{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.303 visninger | Oprettet:

Bliver man nogensinde klar? Hvalpe {{forumTopicSubject}}

Ja som overskriften siger...
Bliver man nogensinde klar til det første kuld hvalpe?
Nu sidder jeg her med en tæve, der er kommet i løbetid.... Herpes vaccinen er bestilt og er lige om lidt...
NU kommer det altså tæt på! smiley
Mig som aldrig skulle avle..... jeg sidder og venter på dagen.. dagen hvor mit "guld" skal parres... Og så er der altså ingen vej tilbage..

Det har været planlagt længe, og jeg har systematisk gennemgået alt nødvendigt... Men NU kommer nervøsiteten og bekymringerne...
Der er så meget der kan gå skævt...

hvad siger i? skal jeg have flossede nerver de næste 2½ måneder ?

Skal lige siges at jeg selvfølgelig også er super spændt på det hele smiley



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bliver man nogensinde klar? Hvalpe
  • #3   19. jan 2018 Linda - eksteriøret siger vel lidt sig selv smiley
    der er de lidt mere bygget som en malle...

    Mentalt er det en helt anden hund... også anderledes end en malle... Har en gang hørt dem beskrevet som en mellemting imellem schæfer og malle... og det rammer vel egentlig meget godt smiley

    Fantastisk race (hvis du spørger mig smiley )

    Vi skiftede fra schæfer, da jeg ikke magter deres helbred (eller mangel på samme) længere... Ønsker ikke at sige farvel til flere hunde i en alt for ung alder smiley


  • #4   19. jan 2018 Trine - ja det håber jeg da smiley
    altså at jeg kommer til at elske det. Lige om lidt er der i hvert fald ingen vej tilbage smiley

    har ingen børn, så den følelse kan jeg ikke rigtigt sætte mig ind i smiley


  • #6   19. jan 2018 Det var mig i juni måned... og svaret er JA. Men ikke 2 1/2 måned, men 4 1/2 smiley

    God arbejdslyst;)


  • #7   19. jan 2018 hmmm.... der er mere knald på end hos schæferen... Meget mere knald på... smiley
    Jeg har ikke personligt arbejdet med en malle, men kender da flere.. Og skulle jeg vælge en af de to, de læner sig op ad, er det nok mallen...
    Men det kommer meget an på, hvilke linjer man vælger. Der er kæmpe forskel.

    De er kloge, lærer super hurtigt (dermed også fejl) og stiller ikke spørgsmålstegn ved noget... Beder jeg Resy om noget, prøver hun... ingen tøven... hvilket så også har givet nogle skrammer en gang imellem smiley
    Utrolig hårdfør race generelt smiley
    Der er FULD skrue på, og det synes jeg personligt er fedt smiley


  • #8   19. jan 2018 smiley smiley smiley smiley

    Du er ikke rar nu CH smiley

    Gik ud fra du mente at mine nerver ville være flossede i 4½ måned smiley


  • #9   19. jan 2018 CH - læste dog at du ikke var med ved parringen?

    Jeg frygter at jeg kommer til at tage afsted med hende alene... Kommer lidt an på hvornår hun er klar...
    Og tanken om det i sig selv er lidt skræmmende smiley


  • #10   19. jan 2018 Jeg var heldigvis ikke med ved parringen, den klarede manden mens jeg passede Cof.

    Og jo, det var dælme 4 en halv...
    Og så plus det løse - pludselig går tankerne på hvordan de klarer sig i deres nye hjem...


  • #11   19. jan 2018 Åh gud da smiley

    Jeg regner med at beholde en selv, så det må da være en lille trøst når alle de andre flyver fra reden smiley

    Syntes selv jeg var super godt forberedt... På næsten alt. Lige fra kejsersnit til evt kuldreduktion (de er kendt for at få et helt fodboldhold MED udskiftere ad gangen) ... men nu kommer jeg helt i tvivl smiley


  • #12   19. jan 2018 Haha..
    Det er om at tage en ting ad gangen...
    Og ting kommer der masser af smiley

    Det er en kæmpe oplevelse, men nøj, jeg er glad for at være på den anden side.


  • #13   19. jan 2018 for resten CH... i valgte at stole på hanhunden i huset fremfor progesteron testen kunne jeg læse? hvilken test brugte dyrlægen ?

    Leroy plejer at fortælle hun er klar på dag 11 HVER gang, og dyrlægen har rådet mig til at følge ham fremfor en test.....


  • #14   19. jan 2018 Ja... og mig som aldrig skulle avle... ha ha smiley

    Men har gjort det bedste forabejde jeg kunne præstere... så må vi se om det er godt nok smiley


  • #15   19. jan 2018 Jeg ville klart lytte til hanhunden igen. Det var HELT perfekt. For hulen, der blev 11 hvalpe ud af det smiley

    Progesterontesten - jeg hitter lige navnet på den senere.


  • #16   19. jan 2018 Haha - det bliver spændende at se hvad du synes om det smiley

  • #18   19. jan 2018 ANER ikke hvordan jeg har det, når jeg står på den anden side smiley
    Det er ikke noget du vil prøve igen?


  • #19   19. jan 2018 Aldrig igen.
    Det er slet ikke os. Alle de bekymringer, alt det arbejde og det enorme kompromis tæven indgår.

    Nix bix.
    Men en meget givende oplevelse med et ton af grin smiley


  • #20   19. jan 2018 Linda - Nej det er de ikke smiley
    Resy kan til tider være lidt støjende, men det er vist almindeligt tævehysteri, og SLET ikke i stil med vores schæfere smiley

    For pokker vi kan have 2 hunde, der tumler helt tosset midt i stuen, og det eneste vi kan høre, er kløer mod gulvet smiley

    ELSKER schæferen, men det er en ting jeg ikke savner... det er overdrevne lydniveau smiley


  • #21   19. jan 2018 CH - ja..... det er hårdt for dem, det er jeg ikke i tvivl om... Og det huer mig ikke spor, at sætte træningen i bero så længe...
    vil stadig træne med hende, men en drægtig tæve for fuld skrue på en agilitybane er nok ikke det mest forsvarlige smiley
    Så den forsømte lydighed, må der arbejdes lidt på i stedet smiley


  • #22   19. jan 2018 Jeg er altid klar, mega klar. Er super forberedt på hver en detalje, altid.
    Men når jeg så ankommer til parring, er jeg altid ved at bakke ud. Det er jo for pokker ikke sjovt for tæven, og absolut ikke for hendes skyld man starter sådan et projekt. De tanker skal jeg altid lige over.


  • #23   19. jan 2018 Malene - det er også lidt den jeg står med nu ..... Dejligt at høre at det ikke kun er mig smiley

    Nej det er da absolut ikke for hendes skyld... Sidder og kigger på min lille glade tæve, der vimser glad rundt, og tænker at om 2 måneder er hun "fed" og besværet og tæt på at skulle igennem et smertehelvede...

    Er sikke rpå at hun tilfører racen noget godt, hanhunden ligeså... de er begge sunde og raske, og komplimenterer hinanden super godt mentalt, og kommer til at lave nogle super lækre driftige hvalpe, de nye ejere får mange gode timer sammen med....

    Og jeg har holdt mit ord overfor opdrætter, da hun valgte at sende sin eneste tæve helt til Danmark med håbet om at hun som den eneste ville føre linjen videre...

    Men puha... smiley



  • #24   19. jan 2018 Jeg har lavet 4 kuld i tidernes morgen - på en schæferhund.

    Hun bakkede til hannen, lagde halen til side og STOD bare stille !!! Hvis det gjorde ondt på hende, var hun edderdylme god til at skjule det ihvertfald smiley
    Hun fødte første gang 12 hvalpe uden nogle former for hjælp - hun var stille og rolig og klarede det fint.
    De tre andre kuld var pånær det 3. over 10 hvalpe hver gang.
    Jeg reducerede ikke i antal - der røg en i 1. og 4. kuld, men ellers voksede de op og tæven kom sig hurtigt.

    Jeg synes det er en GIGA stor oplevelse - og har man en sund og rask tæve / race, er der såmænd ikke det vilde at være nervøs over - min mening.

    At min veninde så røg ind i ALT hvad der kan skrabes sammen af problemer er en anden ting - men er hollænderen blot en 10. del så skrap til at føde / opfostre hvalpe, som schæfer og malle kan du roligt læne dig tilbage og "nyde showet" smiley


  • #25   19. jan 2018 Det er helt og aldeles hæsligt indtil fødslen er overstået.... Fra parring til evt. scanning... Ventetid, er der nu gevinst... Gad vide hvor mange der er....
    Fra scanning til røntgen... Uhh, hvor mange er der.. Forhåbentlig ikke for mange.... Heller ikke for lidt...
    Fra røntgen til fødsel SÅ går nerverne amok. Går det nu godt, er der nu styr på det, har alle hvalpene det godt, vil hun passe dem osv. osv.

    NÅR de så er født, så er det også lidt spændende de første uger at tjekke at alle nu tager det på de skal, men slet, slet slet ikke i samme omfang som før, for når man først er ovre fødslen, SÅ går det som regel fint derfra.

    Og så spurter man rundt i 8 uger med gulvvask, hvalpehygge, gulvvask, rengøring, vasketøj, gulvvask, hvalpehygge.... Gulvvask.....
    Og så liiiiiige lidt mere hvalpehygge..... Og så er de sgu' pludselig rejst hjemmefra og man har en kæmpe ro i huset, med den ene hvalp man har beholdt.

    Det er super givende og hyggeligt.
    Men må indrømme, at jeg aldrig putter min tæve i avl uden selv at skulle beholde en hvalp.
    Simpelthen fordi det ikke er umagen værd, bare at lave hvalpe, for at lave et kuld til andre. Hverken for mine tæver eller mig. Mine tæver vil helst være fri og jeg vil helst kunne arbejde med dem hele tiden og slippe for fremmede i mit hjem konstant i 5-6 uger - Så det er kun umagen værd når jeg selv skal bruge en hvalp. smiley

    Men for dælen hvor er det fedt at kunne følge sin egen hvalp helt fra første tanke og så igennem hele opvæksten. Det er noget helt, helt andet end at købe en hvalp - Og det er virkelig nogle sjove oplevelser man får.


  • #26   19. jan 2018 Martine - Thanks smiley

    Der skulle ikke gerne være problemer... Hollændere plejer at klare det fint (Resy er dog selv født ved kejsersnit)

    Så jeg håber selvfølgelig ikke at der går noget galt smiley

    Vi var uheldige.... eller... uopmærksomme var vi.. Og Leroy var hurtig som en ninja for et år siden... Den snu rad havde SLET ikke ænset hende et blik i 3 dage... 15 sekunder ude af syne og VUPTI så hang de sammen... hun skreg.... åh så hjerteskærende... det Gjorde SÅ ondt inde i mit hjerte.. Og det var jeg slet ikke forberedt på smiley
    Har dog ladet mig fortælle at det kun er første gang, så håber på at det bliver mindre dramatisk denne gang.
    (heldigvis var det aaaaalt for sent i løbetiden og hun gik tom)


  • #27   19. jan 2018 Altså de tæver som mine hanner har parret har for nogles vedkommende været førstegangs og jeg har aldrig hørt en lyd fra nogen af dem ...

    Så måske er hun bare en lille krukke og ville sige "det var IKKE mig Mor, der var fræk - det var ham den dumme Leroy" smiley smiley smiley smiley


  • #28   19. jan 2018 Menellis - Synes også det er super fedt at jeg har "designet" min egen hvalp... Jeg ved lige nøjagtigt hvad den kommer til at bestå af. Det glæder jeg mig lidt til smiley (okay MEGET )

    det tog en KRIG at finde den helt rigtige hanhund...Genpuljen er jo ikke så pokkers stor i den race... Men et mix af de to? ja tak ! smiley

    åh gud det bliver nogle hårde måneder jeg går i møde ...
    Jeg bliver frygtelig at være i nærheden af smiley



  • #29   19. jan 2018 Jeg kan så dele, at de ikke kun skriger ved første parring... Ikke i min race i hvert fald. De er meget verbale og tydelige i sproget. Tæverne fortryder gerne når hannen hænger fast, kaster sig rundt og skriger. Det er voldsomt hvis ikke man er forberedt. Man skal lynhurtigt hen og støtte dem, for at de ikke forsøger at vriste sig fri.
    Derfor parrer jeg også max to gange. Ingen grund til den oplevelse mere end højst nødvendigt.


  • #30   19. jan 2018 smiley smiley smiley
    Muligvis ... Eller måske bare skruphysterisk fordi hun ikke kunne komme væk smiley

    håber i hvert fald at det går bedre anden gang smiley Og at manden kan tage med, så JEG ikke bliver hysterisk smiley smiley


  • #31   19. jan 2018 Bellen sagde heller ikke en lyd, men han skulle ikke gøre så meget væsen af sig, så fik han besked.

    Hun sagde ikke en lyd under fødslen, hørte aldrig et piv.
    Men diegivningen var grum ved hende.


  • #32   19. jan 2018 Malene - åh nej smiley smiley smiley smiley


  • #33   19. jan 2018 CH - 11 er dælme også mange at have hængene i mælkebaren i flere uger smiley

  • #34   19. jan 2018 Gå ind til det med åbent sind, så skal det hele nok gå fint - ligesom når vi selv får børn smiley

  • #35   19. jan 2018 jaahh, har jo en helt anden race men har haft mange hvalpe....eller rettere kuld, for i gennemsnit får de jo kun to hvalpe pr. kuld, det er pomeranians vi har. me over ca.25 år er der jo blevet en skare rødtopper.
    der har været 3 kejsersnit hvalpe der lå på tværs, men ellers er det forløbet såfint det gør det som regel.
    held og lykke med din skønne tæve glæder mig til (godt) nyt. smiley
    Rødtop sidste skud på stammen fra oktober 2016


    profilbillede
  • #36   19. jan 2018 Takker rødtop smiley

  • #37   19. jan 2018 Endelig, hvor bliver det spændende at følge smiley

    De næste måneder bliver en lang venten, men jeg for mit vedkommende, er oplevelsen og det at få en hvalp, man har fulgt fra fødslen hele ventetiden og alle bekymringerne værd.

    Ghini kom med et enkelt piv ved første parring, anden gang sagde hun ikke en lyd. Cala har haft et enkelt kuld og sagde heller intet under parringen.

    Hollænderen er jo også en let og sund race, så jeg kan forestille mig, at tæverne klarer drægtighed og fødsel fint og forholdsvis ubesværet.

    14 dage før fødsel spænede Cala stadig rundt med ret høj hastighed og 10 uger efter fødsel var hun i samme kondition som før hun fik hvalpe.

    Her præcis 14 dage før sammen med halvsøster Bianchi


    profilbillede
  • #38   19. jan 2018 Jeg forstår simpelthen ikke de folk, der går ind til det at få et hvalpekuld uden betænkeligheder overhovedet...
    "det bliver sååå hyggeligt"
    Det er muligt at det gør det.. Men indtil videre synes jeg forarbejdet har været spændende, og nu begynder det at blive nervepirrende ...


  • #39   19. jan 2018 Kirsten - ja heldigvis er alle odds på vores side mht fødsel .... det BURDE gå som smurt smiley
    Hendes mor har fået to kejsersnit, men ingen andre tæver i linjerne har haft lignende problemer, så satser på at det går godt smiley

    Tæller ned til dag 11 smiley

    Hanhundeejer er klar og venter bare på "go!" fra os smiley



  • #40   19. jan 2018 Der flyver mange tænker gennem hovedet på en under sådan et forløb.

    I første omgang om tæven overhovedet er drægtig, når det er sikkert, er der bekymringerne for hvordan tæven klarer fødslen og hendes ve og vel har simpelthen førsteprioritet. Jeg ville være frygtelig ked af at miste et kuld hvalpe, men tanken om at miste tæven er næsten ubærlig.

    Så er der alle tanker om hvalpene nu også udvikles som se skal, om det er de rigtige hvalpekøbere, man har valgt osv.

    Trods det synes jeg det er en kæmpe oplevelse og gør det gerne igen, men man skal ikke tro, at alt bare er lyserødt og ren lykke, det er hele følelsesregisteret der er i spil.


  • #41   20. jan 2018 Hmm vi har opdrættet i 13 år. Det er blevet til 8 kuld. Kun én gang har jeg oplevet at tæven har småpebet under hele parringen og det var ved vores seneste kuld. Det var tævens 3. kuld og derned 3.parring. Måske han låste skævt i hende. Hanhunde kan vel også være mere eller mindre veludstyrede. Vores dyrlæge frarådede faktisk at vores første han parrede naturligt, da han bestemt ikke manglede noget...
    Mine sealyham-tæver er bund liderlige, for at sige det på gammeldags dansk. De bakker op til hannen og står helt stille, normalt uden et kny.
    Har lige fået parret min Airedale i sodste uge. Det passede så bestemt ikke damen. Både min egen han og progesterontest/skedeskrab/vagioskopi sagde at det var de dage. Det er første parring og den endte i insimination. Dagen efter (48 timer efter ægløsning) gok meget bedre. Hun var dog slet ikke som sealyerne. Hun gav et piv fra sig da han ramte plet og ellers intet. Hun blev dog forskrækket og var nok smuttet hvis ikke jeg havde holdt og støttet hende. Første gang jeg har haft lidt blandede følelser i maven. Nu må vi se der er gevinst. Ellers har vi haft en skøn tur til Belgien hahaha smiley
    Alle fødsler er forløbet uden problemer og dyrlægeindblanding.
    personligt kunne jeg ikke finde på at reducere. Sealyerne har ikke problemet, selvom vi har fået pænt store kuld. Airedalen er selv ud af linjer som ofte giver10+ hvalpe.


  • #42   20. jan 2018 Jeg har kun meget få gange hørt om tæver, der pev ved parring og blevet hysse og forsøgt at komme væk når de hang sammen.

    Hvis en tæve ikke selv formår at underkaste sig parringen er løsningen imo simpel - så skal hun bare ikke i avl smiley
    Jeg har intet problem med dominante tæver - men de skal kunne acceptere hanhunden på dem - ellers giver det jo et eller andet sted sig selv.


  • #43   20. jan 2018 Martine -klart klart... der bliver ingen tvang her..... Vil hun ikke, prøver vi dagen efter, og dagen efter... vil hun stadig ikke... så kommer der ingen hvalpe smiley
    Meeeeeen tror dog ikke det bliver det store problem... Hun er en lille skøge overfor Leroy, når hun er klar smiley

    Måske hun himlede sådan op dengang fordi Leroy tog røven på hende, og hun jo var så langt i løbetiden at hun ikke var klar mere.. Aner det ikke...


  • #44   20. jan 2018 Jeg tænker det var 10 timers køretur, samt et fremmed sted og en hanhund der bare blev lukket ud og sprang direkte på. Hun blev faktisk bange. Det var i mine øjne temmelig forkert. Hun så han stort set ikke før han «overfaldt» hende. Derfor reagerede hun som hun gjorde. Om hun var smuttet eller ej, er svært at sige. Jeg turde i gøre forsøget, da hannen ikke blev holdt efter de var låst. Han er meget erfaren. Han blev dog ved med ligesom at trække lidt i hende. Det har jeg aldrig oplevet med det små. Der er både tæver og hanner holdt til han slipper.

  • #45   20. jan 2018 Tak for jeres historier.... smiley
    det er rart at få snakket lidt om smiley

    (Og tak for pis Malene smiley )


  • #46   20. jan 2018 Her bliver de også støttet mens de hænger sammen da..
    Det hjalp for Resy, at jeg sad og støttede og manden sad foran hende på en stol med hendes hoved i hænderne... Efter et par minutter, slappede hun mere af smiley

    Leroy var helt rolig... Han kunne nok godt have nappet en halv time på øjet i stedet smiley

    Kæft jeg var lettet da scanningen viste at hun var tom smiley
    De to skal slet ikke bryde sig om at lave den slags pjat.


  • #47   20. jan 2018 #44

    I min tid som co-driver for en veninde, der opdrættede udstillingsschæferhunde, har jeg godt nok også set noget skrammel i forbindelse med parringer !!!!
    Det har IKKE været fair overfor tæven ihvertfald ....

    Men - får de lov at mødes, snuse osv .. er tæven højløbsk og klar .. ja, så er MIN mening, at hun skal underkaste sig og acceptere parringen.
    At man er nødt til at holde ved bagefter siger imo sig selv, og det er fair nok at de "ikke rigtigt gider" den del.
    Men overdrevent hysteri / aggressiv opførsel i forbindelse med parringer, gider jeg så ikke smiley


  • #48   20. jan 2018 Jeg satser på at ham her er en gentleman smiley
    Det er hans første gang også, så kan godt være at der er lidt begyndervanskeligheder, men dem tager vi med smiley De skal nok finde ud af det...

    Hanhundeejer har så oplevet flere parringer med sin anden hanhund (faderen til den vi skal bruge) så hun har også lidt erfaring at trække på smiley


Kommentér på:
Bliver man nogensinde klar? Hvalpe

Annonce