{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.191 visninger | Oprettet:

Advarsel mod at give hunde isterninger eller andet frossent {{forumTopicSubject}}

Til Hunde folket.
FRA DYRELÆGEN;

Pas på med at give hunden IS og andet FROSSENT!

OPDATERING: Der har været mange indlæg fra folk, der giver deres hunde ?ISTERNINGER? for at køle dem i varmen.

DET ER DET VÆRSTE I KAN GØRE ! ?

En hunds hypotalamus(et center i hjernen) reagerer ved at sætte ENDNU mere gang i opvarmningen af kroppen, fordi den vil kompenserer for kulden.
Derved stiger temperaturen YDERLIGERE hos hunden, hvilket på en dag med 28-30 grader kan betyde døden for jeres elskede hund.
Vi har desværre erfaret flere dødstilfælde, så denne advarsel må I meget, meget gerne tage meget, meget alvorligt !

Så, nærmer temperaturen udenfor sig de 30 grader, er vi alle godt klar over at vores dyr har det hårdt i varmen. Derfor;

HUSK: Rigeligt med vand.
Skal I på tur, så ha' en køletaske med, til at holde temperaturen nede i vandflaskerne, og LAD ALDRIG HUNDEN SIDDE ALENE i bilen!

Hunde kan også få HEDESLAG i varmen, og det kan være livsfarligt.
Så HOLD din hund HJEMME i dagtimerne - luft den gerne tidlig morgen og om aften, når temperaturen falder, og der er skygge at søge ind i.
Det er direkte farligt at tage dem med ud og motionere lige nu - drop cykelturen, drop at lege apporteringslege med pinde eller frisbees - og nøjes med de meget korte tisseture midt på dagen.

TEGN PÅ HEDESLAG:

?Forvirring, svimmelhed, opkast (gælder både for dyr og mennesker)

?rødmen af gummer og tunge, mørk urin

? - og i værste tilfælde bevidstløshed og kramper.

?Viser din hund tegn på overophedning, så skynd dig at få den i skygge og i kølige omgivelser.

?Køl den ned med kolde våde klude på maven og i lysken.
Kontakt din dyrlæge.

AKUT BEHANDLING:

?Våde, KOLDE, håndklæder,
og som mange af Jer allerede gør - lav et vandbassin, hvor den kan blive kold på maven og i lysken hvor blodkarrene ligger yderligt.

Fortsat god sommer derude ??

Del meget gerne dette budskab i dit netværk, så dine hundevenner også bliver gjort opmærksomme på budskabet ??


Kommentarer på:  Advarsel mod at give hunde isterninger eller andet frossent
  • #1   13. jul https://www.mm.dk/artikel/er-det-livsfarligt-at-give-sin-hund-isterninger-i-varmt-vejr

    Men det er ikke korrekt, at hunde kan blive overophedet og potentielt dø, fordi de får isterninger.

    Lisbeth Rem Jessen


    Lektor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet

    Det fortæller Lisbeth Rem Jessen, der er lektor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet.

    “Det korte svar er nej. Det er ikke farligt at give isterninger til sin hund,” siger hun til TjekDet.

    Hun bakkes op af Asger von Wenck, der er dyrlæge på Birkerød Dyreklinik.

    “Jeg kan ikke finde dokumentation, der bekræfter den livstruende effekt af isterninger beskrevet i facebookopslaget,” skriver han i en mail til TjekDet.


  • #2   13. jul Ikke at det nødvendigvis er møntet på lige præcis dét her indlæg, men jeg ser godt nok mange hundeejere lige nu råbe op om, at man SKAL holde hunden hjemme her i sommervejret osv... Jeg så endda en person på FB fortælle forleden, at hun havde skældt en mand ud for at gå med sin hund midt på dagen smiley

    Jeg holder altså ikke min hund hjemme. Og hun kommer ikke kun ud på en lille plet for at tisse. Selvfølgelig skal man bruge sin sunde fornuft og tage det hensyn til hunden der er nødvendigt, ligesom alt andet. Men jeg forstår simpelthen ikke den dér med at isolere hunden derhjemme med køledækkener og gå helt amok hvis den vover sig udenfor i solen smiley

    Men der er godt nok mange der går helt i spåner over det lige nu. Man er jo nærmest en dum dyrplager hvis man går tur med sin hund midt på dagen. Lidt ligesom vi ser om vinteren, så er der fornuft i noget af det, men jeg synes - og det er bare min mening - at det bliver blæst helt op..


  • #3   13. jul Jeg fik teksten på mail fra en veninde, om man vil tro på det eller ej må jo være op til en selv at vurdere.

  • #4   13. jul Det er vel også kun tangerende til farligt, hvis hunden decideret sluger en masse isterninger? Ingen alarm ved at den langsomt slikker på en kold isterning. Men får den pludselig et isbad i maven, er det vel dét, der er farligt smiley

    Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor de opslag spreder sig som en steppebrand uden man lige stopper op i 2 sekunder og venter med at dele ukritisk.


  • #5   13. jul Fünke: Kommer an på ens hund, vil jeg sige. Nu er din jo kulsort, ligesom min, men måske din alligevel håndterer varmen bedre end min.
    Coco har alle dage haft det svært med voldsom varme, så det har faktisk været en befrielse i år, at kunne åbne døren ud i haven i løbet af dagen og så først gå om aftenen. Da vi boede i lejlighed var vi jo tvunget ud i varmen om eftermiddagen, så der pøsede jeg kold vand på hende inden vi gik og imens vi gik og nogle gange når vi kom hjem, for at hun ikke skulle overophede. Det er nu rart at kunne undgå det nu:)


  • #6   13. jul Altså jeg forsøger ikke at gå tur med min kat mellem 12 og 15 på de varmeste dage.

    Han virker ikke til at have det varmt, men hans sorte pels bliver hurtig meget varm.

    Så må jeg så holde hans "vrælen" og hoppen op af hovede døren indtil det bliver koldere ud smiley

    og så får han isterninger i vandskålen, og hamsteren har 2 gamle isbøtter (de små til de der "knæk"is fra Magnum) med vand, hvor den ene er i fryseren, og den anden i buret, og så på de varme dage bliver de byttet rundt 1-2 gange om dagen.


  • #7   13. jul Sam er vant til hele sommeren at få en is pind et par gange om ugen eller 1 kugle vanilje is hvis vi er ved et ishus, det ser ikke ud til han har taget skade af det smiley
    Jeg går stadig tur på samme tidspunkt om sommeren som vi altid plejer, tilgengæld har jeg bil, så jeg ligger gåturene til steder hvor jeg ved han kan komme ud og svømme og hvor der er mest skygge, og så har jeg rygsæk på med vand til hele turen, det har aldrig nogensinde været et problem smiley


  • #8   13. jul Anton kommer heller ikke ud midt på dagen i denne varme, han kan slet ikke holde til det mere. Om morgenen og igen efter spisetid. Vi har lige tilbragt halvanden time på en eng for at snuse efter mus og andet godt og i en sø, det behager ham. Jeg har købt et køledækken til ham, og det er det allerførste, som rent faktisk virker - det er intet mindre end fantastisk.

    I går skulle han til dyrlæge i Århus, det er knapt halvanden times kørsel for ham. Trods klimaanlæg i bilen, har han det varmt, men i går med dækkenet på, halsede han ikke én eneste gang. smiley

    Jeg ser desværre hver dag hunde, der er med ude at løbe og cykle, med tungen hængende langt ud af halsen og intet vand at drikke - det er sgu synd!

    Anton kan godt lide, når det er rigtig varmt, at få en isterning i en skål vand, og forsøge at fange den. Det har han nu ikke taget skade af, men han spiser den jo heller ikke direkte.


    profilbillede
  • #9   13. jul Helt klart A-S, man må jo tage de hensyn til ens hund der er nødvendige, og hunde reagerer forskelligt smiley Jeg stejler mere ved den der stålfasthed - at der bare er ingen hunde der skal gå dér eller gøre sådan... det bliver for overdrevet. Jeg synes i hvert fald der har florerer mange af sådan nogle kraftige holdninger rundt på sociale medier, og jeg forstår ikke, at det skal være så opblæst og.. tja, bedrevidende.

  • #10   13. jul Vores de hvide er ligeglade. De store er black/Tan og de LIDER!
    De bliver hjemme i skyggen.

    Man kan jo købe decideret hundes. Jeg tænker alt med måde.


  • #11   13. jul Her er det den lyse blue merle MAS som HADER sommer og glæder sig til vinter, imens Jessie som er en sort og fluffy sheltie er pænt ligeglad. Hun har endda også boet i Spanien og havde det fint med det. Jeg forstår det ikke, måske det er typen af underuld og personlighed der afgør hvordan hunden tackler varmen.

  • #12   13. jul Buch - Jeg syntes ikke varmen i Spanien føles lige så "tør" som her i Danmark smiley

  • #13   13. jul Jeg har også været ude med Marley i eftermiddag. I parken hvor vi kun gik i skyggen og han fik vand tilbudt ofte. Det kan man altså godt smiley

  • #14   13. jul Conor får dagligt et dybfrosset kyllingelår - over eller under. Det får han uanset, hvad termometret siger. Behøver jeg at sige, at kyllingen kun er langtidsholdbar i ganske kort tid smiley
    Jeg tror ikke på 'historien'


  • #15   13. jul Jeg er bare enormt træt af "fear mongering" sådan generelt... ( Hvad er det korrekte danske ord egentlig?)

    Det er som om at sund fornuft er gået af mode.


  • #16   13. jul Anne Julie - Skræmmekampagne?

  • #17   13. jul Muligvis...

  • #18   13. jul Jamen så sent som for et par timer siden så jeg et opslag i en af racegrupperne, hvor to hunde og en kat delte en sølle børne-jordbæris - og der blev hurtigt kommenteret uha, pas på med is i varmen, for "hunden producerer mere varme når dens hjerne registrerer kulden fra is" smiley

    Facebook og sociale medier er fantastisk til at dele gode budskaber og få en masse til at gå viralt, men den der snowball effect er ikke altid helt så heldig...


  • #19   13. jul Mine hunde får ofte let frossen kylling eller barfcubes.
    De går også tur midt på dagen hele året.
    Hvor meget de vil løbe, bestemmer de selv da de mest går fri.
    Vi foretrækker helt klart at gå mest muligt i skygge eller hvor vinden lufter lidt.
    Vi træner altså også uden problemer og de venter i bilen. Bilen holder i skygge eller med suncover og vinduer samt bagklappen står åben.
    Det klarer de altså super.
    Se på hunden og tag de forholdsregler der skal til, skygge, gennemtræk, rigelig med vand.


  • #20   14. jul Fünke - i en kattegruppe har en delt at hun har lavet en is til sin kat, sikke et rama-skrig smiley

  • #21   14. jul Anbefales det ikke at give hunden en frossen Kong ved alene hjemme træning m.m???


  • #22   14. jul Åbenbart ikke, når det er varmt AG smiley

  • #23   14. jul Jamen altså hunde er meget sarte væsner ved i jo nok smiley De skal pakkes ind i vat. De må ikke gå tur når det er for varmt eller for koldt. Og man skal altså virkelig passe ekstremt meget på hvad man giver dem at spise ....
    ... eller det.
    Hunde er hårdføre oppotunister. Der er godt nok mange hunde gennem tiden der er blevet gamle i fin stil uden vatindpakning smiley
    I går eftermiddags sagde termometret 25 grader her på gården. Clinton og jeg gik tur på marken og her stødte vi på haren. Clinton jagtede rundt efter den for fuld skrue i et kvarters tid (mest på færten). Så synes han vist at tungene hang rigeligt langt ud og rendte ind i haven. Tog en tår vand og lagde sig i skyggen. Ikke ret lang tid efter var har klar igen til spas.
    Haren er hare, der desværre er kommet inden for indhegningen og nu har boet her i 1½ md. Og vi kan ikke få den gennet ud igen smiley Vi vil li'som helst ikke have en hare rendende rundt herinde til vinter, når det eneste grønne er de små nye juletræer. Det var li'som meningen at den skulle være på den ANDEN side at det haretætte hegn smiley


  • #24   14. jul Åh Mette. Håber det lykkes for jer at få haren ud i god behold.

    Der er bare så stor forskel på hunderacer. Der vil helt sikkert være nogle der ikke tåler noget som helst i varmen. Især de kortnæsede eller ekstrem pelsede bør man helt sikkert passe meget på.
    Jeg er aktiv med hundene hele året rundt, men jeg har da virkelig øje med om de har det for koldt eller varmt. Fuldstændig som med børn


  • #25   14. jul Altså, allerede dét at der står “fra dyrElægen”, er jo nok til at sætte en fed streg under, at det ikke er en dyrlæge, der er bag opslaget. Mon ikke de formår at stave deres egen titel korrekt? smiley

  • #26   14. jul #12 ja den er faktisk behagelig især ved vandet, og de har ofte aircon indenfor smiley

  • #27   14. jul Min dyrlæge har lige delt det her link:
    https://www.tjekdet.dk/faktatjek/er-det-livsfarligt-give-sin-hund-isterninger-i-varmt-vejr

    Og har bedt folk om at være lidt kritiske overfor, hvad de læser på FB. jeg kan godt lide min dyrlæge smiley


  • #28   14. jul Det er livsfarligt at give en hund med hedeslag isterninger, iskoldt vand, iskolde omslag etc. Her skal bruges kolde,/lunkne men IKKE iskolde ting. Dette burde være almen viden.

    Ellers må man bruge sin fornuft.

    Skye får en isterning, hvis hun beder om det, når jeg får isterninger, hun får råt kød, der serveres frossent, så må hun selv om, i hvad temperatur hun så vil spise det, flødeis etc.
    Men det er ikke mens hun er overophedet efter en gåtur, hun får disse ting. Det er når hun er "stabil".
    Hun får skyllet undervognen mindst en gang dgl. eller oftere hvis hun beder om det. Det er med koldt vand.

    Der er altid en snert af sandhed i de opslag, hvorfor så mange hopper på dem. Men tydeligvis er der endnu mere misforstået sludder. Kildekritik er desværre ikke noget der har vundet indpas blandt de fleste sådanne steder.


  • #29   15. jul Her er det den tykke, der har det værst med varmen smiley Hundene klarer det fint. De insisterer på de sædvanlige ture, så må jeg udstå pinen. Måske jeg skulle invisterer kølemåtte og badebassin til mig selv. smiley Mine hunde gider det ikke. De har også fået is i dag.

  • #30   15. jul Folk er generelt bare enormt hysteriske med varmen..
    Der bor altså også hunde i lande med over 20 grader, hele året!

    Hvis bare man har sin fornuft med sig, og husker at kigge på sin hund, så skal den nok klare sig igennem den sparsomme sommer vi har i dk...


  • #31   15. jul Krøllet, nu er der jo stor forskel på racer og pels, så det er bestemt ikke alle hunde, der kan klare den varme, vi har for tiden.

  • #32   15. jul Nej jeg er med på, atbogle hunde klare det bedre end andre - Baby døjer med varmen, mens Thea syntes vejret er perfekt.

    Det jeg mener er bare, at vores sommer normalt ikke er ret lang.
    Så længe man passer på sin hund, og holder godt øje med den, så skal den nok klare sig.

    Men jeg syntes også det kan blive for hysterisk, sådan helt generelt - folk smadre ruder i biler, råber af folk på gaden osv.

    Jeg får da lidt ondt i maven, når jeg kan se at folk går ned gennem byen, klokken 13, i 26 grader.
    Men jeg kunne aldrig drømme om at skælde ejere ud.

    Man skal da reagere hvis man ser en hund der lider.
    Men man skal også liiige slå koldt vand i blodet, inden man reagere.


  • #33   15. jul Generelt siges det, at man skal drikke varmt i varme og koldt i kulde, fordi kroppen så giver sig i kast med at hhv køle ned og varme op. At dette så kan blive til, at en isterning er LIVSFARLIG for hunde er lidt - hmmm - komisk og klassisk FB smiley
    Mine hunde får jævnligt frosne ben uden skelen til temperaturen. Det agter de at blive ved med - og vi går også korte ture i dagtimerne - fx til vandet smiley


    profilbillede
Kommentér på:
Advarsel mod at give hunde isterninger eller andet frossent

x