{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.460 visninger | Oprettet:

Hunde sammen og hver for sig {{forumTopicSubject}}

Afledt af Isabelles tråd er jeg kommet til at tænke på, om det er normalt at man køber en hvalp og lader den gå sammen med den hund man har i forvejen, 24/7.

Altså lader man hvalpen opleve verden igennem den anden hund? Tager man den aldrig ud alene?
Lader man den aldrig være alene uden at den anden hund er der?
Og lærer man dem ikke at være adskilt - hvad nu hvis det er han og tæve, feks.

Lærer man ikke sine hunde - sådan helt generelt - at være lukket væk, hvis man nu har gæster, der måske ikke synes hunden er overfed at være i stue med.
Eller undlader man den del, og undlader bare at invitere folk, der ikke er glade for hunde?

Det er oprigtig undren herfra smiley

Jeg kunne aldrig drømme om at lade min hvalp være sammen med min hund hele tiden - jeg lærer min hvalp at være alene. Jeg tager min hvalp ud, uden at den anden hund er med.
På den måde kan jeg se hvalpen - og hvordan den agerer - uden at den hele tiden har en buddi ved sin side.
Jeg lærer dem at være adskilt - både i hver sin hundegård, men også indenfor, adskilt af et gitter.
Og så lærer jeg iøvrigt mine hunde at det er OK at være væk fra mig - uden at deres verden bryder sammen.
De er således ikke inde, når jeg har gæster.

Men er det underligt? Normalen er at man bare smider dem sammen og krydser for, at gæster elsker dem, at tæven ikke går i løbetid, eller at man aldrig har behov for at holde en af dem i ro ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hunde sammen og hver for sig
  • #4   5. dec 2019 Jeg har ikke mulighed for at lukke mine hunde væk, når vi har gæster, hvilket vi ikke rigtig har alligevel. Eller jo, de kan komme ud i gang og badeværelse, hvor de er, når de er alene hjemme. Men som sagt, har vi ikke rigtig gæster.

    Ja, mine hunde er sammen hele tiden. Eller altså hundene får gåtur, hver for sig, om eftermiddagen. Og er heller ikke sammen til træning. Men når de er alene hjemme, er de sammen. Indtil videre. Den lille på 18 uger har endnu ikke været alene alene hjemme.


  • #6   5. dec 2019 #5 for mit vedkommende er det, at jeg ikke kender sådanne mennesker. Ihvertfald ikke mennesker, jeg ser privat.

  • #7   5. dec 2019 Mine hunde har aldrig været adskilt for at være adskilt, altså, de har aldrig været det, med mindre der var en grund til det.

    Da Dorit var hvalp, var hun selvsagt alene, når jeg var ude at gå eller til træning med Bella. Så hun har ingen problemer med at være alene-alene, hverken i hjemmet eller bilen. De går næsten altid tur sammen - kun hvis den ene er et andet sted, går de hver for sig, fx når Dorit er på samvær ved sin far smiley

    Når en af dem har skullet holde sig i ro, har jeg bare været skrap. Muligvis skal den ene i snor eller i bur i perioder, men ellers kan de godt forstå når jeg mener noget jeg siger (og de har også fuldstændig styr på når jeg ikke mener det).


  • #10   5. dec 2019 Hmm .. jeg tænker, at der kan være folk, som bare ikke synes hundene er fantastiske .. uden at de nødvendigvis finder dem rædselsfulde smiley
    Eller, der findes mennesker, der er pissebange for hunde - min brors kone f.eks - og jeg ville da synes, at det var et noget stort offer, hvis min bror ikke gad at komme på besøg, fordi hans kone ikke var velkommen ...


  • #11   5. dec 2019 Jeg har min vores hvalp med steder henne selv. nu har jeg tre og derfor piller jeg gerne en hund ud og tager med mig steder hen. Det er nogen gange en af pigerne, eller baby fyr.
    han går til træning selv og er i sit eget bur, når han er alene, det har jeg ikke tidligere brugt, men han elsker sit bur, så de andre går løse i huset.
    men han elsker sin søster Vika og går hende i røven konstant, alt hvad hun gør, gør han.
    Jeg invitere generelt ikke folk der ikke kan lide hunde, dog har jeg veninder der har børn, hvor cody kan blive for voldsom, så han bliver lukket for sig selv. men jeg invitere ikke folk, der ikke kan acceptere at jeg har hunde.
    heller ikke alle de sælgere der gerne vil give mig tilbud på forsikring, alarm mm. er de bange for hunde, så må de vende om og køre igen... Det er deres hjem.


  • #13   5. dec 2019 Mine hunde er som udgangspunkt sammen 24/7 - udover at de selvfølgelig får enetid sammen med mig ift. træning, og det kan også sagtens være et spørgsmål om, at nogle lukkes i haven eller bag børnegitter i køkkenet, hvis jeg skal træne alene med én af dem.

    Mit hus er for lille til, at de kan skilles ad fornuftigt, og da de har hundelem, ville det også betyde, at den der var adskilt fra flokken, ikke ville kunne komme ud. Det vil jeg ikke byde husky-dyrene.

    Gæster? Tjaaah, hvis de ikke er så glade for hunde, så er Luf lukket i haven, mens de kommer ind, for han kan godt hilse lidt overstrømmende.
    Men når først de har sat sig ned, så kommer han kun kort og hilser, og så går han igen. Og ingen af dem er opsøgende generelt, når der er gæster, når først de lige har hilst. Så går de bare hen og lægger sig, eller går ud.
    Hvis ikke folk kan magte at hundene overhovedet er til stede, uden på nogen måde at være opsøgende, anmasende eller lignende, så kan de godt lukkes i køkkenet, baggangen og haven - men det sker ikke generelt med folk jeg kender.
    Tror kun det er sket én enkelt gang eller to, når der har været ejendomsmægler eller forsikringsmægler i pænt jakkesæt smiley


  • #14   5. dec 2019 Jeg har aldrig tænkt helt vildt meget over det. Jeg aldrig systematisk lært mine at være helt alene hjemme. Men det har seriøst aldrig nogensinde været et problem at efterlade den ene og kun tage den anden med ud. Jeg har nok tænkt lidt mere over at de skulle lære at komme med ud hver for sig.
    MIne lærer fra starten nok bare at man kan være alene- alene eller alene sammen og at det er OK. Men OK fx Clinton er strengt taget lidt ligeglad med Perle. Jo, det er da fint at hun er der, men han kunne sagtens undvære hende. Perle var alene i 1 år efter Stormy døde. Det var ikke noget man kunne mærke på hende.
    Mht gæster så må jeg tilstå at jeg faktisk ikke kender nogen, der ikke kan lide hunde. De fleste der komme i vores hjem vil faktisk gerne sidde med Perle i sofaen. Men skulle der komme nogen, der vitterligt ikke kan lide hundene eller er bange for dem. Så ville jeg selvfølgelig lukke hundene væk. Hundene ville sikkert synes at det var trælst, men de ville finde sig i det.


  • #15   5. dec 2019 Når jeg er hjemme er Fritte og Tjab også sammen hele tiden. Men som nu, hvor hun er højløbsk, dur det jo ikke helt, så jeg er OK glad for, at jeg har lært dem at de ikke SKAL være sammen hele tiden.
    Og at Tjab elsker at ligge i traileren, hvor han opholder sig lige nu, mens Frits lige er en tur inde.
    Det er et logistisk mareridt, når tæven går i løb - især i betragtning af, at vi har 3 intakte hanner, hvor den ene VIRKELIG er irriterende smiley


  • #17   5. dec 2019 Mine bliver aldrig lukket væk, og hvis man har et problem med det, ved man hvor døren er. Det er ikke fordi jeg har noget imod at alle ikke elsker mine hunde, men det her er hundenes hjem, så må vi ses andre steder hvis man ikke vil mine hunde.

    Mine hunde er heller aldrig adskilt. Jeg kan godt tage til træning med den ene, men så er den anden sammen med min forlovede i 99,9% af tilfældende, og sådan var det også da rosa var hvalp.
    Da rosa var intakt (Lucky er kastrat) var jeg sammen med dem Stortset 24/7, Lucky kunne ikke være mere ligeglad med om rosa car i løbetid, så ingen grund til at skille dem, hvilket også er svært i en 1 værelses lejlighed.

    Rosa og Lucky kan bedst lide at gå tur sammen, så det gør vi.

    Det eneste tidspunkt mine hunde har været adskilt bevidst, var da Lucky blev opereret i knæet, hvor jeg var tvunget til at holde ham 100% i ro, men det meste af tiden puttede de sammen hos mig alligevel.

    Når vi engang får hvalp bliver det samme fremgangsmåde, den kommer ud for sig selv for at opleve verden på egen pote, og de voksne kommer ud for sig selv, og så kommer de ud fælles, ligesom de resten af tiden er sammen. De voksne får muligheder for at trække sig væk fra hvalpen, men det bliver ingen tvungen adskillelse.


  • #18   5. dec 2019 Ziva er ret entusiastisk og derfor bliver hun lukket væk da vi har en gæst i huset, der ikke bryder sig om hunde. Ziva kan fint sove inde i soveværelset imens og selvom hun er meget dyrebar, er min vennekreds ikke etableret efter hvor højt de elsker en entusiastisk retriever med krudt bag i. I tilfælde af vvs-installatører og forsikringsagent er hun også lukket væk eller også går vi en tur imens.

    Når der er babyer / helt små børn på stuegulvet er hun med i stuen men så har jeg hende i line.


  • #19   5. dec 2019 Min bliver ikke steriliseret - why fix it if it aint broken smiley

    Iøvrigt har ingen steriliseret tæve, nogensinde vundet VM smiley


  • #20   5. dec 2019 Sheena blev jo steriliseret kort tid efter jeg fik hende - netop fordi jeg vidste, at det ikke ville kunne fungere at holde dem adskilt.
    Ooooogggg det er ok, for der er endnu ikke nogen husky, der har vundet VM i de sportsgrene, jeg dyrker.
    Neutraliseret eller ej smiley


  • #21   5. dec 2019 Min flok er meget sjældent adskilt.
    Baby kan sagtens være ude, uden de andre, men ikke alene hjemme uden de andre.
    Melanie bryder sig ikke om at være adskilt fra de andre.
    Thea har lært fra lille, at være adskilt fra de andre, men i hendes voksenliv er det ikke noget vi har dyrket.

    Melanie og Baby, kan godt være alene uden Thea.
    Men fjerner jeg enten Baby eller Melanie, vil den tilbageværende syntes det er træls. De KAN godt, men det er absolut ikke noget de bryder sig om, så jeg undgår det så vidt muligt.
    Én gang om ugen, er Baby pillet ud af flokken, når han skal i genoptræning.
    - Her kan jeg høre på video, at Melanie er ked af det. Ikke noget hylen og tuden, men en lille, stille piben, kommer der fra hende engang i mellem.

    Melanie har en meget sær adfærd, når hun bliver skilt fra flokken. Hun bryder sig ikke om, at være alene, men når hun så bliver genforenet med de 2 andre, bliver hun sur og udadreagerende mod dem. - Så Melanie er meget sjældent helt alene.


  • #22   5. dec 2019 Mine lærer at være adskilt, og de kommer ud at træne enkeltvis.

    Nu har jeg 3 hunde - Så de er sjældent helt alene, da jeg foretrækker at træne dem enkeltvis, og så er der jo to tilbage. Men de har da prøvet det, og været okay med det.


  • #23   5. dec 2019 Mine er minimalt adskilt. De er aldrig alene hjemme hver for sig - men ofte alene i bilen, hvis jeg f.eks. er til træning.

    Gåture er altid sammen.

    Da Easy (den yngste) var hvalp, lod vi ham dog opleve verden på egen pote også - men jo, han er 99% af tiden sammen med Nicki.

    Det sjove er så, at hun er mere afhængig af ham, end omvendt, selvom hun var alene hund før smiley Han ville godt kunne trænes til at være alene hjemme ret nemt, det tror jeg ikke hun vil kunne mere.

    Han kan også sagtens lukkes fra og er ligeglad, hun er mindre begejstret. Til gengæld kan hun blive bedt om at lægge sig, og så gør hun det resten af aftenen selvom vi har gæster smiley


  • #24   5. dec 2019 Vores hvalpe lærer ikke at være alene hjemme, men de taget ud af flokken og trænes/socialisere alene. Hundene bliver dagligt delt, så der går fx 3 i stuerne og 2 i soveværelse/køkken. Vores han går bare i den gruppe hvor der ikke er løbsk tæve.
    Hvis alle går sammen så bliver der fest og jeg gider det ikke.
    Vi lukker også gerne hundene væk eller nogle af dem, når der kommer gæster. Det er terriers og de KNUSELSKER folk. Det er langtfra alle der synes dét er fedt. Mine gæster har jeg inviteret fordi jeg ønsker at se dem og de skal ikke trækkes med min "hundegalskab".


  • #25   5. dec 2019 Mine gæster har jeg inviteret fordi jeg ønsker at se dem og de skal ikke, trækkes med min "hundegalskab".

    Helt enig smiley


  • #26   5. dec 2019 Meget sjovt at læse hvordan I har jeres hunde smiley

    Da jeg havde Flax og Iroc gik de jo altid sammen - altid - men Iroc var også speciel for racen tror jeg. Han var så rolig og der var ikke så meget "tju-bang" med dem. Tjab og Fritzi er på en anden måde og de kan virkelig gi gas, når de er sammen. Så at placere dem i samme hundegård når de er alene, vil aldrig komme på tale.

    Og pst - jeg kommer sq aldrig til at vinde VM - hverken med en steriliseret ELLER intakt tæve smiley


  • #27   5. dec 2019 #25 - Der har jeg det så helt omvendt.. Mine gæster må leve med, at de også er i hundenes hjem.
    - Jeg har børnegitre, så der kan lukkes af HVIS det bliver nødvendigt. Jeg har aldrig brugt dem i den sammenhæng endnu.


  • #28   5. dec 2019 - men der er nok også forskel på, at bo i en 77m2 lejlighed, og så i hus smiley

  • #29   5. dec 2019 Mine er aldrig sammen når de er alene smiley de er også lukket væk når vi har gæster smiley til gengæld er de ikke alene mere end max 1 time af gangen normalt og gæster øhh en gang om året måske smiley
    Jeg kunne slet ikke finde på at have hvalpe gående sammen med voksne hunde hvis jeg ikke er der:)


  • #30   5. dec 2019 Mine fire er sammen det meste af tiden, men de spiser i hvert sit rum og de bliver også taget med ud af huset enkeltvis ind imellem.

    Min mand løber med Cala nogle gange om ugen, Ghini kommer på gåture alene, det samme gør Bianchi og Tilla, de to sidstnævnte kommer også til ringtræning på skift.

    Jeg kan ofte have en hund med på arbejde, der veksler jeg så lidt imellem, hvem der kommer med.

    De fleste af vore gæster kan godt lide hunde, men ellers lukkes de bare væk. Det gør jeg ofte alligevel de første 10-15 minutter, derefter kan døren bare åbnes og så gider de voksne typisk ikke engang hilse på gæsterne.

    Jeg kan sagtens lukke en enkelt hund væk fra flokken, måske med lidt brok, men det plejer ikke at være længerevarende.

    Har jeg hvalp bliver denne oftere taget med alene, både til hvalpetræning og alm. miljøtræning, men det er vigtigt for mig også at opleve de voksne uden "støttepædagoger", ellers kan jeg jo ikke vurdere om de mentalt er egnede til avl, de skal gerne hvile i sig selv også når de er på egen pote.



  • #33   5. dec 2019 Som udgangspunkt var det faktisk ikke noget, vi tænkte så meget over da vi fik hund nr. 2, vi fortsatte egentlig bare den rytme vi var i med hund nr. 1 - og det indebærer at hunde lukkes væk en gang imellem.
    Vi opdrager ikke specielt meget på vores hunde hjemme og det betyder at rigtig mange ville finde dem overvældende, hvis de ikke i forvejen er vant til den måde at holde hund på. De er de fleste af vores venner dog - det er hundefolk. (Vi lukker dem dog ind imellem væk også når det er hundefolk, der er her).
    Hvad det angår gælder det i mit hjem som det gør alle andre steder - min hunde skal ikke være andre til gene.
    Vælger folk at overnatte her, må de til gengæld tage hundene med i købet smiley

    Vores hunde bliver luftet hver for sig (undtagen når familien er i skoven, selvsagt), de bliver trænet hver for sig, de er hver for sig når det er løbetids-tid, de er ind i mellem hver for sig når der er gæster (en er mindre overvældende end to og Bels er lidt mindre overvældende end Cof), de er hver for sig, når vi er i haven og lave noget - og så videre.

    Jeg er hjemmegående, så de er som udgangspunkt sammen med mig døgnet rundt, de er sjældent alene hjemme og aldrig i ret lang tid - til gengæld må de finde sig i nogle gange at kede sig i bilen alene mens den anden laver noget hyggeligt og sjovt med os.

    En anden årsag til at det har været en god ide for os er, at Bels er en kælling som samtidig kunne blive dybt afhængig af Cof. Hun muler ham mentalt og den tilstand skal han ikke være i døgnets 24 timer.
    Omvendt er hun tvunget til at leve med at måtte undvære Cof en gang imellem - hun elsker ham helt ind i knoglerne og hvis ikke hun havde lært at være adskilt fra ham, tror jeg det ville blive meget meget svært for hende når han engang er væk - og sværest herhjemme.


  • #34   5. dec 2019 #31

    Jeg har ikke tallet, men det er skam bestemt sket mere end én gang.

    Et år til BSP (Tysk mesterskab for schæferhunde) var nr 1, 2 og 3 alle tæver - og som om det ikke var nok, var alle tre hundeførere kvinder - GIRLPOWER smiley

    Men det er altså ikke derfor jeg ikke vil sterilisere Freydis smiley


  • #37   5. dec 2019 Sådan har jeg det også Isabelle.
    Jeg har én kollega, der regelmæssigt kommer på besøg, som faktisk er 100% katte-menneske og bestemt ikke bryder sig om hunde. Men hun er faktisk ret glad for mine, og hun var VILD med Lanka smiley

    Muligvis fordi mine hunde indimellem godt kan virke lidt katte-agtige? smiley


  • #39   5. dec 2019 @24: "Det er terriers og de KNUSELSKER folk." pssstt...... du ved godt at folk KUN kommer besøg for terriernes skyld ikke ? smiley

  • #40   5. dec 2019 Joh det ved jeg. Er lige pt i Stuttgart og parre og de ejer 8 airedales. Det var da dem der skulle hilses på først.... og dét tog tid smiley

  • #41   5. dec 2019 Jeg har faktisk en veninde der er decideret rædselsslagen for hunde, så der har hunden selvfølgelig altid været lukker væk. Mit første spørgsmål til nye folk i hjemmet er også altid - er du bange for hunde. Og så bliver hun lukket væk hvis svaret er ja. Da vi havde tre kom de med ud alle tre, en ad gangen, to ad gangen osv som det lige passede. Hende vi har tilbage som eneundervisning er altså opvokset med to andre hund men har aldrig haft problemer med at blive alene

  • #42   5. dec 2019 Jeg har 4 hunde, så der er ikke ret tit behov for at en bliver hjemme, mens jeg tager de andre med. De bliver som regel delt 2 og 2.

    Hvalpe bliver selvfølgelig taget ud og opleve verden alene, til gengæld gør jeg ikke så meget ud af, at lære dem at være helt alene herhjemme. Min erfaring er, at det ikke plejer at være det store problem, hvis og når det bliver nødvendigt. Selv om mine hunde har muligheden for at være sammen størstedelen af tiden, er det ikke sådan, at de hele tiden hænger sammen. Ofte er der en eller flere i haven og en eller flere inde.
    Hvalpene begynder ret hurtigt selv at søge derhen, hvor de har lyst at være uafhængigt af de andre hunde, og også af mig for den sags skyld. Ouna havde f.eks. en lang periode som hvalp, hvor hun foretrak at sove det meste af natten i stalden, selv om alle de andre var på soveværelset.
    De synes nok ikke nogen af dem, at det er super fedt, hvis jeg tager afsted med alle 3 andre, og selvfølgelig skal lave noget supersjovt smiley , og de selv bliver efterladt alene hjemme. Men de er ikke bange for at være alene.

    Der kommer sjældent gæster hos mig, der er bange for hundene eller ikke kan lide dem. Og mine hunde er ikke specielt velopdragne og temmelig meget på, når der er gæster. Bliver det for meget, ryger hundene lidt i haven. Men da mine niecer var små, var de bange for hundene, og da blev de selvfølgelig lukket væk, hundene altså ikke niecerne, indtil niecerne selv udtrykte ønske om at lære hundene at kende. Så startede jeg med at lukke en ældre stilfærdig tæve ind, og så gik det egentlig forholdsvis hurtigt, inden pigerne blev glade for hundene.
    Men selvfølgelig skal folk, der er på besøg ikke sidde og være bange for hundene. Når jeg inviterer gæster, er ideen jo, at de skal have det rart, mens de er her. Men størsteparten af mine venner er hundefolk, og familien er også glade for hunde.
    Når jeg har håndværker, skorstensfejer eller lign. spørger jeg altid, inden jeg lukker dem ind, om jeg skal lukke hundene væk. Jeg mindes kun et par enkelte gennem alle årene, der har sagt ja tak, de fleste vil gerne hilse på hundene eller har i hvert fald ikke noget problem med, at de er her.


  • #44   5. dec 2019 Skal du ha en ny hund, eller "nøjes" du bare med kelpien?

  • #47   5. dec 2019 Jeg synes det er dejligt at kunne koncentrere sig 100 % på hver enkelt. Det giver også et specielt bånd.

    HELT enig smiley


  • #48   6. dec 2019 Også meget enig at man får et specielt bånd når man dedikere noget enetid med hver hund. Derudover så ville jeg ikke kunne holde ud at tage dem begge to med ud og træne samtidig. Den ene ville hyle mere hysterisk op end den anden hvis de fx skulle sidde og være bundet mens jeg trænede med den anden. Det er enormt stressende og ødelæggende for træningen. Så sidder den der ikke er på bedre i bilen, hvor der er ro på.

  • #50   6. dec 2019 Jeg har kun én hund, men kan da tale med ang. gæster og lukke væk.
    Jeg kender kun en, der er bange for hunde, og hun er ikke bange for min hund, så jeg lukker ikke væk, når der er gæster. Det er sådan set også kun de første 3-4 minutter gæsterne er her, at man lægger mærke til at der er en hund. Coco går hen og lægger sig og så er det det.
    Jeg havde hende med på arbejde her i mandags, fra kl.14:30 til 18:15 lå hun i sin kurv imens vi holdt møde (og i starten mens jeg underviste), og da vi var færdige og skulle hjem, var der flere der kom hen og sagde de slet ikke havde opdaget at hun var her. Hun er vant til at værre blandt folk uden at det skal handle om hende. På næste fredag skal hun med til julefrokost på arbejdet, det bliver også problemløst ved jeg.

    Jeg tror dog helt sikkert også det handler om størrelsen. Hvis jeg havde en stor hund, ville jeg sørge for at hunden lærte at være lukket væk, en stor hund fylder mere og er folk lidt bange for hunde, så er det som regel værre med en stor.

    Så jeg forstår sagtens at folk lærer deres hunde det, det er bare ikke noget, vi har haft brug for. Til gengæld trænede jeg aktivt totalt ro i samvær med mennesker, da hun var hvalp, dels så hun kunne komme med på caféer uden bøvl og dels for at hun kunne komme med på mit studiejob på et kontor. Det har vi så sidenhen haft meget nytte af, som kan læses ovenfor:)

    Når jeg får en hund til skal de helt sikkert lære at være alene hjemme hver for sig også, det andet ville være super bøvlet, tror jeg.


  • #52   7. dec 2019 har ikke læst hele tråden for skal ned og se julemanden ankomme lol

    men jeg er helt enig med Martine i startindlægget.

    det er også en fordel hvis den ene hund dør eller er indlagt eller....

    vi har venner der godt kan lide hunde men ikke som os. så var de bare bag gitter. hundene altså smiley


  • #54   10. dec 2019 Mine er vant til at komme i hver sin hundegård og være adskilt. De kommer også på ture hver for sig, uden problemer.
    Det meste af tiden er de dog sammen, både inde og ude.. Vi har mange gæster men hundene hilser typisk ganske kort og daffer så ud igen. De lukkes ikke væk grundet gæster, men hvis jeg inviterede nogen som var utryg ved dem ville jeg da gøre det - jeg gør det også hvis der kommer håndværkere o.l.


Kommentér på:
Hunde sammen og hver for sig

Annonce