Engelsk Setter Engelsk Setter
Engelsk Setter opringelse/historie:
Den Engelske Setter som vi kender den i
dag, nedstammer sandsynligvis fra
krydsning mellem de spanske Pointer, Springer Spaniel og andre vand spaniels.
Den Engelske Setter har været anvendt som jagthund i meget lang tid, måske så langt tilbage som i det 13. århundrede.
I 1825 begyndte en 35-årig englænder ved navn Edward Laverack sin søgen for at bringe den Engelske Setter ind som en genkendelig ren race.
Hans bestræbelser tiltrak sig opmærksomhed fra en anden forædler, Purcell Llewellin, der tog nogle af
Laverack's Setter og koncentrerede sig om at dyrke hundens naturlige evner.
Llewellin fik så stor succes med denne opgave, at den Engelske Setter i sidste ende blev opfattet som havende
udviklet sig til to forskellige klasser:
Laverack - metodens Settere blev værdsat for deres udseende og elegance, mens Llewellin'- metodens Settere udmærkede sig ved jagt og arbejde i marken.
(Kunne ikke finde mere)
apr 2007
Følger: 52 Følgere: 48 Hunde: 2 Emner: 434 Svar: 2.017
ENGELSK SETTER
Oprindelsesland: Storbritannien
Anvendelse: Stående jagthund.
Klassifikation: FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde), Sektion 2.2
(Britiske og irske stående jagthunde, setters).
Med brugsprøve.
Helhedsindtryk: Middelstor, med stamme linier,
elegant i fremtræden og bevægelse.
Temperament: Meget aktiv, med intens jagtlyst.
Overstrømmende venlig og godmodig.
Hoved: Bæres højt; Langt og rimeligt tørt.
Skalle: Oval fra øre til øre, med rigelig plads til hjernen.
Veldefineret nakkeknude.
Stop: Veldefineret.
Næse: Næsefarve sort eller leverbrun, alt efter pelsfarven.
Godt åbne næsebor.
Næseparti: Moderat dybt og ret kvadratisk.
Afstanden fra stop til næsespids
bør være den samme som længden
af skallen fra nakkeknude til øjnene.
Læber: Ikke alt for hængende.
Kæber, bid: Stærke kæber af næsten samme længde,
med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid,
dvs at de øverste tænder tæt overlapper de nederste,
og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Fuldt tandsæt er ønskeligt.
Øjne: Klare, milde og udtryksfulde.
Farven går fra nøddebrun til mørkebrun; jo mørkere, des bedre.
Kun for hunde med pelsfarven liver belton accepteres lysere øjne.
Øjnene er ikke ovale og ikke udstående.
Ører: Moderat lange og lavt ansatte.
De hænger i smukke folder tæt ind til kinderne.
Ved spidsen er de fløjsagtige,
den øverste del er beklædt med fine, silkeagtige hår.
Hals: Ret lang, muskuløs og tør, med let nakkebue.
Ved overgangen til hovedet er halsen tør,
mens den ved skuldrene er mere kraftig og meget muskuløs,
dog aldrig med løs eller hængende halshud neden for struben,
men elegant i formen.
Krop: Moderat lang
Ryg: Kort og vandret.
Lænd: Bred, let hvælvet, stærk og muskuløs.
Bryst: Dybt underbryst, meget god dybde og
bredde mellem skulderbladene.
Ribbenene er godt og bredt hvælvede;
også de bageste ribben har god dybde.
Hale: Ansat næsten i linie med ryggen.
Den er middellang og når ikke neden for haseleddet.
Den bæres hverken krøllet op eller slapt hængende,
men let buet eller formet som en krumsabel,
dog uden tendens til at vende opefter.
Halen er forsynet med en fane af lange,
nedhængende frynser, som begynder tæt ved haleroden
og bliver længere indtil midten,
derpå igen gradvis kortere ud mod spidsen.
Hårene er lange og blanke, bløde og silkeagtigt bølgende,
men ikke krøllede.
Halen bevæges livligt fra side til side og bæres ikke over ryglinien.
Forpart:
Skuldre: Godt tilbagelagte eller skråtstillede.
Albuer: Godt lavt ansatte, slutter tæt til kroppen.
Underarm: Lige og meget muskuløs med rund benstamme.
Mellemhånd:
Kort, stærk, rund og lige.
Bagpart
Bagben meget muskuløse, også underlår.
De er lange fra hofter til haseled.
Lår:
Lange
Knæled: Velvinklede.
Mellemfod: Hverken drejet ind- eller udefter. Lavt ansatte haser.
Poter: Meget godt polstrede trædepuder, kompakte,
med tætliggende, godt hvælvede tæer
og et beskyttende hårlag i mellemrummene.
Bevægelse:
Fri og yndefuld bevægelse, der giver indtryk af fart og udholdenhed.
Hasernes frie bevægelse viser kraftfuldt fraskub fra bagparten.
Set bagfra ligger hofte- knæ- og haseled på linie.
Hovedet bæres højt på en naturlig måde.
Pels
Hårlag: Fra nakke, på linie med ørerne, er hårlaget let bølget, ikke krøllet,
men langt og silkeagtigt som pelsen i øvrigt.
Fyldige behæng som bukser og som frynser på forbene
næsten helt ned til poterne.
Farve: Sort/hvid (blue belton), orange/hvid (orange belton),
lemon/hvid (lemon belton), leverbrun/hvid (liver belton)
eller tricolour, dvs blue belton med tan eller liver belton med tan.
Der foretrækkes hunde uden store, farvede partier på kroppen,
men spættede (belton) over det hele.
"Belton" er den traditionelle betegnelse for den karakteristiske,
spættede tegning hos Engelsk setter.
Belton er en lille by i Northumberland.
Udtrykket er skabt og udbredt igennem bogen om Engelsk Setter,
skrevet af Edward Lawerack, en opdrætter,
der har haft væsentlig indflydelse på racens udseende i vore dage.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner: 65 – 68 cm, tæver 61 – 65 cm.
Fejl:
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Standarden udgivet af FCI 7 SEPTEMBER 1998
DKK’s Standard Komité, OKTOBER 1998
apr 2007
Følger: 52 Følgere: 48 Hunde: 2 Emner: 434 Svar: 2.017
Engelsk setter er en blid, godmodig, fredsommelig og meget venlig hund, der næsten altid har det glimrende med børn, fremmede og andre hunde. Den knytter sig stærkt til familien og er i det hele taget en meget social, livlig og intelligent hund. Ind i mellem bliver hunden ligefrem beskrevet som "gentleman of nature" på grund af dens væremåde og udseende.
Som med alle andre stående jagthunde kan man godt støde ind i problemer, når man opdrager en engelsk setter: Jagtinstinktet sidder dybt i hunden, men hvis opdragelsen er kærlig og konsekvent og starter tidligt i hundens liv er vanskelighederne sjældent særlig store. Ud over opdragelsen er motion en god måde at tæmme de værste jagtinstinkter. Det kan være lange traveture i skoven eller ture, hvor hunden løber ved siden af cyklen. Fysiske og mentale udfordringer er også velegnede. Hunden bliver sent modnet, og man må derfor indstille sig på perioder hvor en god portion tålmodighed er nødvendig.
Pelsen på en engelsk setter er fyldig, temmelig lang og silkeagtig. Den giver udmærket beskyttelse mod vind og nedbør, husk dog altid på setter ikke har ret meget underpels og derfor hurtigt kan komme til at fryse, Pelsen skal børstes grundigt et par gange om ugen, klippes med jævne mellemrum og vaskes når det er nødvendigt. Plejer man pelsen ordentligt fælder den til gengæld minimalt. Øregangene skal renses for snavs, man skal trimme overflødigt hår væk fra indersiden af ørerne, så håret ikke blokere for det indre øre og giver risiko for infektioner. Hunden egner sig lige godt som jagt- og familiehund.
Engelsk Setter
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside