{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.251 visninger | Oprettet:

At sige nej på ens hanhunds vegne? {{forumTopicSubject}}

De fleste hanhundeejere ved jo godt, at der skal noget til, før opdrættere får øje på ens hund - og VÆSENTLIGT mere, før de vil overveje at bruge den til et kuld.

Derfor kan jeg i hvert fald ikke selv undgå at blive ret smigret, når jeg får en henvendelse af den slags.
Hvor man bliver bekræftet i, at andre også kan se hans kvaliteter.

Det virker bare ikke som om, det er helt legitimt, at man som hanhundeejer har lige så mange krav og forventninger til såvel opdrætter som tæve?
At man forholder sig objektivt kritisk i situationen?

Og næste hurdle er så, at få sagt fra på en pæn måde, uden at måtte ty til mere eller mindre gode undskyldninger?

Input og gode råd modtages med kyshånd smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At sige nej på ens hanhunds vegne?
  • #1   11. jun Afhængig af hvorfor du ikke vil bruge ham, ville jeg da bare forklare det på en pæn måde.
    Om det er fordi du slet ikke vil have ham i avl, ikke føler dét er det rette match, krav du har til tæven/opdrætter osv. smiley

    Sådan ville jeg i hvert fald selv gøre. Altså være ærlig, men så pænt som muligt.
    Du behøver selvfølgelig ikke sige at du ikke kan lide personen, hvis det er det der er problemet, men ellers synes jeg da vi som hanhunde ejere har ligeså meget ansvar for at lave gode og sunde hvalpe, og derfor skal vi også tage ansvaret og kun bruge dem, når vi føler det kan give noget godt og når vores krav er opfyldt.
    Hvor mange krav man har er så helt op til en selv.
    Hvis folk bliver sure over det, så må de jo blive det, for jeg ville personligt ikke tilsidesætte egne værdier for at gøre andre glade, når det handler om levende væsener, og jeg ville have så dårlig samvittighed overfor køberne hvis der blev lavet noget lort med min hanhund og jeg havde visheden til at kunne have stoppet det. (man kan altid få lavet et uheldigt kuld eller en hvalp der bliver syg, uanset hvor meget man har gjort for at det ikke blev, men bevidst ville jeg aldrig gøre det).


  • #2   11. jun Tak for dine tanker og råd "My little" - det er bestemt også min plan at være ærlig, men så diplomatisk som overhovedet muligt. smiley


  • #3   11. jun Tænker det kommer an på hvorfor du ikke vil have hans skal bruges og så sige det som det er. Min skulle ikke bruges da han ikke levede op til mine standarter i avlen. Og længere var den ikke.
    En veninde sagde nej da de købte en familie hund som hun tydligt havde sagt og ville ikke udstille eller ville have skulle bruges i avl. Og det sagde hun så igen da opdrætter henvendte sig. Ærlighed er oftes den bedste vej


  • #4   11. jun Udfordringen er, at jeg bestemt mener, han er egnet til avl, og jeg vil selv stå først i køen til en hvalp efter ham - men hans afkom skal have et kennelmærke, jeg kan stå inde for.
    Hos en opdrætter, der kan se værdien i såvel arbejdstitler, udstilling og mentalbeskrivelse. smiley


  • #5   11. jun Så fortæl dem det

    Aslan lavede to kuld hos os, som DKK henviste. Vi sagde nej til to andre tæveejere da vi syntes fire kuld på en han i så lille en race var for mange


  • #6   11. jun Jeg har stået i den situation at måtte sige nej til en opdrætter, der ville bruge min hanhund, men som lavede noget avl jeg slet ikke ville kunne stå inde for. Noget jeg helst ikke ville have mit navn klisteret på på nogen måde. Jeg sagde egentlig bare nej uden nogen superfin argumentation andet end at jeg syntes det var en dårlig ide. Og ja, hun blev lidt stødt på manchetterne, men pyt med det.
    Jeg fortalte det til opdrætter af min hund og hun blev ret lettet over at jeg havde sagt nej. Hun havde selv sagt nej til damen kort forinden smiley


  • #7   11. jun Jeg synes det er helt og aldeles fair at hanhundeejere også har krav.
    Sig det som det er. "Jeg stiller ham til rådighed til tæver, som opfylder kravet om xxx og xxx". Så holder du bolden på din banehalvdel, og siger hvad du ønsker, og derimod ikke (direkte) hvad tæven ikke har.
    Nogle hanner har hjemmesider, som beskriver deres opnåelser/resultater samt krav til eventuelle tæver. Så sparer man forklaringer og kan henvise dertil. Det giver åbenhed for alle.


  • #8   11. jun Min veninde har en hanhund i en talmæssig lille race. Hendes hund er brugt til flere kuld med gode resultater, og alt er godt.

    Veninden blev så kontaktet af en tæveejer, som er formand for en specialklub i et naboland, som forespørger på venindens hanhund. Min veninde svarer retur til tæveejer, at hun kun vil lade sin hanhund parre tæver, som er testet for en bestemt sygdom (det er ikke et krav i racen at teste, men det er en lortesygdom, så det jo flere fri+fri parringer der laves, desto hurtigere kommer sygdommen under kontrol).

    Tæveejer oplyser, at hun ikke vil lade sin tæve teste, så veninden svarer, at i så fald vil det ikke blive hendes hanhund, der skal bruges. Tæveejeren skriver så "ved du godt hvem jeg er?" smiley Og veninden svarer iskoldt tilbage "ja, og nu ved du at jeg er hende, der ikke lader min hund parre tæver, der ikke er testet" smiley

    Så hold fast i hvad DU mener er vigtigt, og vær ærligt om hvorfor. Det kan uden tvivl give sure miner hvis du siger nej, men nu er det jo heldigvis din hund og dit valg smiley


  • #9   11. jun ELSKER den opbakning, man altid kan finde herinde. Nu føler jeg mig ret godt klædt på, til at sige nej tak smiley

  • #10   11. jun Nice, Anne! Man skal stå fast på sine værdier.
    Tænk at forsøge at overtale en anden med sit navn på den måde. Shit hvor flabet.


  • #11   11. jun Jeg havde også flere forespørgsler på Albert trods jeg har aldrig annonceret ham på nogen måder til avl. Men der havde så alligevel været øjne på ham.
    Jeg sagde ja til 2 tæver hvor af det ene kuld ikke blev til noget, men jeg har det så godt i maven med, at jeg sagde nej til andre.

    Ved nogen viste jeg at der lå noget sygdom i linjerne og andre ville jeg slet ikke lige navn til


  • #12   11. jun Da jeg havde schæferen, lavede han i alt 7 kuld.

    Jeg fik forespørgsel fra en kendt, både konkurrencehundefører og opdrætter, der godt ville bruge min hanhund.
    Et hurtigt kig på DKK´s web afslørede et "index-tal" (mener jeg det hedder), på under 100. Det skal være over 100 for at være raceforbedrende (HD mæssigt), så jeg sagde nej.
    Det blev han ret sur over og sagde, at tæven ville blive parret under alle omstændigheder.
    "Fint" sagde jeg, så er alt jo helt som det skal være .. noget i den stil.

    Han fortalte det så to steder - i by og på land - og det "sjove" var, at det ikke blev ham, der var idioten. Næ, det blev mig, der i Jylland var hende "den storsnudede københavner" (jeg boede i Haslev, men jyder har tilsyneladende lidt svært ved geografi smiley ), fordi jeg ikke ville lade min hund lave hvalpe hos ham.

    Jeg har iøvrigt besluttet mig for, at ingen af mine hanner skal lave hvalpe i Danmark .. af den simple årsag, at opdrættere herhjemme, sælger til alle der har penge .. og det vil jeg ikke biddrage til for det første.

    For det andet, er Tjab nok ikke skide meget egnet til "hr og fru Danmark familiehund".

    Så respekt for jer, der siger nej. Det er ikke sikkert, at det rykker noget, men I har da i det mindste moral.


  • #13   11. jun Jeg fik også et par forespørgsler på Iroh i hans tid. Der var det heldigvis ret lige til at sige nej, for selvom han var sød og sjov, så var han en rigtig mandagsmodel og besad ikke egenskaber jeg tænkte ville forbedre racen synderligt ??

  • #14   11. jun Selvfølgelig må/kan/bør hanhundeejeren stille krav i forbindelse med en evt parring.

    Da min malteserhanhund stadig levede, ringede de en dag fra dyrlægen. De havde en løbsk maltesertæve, som ejeren gerne ville have hvalpe på, og dyrlægen spurgte, om de måtte sende hund og ejer til mig.
    Jeg blev lidt overrumplet, og sagde ja.

    De kom, tæven var alt for stor og levede overhovedet ikke op til standarden, så allerede inden jeg kendte tævens afstamning etc, var jeg stået af.
    Jeg sagde så, at det ikke var en god ide, hvilket de slet ikke kunne forstå smiley

    Min hanhund ignorerede så også tæven, så det blev slet ikke aktuelt at prøve.
    Tævens ejere mente, at der nok var noget i vejen med min hanhund, hvor jeg jo så kunne fortælle dem, at tæven ikke var højløbsk, og at min hanhund ikke gad spilde krudtet på det smiley

    Det var nogle ret fornærmede mennesker, der kørte hjem igen.


  • #15   11. jun Altså jeg har det jo ret nemt - Sten havde overbid. Det blev rettet, fordi det var stort nok til at give gener, så det er minimalt nu, men det er i reglen nok at sige "han har overbid, så han skal ikke avles på".

    Nu hverken udstiller vi eller konkurrerer, så det vrimler ikke med den slags forespørgsler fra gode opdrættere, den typiske forespørgsel jeg får er fra nogen der synes han har en flot farve eller en god størrelse (han er lille for en hanhund)
    - der er mange andre grunde til, jeg ikke ville avle på ham, men overbid er også til sådanne forespørgsler en nem måde at lukke den på.

    Men ellers enig med de øvrige - vær høflig, men ærlig, selvfølgelig har du da også lov at have krav til tæver.


  • Cookie
    Cookie Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 6 Emner: 6 Svar: 621
    #16   11. jun Jeg sagde nej til 8 tæver af forskellige årsager som linjer, sundhed, farve, ejer osv.
    Flere blev fortørnede, men sådan var det nu engang.
    Jeg synes godt man må have lov både at have principper, men det er som om man som hanhundeejer bare skal lade ham parre alt, nåt tæveejer mener det er guld, han/hun kommer med.



  • #17   12. jun Fordelen ved at have en i DK sjælden race er, at vi aldrig er blevet spurgt. Og var vi, havde svaret blot været, at han har navlebrok og må ikke bruges.

  • #18   12. jun @8: Sej veninde du har smiley
    Men faktisk underligt at, der er tæveejere, der forventer at man som ejer af en hanhund ikke skulle kunne finde på at stille nogle krav til tæverne. Det er somom man formodes at synes at det er helt OK at hanhunden får lov at få et 'put' og at man som ejer får en stak tusindlapper i foret.
    Med Clinton er det ret enkelt. Han er en rigtig rigtig god Irsk Terrier både eksteriørt og mentalt. MEN han har en kuldbror, der bare lige er postgangen bedre. Derfor er der lavet to kuld på helbroderen og ikke på Clinton. Racen er så lille at man virkelig skal tænke genpulje når man avler. Clinton vil ikke tilføre genpuljen yderligere bredde.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 64 Emner: 18 Svar: 2.150
    #19   12. jun Jeg har, som tæveejer, ikke bare forventet, at hanhundeejere skulle sige ja, når jeg er kommet med en forespørgsel. Jeg har (selvfølgelig) fortalt om linjer, sundhedsresultater og sind hos tæven, jeg ønskede parret. Så kunne hanhundeejeren tage stilling til, om det var et match, de ville lægge hanhund til.


  • #20   12. jun Jeg er gennem tiden blevet spurgt af flere yorkie-folk, både med og uden fci-stambog, om de måtte bruge Cujo.

    Jeg ville elske, at have et afkom efter ham!
    Men allerede da han var ung, opdagede jeg, at han har let forstørret hjerte og det ønskede jeg ikke at avle på.
    Heller ikke selvom det reelt er uden betydning og han ellers står knivskarpt efter racestandarden (lige pånær den kortklippede pels).

    Det blev lidt nemmere at svare nej, da han blev kastreret.

    Men selvfølgelig må (skal!!) man, som ejer af hanhund, stille krav til tæven og opdrætter.
    Man skal jo kun lægge eget og hundens navn til noget, man selv kan stå inde for og kunne sige "sådan en hvalp, fra den opdrætter, ville jeg selv gerne have".

    smiley


  • #21   12. jun Endnu engang tak for alle de (nye) input.
    Jeg må indrømme, at jeg nok lidt "frygter" samme oplevelse, som Martine.
    At det er mig, der er storsnudet, når jeg ikke vil lægge hanhund til en parring med den tæve og/eller med det kennelmærke...
    Men så overlever jeg sikkert også det smiley


  • #22   12. jun Når jeg sidder og læser med i tråden så er det næsten som om, at man ikke bare " må" sige nej, han skal ikke bruges i avl.

    Jeg købte ikke Albert med henblik på avl, så burde jo bare kunne sige nej tak.
    Men det er som om at man skal finde en undskyldning for det.



  • #23   12. jun Ikke en undskyldning men en forklaring

    Men man behøver ingen

    Det er end egen hund jo


  • #24   12. jun For mit vedkommende er det ikke nogen hemmelighed, at jeg virkelig håber, han skal bruges i avl.
    Men ikke til hvad-som-helst smiley

    Jeg sagde nej et par gange med Aqui, fordi tæverne ikke var i DKK (sorry, det må jeg ikke ifølge købskontrakten) og en enkelt gang med Luf, fordi jeg aldrig ville tilgive mig selv, hvis en hvalp efter ham, fik samme følsomme sind, og havnede hos nogen, der ikke kunne se, forstå, håndtere og elske det.

    Jeg vil også nemt kunne sige nej, hvis der bliver spurgt på Nimbus, for jeg synes ganske enkelt ikke, han er tilstrækkeligt racetypisk.


  • Cookie
    Cookie Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 6 Emner: 6 Svar: 621
    #25   12. jun Man bliver upopulær uanset årsag og hvordan det siges. Det er ihvertfald min erfaring fra Boxerverdenen, og jeg tror såmænd ikke det er anderledes andre steder.
    Idag gider jeg ikke besværet med det, da jeg har set hvordan man slagtes på SoMe når noget ikke går godt.
    For det er på mystisk vis også altid hannens skyld.
    Og så bliver jeg pissed. Både på egne vegne og på andres vegne.

    Nogle skal også blande sig i hvis han parrer en tæve med f.eks C hofter, når nu de fik nej fordi sundheden enten var mangelfuld eller bare ringe (også på aner) uden at de overhovedet tænker på index eller aners sundhed.
    Det kræver så meget med al det ævl og kævl der bliver.


  • #26   12. jun Vi havde også en der snød os...

    Utroligt folk gider..

    Vi havde normal en pris der hed 4000 hvis tre eller færre hvalpe, hvis fire eller flere en hvalps pris

    Vi syntes det var en fair måde for tæveejeren

    Det blev så ændret til en hvalps pris uanset antal da en snød os og sagde de fik to hvalpe og vi via DKK senere fandt ud af at de ledte efter nogle af aslans hvalpe uden tavle...

    Pokkers altså!

    Pengene var vi ligeglade med. En spids kostede 5000... men de skadede racen at de ikke fik stambog alle sammen fordi de ville spare 1000 kroner

    Så ja selv ved en tæveejer hvor der er styr på tingene kan man opleve at fortryde en parring smiley


  • #27   12. jun @21: Nu har der aldrig været ret mange danske opdrættere af Irsk Terrier og de fleste af de få har som regel haft mere travlt mere travlt med at bagtale hinanden end at forsøge at arbejde sammen for at forbedre racen i DK. Ikke en kreds af mennesker jeg havde lyst til at omgås - derfor mine køb af hunde i Sverige smiley Jeg var ret ligeglad med at de syntes jeg var hovskisnovski og snoppet fordi jeg købte hund af 'fjenderne hinsidan'.
    ... og alligevel ville en af dem åbenbart gerne have lov at bruge en hund fra fjendens lejr i sin avl. Og ja, han var langt bedre end hvad man ellers kunne få i DK smiley


  • #28   12. jun Mette, jeg har også prøvet at en ikke havde mange pæne ord at sige om Albert, til en anden opdrætter.
    Alligevel spurgte hun på ham og da hun fik et nej, spurgte hun for nogle andre. Det blev også et nej

    Cookie, selvom at det ikke ville påvirke mig at sige nej, så er det utroligt at man møder folk der kan blive forarget over et nej smiley


  • #29   12. jun staff mom For min skyld må man gerne bare sige nej tak, uden yderligere forklaring. Jeg kan dog godt lide, at give en forklaring, i hvert fald når der er en, som ikke bare er "jeg kan ikke lide dig".
    Hvis vi lige leger at jeg ville bruge Teemo i avl (Det vil jeg ikke), så ville der være krav til at tæven havde dna test og mentalbeskrivelse bl.a. Det er ikke normalt i racen i hvert fald ikke i DK at gøre. Hvis det var det eneste minus jeg havde på tæven, og ejer var helt fast besluttet på at Teemo var bedste match, kunne det jo være de kunne få de to ting gjort, så de kunne bruge ham. Jeg tvivler på det, men de ville jo så have muligheden for at komme til at leve op til mine krav smiley
    Men tæveejer har selvfølgelig ikke krav på en forklaring, og jeg ville heller ikke finde på en forklaring som undskyldning, men hvis jeg bare siger nej tak, uden at forklare om krav, så rykker jeg jo aldrig på hvad tæveejerne tester for inden avl.


  • #30   13. jun De få gange jeg har prøvet at nogen ønskede at bruge min chihuahua, så var det ret nemt at sige nej, han var nemlig kastreret smiley smiley smiley

  • #31   18. jun Da jeg havde goldenhanner ringede der en dag ved 19 tiden en fremmed dame. Hun spurgte om det var mig der havde den hanhund der hed XXXXXXX. Og det var det jo. Om hun måtte komme og få sin tæve parret NU?? Jeg undrede mig og udspurgte hende lidt. Hun var i Karlslunde, men den hanhund hun havde udset sig der, kunne ikke parre alligevel. Hmmmmmmmm, jeg gættede hvilke hanhund det var og det undrede mig. Bortset fra at tæven ikke var klar. Hun NÆGTEDE at det var for tidligt/sent med tæven. Jeg var mere end skeptisk. Så sagde hun "de magiske ord": "Det er din hund der har A-hofter, ikke??" Jeg svarede Jo da. Og spurgte hvorfor hun spurgte om det. Så svarede hun at hendes tæve havde C-hofter, så derfor var det vigtigt at hanhunden havde A-hofter.
    Jeg bad hende undlade at avle på den tæve, men hun blev vred på mig og grov overfor mig. Og endte med at køre 10 km. længere ned langs Køge Bugt, hvor hun fandt en hanhundeejer, som var ligeglad med hvalpene og bare ville have de penge en parring gav.
    Jeg havde det SÅ godt over min beslutning.


  • #32   18. jun Med Gaia havde jeg den lidt underlige "fornøjelse" at måtte afvise at lægge tæve til en hanhund - en dame i byen med en BC-han, som altså ville være HELT perfekt til hende. Man skulle jo mene, at som tæveejer burde det være nok med et "jeg hverken vil eller har mulighed for at have et kuld hvalpe, med alt hvad der indebærer", men nej, det endte ud i en større diskussion om, hvorfor hendes hanhund ikke skulle parre min tæve, når hun kom i løb, og hun var vældig fornærmet over det smiley

  • #33   18. jun Jeg har en gang oplevet at gå med Ace i en lukket hundeskov da nogle slap deres hæjløbske tæve ind med vilje. Jeg nåede kun lige at få ham væk og i snor

    De ville gerne have bc hvalpe... jamen for helved da... for det første er det ikke måden, og for det andet var han karelsk bjørnehund blandet med bc og islandsk fårehund... jeg har dog aldrig oplevet noget lignende siden og jeg tænker at den slags sigen fra heldigvis er få smiley

    Men jeg glemmer dem aldrig


Kommentér på:
At sige nej på ens hanhunds vegne?

Annonce