{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.376 visninger | Oprettet:

Crufts 2022 {{forumTopicSubject}}

How in the flying fuck kan en tyk bulldog have massevis af titler, når den bogstavelig talt har en kæmpe rulle på længde med næsen?? Den kan ikke bevæge sig ordentligt, den hiver efter vejret, den har et voldsomt underbid... den er så tydeligt fysisk presset over helt almindelig aktivitet. Jamen forfaen, hvorfor bliver sådan noget skidt præmieret...

Ser I Crufts - eller har I set? Jeg har ikke fulgt så meget med live, men jeg har set et par agilityfinaler smiley Og nu har jeg åbenbart ikke andet godt at give mig til end at se live Group Judging..


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af gardiner 500 kr.
  • Connect washing machine and dryer to circuit 550 kr.
  • Installering af tørretumbler med lidt for kort ledning 500 kr.
  • Lukket for vand og fjernelse af radiatorer 2.000 kr.
  • Vaskemaskine pumper ikke vand ud 1.350 kr.
  • Samle 2 gaderobeskab. 2 dørs. 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Crufts 2022
  • #1   12. mar 2022 Ork, når man ser de misfostrer i schæferringen der får titler og præmier, så kan intet undre mere

  • #2   12. mar 2022 Og den der er ikke engang slem... Hvis den tabte sig er der faktisk en chance for at den ville blive mere funktionel.
    I modsætningen til rigtig mange andre EB .


  • #3   12. mar 2022 Nej, i forhold til noget af den sindssyge monster-avl som underlige folk på nettet fører sig frem med, så er den ikke det vildeste eksempel. Men det er stadig helt forbavsende at der rent faktisk er ægte mennesker, hundefolk (skulle man tænke), der kigger på sådan en hund, mærker på den, ser den bevæge sig... og tænker "DET er sgu da et godt og dejligt eksemplar smiley "
    smiley

    Nå, men det er jo også bare gentagelser af, hvad der altid bliver sagt. Schipperken var også overvægtig - det er jo det der bliver præmieret ofte.

    Ellers synes jeg nu det har været sjovt nok at følge med i noget af det; jeg kiggede lidt på flyball.. det er pænt sjovt at se hjælperne ved boksen stå og SKRIGE deres lunger ud for at kalde på hundene, hvis man kigger på det udefra smiley


  • #4   12. mar 2022 Jeg har ikke haft tid til at se fra i dag. Men den husky der vandt gruppen den anden dag. Kan ikke huske om det var i går eller torsdag de var på. Var rigtig fin, men de sagde også at den bliver brugt aktivt udover udstilling, så det gav jo god mening.

    Men jeg synes der er stor forskel fra race til race, når man ser grupperne, om de er til den tykke side eller om de står knivskarp. De der står knivskarpt er jo bare mums. Der var en veteran i en af grupperne, kan ikke lige huske hvilken race, men du kunne ikke se på den at den var veteran, der ser man ellers nogle gange at der sidder lidt mere på sidebenene, men den her var ligeså flot som en yngre hund i mine øjne. smiley

    Jeg så dog også King Charles spaniel i den der gruppe for udsatte racer, nej nej nej, dens snudeparti var så frygtelig.


  • #5   12. mar 2022 Jeg sidder og ser den gruppe med bulldogen nu, nej hvor er det dog frygteligt at sidde og kigge på. Og så sidder de og snakker om at den er blevet sundere og bedre?! Den har ingen snudeparti!! Sådan en race burde jo bare ikke eksistere.

    Noget andet der irritere mig, er at der er nogle af handlerne der holder hunden så stramt i snoren. At hunden knap nok røre jorden med forbenene. Det burde der altså dømmes ned på. Det ser ikke godt ud, viser da ikke hunden særlig godt og det må da være vildt ubehageligt for hunden. Det var især en hund i en af grupperne fra de andre dage jeg så, kan selvfølgelig ikke huske hverken hund eller gruppe, terrier gruppen måske? Hvor man seriøst så den løbe med forbenene i luften.


  • #6   12. mar 2022 Nej det står heldigvis ikke helt slemt til med alle, gudskelov da smiley Jeg har ikke rigtig set andet udstilling fra Crufts, men faldt lige over det der kom her til aften.
    Til gengæld var der så "scruffts", og jeg synes normalt det er lidt underligt med racebedømmelser-men-for-blandinger - som det her var en slags af - men forsøren altså.. der var den kæreste, pjuskede terrier/mynde mix e.l. som hed Noodle, hold op den kunne jeg godt tage med hjem smiley


  • #7   12. mar 2022 Jeg er faktisk her og schæferen der vandt i år, var en af dem med den ligeste ryglinje, så den kan I nok ikke klage over ??

    Derudover synes jeg, at standarden har været rimelig ringe i år på en del racer. Oveni er der færre tilmeldte end der plejer og frafald af de tilmeldte.

    Bulldog så jeg dog ikke live


  • #8   13. mar 2022 Jeg har slet ikke set schæfere, så det kan jeg slet ikke udtale mig om.

    Sidder og ser toy gruppen nu, har ikke set vinderen endnu, men det ser da ret fornuftigt ud både med at de ikke er overvægtige, og det er da kun pekingeseren der er helt ekstrem, med al den pels. Men cavalieren og King Charles ser da umiddelbart okay ud, I forhold til hvad man ellers ser.
    Sådan ud fra hvad jeg lige kan se på skærmen.

    Jeg vil sååå gerne derover og opleve det engang. Så må vi se om det bliver med eller uden en hund. smiley


  • #9   13. mar 2022 Jeg er altså bare ikke vild med King Charles, hvorfor har de INGEN snudeparti?! Det er da lige før bulldogs har mere snude end de der..


  • #10   13. mar 2022 Jeg ser aldrig fra udstillingsringene.
    Bliver i så dårlig humør af det
    Men meget af det andet er nu meget sjovt at se.
    I år har jeg kun set agilityen og lidt Flyball


  • #12   13. mar 2022 Jeg har kun set alt agility'en, udstilling er slet ikke mig!

  • #13   13. mar 2022 Pernille du kan se det på crufts YouTube kanal smiley

  • #14   13. mar 2022 Jeg har kun kigget meget lidt på udstillingsdelen, men var da lige inde at lure aussier og dermed også andre hyrder, og jeg bliver sgu lidt ked af, hvad man nu om stunder vil beholde i den gruppe.
    De folk der bestemmer må simpelthen tage en beslutning ved nogen af racerne: avler vi fluffy selskabshunde eller avler vi hyrdehunde. I tilfælde af førstnævnte hører de jo ikke til i gruppen længere.
    Prøv lige at se pelsen på bearded collie - jeg synes det er en drønskæg hund, jeg sagtens kunne se mig selv have sådan ud fra dens personlighed, men ikke på vilkår om jeg gad børste hund i flere timer efter hver gåtur.
    Og tjek lige, hvordan en working bearded ser ud nedenfor (og sådan så racen jo også oprindeligt ud)

    Det gælder jo MANGE racer, at de er helt fejlplaceret i en gruppe, de er nu om stunder selskabshunde og at prøve at kalde dem f.eks. jagt- eller hyrdehunde er til at græde over - den funktion har man forhindret enhver egnethed til med den retning avlen har taget


    profilbillede
  • #15   13. mar 2022 Michelle, jeg synes også det er synd når hunde uanset race bliver alt for overpelsede. Hvis man gerne vil have pels, så køb dog en der er lavet til at have den. Det er fint med lang pels eller stor pels som pudlen har, så længe det ikke påvirker hunden, men når vi kommer over i pekingeseren så er det bare synd, kan virkelig ikke forestille mig at de har det særlig fedt med al den pels.

  • #17   13. mar 2022 Anine - nu er selv en meget stor BC-pels trods alt stadig i den moderate ende (svarer jo nogenlunde til en ikke-overpelset almindelig aussie).
    En bearded ville jeg ikke tage i nærheden af får - tænk på alt arbejdet efterfølgende. Og kan ikke andet end tænke, at det må hæmme dem i et eller andet omfang med SÅ meget hår.

    Og lige ved dem er det ikke engang et spørgsmål om, at dommere har fortolket standarden i den retning. Dommerne skal helt bevidst have valgt at se bort fra dele af standarden for at nå dertil. F.eks. står der at pelsen ikke må dække øjnene - hvis mig en udstillingslokaler, der lever op til det.

    Måske vi skal tage på fælles beardie-tur til UK engang - de tiltaler mig ret meget, men har jo ikke set arbejdsudgaven i levende live smiley


  • #18   13. mar 2022 Der står også at en ruhåret hønsehund skal have skæg og øjenbryn, men IKKE for meget... Lige det sidste glemmer dommerne ??

    Det samme med mine terrier som kommer i 3 pelsvarianter, hvor den glathåret ikke er velset i udstillingsringen til trods for at der i standarden står "glathåret, ruhåret og broken". Der glemmer dommerne den første ??


  • #20   13. mar 2022 Er det ikke en bearded collie fra Norge der netop har vundet Freestyle / Dogdancing på Crufts? DEN er skøn! Jeg følger den på Instagram.

  • #21   13. mar 2022 https://m.youtube.com/watch?v=yOOWWxaBfOg

    De siger godt nok at det er en border collie ! x-)
    Måske jeg tager fejl, men jeg synes det ligner en bearded deree blevet klippet.


  • #22   13. mar 2022 Det virker nemlig som en helt vild skøn hund - om ikke andet for de af os, der ikke lige har ambitioner om VM i en specifik sport eller noget.

    Denni videoen ser klippet ud - det er selvfølgelig også en løsning, men lidt ærgerligt, at der næsten er nødvendigt, hvis de skal leve et almindeligt hundeliv.

    Faldt over et UK-forum, hvor jeg kan se, der åbenbart har været snak om at åbne stambogen op for brugs beardies (med krav om test og eksteriørbeskrivelse) bl.a. for at udvide genpuljen, da der åbenbart er nogen ret trælse sygdomme i racen, men det skal jeg da live for er blevet skudt ned, bl.a. med argumenter om hvordan brugshundene helt vil ødelægge racens eksteriør (og sundhed mm.), det fandt jeg lidt komisk

    Den i videoen kan fint være BC - kryds. Der er ret mange kryds der kan give en scruffy bearded artig hund


  • #24   13. mar 2022 Aaahh! smiley så en bearded border collie er en anden race end bearded collie?

  • #26   13. mar 2022 En bearded collie er en bearded collie - bearded border collie findes vist ikke smiley

    Men mange kryds (også helt uden bearded collie i) kan give hunde, der ligner lidt en working bearded collie


  • #28   13. mar 2022 Ok, den var ny for mig, jeg ville have svoret, der så var tale om bearded x BC

  • #30   14. mar 2022 Tak for det - man skal vel lære noget nyt hver dag smiley

  • #31   14. mar 2022 Det ligner den der fra Freestyle i Crufts smiley

  • #32   14. mar 2022 Når man kigger på der fine stamtavler Kathrine, så synes jeg at hundene længere tilbage ligner helt alm. border collies. Det er lidt interessant smiley

    Tak for link smiley


  • #33   15. mar 2022 Bearded Collied har et gen der giver 'furnishings' (skæg og lange hår på benene). Alle hyrderacerne fra de de britiske øer er beslægtede. Derfor er det egentlig ikke så underligt at der en gang imellem dukker en Border Collie med skæg op. Det er i vores moderne verden nemmere nu at få spredt viden om den vidt omkring og det er også noget mere sansynligt nu at nogen så vil avle målrettet efter at lave en 'Bearded BC', da der jo er en kraftig tendens til at man avler på noget der ser 'specielt' ud frem for på en funktionel parameter smiley

Kommentér på:
Crufts 2022

Annonce