{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.547 visninger | Oprettet:

Det dér med at hoppe {{forumTopicSubject}}

Hmm, det dér med at hoppe op og ned som hvalp.. hvordan er det nu?

Jeg husker det som om, at man skal begrænse hvalpen i at hoppe alt for meget op og ned ad seng/sofa/osv.
Men skal de bare have lov til at styre det selv?

Umi er jo en lille sprællebasse der med sine 4,5 måneder hopper op og ned ad sengen flere gange hver morgen.. og så hver eftermiddag.. og aften.. og nat.. og så i hvalpeflippene indimellem det hele. Det bliver til mange gange på en dag - og nu har hun også fundet ud af at hoppe op i lænestolen. Det gør det selvfølgelig ikke bedre, at jeg har et glat gulv.
Jeg har bare måtte acceptere, at hun styrer det selv, for jeg bor i en lille 1-værelses og kan på ingen måde begrænse hendes adgang til sengen.

Men hvad er jeres holdning - skal man begrænse meget, begrænse lidt, give dem fri snor så længe de selv styrer det?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Det dér med at hoppe
  • #1   10. sep 2020 Uuh nu var Thea meeeget lille som hvalp, så der gik længe før hun selv måtte hoppe ned.
    det var noget sværere at styrer, når hun hoppede op.

    Her var min frygt ikke AD eller lignende, men simpelthen frygten for at hun skulle brække noget.

    med de 2 andre har jeg aldrig gjort noget særligt. Baby var en springged som lille smiley


  • #2   10. sep 2020 Jeg har også været DØDbange de første gange hun pludselig landede oppe i sengen og ville hoppe ned! Nu er hun blevet lidt større, og jeg tænker at hvis hun kan komme op, kan hun også komme ned smiley

    Men ja med en lille iggy kan man vel nærmest ikke være for påpasselig smiley Har nok også bare hørt nogle virkelig ulykkelige historier.

    Det er bare helt utroligt, hvor sjovt den hund synes det er at fise rundt som en skoldet skid i sengen og så lige tage HELE runden i stuen og op-ned-op-ned.... jeg tror også, jeg har en springged smiley


  • #3   10. sep 2020 Jeg tror jeg ville være påpasselig med alt det hoppen op og ned.
    Men når det så er sagt, så ville jeg også være ked af at begrænse den gode leg!

    Så måske sørge for hun ikke hopper så meget op og ned, når hun er "i ro" og så måske lade hende tage nogle turer når hun er oppe at køre.

    Så længe hun får godt foder og ellers er sund og rask. smiley

    Døjer racen med PL?


  • #4   10. sep 2020 Jeg synes det er skidesvært netop fordi jeg så skal have hende i snor, men er jo også i tvivl om det er for usundt at gøre mange gange om dagen - det er jo ikke bare 3-4 gange vi snakker om smiley

    Racen er generelt rimelig sund og døjer ikke med udbredt PL (både mor og mange i linjerne er testet 0/0) men man kan jo godt blive lidt nervøs alligevel. Det er bare møgsvært når man så ikke har de bedste muligheder for at begrænse det smiley


  • #5   10. sep 2020 Jeg tror ikke det var der jeg ville lægge min energi, når der ikke er problemer med PL i hendes linjer.

    Jeg tror bare jeg ville forsøge at undgå det, i normale sofa situationer. smiley


  • #6   10. sep 2020 Jeg gjorde ikke noget for at holde Tucker fra det da han var hvalp. Da han først fandt ud af at han kunne hoppe op i sofaen havde han en fest smiley Dog havde vi nogle tæpper, så han ikke gled helt så meget på trægulvet.
    Der hvor jeg var mest nervøs, var faktisk når han tonsede rundt og blev for overmodig, for der var flere gange hvor han hoppede IND i sofaen i stedet for op i. - Det samme når han skulle tonse ind fra haven og undervurderede det ene trin op.. men ikke om det stoppede ham smiley


  • #7   10. sep 2020 Jeg holder mine hvalpe på gulvet, for jeg er ikke vild med det hoppen op i møbler og ned igen af hensyn til deres led. De leger rigeligt vildt i forvejen.
    Når først de har forstået, at de ikke bor i møblerne, går det som regel fint med ikke at forsøge at hoppe op.


  • #8   10. sep 2020 Erika Baby hopper stadig ind i sofaen smiley Hold op hvor griner jeg meget, når han kommer med alt hans fart, og laver et lille fesent hop og rammer sofakanten smiley

  • #9   10. sep 2020 Krøllet kærlighed - Tucker hoppede sådan set flot højt, han hoppede bare flere meter før smiley Han er heldigvis blevet bedre med alderen smiley

  • #10   10. sep 2020 En god idé kunne være at lægge et stort tæppe ud eller flere små, for at undgå for mange glidninger.

    Men Sam voksede jo også hurtigt så han kunne også hoppe op og ned fra sofa og seng meget hurtigt, og det har han egentlig fået lov til at styre selv.
    Han havde også altid crazy hvalpe flip om aftenen, hvor han styrede rundt i haven og videre ind, for at springe op og rundt i sofaen, og så starte forfra.
    Det har han nu ikke taget skade af, men jeg tror at det at vi havde så mange tæpper liggende, så han ikke kunne glide, var en rigtig god idé smiley


  • #11   10. sep 2020 Hmm ja god idé Mathilde. For hun glider ofte (ikke at hun falder, men benene glider da lidt). Ellers har hun faktisk været rigtig god til at bruge den bløde kurv ved siden af sengen som afsæt/landing smiley

    Men hun er skidehurtig og 1 sekund efter jeg har taget selen af, hver evig eneste gang vi har været udenfor, så sidder hun oppe i sengen. Føler bare ikke jeg har kunne stoppe det, med mindre jeg konsekvent har hende i kort snor 15 min. tid hver gang vi kommer indenfor. Det er jo ellers charmerende nok, at hun bare er så vild med den, og hun mener bestemt at hun SKAL have alle sine guffer og tyggeting med op på sengen smiley


  • #13   10. sep 2020 Jeg har altid begrænset deres "spiringen ned" for at tage hensyn til albuerne, jeg vil ikke tro, at det er særlig sund for skuldre og albuer at få de "stød" hver gang de springer ned.

    Da Taliban var hvalp havde hun en lille trappe ved sofaen hun kunne bruge, og ved sengen havde hun en gammel sofahynde som tog de værste stød når hun sprang ned.
    Gaddafi havde en gammel sofahynde både ved sengen og sofaen.



  • #14   10. sep 2020 Har I haft held med at lære hundene at bruge den trappe/rampe/etc? For umiddelbart tager Umi ingen hensyn til hvad der står i vejen, eller ikke står der, eller står længere henne - den hurtigste og korteste vej er den eneste i hendes logik smiley
    Men uh hvor ville jeg gerne skåne hende, hvis det var muligt. Ellers må jeg konsekvent i gang med at lære hende, at alt foregår fra den bløde kurv ved siden af sengen. Hendes hjerne slår bare helt ud på den front, hvis hun er en smule oppe at køre.


  • #15   11. sep 2020 Jessie (da hun var hvalp) fik tit klamret sig op i sofaen på egen hånd/pote, men en dag faldt hun ned og brækkede benet af det. Så hvalpe og alt med den mindste højde er No-go hos mig, for selvom det går meget fint for en god rum tid, så kan de lige pludselig lande uheldigt, og deres plader i knoglerne er meget bløde og brækker let i den alder. plus, når de brækker i væktpladerne, så kan væksten ophøje i den påvirkede plade, og så står man senere med en voksen hund med skævt eller for kort ben.

    Det var vores skræmme historie smiley


  • #16   11. sep 2020 Avs, det var en skræmmende historie smiley Nu vil jeg da være mere obs på det. Fordælen jeg synes det er svært når sengen altid er tilgængelig, så eneste løsning må være snor i alle de situationer, hun plejer at hoppe op/ned, og prøve en form for rampe/trappe måske..?

  • #17   11. sep 2020 Jeg må tilstå at med de to jeg har nu der måtte jeg opgive at afholde dem fra at springe op op og ned af møbler og andet, rende op og ned af trapper osv. Da de var hvalpe. De har begge to været født med fjedre i benene og været totalt frygtløse og 'geronimo'-agtige. Det er gået godt alligevel. Men er det på nogen måde muligt så ville jeg også skåne min hvalp for alt for mange nedspring.

  • #18   11. sep 2020 Præcis - sådan er Umi også. Det siges vist at racen lever lige så meget vertikalt som horisontalt - altså, tingene foregår ofte på bagbenene med svingende forpoter, eller oppe på et eller andet smiley
    Hun holder sig overhovedet ikke tilbage, tingene skal bare undersøges


  • Hama
    Hama Tilmeldt:
    apr 2015

    Følgere: 2 Svar: 247
    #19   11. sep 2020 Et stort stykke gulvtæppe med en ordentlig gummibagside, den kan lande på !!

    Eller skrue benene af sengen indtil hun bliver lidt ældre !


  • #20   11. sep 2020 Jeg forsøger at passe på teemo. Vi har heldigvis flere rum, så om dagen er det lukket ind til soveværelset og så står der et sofabord så tæt på sofaen at han ikke selv hopper op og ned. Det sker når vi glemmer at sætte sofabordet helt ind til, men det er sjældent.
    Sengen har jeg sat en hundekurv hen til, så når han absolut ikke kan vente til jeg løfter ham op og ned, kan han i det mindste bruge den til det. Men teemo mener selv at han er en cirkus hund der er lavet til at hoppe rundt på alting, så helt at holde ham fra det kan jeg ikke.
    Da han var helt lille kunne han ikke, så der var det noget nemmere. Han er 6 mdr nu.

    Det gode ved at have en så lille hund som rosa, er at hun ikke kan hoppe op og ned selv, eller ned kunne hun vel godt, men hun gør det ikke. Så på trods af hendes 5 år, styrer jeg stadig 100% om hun er oppe eller nede. smiley


  • #21   11. sep 2020 Jeg forsøger at skåne mine hvalpe, selv om det er en nærmest håbløs opgave, whippethvalpe har krudt i røven og fjedre i benene, men jeg prøver at aflede og få dem til at beskæftige sig med noget andet, når de kører højest i gear, for der har de slet ikke hovedet med i det de laver.

    Daisy er 5 måneder og hendes "glansnummer" er at springe fra gulvet over sofabordet, op i sofaen og så i farten sætte af på ryglænet af sofaen med bagbenene og springe tilbage over sofabordet, det går så hurtigt, at der ville være større risiko for skader ved at stoppe hende.

    Jeg har tæpper nedenfor sengen og på den mest brugte "løbebane" rundt i huset og kan jeg skåne hende for nedspring, gør jeg det, det er dem, som belaster mest. Jeg er ikke så bekymret for de op og nedspring hun laver, når hun er rolig, for der er hovedet med, det er dem som foregår, når hun har ulvetime, der er kritiske.


  • #22   11. sep 2020 Da Paw var hvalp, hoppede han også vildt op i sofaen og ned igen, så vi købte en trappe med tre trin til ham, så vi kunne undgå skader......en trappe, som ham let og elegant, hoppede over i ca.10 år! Nu hvor han er blevet en ældre herre, bruger han den pludselig, og han tager oven i købet ofte et hvil på midtertrinet, så der skal bare masser af tålmodighed...og tid til smiley

  • #25   12. sep 2020 Det er en rigtig fin tanke, det dér med at holde hunden helt ude af seng/møbler indtil det bliver mere håndterbart. Men det er bare ikke altid realistisk i praksis, især ikke når man 1) ret beset bor i et soveværelse, og 2) har en hund, som hopper op på alt, og derfor ville skulle have den i kort snor indenfor (~1 meter) en stor del af dagen.

    Ikke, at jeg ikke ville lægge energien i arbejdet - men jeg synes det er en pænt stor begrænsning for hunden, og er derfor mere fan af at lægge tæpper ud og ellers være meget obs.

    Når man har en klatreabe som min, der på et splitsekund flytter sig fra den ene ende af rummet til den anden, så må man også erkende, hvad der er realistisk at begrænse, og hvad man så ellers kan ændre smiley Tæpper e.l. var en god idé, selvom det er møggrimt og hun måske flænser dem, men det vil jeg da helt sikkert kigge nærmere på


  • #26   12. sep 2020 Jeg har lagt sådan nogle anti-skrid måtter udvalgte steder til Anton, dels fordi vi har glatte gulve, og dels fordi han ikke er helt ung længere. smiley

    Kønne er de ikke, men han står helt fast på dem, og de kan vaskes og tumbles. smiley De kan fås i de fleste større supermarkeder og byggemarkeder, og koster ikke alverden.

    https://www.bauhaus.dk/wenko-anti-skrid-filtmatte-72x54cm


  • #27   12. sep 2020 Tak for linket Skrigehunden smiley

  • #28   12. sep 2020 Jeg har vist bare sørget for at købe en race der er robust, og så oveni hatten sørget for at vælge de sundeste linier ud herfra.
    Jeg synes det er blevet for hysterisk med hvad vores hunde kan tåle og hvor meget hensyn og passen-på vi skal tage.

    Ja, der kan da komme skader, men næsten hellere det, end at holde nede hele tiden.
    En hund skal have lov til at more sig ...


  • #31   14. sep 2020 Denise

    Jamen du må da naturligvis nurse og pakke dine hunde så meget ind du lyster - det vil jeg ikke blande mig i.

    Jeg vil fortsætte på min måde, med glade hunde, der får lov til at leve livet - og iøvrigt er af sådan en forfatning, at de ikke ramler helt sammen, fordi de skvatter lidt rundt på et glat gulv smiley


  • #32   14. sep 2020 Jeg har fliser i det meste af huset og trægulve i stuen og soveværelset og ingen tæpper (jeg hader tæpper). Ingen af mine hunde - som i ingen gennem tiden - har haft problemer med at de gled rundt på gulvene. I mit barndomshjem havde vi også gulve uden tæpper i hele huset. Ingen af vores foxterriers kom nogensinde til skade. Mine hunde løber væddeløb og leger indendørs. Min lille Clinton har en leg han leger dagligt: I vores hus er der åbent hele vejen i husets længderetning, flisegulve og ingen dørtrin. Han starter i den ene ende, får god fart på og så slår han bremserne i når han nærmer sig den anden ende og glider afsted de sidste meter. Og stopper ved at ramme væggen. Helt tydeligt noget han synes er tæskesjovt for han gentager det altid en 3-4 gange i træk med et fjoget grin i hele fjæset smiley At holde ham nede fra møblerne har jeg ikke engang forsøgt; han er min femte irer; jeg kender racen og VED, at de vil kigge lidt hovedrystende på mig hvis jeg forsøger med 'nej, du må ikke være i sofaen' mens de lægger sig godt til rette smiley
    Min Dobermann humper pt rundt på en brækket tå; den lavede hun udendørs under et par vilde vendinger på noget fuldstændig jævnt og plant jord smiley Hun er en voldsom, impulsiv og aktiv bulldozer og har haft mange skader gennem livet. Kun en af dem lavede hun indenfor: hun sprang en sene i en forpote da hun hoppede lidt uheldigt ned fra sofaen.
    Der er desværre en tendens til at pakke hunde ind i vat og behandle dem somom de ikke kan holde til noget som helst.


  • #33   14. sep 2020 Haha Mette, det ville også være tortur at holde en RR fra møblerne, det gør man bare ikke smiley


  • #34   14. sep 2020 Jeg må også sige, at jeg ret hurtigt kunne konstatere at det heller ikke kunne lade sig gøre herhjemme smiley Så er det bare med at finde balancen - for jeg kan godt se, at det ikke er særlig hensigtsmæssigt, hvis hun decideret vælter rundt, men det gør hun heller ikke (sådan normalt). Benene kan skøjte lidt rundt engang imellem, men.. det må de vel også godt?

    Det er lidt spændende at se, hvor forskellige oplevelser vi kan have. Jeg har været lidt mere obs de sidste par dage, og det har da måske skånet hende for et par nedspring. Men i sidste ende har jeg også accepteret at det sker, for jeg har bare en lille klatreabe på speed, og man kan ikke skåne dem for det fuldkommen (ikke uden at begrænse dem på en måde, jeg synes er synd) smiley


  • Hama
    Hama Tilmeldt:
    apr 2015

    Følgere: 2 Svar: 247
    #35   14. sep 2020 Jeg er så typen der heller lægger et stykke skridsikkert tæppe for meget
    - jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis min (mindre) hund kom til skade ved at "skride ud" på det glatte gulv, når hun hopper ned fra sengen.

    Da jeg havde Schæferhund var der ingen grund til det.


  • #36   14. sep 2020 Jeg ville slet ikke kunne undvære min hvalpefis i seng og sofa smiley det vil sige jeg gad godt at min mand kom tilbage i sengen om natten, men så kunne teemo sove hos mig om morgenen som de andre plejede at gøre inden teemo kom og hjalp dem med at overtage sengen.

  • #38   15. sep 2020 Her er det også utænkeligt, at holde hundene fra møblerne Whippets er nok sofahunde nummer et smiley
    Når vi har hvalpekuld, må de ligge i sofaen, når de selv kan komme op. Kører de i for højt gear, bliver de lukket i haven, hvor der er lidt mere plads at røre sig på og risikoen for skader mindre.

    Typisk kan en whippethvalp komme op i sofaen, når den er omkring 6-7 uger, Daisy som jeg har beholdt fra seneste kuld, var så ikke mere end 5 uger, før hun hoppede i sofaen og traskede på spisebordet, uanset, om stolene var trukket ud, eller skubbet ind og hun er en lille skid, i forhold til de andre, jeg har beholdt, så det er ikke benlængden som har gjort udslaget, men en meget stærk motorik

    Var de skubbet ind hagede hun sig op på stolesædet med forbenene og brugte så bordpladen til at støtte ryggen med, mens hun svingede bagbenene op. Jeg ville ønske jeg havde filmet det, men jeg havde alt for travlt med at hjælpe hende ned smiley

    Til hvalpekøbere plejer jeg at sige, at de da godt kan forsøge at holde hunden fra møblerne, men hvis de skal have bare en lille chance for at det lykkes, skal hunden have sin egen stol. Alle har hidtil overgivet sig efter nogle uger og opgiver projekt hund på gulvet smiley

    Her tre søskende på 9 uger i sofaen smiley


    profilbillede
  • #39   15. sep 2020 Denise

    Du gør naturligvis som du finder rigtigt - det gør alle vel - og jeg tænker mit.
    Du behøver ikke at retfærdiggøre og fortælle hvor meget du laver med dine hunde - jeg er sådan set ligeglad.. Men sjovt alligevel, at du ser nødvendigheden i det smiley

    Og lad nu være med at lade dine egne hundes utilstrækkelighed i bevæge- og balance "systemet", ligge andre hunde til last.

    Mine har ingen problemer i den retning.. Og iøvrigt aner du nada om hvordan mit hus feks, er indrettet smiley


  • #41   16. sep 2020 Denise, det er det i høj grad, der er groft sagt kun to gear smiley

    Hvis de er vel muskulerede, er whipperne ikke "benede" at røre ved og deres pels er modsat andre korthårede racer, blød som silke og tak smiley


  • #43   16. sep 2020 De kan være meget intense i deres blik og hvis man tidligere har haft andre racer, finder man ret hurtigt ud af, at de bruger deres syn på en helt anden måde
    Jeg elsker, at de naturligt tager øjenkontakt og taler meget med øjnene smiley

    Min gamle diva Ghini på godt 10, hun kan stirre på en så man næsten får dårlig samvittighed, hvis der er noget hun vil smiley


    profilbillede
  • #45   17. sep 2020 Denise - Der er lidt racebeskrivelse på myndeklubbens hjemmeside:
    http://www.myndeklubben.dk/index.php?OpenPage=racer/whip.html

    Tak kontakt til opdrættere og få en snak og aftal evt. besøg. Nu er der jo desværre lukket for en hel del aktiviteter pt., men ellers er det oplagt at tage på en af myndeklubbens udstillinger og få en snak med folk der. Der er typisk 50-90 whippets tilmeldt, det er en race, hvor mange er aktive både med udstilling og løb (Lure coursing og bane) men sandelig også, hvor man mødes til gåture og hygge.

    Er du på Facebook, så meld dig ind i gruppen "Whippets i Danmark", 95% af alle tråde er positive og med en god tone: https://www.facebook.com/groups/490974297631096
    Her kan du også efterlyse almindelige whippetejere som evt. vil mødes til en gåtur og en snak.

    Du er også velkommen til at skrive en PB til mig, hvis du har spørgsmål, jeg har ejet racen i en del år og har netop haft mit 6. kuld, jeg bor i Hinnerup i Jylland, men hvis mulighed byder sig, er du altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe/the og en snak.

    Pt. deler jeg sofa med de fire tøser her. Fra højre Ghini på 10, hendes datter Bianchi på 4 og Bianchis døtre Tilla på 20 måneder og Daisy på 5 måneder.


    profilbillede
  • #47   18. sep 2020 Det var så lidt smiley

    De afghanerejere jeg kender kalder det vist pels.

    Ghini havde sort maske som hvalp, den er blevet bleget med årene


    profilbillede
Kommentér på:
Det dér med at hoppe

Annonce