Forsvaret sin mor fra en grevling {{forumTopicSubject}}

I sommers var vi i skoven og hygget som vi plejet , men så pludselig løber hundene og jeg kalder på dem, Maja kommer med en gang , jeg kan høre en ukjendt lyd og phoco kommer ikke...
Jeg løber med maja ved min side og finder Phoco som står og logrer og skakker på hodet og en grevling som angriber ham...

Maja lystret mig og holdt sig vækk, Men Phoco stod og logret med halen og ville lege. Grevlingen prøvet å bide Phoco men heldigvis så ramt ham ikke Phoco...

Når grevlinger får fatt så bider de til de hører at benet knuses...

Og jeg var så bange for Phoco og så var jeg godt 30 min fra hjem langt oppe i skoven , og skulle jeg bære en 50 kg hund i oppover bakker og ugjevn terreng så har det blivet svært...

Phoco negtet å lystre da han hygget sig jo , Han hadde fået en ny kamerat som "ville " lege og grevlingen bed efter ham...
Kunne se at Phovo syntes dette var hyggelig, da han elsker å møde dyr( han har blevet stanget i hodet af en ko ( uden horn) og negetet å komme da han hygger sig)

Jeg gikk mod Phoco og prøvet å få fat i han halsband, men så løb han bare vækk , og grevlingen kom i mellom os, jeg hadde svært med å gå rundt da det var trær og besværligt for et menneske og gå dær, også ville jeg ikke komme for tæt på grevlingen...

Så bestemte grevlingen seg for at angribe mig , da han stod i midten af os...
Den vendte sig om , lavet en lyd og hopped mod mig, jeg prøvet å komme vækk men faldt da terrenget var besværligt... Jeg hylet meget højt og var meget bange...

Så skiftet phoco fra et glad og legent ansikt til alvor...

Han tog grevlingen i nakken og rysket , lige før den nåede å bide mig , og den døde....

Jeg rystet og var så bange , for jeg har aldrig troed at phoco kan finde på sådan eller være meget beskyttende. Men han forsvarte sin mor når det var alvor...
Alle tanker surred i mit hodet, jeg fikk Phoco fast i et træ og tog en lang pinne for at se om grevlingen var død , men det var intet liv i den...

Phoco var meget anderledes efterpå ... Han virket meget ked af det , som en deprisjon da han var meget anderledes i ca 1 uge efterpå... Han var ikke den samme glade hund,,, Men heldigvis efter 1 uge så blev han glad og fjolled igen...

Jeg har heldigvis ikke mærket at det på nogen måde har forandret han aggresivt på nogen måder...

mødet senere i en anden skov en elgkalv som stod å drikket vand fra en bækk som maja kom til å snuse på da den pludselig dukket op rundt en sving , Maja kom når vi kaldte og begge hundene til og kom i snor da vi vendtet 20-30 min til vi gikk videre...

Vi går ikke i dette omerådet af skoven mere, og ikke når solen er ved å gå ned for da er grevlingen mer aktiv...

Men heldivis så kom vi uden skade... Men det er da meget synd med grevlingen som døde...

Ville bare dele denne forfærdelige oplevelse med dere og om dere måske og¨så har været ud på nogen lignende med jers hunde...

Phoco har ikke nogen problem med andre hunde, går perfekt både med små og store og hanhunder... Han har tilogmed blevet angripet af en lille hanhund efterpå og phoco prøver bare å komme sig væk...

Dette blev meget langt... men men, måtte bare ud med det... Er jo lidt bange for at fortælle det da så mange har imot våres rase..