vil fortælle meget overbevisende om en masse ting som ikke er sandt for at sælge ud af deres udvalg.
Hvis man vil i kontakt med forhandlere for RHM (Rigtig Hunde Mad) her: http://www.rigtighundemad.dk/ Du vil også kunne opleve en form for religiøsistet inden for RHM og de bekriger mange gange hinanden.
Det er vigtig at man selv danner sig sin mening da man inden for BARF/råfordring skal lave sin foderplan ud fra end hunds behov. Og alle hunde er forskellige, med forskellige behov :o)
De to bedste af råfordringsgrupperne:
BARF-gruppen: http://www.hundegalleri.dk/html/grp_vis.asp?GroupID=2123 (Der er rigtig mange DBC-tilhængere i denne gruppe hvilket ikke altid er lige skægt men der er meget viden at hente)
Råfordring: http://www.hundegalleri.dk/html/grp_vis.asp?GroupID=2123 (Her er der plads til alle. Også dem der fodrer med tørkost OG rådt :o))
Og jah nu er denne gruppe også kommet til :o)
sep 2008
Følger: 59 Følgere: 73 Hunde: 3 Emner: 121 Svar: 774
nov 2008
Følger: 13 Følgere: 37 Hunde: 5 Emner: 126 Svar: 1.721
Måske jeg har misforstået hvad grupper er?!
desuden, læs det lange indlæg for svar, som en anden var flink og skrive
jan 2009
Følger: 53 Følgere: 44 Hunde: 1 Emner: 32 Svar: 93
er det ligemeget med hundens størrelse og race. Men Simba får dårlig mave af det.
Altså, vi giver ham stort set aldrg råt kød (bortset fra hans kæmpe kødben, som han ikke
engang kan lyfte ;b) og han klare sig jo fint?
Altså vi giver ham jo kødpølse og den slags ting, når han har været dygtig... Men ellers får han bare helt almindeligt hunde-mad.
Skal jeg gøre noget hved det? Fordi jeg ville blive SÅ ullykkelg, hvis at der skete
noget hved hans organer, eller hvad det nu hedder!!
jan 2009
Følger: 53 Følgere: 44 Hunde: 1 Emner: 32 Svar: 93
er det ligemeget med hundens størrelse og race. Men Simba får dårlig mave af det.
Altså, vi giver ham stort set aldrg råt kød (bortset fra hans kæmpe kødben, som han ikke
engang kan lyfte ;b) og han klare sig jo fint?
Altså vi giver ham jo kødpølse og den slags ting, når han har været dygtig... Men ellers får han bare helt almindeligt hunde-mad.
Skal jeg gøre noget hved det? Fordi jeg ville blive SÅ ullykkelg, hvis at der skete
noget hved hans organer, eller hvad det nu hedder!!
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 243 Svar: 15.312
Håber at du får nogle pænere svar i fremtiden og hvis ikke håber jeg alligevel at du vil være her og tage det sure med det søde :o)
måsk spørger jeg dumt...
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside